New York på ét sted

1) The Highline, fx fra Gansevoort Street 2) Central Park 3) Greenwich Village 4) Soho 5) Washington Square Park 6) New York Marriott Marquis Restaurant & Lounge, 1535 Broadway 7) Brooklyn Diner, 212 West 57th Street 8) Ellens Stardust Café, 1650 Broadway 9) Brooklyn Bridge 10) STK Restaurant, 26 Little W 12th Street 11) Sushi Samba, 87 7th Avenue South 12) Tao, 42 East 58th Street 13) Forever 21, 1540 Broadway 14) Ground Zero 15) Williamsburg, Brooklyn 16) Bedford Avenue, Brooklyn 17) Baked by Melissa, 109 East 42nd Street 18) Shake Shack, 215 Murray Street 19) Foxwood Theatre, 213 West 42nd Street 20) The Met, 1000 Fifth Avenue 21) MOMA, 11 West 53rd Street 22) Empire State Building 23) M&M’s World, 1600 Broadway 24) Pinky Otto, 49 Prince Street 25) Saint Patrick’s Cathedral, 14 East 51st Street 26) New York Public Library, 5th Avenue 27) Buffalo Exchange, 504 Driggs Avenue 28) Monk Vintage, 496 Driggs Avenue 29) Junk, 197 N. 9 Street 30) Malin Landaeus, 155 N. 6th Street 31) Time’s Square 32) Big Daddy’s, 2454 Broadway 33) Statue of Liberty 34) Magnolia Bakery, 401 Bleecker Street

Hold nu op hvor er der kommet mange fede tips til New Yorker-rejsen! Tusinde, tusinde tak for dem! Min plan var at samle alt i ét indlæg, og nu har jeg simpelthen siddet hele dagen og lavet et lille kort og plottet dem alle ind! Ad to omgange – batteriet på computeren døde meget pludseligt (okay ikke så pludseligt, havde fået advarslerne men bare været for doven til at gøre noget ved dem). Så må man jo på den igen. Alle tallene er plottet ind sådan cirkus – det var simpelthen så svært at se på kortet, men det er gjort efter bedste evne! Jeg har jo endnu ikke selv været i NY – rejser om tre ugers tid, så alle tips kommer fra jer og forskellige blogs og lidt google!

Først kan jeg lige fortælle, at vi selv skal bo i Williamsburg. Det havde jeg fået anbefalet på det varmeste; charmerende, langt væk fra Manhattans larm men alligevel tæt nok på. Området er i Brooklyn, og det er lidt billigere at sove der ind fx downtown Manhattan. Det passer lige til os. Hvis I vil finde et billigt sted at sove, så tjek AirBnB

MAD: Jeg er blevet anbefalet nogle lækre sushisteder som fx Tao (12) og Sushi Samba (11). Så er der den roterende restaurant på toppen af Marriott Hotel (6) – herfra kan man se ud over hele byen! Den var der flere af jer, der nævnte! På Ellen’s Stardust (8) kan man opleve syngende tjenere – en helt gratis storoplevelse! Hvis I er to store bøffer, skal I smutte på STK (10). På Shake Shack (18), Brooklyn Diner (7) og på Big Daddy’s (32) er der dinerstemning og her kan man få burgere og milkshakes i pretty much verdensklasse!

SØDE SAGER: Hvis I nogensinde har set Sex and The City, så har I også hørt om Magnolia’s Bakery (34), der skal jeg helt sikkert ind og hapse en kopkage! Og smækre kopkager kan man også få hos Melissa (17). Hvis I gerne vil undgå de brune M&M’s, så kan I mixe jeres helt egen pose hos M&M’s shop (23).

SHOPPING: Hvis I er til vintage shopping, så skal I tage til Brooklyn og besøge 27) Buffalo Exchange (27), eller Monk Vintage (28), Junk )29) eller Malin Landaeus (30). Så fik jeg også tippet om Forever 21 (13), som jeg husker en af mine gymnasieveninder var glad for, da hun boede i USA. I Pinky Otto (24) skulle de ifølge Line sælge formidabelt tøj!

