ROCKPAPERDRESSES
Spørgerunde om barnløshed: Kroppen

Jeg er meget, meget glad for, at I havde lyst til at stille mig en masse spørgsmål på det her indlæg omkring fertilitetsbehandling. At I giver mig den tiltro og har lyst til at høre mere på mig og mine erfaringer. Tak!

Jeg deler det sådan op, at I her får svar på alt, der i en eller anden grad var kropsrelateret. Altså den meget konkrete behandling, hvor mange ægudtagninger, hvorfor behandling osv. Så har jeg lavet et nyt indlæg med spørgsmål, der mere relaterede sig til den mentale del af det. Og så et sidste indlæg med spørgsmål, der handler mere om os/samfundet omkring os. Giver det mening? Det håber jeg!

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Stine Goya red suit, Mads Nørgaard 101, Julie Bjarnhoff, Tullinsgade
Hvornår besluttede I jer for at kontakte en læge i forbindelse med udebleven graviditet? Og hvordan var det at skulle tage den samtale?

Det kom sig egentlig lidt bagvendt – altså, vi var slet ikke nået til at tænke, at det ikke kunne lade sig gøre sådan bare lige, vi var frustrerede ja, men ikke i nærheden af at tænke behandling/udredning. Jeg smed p-piller i marts 2016, og så var vi sådan lidt forsigtige/lidt lala indtil juli 2016. Men henimod november 2016 havde jeg smerter omkring æggestokkene og gik til min læge, der som det første spurgte ind til, om vi prøvede at få børn. Svaret var ja, og hun sendte mig til gynækolog for at få tjekket op, om alt så okay ud. Alt var godt, masser af æg osv. Samtidig med at jeg blev sendt til gynækolog, så tænkte lægen at sende os begge i en større udredning; blodprøver, sædprøver, the works. “To raske unge mennesker, og du har ikke taget prævention i ni måneder og har en super sund cyklus – vi kan ligeså godt bare få tjekket det gængse”. Så det blev sat igang, uden vi egentlig bad om det. Og i december 2016 kom alle mine svar; “super fertil ung kvinde med masser af æg”, tak. Og så kom Adams i januar 2017 (læs mere her), og der stod på resultaterne “anbefales icsi”. Så måtte vi igang med google! Hvad fa’en betyder ICSI?!

Hvorfor valgte I privat regi frem for eks. riget? Mindes, at du engang har skrevet noget med ventetider, var det udelukkende derfor?

Da vi fik besked om fertilitetsbehandling, så begyndte historierne om ventelister også at rulle i medierne. At man skulle vente op mod 14 måneder bare på en samtale og så i øvrigt kunne blive afvist i tre cyklusser (svarende til ca. tre måneder for mig). Det virkede helt uoverskueligt, da vi på det tidspunkt havde været igang i et lille år more or less. Derfor valgte vi at gå igang med det private – og så blive skrevet op til det offentlige samtidig med. And guess what? Vi er stadig ikke kommet til i det offentlige, selv om vi har været til den obligatoriske og ret skrækkelige, synes jeg, forelæsning om behandling. At sidde 100 mennesker eller så i et stort lokale velvidende, at vi alle er der med ondt i hjertet og helt sikkert en portion skam og så at skulle høre om dårlig sæd, behandlingen step by step, få gode råd og håndsoprækning hvis man gerne vil have noget udspecificeret. At sidde der med sin super intime situation, som man måske ikke har delt med nogen andre – æv, jeg syntes, det var tarveligt. Den forelæsning er sidste skridt inden behandlingsopstart, og vi gik derfra med besked om “opstart før sommeren” og med sygeplejerskernes råd om, at hvis graviditeten blev siddende, kunne vi altid takke nej tak. Vi venter stadig.

Hvis jeg må indskyde en ting, så synes jeg, det er rigtig ærgerligt, at der ikke kommes flere midler i fertilitetsbehandling. 1) Det er et område uden behandlingsgaranti, selv om tid så absolut er en faktor. 2) Infertilitet er et stigende problem – men vi har brug for borgere, også hvis velfærden skal fortsætte. 3) Jeg kunne frygte på sigt, at det at få børn bliver forbeholdt mennesker af en vis økonomisk status. I det offentlige får man kun tre forsøg (i få tilfælde fire), og så skal man over i det private, og der er ingen hjælp at få til nummer to eller tre overhovedet. Så ønsker man sig søskende, så er det igang i det private fra start. Også selv om du ikke fik hjælp til den første fra det offentlige (om du gik i det private eller selv kunne). Det, synes jeg, er skævt og en mulig trist udvikling.

