Hvad ville jeg redde, hvis der gik ild i min ursamling

Okay, ursamling lyder så voldsomt! Som om jeg har en større skattekiste fyldt med ure. Det har jeg ikke. Men jeg har da en lille hæderlig samling – lige fra mit første ur (et ret flot Flik-Flak ur med dinosaurs på, jeg fik af min mor på min første skoledag nogensinde) til de seneste “samler”-objekter. Her er de fineste ure fra min samling, det er helt klart dem jeg ville redde, hvis der gik ild i den!

Det første fra venstre er vistnok et ur min far købte med hjem til min mor fra en rejse til Hong Kong. I stedet for tal er der kinesiske tegn, og jeg synes bare, det er så fint. Og helt unikt. Den store skive, og den efterhånden ret slidte rem. Det er så sejt. Jeg er skilsmissebarn, og derfor betyder det endnu meget mere, når jeg har noget fra min mors og fars tid sammen, et bevis på at der engang var noget mellem dem, et bevis på hvorfor jeg er her i denne verden.

Det næste lille sorte Skagens ur har jeg engang fået af min mor. Mener hun fik det på sit arbejde. Det er så klassisk, lille og diskret. Læderremmen bliver kun finere med tiden. Det dur altid.

Mit blingur. Jeg har haft et par Baby-G ure igennem tiden, dengang det først var moderne i slut-90’erne og nu igen i 00’erne. A og jeg var på den mest vidunderlige rundrejse i Malaysia og Singapore sommeren 2010, jeg fandt det i en lille bitte butik i Singapore. Jeg har det sådan lidt,  at jeg gerne vil have noget specielt med hjem fra hver rejse, jeg er på (okay, ikke en weekend i Århus, men lidt større). Et minde. Det var ikke rigtig en shoppetur, mere en “overlevelsesrejse” – rygsæk, praktisk tøj og mine elskede (og hæslige) vandresandaler – you get the picture. Men på vores 2. stop i Singapore faldt jeg over dette ur, det var så fint, mintfarven, guldet, den ret specielle skive – som nogen gange gøre det umuligt at se hvad klokken er. Og så er det ren barndom at have et Baby-G ur på armen igen.

Endnu et Casio. Det her ur er solgt i overflod – alle købte et for nogle år tilbage, men det er altså også et ret fint ur til prisen, det er lille, diskret, men stadig maskulint – er ret glad for maskuline ure – og så matcher det mine guldsmykker. Er klart en guldpige.

Første gang jeg fik en “stor” løncheck var vist sommeren 2006 – jeg havde arbejdet virkelig mange timer min første sommer jeg arbejdede på McDonald’s. “Stor” fordi den vist var på 4000-5000,-. Jeg kan huske, at jeg ville bruge dem på noget særligt, når nu jeg for første gang havde så mange penge mellem hænderne. Udover at købe en billet til Roskildefestival – for første og sidste gang – købte jeg dette Seiko ur, jeg længe havde drømt om. Igen, det maskuline er lige mig, en stållænke, men så med en mega tøset perlemorsskive med små diamanter på. Jeg er virkelig glad for jeg brændte de mange penge af på et ur, der ikke er så tendensbaseret, men et jeg også kan bruge nu snart 6 år efter.

Follow my blog with Bloglovin

2 kommentarer
  1. Fantastisk scenario det der med at der skulle gå ild i din ursamling. Lige præcis (og kun) urene! Btw sjovt at det både kan læses ur-ene og u-rene… Ligesom skov-ridder og sko-vridder. Det er måske kun mig der synes sådan noget er sjovt..

    Selv drømmer jeg om et virkelig smukt et fra Rosendahl med urskive designet af Arne Jakobsen. Det skal være med hvid læderrem (jeg er ligeglad med at det bliver grimt!) og det skal være med den urskive der heder ‘Roman’ – det er nemlig også den der er på Rådhuset her i Århus – på den måde også et meget personligt ur 🙂

    (nææææh se det: http://www.rosendahl-timepieces.dk/Files/Billeder/MediaDB/Thumbs/12/White_hvid-rem_Roman_sort.jpg)

    Ih hvor jeg dog synes at det er pænt..

  2. Haha, ja ild kun i urene! Så er jeg ret uheldig!
    Åh det med at kunne dele ordene er så skægt, følger jeg dig fuldstændig! Jeg kan stirre mig helt blind på et ord, fordi jeg ikke kan finde ud af at dele.
    Åhr det er også virkelig virkelig fint, synes faktisk at Arne Jacobsens ure er ret fine. Simple. Klassiske. Er selv ret vild med det HER. Overhovedet ikke klassisk. Men lige mig 🙂

Læg en kommentar