KULTUR: Jeg har hørt fra flere steder, at The Highline (1) skulle være et fantastisk sted – her kan man pakke en madpakke/købe en pizza og sætte sig og så bare nyde udsigten højt over byen! Man kan heller ikke komme uden om Ground Zero (14) – jeg forestiller mig, at det er en stærkt bevægende oplevelse, og i hvert fald ikke en oplevelse jeg vil være foruden – husk dog at bestille billetter via linket (det er gratis, men der skal bestilles billetter!). Og så er der jo et ton af fine små teatre fx Foxwood Theatre (19), hvor man kan få ret så fine oplevelser – Eva tippede, at man kan stille sig i kø fra morgenstunden (kl. 10-ish) og få et “rush seat” til en billigere penge end normalt! Hvis I er to store kunstneriske oplevelser og vil suge ægte Carrie-stemning til jer, så tag lige et smut forbi The Met (20) og MoMA (21) – nogle husker måske også trapperne til The Met fra Gossip Girl? Nummer et på min må-se-liste er The Empire State Building (22) – det er muligvis et af de mest romantiske steder i verden – Chucks (Gossip Girl) almost-purposal til Blair, King Kong, Søvnløs i Seattle har alle fundet sted på toppen af denne smukke bygning. Typisk på en rejse skal man også lige se en katedral eller kirke, og der har jeg læst hos Pagik, at Saint Patrick’s Cathedral (25) skulle være breathtaking – kæmpe stor og meget pompøs! Og så er der jo The New York Public Library (26) – det andet største bibliotek i USA og også det sted Carrie vælger til sit bryllup i første omgang i den første SATC-film, de smukkeste skrevne ord i verden samlet ét sted! Og så er der jo den mest berømte dame i verden; The Statue of Liberty (33) – her har jeg hørt flere steder fra, at det er rigelig stor oplevelse at sejle forbi damen – der er enorm kø, hvis man hopper af båden og vil hen og røre hende.

OMRÅDER: Det, jeg glæder mig allermest til lige nu, er, at pakke en madpakke eller købe en bid mad og sætte mig i Central Park (2) og bare glo på mennesker, det tror jeg snildt en halv dag kan gå med! Det samme kan man gøre i Washington Square Garden (5). Så er der Greenwich Village (3) – engang et ægte behome-kunstner-tilflugtssted men i dag mere et upper middle class-sted, dog stadig dybt charmerende. Samme historie gælder vist Soho (4) og det er også i disse områder man finder NYU – New York University. Brooklyn Bridge skulle være en oplevelse i sig selv – en god lang og historisk gåtur mellem Brooklyn og Manhattan, som vi helt sikkert tager os. Og når man så kommer til Brooklyn, så skal man tage til Williamsburg (15) – nutidens kunstnerkvarter, det har alle, jeg har mødt, talt enormt pænt om. Og i Williamsburg ligger også Bedford Avenue (16) – den fineste boulevard med masser af spændende sidegader med GOD shopping! Tilbage på øen finder man New Yorks navle, stedet hvor alt er bøjet i neon – Times Square (31).

Tak til Simone, Mette, Louise, Emilia, Kamilla, Victoria, Laura G, Helena, Eva og Line og alle jer andre for gode tips. Hvis I har skrevet tips senere end jeg lavede kortet, så har jeg ikke nået at få dem med på selve kortet, men jeg har i hvert fald selv noteret dem.

Hvis jeg har skrevet noget forkert eller noteret noget forkert på kortet, så sig til! Så retter jeg det bare.

Jeg har også tilføjet tips fra Pagiks New Yorker-tur. Så kan jeg også anbefale jer at kigge på Livet i NY og Dane in NY – har I flere gode NY-bloggere, så tip mig lige 🙂

Jeg håber, I kan bruge det!

13 kommentarer
  1. Sikke et fint indlæg med alle de gode tips i! Kom lige i tanke om noget, som jeg gerne selv vil prøve en dag, nemlig komme ind i USAs centralbank! Ved ikke om det bare er mig der er nørdet, men man kommer laangt ned under jorden og ser ægte guldbarer! Hvilket jeg altså synes er lidt sejt. Det er endda gratis, men man skal bestille billetter på forhånd.