I kan læse mit indlæg om valget af det private lige her

Er der absolut ingen chance for at i kan blive gravide den naturlige vej?

Jo, det er der. Men som min fertilitetslæge ganske fint forklarede det ved allerførste møde: “Forestil dig, at dit æg er en fodbold, der sparkes udover Sjælland – og at der kun er 10 spillere til at finde den bold. De skal måske nok finde bolden, men det kan tage rigtig lang tid. Har man derimod 100 spillere til at lede – ja så går det noget mere tjept”. Det synes jeg egentlig forklarer udfordringen fint. Spørgsmålet er, hvor længe man vil prøve? Hvad er rimeligt? Hvad er udsigterne? Og det er jo det svære – man ved det jo ligesom ikke – ville det tage et års prøven mere? Eller måske tre? Ville det aldrig lykkes? Det kan psykisk være meget anstrengende at prøve i længden – jeg har veninder, der har været meget utålmodige efter seks måneders prøven (og det tager altså otte måneder i snit at blive gravid).

Alles fertilitet er en varierende størrelse – hvem ved, måske lykkes det naturligt næste gang? Ellers kender vi møllen.

Hvad gjorde, at I tog beslutningen om IVF? Prøvede I IUI? Har du andre problemer end en mistet ovary?

Man prøver sig ikke som sådan bare frem og vælger frit på menuen af behandlinger. Ud fra ens resultater på udredningen bliver man anbefalet enten IUI (inseminering som er en meget mild behandling med mindre hormon og uden ægudtagning), IVF (som inkluderer ægudtagning, hvor man tilsætter ca. 150.000 sædceller pr. æg i hver sin petriskål og satser på at én af sædcellerne befrugter ægget) eller ICSI (som inkluderer ægudtagning, men hvor man tager én sædcelle og injicerer ét æg ad gangen – man hjælper altså befrugtningen, så meget man kan). Hvis sædkvaliteten er virkelig dårlig, så går man ikke igennem IUI og IVF først men direkte til ICSI.

Jeg mistede ikke min ovary (= æggestok) under min GUL (graviditet uden for livmoderen), jeg mistede kun min æggeleder. Æggestokkene er faktisk så geniale, at de kan trække æg fra hinanden, hvis man fx mangler sin æggeleder, så beskeden fra Herlev var, at min fertilitet er næsten uændret. Skal vi igennem ICSI igen med nummer to og tre, så tager de alligevel æg ud direkte fra æggestokkene, og jeg skal slet ikke bruge min æggeleder. Men nej, jeg har ingen problemer på fertilitetsfronten, men det er alligevel mig som kvinde, der skal igennem behandlingen. The name of the game.

I kan læse mere om behandlingstyper hos det offentlige her.

Jeg har tænkt på hvor mange gange skulle I igennem behandling, før det lykkedes for jer? Og var der nogle æg til frys eller var det med en ny ægudtagning hver gang? Hvor mange æg fik du ud 2. og 3. gang?

Jeg har fået æg ud to gange; den ene gang var der atten æg, der blev taget ud og anden gang fjorten æg. Statistisk vil man opnå befrugtning på ca. 50 % af æggene, og af de resterende  50 % vil en hel del ikke dele sig og videreudvikle sig. Ud af de 18 æg kom tre blastocyster på frys og grundet risiko for overstimulering (ægblærerne fyldes med væske efter ægudtagning, og den væske kan trænge ud i bughulen, og det er både risikabelt og smertefuldt), fik vi sat ét æg op cyklusen efter (som blev til min GUL) og derefter de efterfølgende to i hver sin cyklus. Anden gang var der 14 æg ude, og de blev til to blastocyster – den sidste blev til vores søn, den femte ægoplægning. Så ingen æg på frys til en søskende.

I kan læse mit indlæg om ægudtagning første gang lige her

Det er helt gennemsnitlige tal i forhold til “æg ud/blastocyst”-ratioen. “Lykken” er ikke nødvendigvis at modne mange æg, man mener vist det optimale antal æg er ca. 10-14 æg. Men altså – det er så individuelt. Man skal jo i princippet kun bruge ét godt æg –  så skal der nogen gange nogen runder til, før det lykkes.

I kan læse mit indlæg før anden ægudtagning her

Læs en ældre artikel om, hvor mange æg der skal til her fra IVF-forum.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, hverdagsglimt
Hvilken medicin/tilskud tog du? Hvor påvirket bliver man af de her hormoner? Hvordan oplevede du det? Var du igennem hele følelsesregistret i den periode? Eller var det ikke “så slemt” som folk siger? Hvor lang tid skal man have disse hormoner inden et forsøg? Kan man passe sit arbejde uden problemer eller bliver man dårlig på nogen måde?

