Hvis man nu skulle have en rigtig pæn ring af en rigtig sød mand

I, der har fulgt bloggen det sidste halve års tid, har også mærket en del bryllupsfeber. Jeg har ikke selv været ramt, but that’s about to change. Mænd må ikke læse med fra… NU AF! … JEG MENER DET! … STOP! … Tak!

Min søde svoger blev gift i september sidste år med min alt for smukke svigerinde. Slotsbryllup. Kjole og hvidt. Natmadsgrill og cocio på slotspladsen. Det perfekte bryllup, I tell you. Samme måned blev min far gift med sin dejlige kæreste (jeg tror, jeg er for gammel til at bruge ord som “bonusmor” og “stedmor” lyder som en heks – hun er ALT andet, hun er fantastisk rar og støttende, en god ven), åndssvagt god mad (muligvis bedste jeg nogensinde har fået?). Dans til langt ud på natten. Så var der min søsters bryllup i Sydfrankrig – mindst lige så smukt som de andre to, og meget romantisk med middag under åben himmel. Høvring-kjole. Tårer i fede stråler. Og så var der jo det sindssyge bryllup i USA – lyssværd, dans, fest og glade dage. Og i øvrigt en masse amerikanske venner der KONSEKVENT spørger; “Almost six years??? WAUW! SO when are you getting married? Should we book tickets next summer? I think we’ll do that”.

Men fire bryllupper på et år sætter sine spor. Og.jeg.hader.at.skulle.sige.det. Meeeen… Landet ligger sådan, at hvis der var nogen, der ringede i morgen, og spurgte om jeg ikke lige gad at overtage deres bryllup, fordi de ikke kunne alligevel, så ville jeg sige “okey-dokey”.

Og det er irriterende i flere længder, at det sådan er kommet snigende. Jeg er ikke typen, der har haft brylluppet planlagt det sidste årti. Jeg har været teenage-skal-vi-overhovedet-være-kærester-når-du-ikke-kysser-mig-godnat. Men nu kommer det krybende. Og det gør mig til vente-typen. Jeg gider ikke være den, der venter. “Sikke-en-romantisk-gåtur-på-stranden-mon-han-frier?” eller “Vi-sidder-godt-nok-klemt-i-denne-her-ballongynge-er-det-fordi-der-ligger-en-kæmpe-ring-og-trykker-nede-i-lommen?” eller “bør jeg lade være med at spise denne chokoladekage, skulle nødigt kløjs i guldet?” eller som det kom snigende til mig i et splitsekund, da vi stod på Brooklyn Bridge om aftenen og så på den ubeskriveligt smukke skyline, “Ahmen-hvis-det-skulle-ske-på-denne-her-tur-såeh…”. But it didn’t. Jeg gider ikke gå og tænke “erdetnuerdetnuerdetnu??” over de ti næste ferier, eller hvis vi spiser en virkelig god og romantisk basse en søndag morgen eller hvis Frida går og gumler på noget. Jeg vil være helt cool og afslappet og henkastet svare; “Giftes siger du? Det kan vi vel godt finde ud af”, hvis jeg engang får spørgsmålet.

Så lige nu sidder jeg og bekæmper den ti-årige pige, der har fundet mig over det sidste års tid. Hun vil pænt gerne giftes (hvilket er dybt mærkeligt, hun er jo kun 10 år). Jeg tvinger hende til at være cool, casual, på grænsen til non-chalant. Tager hende lige i hånden og hopper af ræset, ballongyngen, brudekareten. Desuden ved den 10-årige ikke en døjt om økonomi – hvad det koster, hvor meget det kræver, og har hun overhovedet sat sig ind i, at det KUN sker én gang i livet (hypotetisk), og det betyder også kun ét frieri, én pæn kjole og ÉN BRYLLUPSKAGE??

… Og med hensyn til den der ring på billedet? Det er måske bare lige den flotteste ring i verden. Perfekt vielsesring. Og nu når billederne ligger her, kan jeg slette det bogmærke på computeren, den 10-årige har været skarp nok til at lægge. Ses bette ven – først når jeg faktisk SKAL giftes. Om 10 ferier og madpakke.

 

(Ringen er fra Finn Jewelry i New York)

 

43 kommentarer
  1. Jeg nåede heldigvis aldrig at blive gifteklar før jeg blev friet til. Jeg har nemlig altid troet at jeg aldrig skulle giftes (spild af tid, penge og sådan).

