Mr. & Mrs.

Det smukkeste bryllup fandt sted i lørdags. Kelly Agen og Arlow Linton blev gift. To af A’s bedste amerikanske venner. Vi har den sidste uge varmet op til denne dag; vi har øvet os på at spise store mængder mad, vi er kommet på krammelængde med alle gæsterne, vi har øvet vores synkrondans. Heck, vi fløj 6000 mil for at være med denne dag!

Vielsen fandt sted i en Unitarian Church – det vil sige at alle religioner er velkomne, selve vielsen var så heller ikke religionspecifik. Vi fik os en rigtig fin plads på gommens flanke, og satte måsene på træbænkene. Og så ventede vi. Længe. Der sad en mand med en messingblæser i det ene hjørne – agerede ventemusik. Temperaturen blev højere og højere, som flere og flere satte sig i kirken. Der var vinduer hele vejen rundt og ingen aircon, så drivhuseffekten sparkede ind. Men så gik gommen og hans best man op og stillede sig på scenen ved præsten. “Nu sker det”. Men det gjorde det så ikke helt. Vi ventede lidt længere. Og så begyndte en guitar at spille, ingen klassisk brudemarch men et fint, let guitarspil. En ad gangen gik brudepigerne ind på armen af en groom’s man. Brudepigerne havde de FLOTTESTE chokoladebrune Vera Wang-kjoler på. Og så en lille buket i hånden. Hvert par satte sig på bænkene ved scenen og ventede tålmodigt. Ti par skulle op ad gulvet, før bruden ankom. Og lige inden bruden skulle gøre sin entre, blev der rullet en hvid løber ud til hende. Helt sprød og hvid. Alle i kirken rejste sig og så kom bruden ind, på armen af sin storebror. Op ad løberen op til sin gom, “Who gives this beautiful bride away?”. Det gjorde storebroderen.

Vi sang ingen sange, men to familiemedlemmer læste et par passager op fra biblen. Og så kom vi til prisen. “Wil you, Arlow Linton, take Kelly Agen to be your wife?” svaret kom prompte “Absolutely”. Og efter udveksling af deres vows, fik de ringe på fingrene. Og SÅ klappede alle! Brudeparret kyssede! Folk klappede! Hujede! Det var så fint! 30 minutter efter bruden havde sat sin fod på den hvide løber, var parret på vej ud. Og de gik ikke ud til hvilken som helst musik, nej de gik ud til Stjernekrigstemaet! Altså Star Wars temaet, de er store fans. SÅ SEJT!

Brudeparret fortsatte direkte ind i et tilstødende lokale, hele deres 20 mand store wedding party kom lige i måsen på dem, og vi så dem slet ikke før til receptionen. Klokken var kun 13.30, så vi havde fire gode timer at slå ihjel. Vi kørte hjem, og pakkede en lille taske til overnatningen på hotellet. Og så tog vi ud og snackede mad (der kommer et par billeder af det).

Festen blev holdt i den gamle bydel af Buffalo, på Shea’s. Der findes ikke så mange gamle bygninger i Buffalo eller USA i det hele taget, så det 200 år gamle teater var meget specielt. Hall’en var kæmpestor med tunge purpurrøde velourgardiner, guldsnirkelsnørkler i loftet og gigantiske lysekroner. Vi gik op i baren og fik en Kelly&Arlow-special, og ved siden af drinksskiltet stod to bobbyheads (I ved de der figurer hvis hoveder kører rundt, hvis man skubber til dem) – eksakte figurer af brudeparret! Første vidne om en fantastisk detaljeret aften.

Vi blev lukket ind i salen, da middagen nærmede sig. Vi gik ned mellem alle salens store på det bordeauxrøde væg-til-væg-tæppe og op mod scenen. For oppe på scenen stod alle bordene linet op. Det var så smukt. A og jeg skulle sidde ved “Tony & Maria”-bordet (West Side Story, you know?) og sådan var alle bordene inddelt efter deres favoritfilm og favorit teaterstykker. Inden vi satte os slog vi et smut forbi slikbordet – de havde linet et bord op med alt det amerikanske slik, I kunne forestille jer, Fruit Roll ups, Twizzlers, Skittles, KitKat, Snickers osv. Og her stod også en stor isskultuptur med brudeparrets initialer.