Jeg har fået Gonal-F til at modne æg, Orgalutran til at hæmme ægløsning indtil rette tid, Ovitrelle til at give ægløsning og en smule Suprefact til at booste efter ægoplægning (som også bruges under nedregulering, som jeg dog ikke har prøvet). Så har jeg fået estradiol for at tykne livmoderslimhinden – men det stoppede vi faktisk hurtigt med, da det ingen indvirkning havde på mig. Det havde den effekt hos mig, at den ikke blev tykkere – hvorfor vi én gang måtte springe en cyklus over. Derudover har jeg fået Crinone efter én ægoplægning til at holde på ægget (som jeg virkelig ikke brød mig – en form for creme i en pipette, der føres op i skeden, men som ikke kommer ud af sig selv – den skal “krattes” ud med fingrene, ad). Efter de andre fire oplægninger fik jeg Lutinus, dog i højere dosis for, at den er ligeså “effektfuld” som Crinonen. Det var mere mig.

Der findes både kort og lang hormonbehandling før ægudtagning, og jeg har været i kort begge gange . Jeg reagerer meget stærkt på hormon og får en lav dosis for ikke at modne for mange æg. Før første ægudtagning fik jeg virkelig mange smerter ugen op til. Forestil jer; normalt modner vi ét æg pr. cyklus, som bliver til menstruation, hvis det ikke befrugtes. Pludselig speeder man kroppen til at modne mange æg på en gang, og det er altså tungt i den lille æggestok – det gjorde så ondt at bevæge mig ugen op til den ægudtagning.

Anden gang blev der rettet til, og jeg fik mindre hormon. Anden gang var jeg ikke ligeså generet. Under begge udtagninger gik jeg på arbejde, men jeg kunne ikke cykle og træne ugen op til første ægudtagning. Jeg oplevede ikke at blive super humørsyg, men jeg syntes, det var lidt hårdt at blive stukket – især den “store” nål, Orgalutran. Den måtte Adam give mig (giver i øvrigt følelsen af “bistik” rundt om injektionsstedet – hav evt. en isterning klar til at berolige huden med, det virker!). Resten af sprøjterne klarede jeg selv.

Det er helt normalt at være øm i skroget et par dage efter ægudtagning – men de fleste kan gå på arbejde dagen efter. På dagen for ægudtagning vil jeg dog anbefale man tager helt fri – både før og efter. Det er et indgreb, som ikke er vildt rart, og du får morfika undervejs. Også bare følelsesmæssigt har man måske lige brug for at sunde sig resten af dagen.

Læs mere om medicin i forbindelse med behandling her hos Trianglen.

Har du taget kosttilskud og hvilke?

I forhold til kosttilskud så har jeg fået nogle kinesiske urter før anden ægudtagning, på anbefaling af min zoneterapeut. Dem vil jeg nødigt fortælle jer om, da der ingen dokumenteret effekt er, og det er anbefalinger givet specifikt til mig i min situation. Jeg havde bare brug for at gøre noget andet end bare skyde medicin i maveskinnet.

Og så har jeg længe taget mine almindelige kosttilskud; Omni-B-Active og Omnimin Pure – begge fra Biosym. Det er primært multivitamin og et godt skud folsyre. Jeg har længe taget min fiskeolie fra Puori – også før behandling.

Hvad er dine erfaringer med alternative behandlinger som akupunktur og zoneterapi? Ikke at det nødvendigvis har ledt til graviditet, men mere om du mærkede en forskel på din krop og mentale velvære?

Før første ægudtagning var jeg sådan rimelig afslappet. Jeg fik akupunktur, da fertilitetsklinikken anbefalede det. Men det var egentlig det – nårh ja, og så rørte jeg næsten ikke alkohol og var i hvert fald på ingen måde fuld i tiden op til. Jeg fortsatte min træning i moderate mængder osv.

Som ægoplægningerne fløj forbi, og der intet held var (udover første æg, der blev til en GUL), så blev jeg mere og mere stringent og slog mig selv oven i hovedet konstant. Nærmest ingen træning, ingen alkohol, masser af akupunktur ugentligt til en formue, fertilitetsfremmende yoga osv. Det var efteråret/vinteren 2017 og klart min mørkeste tid. Jeg var meget, meget ulykkelig og meget langt fra mig selv. Jeg tabte mig en del i oktober/november og fik anbefalet at stoppe behandling på klinikken og tage lidt luft fra det hele.

