Dagens: Tutu i Tivoli

Sneakers – Adidas // Stocking+sweatshirt+necklace – H&M // Tutu-ish-skirt – DIY // Leatherjacket – Zara

Er det bare mig og min mor eller er Tivoli blevet endnu mere kommercielt og fyldt med lokke-børn-til-at-købe-skøre-dimser-butikker? Eller er jeg (og min mor) bare ved at blive gammel og kan ikke rigtig se charmen i de der butikker længere?

På trods af køkaos, sukrede candyflossfingre, blå tænder fra al den slush ice og et ret så højt prisniveau så elsker jeg Tivoli. I en årrække ville jeg i Tivoli på min fødsesldag, og det gjorde vi. Søster, mor og mig. Og heldigvis har vi alle tre altid været ret begejstrede for kvalme-fremkaldende forlystelser – det er så irriterende at gå i Tivoli med nogen der holder sig fra alt andet end Pariserhjulet. Selv om det nu også har sin charme, altså hjulet. Og den allerbedste forlystelse er klart den hedengangne Drage – kan I huske den? Henne i hjørnet mod H. C. Andersens Boulevard. Den har jeg nærmest tisset i bukserne af grin af sammen med min søster. Nu er det klart Dæmonen – men den er bare så djævlens kort. Æv. Nemt 20 minutters kø for en 2 minutters tur. Ekstra tur, ekstra tur!

Nederdelen er i øvrigt den lille tidsrøver fra lørdag eftermiddag-turned-sen-aften, jeg kommer lige med link til en guide senere i dag, hvis det skulle være noget for jeres syfingre.

6 kommentarer
  1. […] Sneakers – Adidas // Stocking+sweatshirt+necklace – H&M // Tutu-ish-skirt – DIY // Leatherjacket – Zara Er det bare mig og min mor eller er Tivoli blevet endnu mere kommercielt og fyldt med lokke-børn-til-at-købe-skøre-dimser-butikker? Eller er jeg (og min mor) bare … Læs mere […]

  2. Ih hvor ser du bare skøn ud! Jeg bor i Århus, så kommer desværre ikke så tit i Tivoli, og Friheden er liiidt fesen hehe. Men jeg ææælsker også Dragen! Prøvet den 6 gange i træk engang, det var tider hehe;)

    Hav en dejlig dag.

    Pernille

    PS Pariserhjulet giver mig kvalme, bogstaveligt talt.. Hehe beklager infoen

  3. Jeg elsker også Tivoli i København.
    For det ikke skal være løgn, så er jeg faktisk opvokset i et tivoli, da mine bedsteforældre ejede et omrejsende et af slagsen. Vi rejste rundt i hele Danmark de 11 første år af mit liv, så bliver altid glad, nostalgisk og varm om hjertet, når jeg kommer i Tivoli – om det så er det i København, eller et omrejsende et. 🙂

  4. Er det virkelig sandt Debbie? Hvor lyder det dog helt absolut fortryllende og fantastisk at rejse rundt med et Tivoli, det må jeg nok sige 🙂 Alle de mennesker du må have mødt, og alle de forlystelser du må have prøvet. Det lyder som ethvert barns drøm! KH

  5. Tak Pernille, hvor er du sød – skønt at høre!
    Haha, Dragen var den fedeste forlystelse! Vistnok bare lukket nu – æv! Pariserhjulet har samme effekt på mig! Hvor er det skørt! Det er ligesom Det Flyvende Tæppe – det kan jeg heller ikke klare – det må være noget med farten og bevægelsen, rundt og rundt! Jeg har aldrig været i Friheden, men det gad jeg nu gerne se en dag!

    Rigtig dejlig dag til dig, KH

Læg en kommentar