    Læs om det her, pkt 3 (http://politiken.dk/turengaartil/guide/nordamerika/usa/new_york/ECE1115247/10-gratis-oplevelser-i-new-york/)
    Og læs lidt mere her
    (http://www.fdm-travel.dk/usa/new-york/new-york-bjerge-af-guld.html)

    Og så kan jeg læse at I skal bo i Williamsburg – det bliver I såååå glade for, det er jeg sikker på! 🙂 det er så rart at tage “hjem” efter en lang og støjende dag på Manhattan. Jeg tænker lige over flere tips….

    Jeg kan altså ikke helt lade vær med ikke at være bare LIDT misundelig! 😉

  2. Forresten er der også Top of the Rock (Rockefeller), som man kan tage op i for at få samme udsigt, som Empire State Building bortset fra det er billigere og køen er meget kortere. Hvis man mere er til Empire State er det en god idé at tage der op om aftenen, da køen er kortere og det er stadig en skøn udsigt, da byen er oplyst af alverdens forskelligt lys.

  3. Century 21 har retail shopping – så der er gode fund til ingen penge.. Kan huske jeg købe Calvin Klein undertøj der til H&M pris 🙂 Der ligger en kæææmpe en (kan ikke huske hvor mange etager) tæt ved Ground Zero…

    http://www.c21stores.com/

  4. Hvis du vil på vild shopping så skal du gå på broadway mellem chinatown (canal street) og til Union square (14th street). Hvis I starter nede fra kan i slutte med noget hygge i parken på Union square. Der ligger en whole foods (virkelig lækkert supermarked med kæmpe salatbar og tag selv lækre varme retter). På vej op af broadway kan i også smutte om på mercer street der løber parallelt på venstre side og lafayette street parallelt på højre side. Det er mere eksklusiv shopping.
    Det har jeg erfaret efter to gange to uger i NY i løbet af de sidste tre år. Plus at jeg fornylig har afsluttet et semester i USA, så jeg kan varmt anbefale forever 21. Det er nem shopping, og i de store, f.eks. den på times square (4 etager) brugte jeg flere timer og var stadig ikke helt færdig.
    En anden god gade er Bleecker street hvor der ligger meget god shopping. Udover det er kvarteret omkring gaden virkelig hyggelig! Blandt andet magnolia bakery, carries hus og det hus de filmer ind på i venner.
    Et must i USA er frozen yoghurt og der ligger et godt sted omkring Bleecker street 273. Stedet hedder phileo yoghurt. Rigtig lækkert!
    Hen ad Bleecker street er der også en svensk slikbutik, hvis nu der melder sig en stor trang efter lidt normalt slik.
    Ellers er brooklyn bridge hyggeligt, og rart hvis der er varmt i byen. Central park er også god til meget varme dage. Især højre side er god med statuen af Alice i eventyrland og hc andersen, the met og masser af hyggelige steder. Men der er mange steder i central park. Jeg var ude og ro på søen (12$ for en time pr båd) og et frieri midt i en danseopvisning, der er et slot og baseball baner hvor børn træner og spiller.
    Et lækkert madsted med kæmpe buffet med sushi og alle mulige japanske spiser er IchiUmi der ligger på 32nd i mellem 5th og madison avenue. For at det skal være billigere kan i gøre det til frokost, så sparer i ca 10$. http://www.ichiumi.com/
    Området bagved American museum of natural history er også rigtig hyggeligt. Blandt andet restauranten Good enough to eat er god og hyggelig, og deromkring er der mange lækre restauranter. Det er på Amsterdam avenue, mellem 83th og 84th.