Vi begyndte sammen hos en psykolog for at bearbejde alt det, der var sket. Og så stoppede  jeg med alt, der havde noget med “fertilitetsfremmende” at gøre. Stoppede med fertilitetsyoga, stoppede med akupunkturen, hvor jeg bare følte mig som en nålepude. Jeg besluttede mig for kun at gøre ting for mig – uden hensigter om noget som helst. Det var så dejligt og helt, helt rigtigt for mig. Jeg havde behov for, at alt i mit liv ikke pegede mod infertilitet. Jeg begyndte at træne igen; yoga og reformer primært, drak lidt bobler og hvidvin når det bød sig, og så startede jeg til zoneterapi, som har været en meget dejlig oplevelse og langt fra akupunkturen, hvor vi bare lå en masse på hver sin briks med et gardin imellem. Her var der et menneske, som kun havde tid til mig, hendes varme hænder og nærvær. Det gjorde en kæmpe forskel. Jeg begyndte at lede efter et yogaophold kun for mig og skrev faktisk med nogen i Indien (som jeg af gode grunde ikke kom af sted på).

To måneders pause blev det til, også grundet vores New York-tur og dårlig timing med ægoplægning. I januar fik jeg lagt det sidste, femte æg op – og der var den.

I kan læse om min første oplevelse hos akupunktøren her

Hvad er din generelle holdning til alle de forskellige ting, man kan gøre under behandling (alternativ behandling, kost osv.) og alle de ting man må/ikke må? Du nævnte på et tidspunkt i et indlæg, at du havde fundet stor glæde i at tage den med ro og leve mere frit i forhold til alle de regler og restriktioner, man får lagt.

Jeg har ingen holdning til alt det, man kan gøre, for det er så forskelligt, hvorfor vi ender i behandling – og hvad der så kan gøres, for det lykkes. I 10 % af tilfældene ved man ikke, hvad grunden er, og i de resterende 90 % er fordelingen ca.: 1/3 af tilfældene er det kvinden, der er årsagen til behandling, 1/3 er det manden, og så er der 1/3 hvor det er en fælles udfordring. For nogen kvinder vil det give super god mening at ændre kost, hvis udfordringen fx stammer af PCOS. I mit tilfælde kan man sige, at kostændringer var irrelevante, da jeg ikke er årsagen. Men sund kost er altid godt.

I kan læse mit indlæg her om, hvad jeg gjorde undervejs; akupunktur, massage, yoga

Jeg tror på, at en glad krop er et trygt miljø for et lille æg at sætte sig fast i. Er man helt udpint, udmattet, afskåret fra al glæde i livet, så tror jeg ikke på, det lille æg tænker “HER er fedt, her vil jeg bo!”. Det er fuldstændig min egen hjemmebryggede, holistiske tanke. Jeg var et godt sted her i januar – men om det er derfor det lykkedes, eller det bare var tilfældet/vores tur/det helt rigtige æg – det er umuligt at sige. Jeg selv bemærker, at første æg satte sig fast (dog et forkert sted – men det er et uheld) og sidste æg satte sig fast – klart de perioder, jeg har haft det bedst.

Et par af de andre æg har også sat sig fast men er blevet til BIO’er (biokemiske graviditeter der ikke udvikler sig men går i sig selv igen).

Læs mere om barnløshed generelt her hos det offentlige.

Vi har det seneste år fulgt “kampen” fra din side ift. hormoner, sprøjter osv. (hvilket er forståeligt, når det er din, og ikke Adams, blog). Kan du åbne op for hvordan behandlingen ser ud fra mandens side? Har Adam også været igennem hormonbehandling mm. eller er det kun kvinden, der udsættes for det?

Jeg har faktisk lavet en række spørgsmål til Adam, som jeg vildt gerne vil stille ham, da der ikke er mange mænd, der står frem. Men det har han ikke lyst til nu, og det respekterer jeg. Fordi jeg fortæller, betyder det ikke, han skal (selv om vi begge kiggede hinanden i øjnene dengang, før jeg offentliggjorde det hele). Måske en dag.

Men ifølge den traditionelle medicin, så gør man faktisk ikke noget for at styrke manden i forbindelse med IVF/ICSI. Jo, man fraråder rygning, alkohol, tilråder moderat motion og sund kost, men det er ligesom kun kvinden, der sættes igang med medicin og sprøjter – også selv om det er manden, der har initieret behandlingen.

