IKEA-kluns

Og selv om jeg må indrømme, at jeg et øjeblik tænkte:”Kan jeg godt stille mig alene over i køen, købe en pølse alene, lege med de forskellige sovser lidt alene, blande 3 slags sodavand i samme glas alene, og så stille mig ved et af alene-bordene og æde den ALENE?”, så gjorde jeg det. Og jeg nød det. Selv om jeg synes, det er lidt mærkeligt at spise mad “på gaden” dinglende alene. Jeg ved ikke, om det giver mening…

Bedste Ven B har forklaret mig, at man fx ikke kun kan købe én kage hos bageren, for-så-tror-de-man-er-sølle-og-alene. Man skal altid lades som om man køber kager til to. Den tanke prøver jeg at indarbejde, men to hotdogs var lige i overkanten. Så jeg sked hul i det, og så dinglede jeg rundt henne ved alle dressingerne alene og morede mig.

I øvrigt er det vigtigt at have IKEA-kluns på, når man tager turen. Noget comfy og løstsiddende. Sådan så man kan kaste sig frådende over köttbullar og pølser uden at sprække nogen steder, og så man kan jagte rundt efter servietter og fyrfadslys. Min t-shirt fra ASOS kan gemme på flere pølser. Den er løs, og kvaliteten er tip top ,og så koster den kun 10 pund! Bare et tip !

15 kommentarer
  1. Det lyder som om du har haft en dejlig dag(: haha. Jeg er også én af dem, der ikke bliver træt af IKEA, det er jo et fantatisk koncept altså.
    mht. t-shirt; hvad størrelse har du din i, hvis man må have love at spørge?(:

  2. Det er det altså! Man kan i princippet sove, spise og bade derude. Genialt koncept!
    Min t-shirt er en str. 8 = str. 36, den er rimelig oversize, men det gør også, at jeg fx kan binde knude og spice den lidt op. Jeg er 174 og den dækker næsten min mås 🙂 Det er altså en virkelig lækker t-shirt, især til prisen. Den er ikke pjanket og tynd!

  3. PRÆCIS! jeg ville ikke have noget imod at bo i IKEA, ha(:
    Og det lyder lige som sådan en t-shirt jeg ofte står og mangler, tak!

  4. Kan godt følge ideen om at købe kage til to. Men så tænk på at købe kage til et helt kontor. I går var jeg i Salling for at købe 1 stk vesterhavsstang OG 1 stk chokoladestang (de er store. meget store. som i kan-ikke-være-i-Sallings-største-æsker-store). Åh gud hvor jeg dog har lyst til at skrige “DET ER IKKE KUN TIL MIG SELV, VI ER 10 MENNESKER DER SKAL DELE!!!”…. Selvom det selvfølgelig er paranoidt at tro at Salling-damen tror at jeg skal spise dem selv.

  5. Haha, jeg kom sådan til at grine altså! Det kender jeg alt for godt, det der “Det er ikke kun til mig”, og også i ikke-kage-sammenhænge. Generelt når pinlige ting skal købes, som fx ekstra store pakker lokumspapir på tilbud (“Vi er faktisk flere der skider”). Nogen gange kan jeg også have lyst til at sige “det er altså ikke til mig”; pinlige ting fra apoteket som ekstra sugende bind, dårlig ånde-dims og andet i den dur. Fjollet.

  6. Det sjove er, at jeg er ret sikker på at man virker endnu mere ‘klam’ hvis man siger det. Hvis man først siger “det er ikke til mig” – så er ALLE sikre på at det netop KUN er til dig og du køber sådan noget hver uge.

  7. Hahaha jeg tør ikke bestille pizza, når min kæreste ikke er hjemme. Jeg er bange for at pizza-manden dømmer mig, når jeg køber en enkelt pizza til en lejlighed, hvor der står to på døren. 😀 hahah
    Jeg kan se senariet for mig: jeg bestiller 1 pepperonipizza og betaler for at få den leveret (det er vel lørdag) og jeg ser en sørgelig film (okay et afsnit af friends – jeg er sensitiv når det handler Ros/Rachel situationen, og græder hver gang de bliver kærester…suk) og åbner døren for pizzamanden i – mine øjne er rødglødende og jeg har mit allerbedste joggintøj på… det er simpelthen nok til at jeg hellere spiser havregryn til aftensmad, når han ikke er hjemme… hahaha

  8. Åh hvor jeg grinede, da jeg læste din kommentar! Jeg ser det meget klart for mig – bestil to, så har du rester til søndagen 😀 Personligt hader jeg også at gå ned til pizzamanden alene og kun hente én pizza.
    På et tidspunkt havde jeg et sådan forhold til pizzamanden, at jeg fik en slikkepind, når jeg købte noget (i sympati?), og hvis jeg ikke lavde lige penge med “kunne jeg bare betale næste gang”. Jesus kristus. Nu er det kun A der henter. Jeg spiser også hellere rugbrødsmadder 😉

Læg en kommentar