One to watch: Midnight in Paris

Der har altså været lidt smadder mellem Bloglovin’ og min lille blog – den har ikke taget de sidste par indlæg med, men I kan se dem HER og HER (eller ved bare at scrolle – ja ja, jeg tænker som en doven hund og vil lave links)

Nu til det det skal handle om! Alle jeres nostalgiske tanker fra solbrille-indlægget fik mig faktisk til at tænke på en ret fin film. Har I set Midnight in Paris? Den handler lige præcis om at ønske sig, at man var født i en anden tidsalder. Nostalgi er at længes efter noget tabt, noget der er forsvundet, gamle dage. Og i ny og næ rammer en nostalgisk bølge mig; jeg ville ønske jeg havde oplevet min farmor og farfars kæmpe kærlighed i 1950’erne (altså den holdt i 60 år og ikke kun 1950’erne, men dengang var lige før de fik børn og bare var to unge forelskede, smukke mennesker). Jeg ville ønske, jeg havde stået og gloet på fjerneren i 1969 og set månelandingen. Jeg ville ønske, jeg havde stået og skubbet med på muren i Berlin i 1989. Og så ville jeg til tider ønske mig, at jeg igen var en lille pige og boede hjemme, inden jeg fik travlt med at blive voksen, mens jeg stadig legede “hest” i haven, inden mine forældre blev skilt, inden jeg kyssede på den første dreng, og inden jeg blev for gammel til at lege i timevis med Barbie. Og hvis I bare har gjort jer en my af de samme tanker, så skal I altså se Midnight in Paris. 

Billeder lånt fra ladyofsilences.blogspot.dk, festival-cannes.com, londonderrynh.net, reelclub.wordpress.com, reverseshot.com, cinedelphia.com

3 kommentarer
  1. sjovt!! Jeg overvejede faktisk at skrive til det brilleindlæg, at man skal huske at nyde den tid man lever i – senere hen bliver den “awesome” – med et lille link til filmen 🙂 Den er så sød og giver mig lyst til at drikke whisky med Hemmingway og kysse på Picasso’s damer 😉

  2. Orv tak, du fik mig lige til at huske at nyde de sidste 3 uger, jeg bor hjemme, inden jeg flytter hjemmefra.

  3. Hæhæ, ja det er jo det der sker. Alting er smukt retrospektivt set 🙂 Er også sååå vild med den, jeg tror den har været igennem maskineriet her 3 gange og hver gang tænker jeg også, “NU skal jeg altså snart til Paris igen”. Så fin film 🙂

Læg en kommentar