Spørger man den alternative medicin, så får man ret forskellige svar. Nogen mener et akupunktur- eller zoneterapiforløb, før den vigtige sædprøve (der skal bruges til at befrugte æggene) virker. Andre alternative behandlere vil også foreslå en række kosttilskud, bl.a. zink, folsyre og Q10. Adam har fået en lang række tilskud siden januar, men jeg vil meget nødigt anbefale noget som helst, da det er så individuelt, hvad udfordringen er, og meget lidt er evidensbaseret. Tal endelig med jeres egen læge og alternative behandler, hvis I har sådan en.

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand,

 

 

5 podcasts til ferien; mord, singleliv og fødsler

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, podcastanbefalinger

Det er på tide med flere podcastanbefalinger, er det ikke? Fem stykker til ferien – og de kan hentes ned på telefonen, hvis I ikke er online undervejs.

I spørger jævnligt, hvordan man finder podcasts på telefonen. iPhones har en medfødt, lilla app, der hedder podcasts, søg den evt. frem i finder. Her kan I søge alle podcasts frem. Nogle podcasts (langt fra alle) er også begyndt at komme på Spotify, men det er et fåtal stadigvæk, da man skal ansøge Spotify og godkendes af dem.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, podcastanbefalinger

Et langsomt mord

Adrian mistede sin far som fire-årig. I 1991 blev han fundet død, 27 år gammel. Men hvordan døde han? Var det et mord? Eller en banal ulykke?

Dét år blev 73 mennesker myrdet i Danmark. Tre af de sager er stadig uopklarede. Adrians far er en af dem, og Adrian søger nu svar. Hvad skete der egentlig, dengang han blev efterladt i en halvtom lejlighed? Han får trevlet op i en sag, hvor et menneske er blevet ødelagt lang tid før, han tog herfra. Det her er en historie om grov omsorgssvigt, seksuelle overgreb, stoffer, skumle typer – og Adrians egen nysgerrighed for at opklare, hvordan hans far kom af dage. Og måske en endda i processen at lære ham at kende.

Fantastisk fortalt, det er fuldstændig vanvittigt, at Adrian har modet til grave i en sag med så mange sår og smerter.

The Birth Hour

Apropos om man ønsker at gå ind i et rum med fødselshistorier, hehe – ikke mere diskussion, promise, det er helt okay, at vi er forskellige – thank god faktisk.

Men denne her lille perle af en podcast sætter kvinders fødselsberetninger i fokus – alle dem med komplikationer, dem i kar derhjemme, de helt almindelige fødsler, dem med svære graviditeter (et af de nyere afsnit fortæller historien om en operation i maven på en gravid kvinde med et foster med spina bifida – og det går vel!) og fede fødsler – og omvendt. Alle historier er der plads til, men det ved fede er, at de i en eller anden grad altid er positivt vinklede. Jeg sidder ikke tilbage med en ‘oh no, det skulle jeg ikke have hørt’. Det er mest af alt empowering, synes jeg, og giver mig et rigtig godt billede af, hvor forskellige fødsler kan være. Super supplement til hvad fødselsforberedelse man ellers gør sig. Og rørende – for pokker, jeg vander høns. Og glæder mig til min tur, hvordan end den bliver, bliver det min største rejse i livet indtil nu.

rockpaperdresses, Podcast, anbefalinger

Alt er nu

Ja, jeg havde den også med for en lille måned siden, men wauw for en fabelagtig historiefortælling. Trænger I til at knibe en lille tåre, så skal I høre den både smukke, livsbekræftende og hårde fortælling om Titan og Stines kærlighed til hinanden og livet. Jeg vil ikke afsløre for meget, for jeg synes, den skal høres – uden nødvendigvis at kende udgangen på forhånd.

Hvorfor har jeg ikke en kæreste?

Stine og Rikke søger det, vi vel allesammen søger – nemlig kærligheden. Sådan lyder introen. Men hvorfor kan de to ret skønne og smukke kvinder ikke finde den?

De to kvinder på 35 og 41 år er single, den ene på 10. år. Og de går ind i en en både pinlig, åben, selvkærlig og virkelig spændende rejse for at blive klogere på sig selv og omverdenen – og gøre os alle sammen klogere på både vores generation og os selv undervejs. De er selvudleverende men mega modige, hvor jeg (også i parforhold på 12. år) lærer undervejs, kommunikation, signaler og selvværd. De bruger sig selv, klip fra deres dates og tager en snak med fagfolk om dem efterfølgende.

My Favourite Murder

Jeg har haft den med i mit true crime podcast starter kit, det er en af de bedste true crime podcasts out there. Karen og Georgia har fantastisk timing, humor, og måden de går til det her vanvittigt tragiske og sørgelige historier – med både omsorg og oplysning og nysgerrighed. Jeg synes, de rammer tonen virkelig godt. De tager et mord med hver i hver episode, og særligt én husker jeg; episode 18 med Mary Vincent, der fik hugget begge arme af (!). Det er en “I survived episode”, men hvordan det lykkedes hende er ret vild.