    Så jeg blev også så meget desto mere overrasket over hvor meget jeg ville det, hvor meget jeg gik op i det pokkers bryllup da det kom til stykket. Heldigvis havde jeg kun 5 måneder til at tænke på det – for ellers var jeg blevet skør.

    Siden har jeg så haft drømmen om det perfekte bryllup. Ikke at mit IKKE var perfekt – men mere vil have mere, og jeg er vildt misundelig på alle dem der stadig har dén dag til gode!

    Men hvordan man slipper tanken når den først har sat sig fast, ved jeg ikke. Måske skal du bare tage tyren ved hornene (er det et upassende udtryk i den sammenhæng?;o)) og fri selv?

  2. “.. skulle nødigt kløjs i guldet”. LOL! Ja, eller flække en tand på diamanten?:D
    Ih, det er også irriterende når folk presser sådan på;) Har en (jysk I might add!) veninde som bor i udkantsdanmark som har haft den samme kæreste i godt og vel 7+ år, de bor i hus og begge er færdiguddannede og stadig “kun” kærester. Man kan da ikke bo i udkantsjylland, være kærester så længe og så ikke have flere børn allerede?? Utænkeligt! Hun får konstant spørgsmålene “skal I ikke snart giftes” eller “hvornår skal I have børn?”. Hun er mega træt af det, for hun er ikke klar til alt det endnu og den mening skal hun da have i fred.. Slap off people! Man skal være helt sikker før man tager springet synes jeg:) Men det kan være svært når man enten er a) helt nyforelsket og har stadig ikke opdaget at kæresten piller næse og smider sine sokker overalt. b) har været til så mange fede/romantiske/smukke bryllupper som du har;D
    Jeg skal lige ha’ hund først og så kan vi se på bryllup og barn bagefter;)

  3. OMG søde C! Nogle gange tror jeg virkelig at mit lille hovede bor inden i dit, for hvor har vi dog de samme tanker. Jeg har det på NØJAGTIG samme måde som dig. Har endda vist billeder til min kæreste af virkelig flotte ringe (bare et hint ikke?) Jo flere bryllupper man går til, des mere vil man jo bare have sit eget. Det er så dumt. For hvorfor kan vi ikke bare være tålmodige og lade vores mænd om den ene ting i vores liv de kan bestemme fuldstændig, uden vores indsigelse? Og mht. ferier. Jamen det er jo helt pinligt. Vi (min kæreste og jeg) planlægger en måned i San Fran næste sommer, og en lille del af mig kan bare ikke lade være med at tænke om det så er der det sker? Og hvad nu hvis det ikke er? Så bliver man jo skuffet. Og det kan man jo ikke tillade sig. Tænk engang at skulle indrømme at man troede det ville ske. Åh gud. Bare vi ikke ender som Kate Hudson’s karakter i Bride Wars – Vi.må.IKKE.tage.det.i.egen.hånd!

    P.S Hvordan har du det med babyer? 😉

  4. Wow, din blog er god! 🙂 Så et link til den på Fierce og fattig, og synes virkelig du skriver nogle gode indlæg 🙂 Du må have fået gode karakterer i folkeskolen og gymnasiet når emnet lød på essays 😉

    Knus

  5. Min kæreste og jeg har lige haft 7 års dag, og spørgsmål som hvornår vi skal giftes og hvornår vi skal have børn bliver kastet i hovedet på os konstant! Specielt i USA – det er sjovt som de ikke kan forstå det der. Faktisk bildte vi et hotel i Costa Rica ind at vi lige var blevet forlovet – vupsi, vupsi, så blev vi opgraderet til deres junior suite! Haha. Men altså, min kæreste og jeg har faktisk afstemt vores forventninger omkring bryllup, så jeg undgår at være i venteposition 😉 Godt nok er jeg oss kun 23 og han 25, men på et tidspunkt synes man måske det er på tide. “Forventnings-snak” – den kan anbefales!
    Ps. Jeg kan desværre ikke se ringen, men forestiller mig den smukkeste ring i verden! ÅH!

  6. I know the feeling… ! Jeg er kun sådan semivoksen og absolut ikke klar til børn, realkredit lån, hus, bil eller lignende. Men efter at have været en tur i bryllupskarusellen til to meget spektakulære fester (læs. et kæmpe amerikansk, candyfloss-bryllup og et stort, fedt græsk bryllup), så tager jeg mig i selv i en gang i mellem at overveje, om det skal være en kjole med empiresnit eller måske en sweetheart neckline…

    Og jeg burde egentlig holde mig langt væk fra “Say Yes To The Dress”….. Men det er hyleskægt og lidt skræmmende….
    http://www.youtube.com/watch?v=h_UHWyYGpBc&feature=related

  7. Hold nu op, hvor er jeg vild med dine indlæg!
    Jeg har siddet fast herinde siden Fierce og fattig skrev om dig igår.
    Jeg bliver så glad af at læse dine indlæg, elsker din måde at skrive på!
    Jeg er kæmpe fan, bliv ved med det du gør!