Vi blev sat ved bordene og ud fra højtalerne brølede høj musik. Vi kiggede alle op mod balkonen – det første brudepige-groom’s-man-par blev præsenteret af en mand over højtalerne og hoppede ud op balkonens gulv. Ti par, et ad gangen dansede rundt, og da alle var kommet ned og sidde, brølede Stjernekrigstemaet ud af højtalerne igen (Da-daaaah-da-da-da-da-daaaa-daaa-da-da-da-daaaa-daaa-og-så-videre). Frem under stolene tog alle parrene et grønt lyssværd og stak i luften – som gjorde de honnør. Det var brudens overraskelse til sin smukke mand. Det så så fedt ud. Og så kom brudeparret ud på balkonen. Alt dette foregik mens vi alle klappede og hujede nede fra scenen. Musikken tonede ud, og alle forlod balkonen og kom ned på scenen.

SÅ var vi klar til aftensmad! Inden da skulle vi dog have et par taler, maid of honour, brudens bror, best man og gommens far. Det tog ikke i nærheden af, hvor længe vores taler er derhjemme, og hvis der er noget amerikanerne virkelig er gode til, så er det at servere en underholdende tale. Så fik vi endelig mad. Salat til forret, den hovedret man nu havde valgt, og så bryllupskagen til dessert. Herfra var alting løssluppent, folk gik rundt mellem bordene. Brudeparret spiser nærmest aldrig noget til bryllupperne, for de skal nå rundt mellem alle bordene og sige tak for deres gæsters tilstedeværelse. Omkring kl. 21.00 gik festen for alvor igang, parret tog deres første dans – som altså ikke er en brudevals men en kinddans til et nummer, de selv har valgt. Og på 2. nummer rejste weddingpartyet sig og dansede med. På 3. nummer var alle velkomne. Og efter ca. 5-6 numre startede vi vores flash mob – som I kunne se i går. Det var dælme sjovt, og bruden blev så overrasket.

Alle festede og dansede og drak drinks indtil midnat – her slutter brylluperne typisk. Vi havde slet ikke lyst til at festen skulle stoppe. For det var så hyggeligt, så sjovt, vi dansede som vilde aber; Elvis, Beatles, Michael, Jackson, Nicki Minaj – al den bedste musik. Vi blev alle smidt ud (fik dog lige en pose popcorn med fra deres maskine, KONGE) og alle de unge tog tilbage til hotellet. Lobbyen blev en stor natmadsfest, og klokken 03.00 dejsede vi i den store, hvide, bløde hotelseng.

Det var så stort at være med til brylluppet. Alle var så gæstfrie og rare. Teater-temaet var så gennemført. Det var virkelig en oplevelse for livet. Jeg måtte morfar’e den et par gange om søndagen. Vi er stadig helt mættede for indtryk. A havde svært ved at sige farvel til drengene om søndagen, et par tårer løb ned ad kinderne. Jeg selv har fået en ny, stor vennekreds – som A siger; “det er venner for livet”.

… And I know that some of my new beautiful American friends wanna read this to, but I’m out of words, so hopefully Google Translate will do! Otherwise let me know. We miss you.

10 kommentarer
  1. Og sådan gik det til, at din heltigennem magiske bryllupsberetning blev skyld i, at jeg kommer for sent til min middagsaftale <3 Det var umuligt ikke at lade sig rive med i din fortælling… Der er klart detaljer, jeg må huske til mit eget bryllup engang :o) Ha' en dejlig sidste rest af ferien derovre og kom godt og sikkert hjem hertil igen. KH

  2. Det er vildt, deres wedding parties altid er så store… Jeg tror helt ærligt ikke, jeg kunne komme på 20 mennesker, jeg gad have til at gå op ad kirkegulvet før mig! 😀

  3. Hold da op, jeg sidder her og følger mig helt vildt med indtryk efter din beskrivelse.
    Det lyder som en fantastisk oplevelse, jeres rejse i det hele tager!
    Har hørt meget om de kæmpe bryllupper over i US and A, det er helt vildt 😀

  4. Hold da fest!! Og så gik jeg og troede din søsters bryllup var vildt, gennemført og enestående – hvilket det også var!! Men det her bryllup var da for vildt! Den måde du beskriver det på, gør at jeg følte jeg var lidt med 🙂
    Nye venner i NY – så skal du jo snart tilbage 😉
    /Camilla

  5. Wow (: det ser ud til at have været noget af et bryllup (: Awesome (;

    De har altid mange gode ideer til bryllupper de amerikanere (:

    Håber I nyder det ovre i Staterne (:

  6. Det lyder som et brag af et bryllup! Virkelig sjovt at læse din detaljerede beskrivelse af et bryllup som vist ligger rimelig langt fra den danske version.

Læg en kommentar