Hvis I i øvrigt søger en dansk pendant, så er Mørkeland en dansk rip off (det siger de også selv), som også er rigtig interessant, dog har de to værter ikke samme humor og skarphed IMO, som Georgia og Karen.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, podcastanbefalinger

OOTD: Early morning in Piemonte

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Selected femme, La Darbia, Italy

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Selected femme, La Darbia, Italy

Godmorgen fra Piemonte!

Jeg er nu nået til det punkt i ferien, hvor jeg er nødt til at kigge i kalenderen for at se, hvilken dag vi er nået til i ferien, hvilket er helt perfekt. Det er mit cue til, at jeg er kommet ned i gear. Ah! Og vi endda kun fem dage inde i ferien. Det plejer at komme sig senere.

Et lille outfit fra en tidlig morgenstund, før solen når at få fat med sin hårdhed, før vi har nået at få morgenmad men med kaffen på kogepladen, så den er klar til, vi er færdige.

Vi spiser morgenmad med den vildeste udsigt udover Lago d’Orta hver morgen. En lille pose med det hvideste, luftige filonebrød, frisk sødmælk til kaffen og friske æg hænger ude foran vores dør klokken 08.30, hver morgen. Vi har hentet tallegio, smør og parmaskinke og en lille abrikosmarmelade i en lokal ostebutik, og så sidder vi bare der en times tid og glor ud i luften. Kaffen er ægte sort, helt som italienerne kan lide det. Lavet på sådan en lille Bialetti på kogepladen. Den tager i hvert fald tyve minutter om at brygge, men sådan kan italienerne lide det. Hvorfor have travlt?

Derfor er der også fin tid til at tage et par billeder, før kaffen er klar, af det lille jumpsuit og min kurv købt på markedet for en god hundrede las forleden i Arona. Røde læber skal der til, omend jeg tager dem af igen, inden jeg kaster mig over det hvide brød. Det er måske lidt Italienne, outfittet?

annonce i samarbejde med Selected Femme

shoes SELECTED FEMME jumpsuit SELECTED FEMME bag BOUGHT AT THE MARKET hat FILIPPA K sunglasses H&M

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Selected femme, La Darbia, Italy

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Selected femme, La Darbia, Italy

I er flere, der spørger til, hvor vi bor. Jeg fandt lejligheden gennem noget random googlesøgning; “boutique hotel” + “apartment with pool” + “Lake Como”. På en engelsk side så jeg La Darbia, og de havde en enkelt uge ledig. Den tog vi!

Vi har en lejlighed med eget køkken – stilen er lidt vel IKEA indenfor og ikke helt så luksus, som her er uden for. For her er vanvittigt smukt. Lavendler, kæmpe hortensia, meget yndigt anlagt alt sammen.

Vi bor lidt oppe ad bjerget med udsigt over Lago d’Orta, som ligger i det nordlige Piemonte. Der er de flotteste vinranker ude foran vores lille havestykke og sø fra højre til venstre. Det lugter klart mere af luksus i omgivelserne og i den pæne tilhørende restaurant, man kan frekventere, gider man ikke selv. Ret dejligt sted vi godt kunne godt besøge med baby næste år, omend det er lidt pricey, det synes jeg.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Selected femme, La Darbia, Italy

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Selected femme, La Darbia, Italy

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Selected femme, La Darbia, Italy

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Selected femme, La Darbia, Italy

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Selected femme, La Darbia, Italy

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Selected femme, La Darbia, Italy

 

Hverdagsglimt

Godmorgen fra Piemonte!

Adam ligger stadig og snuer, selv om den ikke går meget længere. Vi skal nemlig på markedet i dag i Arona, og der skal man ud af starthullerne. Vi er landet vel i Orta San Giulio og nød i går at tage den med ro, pakke ud og først forlade lejligheden henad 13.00. Alt i rette tempo – et langsomt et. Om lidt sætter jeg kaffen over, den slags italiensk kaffe, der brummer på komfuret og er sort som natten, og 08.30 hænger der en morgenmadskurv uden for værelset med det hvideste filonebrød og et par croissanter. Ostemanden blev rippet for tallegio og en anden stærk ost og på køl ligger også salami og lidt frisk frugt. Det er det dejligste sted og med udsigt over lago d’Orta (som jeg af uransagelige årsager havde fået ind i mit hoved var Como, men de ligger tæt heroppe; Maggiore, Orta, Como).

