Dagens blonde - ROCKPAPERDRESSES
Dagens blonde

Sneakers ? Adidas // Stockings ? COS // Shorts+Sweater ? H&M // Shirt ? Monki // Leatherjacket ? Zara

Jeg havde glemt alt om sommertid i går, og når man er indehaver af en iPhone, så skifter tiden helt automatisk, så vi fik et chok, da vi vågnede. Meeen det gik hurtigt over, og så gik vi til bageren.

Jeg er vokset op med at spise fællesmorgenmad hver dag, men det er A ikke. Så vi er gået på kompromis. Han kan godt gå med til fællesmorgenmad i weekenden, så der går vi all in med bagerbrød og Mads & Monopolet, aviser ? okay ingen aviser, men det er jeg opvokset med, nu er det mere Politiken.dk på computeren, det er bare ikke det samme! Og ej at forglemme wienerbrød på bordet ? kun for min skyld, A gider det ikke.

A tog på arbejde derefter, og så ringede jeg til min mor ? med så mega godt vejr skulle vi mødes i Bernstorffparken ? hvis I har hund og bor i Københavnsområdet, så skal I virkelig unde jer selv en tur derhen. Det er hundeheaven! Bortset fra at Frida formåede at blive humpet af fire hanhunde ? stakkels dame, aner ikke hvad der foregår. Hun må lugte usandsynligt kraftigt haha. Men hun er en skrap dame, skubber dem væk med måsen. Det kunne vi andre lære noget af, når vi bliver lagt an på af klamme mænd! Jeg er altid for sød til bare at sige ?skrub af?.

Men så sad vi ellers der på en træstub, drak te og spiste hindbærsnitter i solen. Der er ikke noget bedre end mor-tid.

I øvrigt har jeg for 100 år siden lovet en guide til frisuren på billedet – det kommer i denne uge, for nu har jeg endelig modtaget min nye og meget større valk – utroligt som sådan noget grej kan gøre mig lykkelig! Så hold tight, nu har jeg jo fundet ud af at lave videoer, så nu slipper I ikke!

 

10 kommentarer
  1. Hvor ser du bare fantastisk ud:-) Kender alt for godt det med morgenmaden, fællesmorgenmad er bare så hyggeligt! Men hindbærsnitter på en træstub lyder da også alt for skønt 🙂
    Jeg er virkelig vild med din læderjakke.
    /Camilla

  2. Hvilken størrelse er din læderjakke? 🙂

    Jeg har nemlig lige modtaget min i en størrelse medium, og jeg synes simpelthen, at den er så stram over ryggen/skuldrene/armhulen og kort i ærmerne til trods for at jeg er en størrelse 34/36. Gad vide om den udvider sig, eller om jeg må ha’ den i large i stedet for – men om en large så bliver FOR stor… Åh!!!

  3. Jeg har lidt brede skuldre, så jeg var også i tvivl. Jeg tog en small selv om den sad lidt stramt. Jo strammere jo mere udvider den sig, tænker jeg. Og det vil den helt sikkert gøre! Jeg er glad for jeg holdt fast i den lille størrelse, så hvis ellers du kan være i den og den kan lukkes til, så ville jeg holde fast i medium 🙂 Jeg kan fint have en sweater inden under nu, det kunne jeg svært i starten. Glæd dig til at få den i brug 🙂
    Kh

  4. Jeg har den i large og er en str. 40/42, og den er altså pænt stor – næsten for stor. Jeg kan have en hættetrøje eller en stor strikketrøje på uden besvær.

Læg en kommentar