Rome:foodhalls

Jeg skylder lidt billeder og tips til en lille lækker Rom-rejse. Nu er det jo snart 2 måneder siden, vi kom hjem, og sommerferien nærmer sig – måske nogle af jer tager et smut derned? I hvert fad er det virkelig en skøn by; historien, maden, folket, varmen, maden igen! Vi var af sted i knap en uge og nåede at få ret et ret fint indtryk af byen.

Jeg vil starte med noget, der ligger mit hjerte nært; mad. Når jeg er ude at rejse går jeg altid efter lige at snuse til de udenlandske food halls. Sådan nogle steder hvor maden er frisk fra bondemanden og sælges af de lokale! Alle madvarer dufter og smager vidunderligt, og hvis ikke man er sulten er det en ligeså meget en fryd for øjnene! Vi havde planlagt at finde frokost en af dagene i sådan en hal – lidt frugt og grøntsager at snacke på i en park. Vi havde hørt, der skulle lægge en rigtig torvehal ved navn Mercato dell?Unita på Via Cola di Rienzo tæt på Vatikanstaten. Så vi gik hele vejen nede fra Ponte Margherita op ad den lange gade, forbi den ene high street butik efter den anden. Men uden held! Vi gik i fx i Diesel for at spørge, om de vidste, hvor den lå. De henviste os til Coin, som er en stor etableret madforretning, men det var ikke lige det, vi gik efter. Der virkede som om, det var lidt et hemmeligt sted. Det lykkedes os at finde torvehallen, og man kunne købe både grøntsager, frugt, fisk, pølser, pasta, blomster, brød – alt hvad hjertet begærer! Det er godternok ikke det billigste, billigste sted – men prut lidt om prisen!

Og når I alligevel er på Via Cola di Rienzo – så tag lige at stoppe ind forbi Franchi – det er den lækreste delikatesseforretning og meget legendarisk – kendt som en af Roms bedste. Her kan I købe de smækreste pølser og skinker i det antal gram, I ønsker. Og der er også masser af ost, brød og andre hapse-ting, som miniquiches osv. Perfekt til en picnic i det fri. Og I kommer ikke af med alverden, det er virkelig fine priser. Til gengæld er det en god idé at lære sig, hvordan man siger “100 gram”, “200 gram” osv. på italiensk. Resten kan man pege sig frem til!

Via Cola di Rienzo er en fin gade i sig selv – der er markeder om tidligt i weekenden på gaden, meget kræmmermarked inspireret, der er flere highstreet butikker, cafeer. Og så fører den lige op til Vatikanstaten – mere om det en anden gang!

Ingen kommentarer

Læg en kommentar