Før ugen kommer for godt i gang får I her glimt fra en rar sidste uge, som bød på noget mere arbejde end ugen før. Der havde jeg slappet lidt rigeligt i forhold til, hvad jeg skulle nå inden ferie, hehe… Men jeg nåede det meste. Og resten venter bare på mig, når jeg kommer hjem.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, hverdagsglimt

Vi tog ud for at fejre, at vi nu har under tre måneder til termin, syvende måned! Det går stærkt men i det store hele er jeg stadig ugeneret. Ja, mine fingre pølser og snurrer lidt i varmen, men det tænker jeg, manges gør. Det mest generende er egentlig at vågne dødtidligt hver dag, ligegyldigt hvor sent jeg er kommet i seng, fordi jeg skal tisse. Og så mine lægkramper. De er insane. Men jeg har skruet op for selvhjælpen og får fortsat magnesium, nu også kalium og så har jeg købt en magnesiumolie, som prikker i benene. Det hele har en stakket frist, og jeg nyder, hvor særligt det er at bære et barn. Vores barn. Det overskygger både fodboldspillerben og blære med egen agenda.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, hverdagsglimt

To gode veninder til aftensmad på tagterrassen, og det skulle være nemt. Bobler og købemad. Jeg havde haft en rendedag, og de andre to ligeså, men i stedet for at aflyse aftalte vi, at vi bare skulle ses et par timer og hente mad. Og det endte med, at de kørte hjem klokken 23, hehe… Ingen tidlig aften men snakken gik om alt fra arbejde, karriere, livsforestillinger, fødsler, sexliv. Sådan en aften man føler sig energisk efter. Som om man har ladet batterierne op sammen over et par timer, og sådan plejer jeg ikke at have det i selskab med andre. Det var så opløftende! Vi kom hele vejen rundt, mens solen gik ned over os.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, hverdagsglimt

Min helt egen høst! Og større end jeg har fået de sidste fire år, haha, for af en eller anden grund har fuglene været lidt sløvere til at forstå det gode på blåbærbusken. Det plejer at være sådan, at jeg tænker “jeg giver dem lige en dag til”, og så er fuglene kommet mig i forkøbet. Men ikke i år. Og de var både søde og sure og mest af alt fyldt med stolthed og omsorg. At kunne gro sit eget – det er altså fedt! Der skulle gerne være endnu en moden høst klar til mig, når jeg kommer hjem.

Vi har aftalt at lave højbede på terrassen, hvis ikke det er for sent på sæsonen nu, så næste år. Måske af brædderne fra vores gamle sengegavl? Den passer alligevel ikke til vores nye store seng. Så har de brædder både ageret gulv engang, sengegavl og plantekasser. Det er da genbrug!

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, hverdagsglimt

Inden ferie skulle jeg også lige nå at møsse mine niecer, så vi mødtes i Tivoli foodhall til kajkager fra Riccos. De kan virkelig ikke anbefales, hehe, helt tørre og trætte og for længst overskredet salgsdatoen, men selskabet var i top.

Det er altid med 110 km/t med de to små madammer. Det bliver helt skørt at få en drengeenergi ind i familien som noget nyt. Gad vide om han bliver en vildbasse eller rolig som os? Min zoneterapeut/healer (yes she is) sagde pludseligt forleden, at jeg ikke skulle være nervøs for, om han passede ind (det er jeg nu heller ikke), for han var en lille Adam, helt rolig og god. Jeg tager ham anyhow.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, hverdagsglimt

Apropos, se ham lige. Sød og mild. Meeen for dem der kender ham rigtig godt, også et temperament, I promise. Ja man skulle ikke lige tro det med de store blå øjne der, hehe, men der gemmer sig bestemt også en mening og en stemme derinde! Men han er nu rar, og vi griner, tit, og hver aften hører vi John Mayer på den lille højtaler, vi har, så han får en godnatsang helt fra start. En af vores yndlingssange.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, hverdagsglimt

Jeg er fascineret af solsikker pt. De har en barnagtig uskyld over sig. Som store smil på stilk. Jeg havde lyst til at tage et bundt med hjem, men når afrejse var et par dage foran os, så gav det ingen mening. Men jeg må retur, når vi når hjem igen.

Til de af jer der spørger til mine to Faithfull-kjoler – jeg har købt dem på Asos. Emily har advaret mig mod at købe på deres webshop, da shipping og fortoldning er en ordentlig mundfuld. Så jeg nøjes med det lille kuraterede udvalg på Asos (reklamelink).

