Dagens: DYR

Sneakers – Adidas // Jeans – H&M // Shirt – Monki // Leatherjacket – Zara // Bag – vintage // Necklace – Gift from We Want // Watch – Baby-G

 

Er I med derude? Eller kører I stadig på sommertid og solslik? I hvert fald er det et klogt valg at nyde sidste sommermåned, hvis det er det, I laver? Jeg trænger til sommerferie (selv om jeg nu har nydt tre frie dage). Jeg må indrømme, at jeg synes det er liiiiige sent nok, at jeg først rejser om to uger (PRÆCIST) – de fleste er jo ved at være tilbage i arbejdsomdrejninger. Er I tilbage på arbejde? Tænk – jeg er først tilbage, når det bliver efterår?! Ej det lyder sgu skørt. Har i dag fået printet ALLE jeres New York-tips ud fra både det ENE indlæg og det ANDET indlæg – NUNUNUNU vil jeg af sted. Jeg har fået udfyldt den der ESTA-blanket samt den anden Secure Fligt and Apis – ved I om der er andet man skal tænke på? Det ville være edderdumt at blive stoppet i lufferen. Nogle gange ville det bare være lettere at være et lille barn og rejse med sine forældre, så ville de kloge hoveder tænke på alt for en 🙂

Jeg tog i dag alle de dyremønstre på jeg havde – leopard med dalmatiner, de dyr er gode ved hinanden. Men hold nu kaje man kan holde varmen – efterhånden er der indgroet en skræk for at fryse, så den skal ikke have for lidt om morgenen, når man står op.  Og så tog jeg ud og spiste morgenmad med min søster, åh jeg savner hende efter hun er flyttet i hus et godt stykke fra KBH. Søskende er noget nær det bedste i verden (og det skriver jeg ikke kun, fordi du købte en hindbærsnitte til mig i dag, søde søs 🙂 ).

21 kommentarer
  1. Ved ikke om det er en smule sent, men kan helt klart anbefale dig at tage ud til http://robertaspizza.com/! Maden er udsøgt, og man får oplevet en anden (og noget mere øde) side af NYC. Derudover er http://leshalles.net/brasserie/ også et besøg værd. Vi fik den anbefalet af flere lokale, og den på Park Ave kan man sidde ude, hvilket ikke er muligt særlig mange steder ellers (: God tur!

  2. Hvad er “den anden Secure Fligt and Apis”? Jeg har fundet ESTA-blanketten, men ikke den anden!! Åh gud, er helt enig i, at det ville være rart med nogle forældre nu, der tog sig af den slags! 😉

  3. Haha, det har jeg slet ikke tænkt på! Du har helt ret, det vrimler med dyr på de billeder 😀 Herligt du kan lide dem! KH

  4. Ja hun er en lille basse 😀 Dejligt du kan lide outfittet Emma, det glæder mig 🙂 Og skoene er også højt på yndlingslisten 😉 KH

  5. Nej det er så fint, jo flere tips jo bedre – så får vi nemt fyldt 3 uger ud 🙂 Jeg skriver dine tip ned, tusinde tak Cecilie 🙂 Skriv endelig, hvis du kommer på mere! KH

  6. Åhr tak! Må jeg hellere lige fået undersøgt 🙂
    Rejser først den 20. august, men tiden flyver jo afsted!

  7. Ja tag lige et kig – og sig til hvis du falder over noget, jeg burde vide 🙂 Dit pas skal i øvrigt være den nye slags, der er hård i plasten og ikke sådan et gammeldags blødt et.

    Uh så er vi jo nærmest derovre samtidig – HVIS du har mod på en kaffe, så sig lige til 🙂

    KH

  8. Ahh okay, nu giver det mening. Det er fordi jeg har booket gennem airberlin og ikke SAS 🙂

    Hmm jeg har lige fået nyt pas, så burde ikke være et problem.. Men synes også det gamle var hård i plasten. hehe..

    Ja, det kunne være hyggeligt – jeg befinder mig dog i Californien. Men du skal være velkommen til at komme et smut derhen 😀

  9. Ja, fik lige googlet mig frem til det efter lidt besvær. De er ikke nemme de amerikanere! 🙂

    Kunne ellers være sjovt, men I får også en SKØN tur til NY. Glæder mig til at høre om den!

  10. Nej det er drønbesværligt, de vil sgu helst ikke have os, hvis de kan slippe hehe 🙂 Ja det kunne være så sjovt at mødes derovre, da jeg var lille, blev jeg altid helt høj, når jeg spottede danskere på ferie 🙂 Du må også lige skrive en kommentar eller to om dit eventyr! KH

  11. […] Sneakers – Adidas // Jeans – H&M // Shirt – Monki // Leatherjacket – Zara // Bag – vintage // Necklace – Gift from We Want // Watch – Baby-G   Er I med derude? Eller kører I stadig på … Læs mere […]

  12. Sikke en dejlig kommentar Nicoline, nu kan jeg hoppe helt glad ind i seng, tusinde tak for roserne og tak fordi du læser med herinde, det er mig en stor glæde (isæer hvis jeg ligefrem kan sprede en smule glæde :)) Sov rigtig godt! KH

Læg en kommentar