    Hvis der er andet må du endelig spørge 🙂

    Hilsen Pouline 🙂

  5. Husk American Apparel og Urban Outfitters, de er klart et besøg værd, og de er at finde stort set i hele byen.

  6. Jeg må også lige byde ind med et par tips, som du måske kan bruge.
    Shopping: Enig i både Forever21, Century 21 er besøg værd. Ved Union Square ligger også et sted med bl.a. billige sko og tøj (skodelen hed vist Designers shoe wearhouse tror jeg).Der er også en Nordstrom rack i området + Forever 21.
    Spise: Chealsea Grill i Hells Kitchen. Hyggeligt sted med god mad og drinks. Indrettet i hvad der ligner en garage.Uhm. Fair priser.
    Cafe Gitane i Soho (ligger vist også et andet sted). Fik bl.a. en slags rugbrød med advokado og chili. Namme nam. Må prøves!
    Oficina Latina. Her fik vi lækre tapas og Mojitos. På Prince Street. (var i det hele taget ret vild med området omkring Soho og Nolita)
    Crumbs lavede de bedste cupcakes (synes jeg- lidt store og fyldige). Ligger flere steder.
    Hvis du kan lide mexikansk mad, så prøv Chipottle. Det er en ligesom McDonalds eller Subway, bare med mexicanske tortillas og nachochips. Evt to-go og nyd maden i en park.
    Bed evt. om en doggiebag til resterne og stil dem på et hjørne på en postkasse eller lignende. Så kan en hjemløs måske få glæde af det. De blev meget taknemmelige (dem jeg så anyway).

    Skriv desuden adresser ned hjemmefra på de ting/restauranter I evt. gerne vil bessøge, ellers kan man f.eks. vade rundt længe på Bleecker Street og lede efter Marc Jacobs og Magnolia Bakery.

    Rigtig god tur.

  7. Rigtig fed guide!! 🙂
    Jeg har selv været i NYC for nogle måneder siden, og det er helt klart et af de fedeste steder i verden, jeg må dertil igen!!
    Hvis du vil prøve en lækker mexicansk restaurant, så prøv Rosa Mexicano på 61 columbus av. (den ligger mellem 62 of 63st)
    Det er så lækkert! Også skal du prøve der hjemmelavede guacamole, som de står og tilbereder ved bordet (!!). Det er så lækkert.

  8. Hallo mand! Hvorfor vidste jeg ikke det? Det er da bare mega monster smart! To do-liste nu, tak for tippet søde Frue! KH

  9. Jeg ved ikke om du er blevet tipset om den her -> http://storbytanker.wordpress.com/new-york-city-guide/dagsguide/ – men jeg kom først så’n halv-tilfældigt ind på den, på trods af at jeg selv er i gang med at planlægge NYC-tur i slutningen af august.. (ligesom dig, right?)

    Anyway, hvis du falder over flere gode tips, så sig lige til 🙂

    For vores vedkommende er jeg pt. nået så langt, at vi vil i Federal Reserve Bank (skal SÅ meget se guldreserven under jorden – _har_ bestilt billetter), sejle forbi Frihedsgudinden (enten med færgen til Staten Island (gratis!), med kanalrundtfart (Circle Line Cruises) eller med de deciderede både derudtil.. Det sidste tror jeg nu ikke, da jeg ikke tror vi gider blive tvunget til at købe billetter til Damen og Ellis Island), The Rockefeller Center/Empire State (måske begge udsigtsposter – det’ virker bare så dyyyyrt), Central Park (selvfølgelig! Overvejer at leje en cykel som storbytanker-bloggen anbefaler), Highline Park, Time Square (ender sikkert i det klassiske se-mig-foran-lysreklamerne-billede, og prøver måske at være med i den der Letterman-lodtrækning.. Kunne sikkert være en fed oplevelse!), Ground Zero (Memorial, Freedom Tower og så’n – vi skal bo et stenkast derfra), Brooklyn Bridge, Woodbury Outlet og så ender jeg nok også med at ville på Guggenheim (er blevet anbefalet dén over MoMA og the Met – hvilket passer mig fint, da jeg agter at løbe rundt ligesom Will Smith i Men in Black :D)..
    Jeg ville enormt gerne opleve en sportsbegivenhed også (ANY, faktisk), men enten er billetterne PIV-dyre eller også starter sæsonen først mega-sent.. Uh, og Broadway ville jeg også, men igen er jeg for nærig til at give 7-800kr for en billet.. Æw..

    Men JUHU! New York! Det bliver så godt! 😀

Læg en kommentar