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, hverdagsglimt

Og inden vi sad i lufthavnen søndag, var jeg et smut i Vejle sammen med Adam til fødselsdag hos min bedste ven. 30 år! Der var grill, drinks, chokoladefontæne (seriøst, et godt partytrick – frisk frugt, spyd og chokolade i lange baner – sommerversionen af osteraclette).

Kjolen havde jeg købt for længst i en størrelse større end normalt og tiltænkt et bryllup den 1. september. Men ehm… Det skulle altså være nu. For hvad jeg ikke havde taget højde for, da jeg købte, var, at stoffet jo ligesom lister nord på i takt med udvidelsen af bæltestedet. SÅ det var nu eller slet ikke. Og så må jeg tage det til den tid, hvad jeg så skal have på. Mon ikke jeg finder en løsning. Pæn var den i hvert fald, kjolen – jeg så i min søgen efter den online, at Boozt giver 20 % ekstra på udsalg i indtil i morgen ved køb for 499 kroner, reklamelink).

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, hverdagsglimt

Sådan tager vi os ud, ti uger adskilt. Jeg er meget taknemmelig for, at vi deler noget af rejsen. Hun med forventeligt lidt mere smuk og rund mave end mig, så jeg kan se, hvad jeg skal glæde mig til. Hun bærer maven så flot, bare lige der, en bold foran. Det gjorde hun også i første graviditet. To små drenge, skal vi have, og jeg håber, de får ligeså meget glæde af hinanden, som vi har, trods et par bælter og broers afstand. Vi må lære dem at facetime!

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Avène solcreme Annonce
Solcremer: Pas på dig selv – og verdens have

Kufferterne er pakket og om få timer sidder vi forhåbentligt i en metro på vej mod lufthavnen –  vi skal bare lige hjem fra Jylland først oven på en 30-års fødselsdag for en helt særlig kvinde. Kufferterne blev pakket i går, og helt som jeg plejer, er der måske pakket lige i overkanten. Jeg har virkelig svært ved at styre mig – til gengæld vejer det ingenting. Badetøj og lette…

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Hotel Sanders
Breakfast spot: Hotel Sanders

I dag pakker vi kufferterne, badetøjet kører i maskinen, solcremen står fremme. Snart er alt klart, lige en dag tidligt, når vi først rejser på søndag. Men i morgen kører vi til Vejle for at fejre fødselsdag. Min bedste veninde bliver 30, og det er med overnatning og festtelt og grillpølser, så vi har lige en lille køretur søndag fra Vejle mod København og halvanden time hjemme efterfølgende til at…

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Purely Professional Annonce
Hårrutiner; vask, tørring og styling

Konkurrence nederst i indlægget Så I min story i går på insta? Den ligger der sådan set endnu – og det bliver den ved med, for jeg har pincet den øverst på profilen. Det er en tutorial til at lave mine krøller – en meget efterspurgt guide. Og nogen gange så sker det, at jeg lige kniber ballerne sammen og gør det, I beder mig om, haha! Som i går.…

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, hverdagsglimt
Hverdagsglimt

Verdens længste sommer nogensinde, og den fortsætter bare. Det er så dejligt, så dejligt! Selv om mine fingre hæver så meget op, at jeg knapt kan få min forlovelsesring af, så er det bare med at lade batterierne op. Og det gør jeg generelt, lader batterier op fortsat. Nej, det er ikke 100 % ferie, men det er måske 60 % ferie pt. Lidt arbejde hver dag men så godt…

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Gravid, Rockpaperbaby
Et godt råd skal leveres kærligt – ikke som en trussel

Den største aha-oplevelse, jeg har fået på mine seks måneder som gravid indtil videre, kom for nyligt, da jeg spurgte Jordemoder-Janne hos Hélt til sådan en hjemmehjertescanner. Er det dumt at købe sådan en, for jeg overvejede den? Og ja var svaret. Når vi scanner fostre opvarmes vævet omkring de indre organer, og man kender ikke konsekvensen. Den giver en falsk tryghed, da man skal være rimelig erfaren for at…

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Gode morgenmadssteder København, breakfast spot Copenhagen, Sonny
Breakfast spot: Sonny

Morgenmadsmenneske over alt andet, det er jeg. Kaffen smager bedst om morgenen. Maden smager bedst om morgenen. Det første måltid, der får lov at indtage en udhvilet mave – det er fanme lækkert. Og noget helt særligt. Jeg foretrækker mere salt end sødt om morgenen, men en lille sød ting til sidst er ikke at kimse ad. Jeg er altid på jagt efter nye gode morgenmadssteder, og her i ferien…