  8. Hold kæft, hvor er du modig, når du udgiver dette indlæg. Du skriver jo det, som alle(!) mine veninder (og jeg selv) tænker. Altså dem, der ikke allerede er blevet gift… Suk.

  9. Ha du er altså en sjov een. Jeg håber at vi ses en dag ovre i virkeligheden og når vi gør, så kigger jeg efter den ring dér, på din finger 😉 Indtil da så kan vi vente sammen, på vores mænd, uden at vente 😉

  10. Kære Cathrine.
    Tusinde mange gange tak for, at du har valgt at dele aspekter af dit liv med os som har lyst til at følge med.
    Jeg synes du er et smukt, fornuftigt og meget intelligent individ – Som har så meget at tilbyde resten af verden!
    – TAK!
    Kærligst,
    Mette.
    (PS: Kig gerne forbi min blog ;-))

  11. Haha… Åh hvor jeg sad og nikkede gennem hele indlægget!!! Jeg er netop kommet hjem fra Marokko med min kæreste (gennem 10 år – say whaaaat?!) – og jeg tænkte virkelig mange gange: Mon det er nu, det sker? Som i lige nu? Ser jeg pæn nok ud, til at det sker lige nu?! Så blev vi angrebet af maveonde, og alt det romantiske blev ødelagt – og jeg vil til min død påstå, at det da var den eneste grund til, at jeg kom hjem uden ring på fingeren;-)

  12. Ih hvor bliver jeg dog i godt humør af at læse din skriblerier!
    Du har virkelig en evne til at få dit gode humør og humor ned på papir 😉

    Chris B

  13. Super skønt indlæg! Jeg gik og havde det på samme måde for et halvt års tid siden, men ved nu, at det er bedst ikke at gå at vente på det. Det er aldrig til at vide hvad fremtiden bringer – det sker når det er meningen det skal ske! 🙂

  14. Du er fandme så sej Cathrine. Nok en af de sjoveste kvinder jeg kender! Kan ikke engang vælge en sætning, fordi de allesammen er så latterligt morsomme – og så alligevel formår at være fine og eftertænksomme samtidig. Respekt.

  15. HOLD.NU.KÆFT hvor er det er brandgodt indlæg!!! Jeg kan relatere til det big time – skræmmende nok, men alligevel også lidt dejligt at blive bekræftet i at man stadig kan få sommerfugle i maven når man ser hen på kæresten 😉 Har haft den samme tanke på hver af vores ferier det sidste års tid – netop også ovenpå vennekredsen begyndte på bryllupper og børn… Kan man være bryllupsskruk? Har heller aldrig været den prinsessepige, der planlagde det perfekte bryllup som femårig, men det er som om at man efterhånden begynder at tænke lidt mere over det – selv om en del af mig prøver at gemme bridezilla så langt væk som muligt!! Det er jo for søren manden man skal giftes med der er den vigtigste – resten er kun frosting 😉

  16. FEDT indlæg, og ja, er også selv lidt bange for at falde i den fælde – er der slet ikke endnu, men har godt lidt på fornemmelsen at jeg bliver klar før min kæreste gør.
    Vi havde faktisk snakken da vi var i New York. En veninde fra fodboldholdet har lige sagt ja, til sin nu forlovede.. Min umiddelbare tanke var, at de jo kun har været sammen i så og så lang tid, og hun er arbejdsløs og han er studerende – hvor skal pengene komme fra til brylluppet?! Og dét kom vi til at snakke om, for min umiddelbare tanke var, at hvis min kæreste spurgte mig i dag – så ville jeg sige nej.. Mere eller mindre udelukkende fordi jeg føler at vi bør være et andet sted før vi tager dét skridt (og faktisk primært økonomisk) – forventningsafstemningen gik heldigvis godt, for han var helt enig (vi er begge lidt finans-nørder, så det er nok derfor :P), så nu er der i hvert fald sagt minimum et år, før vi begynder at tænke den slags tanker.
    Derudover vil jeg SÅ gerne være gift før jeg spytter en unge.. Vil have lov at nyde GOD bryllupsvin til min egen fest (og mere end ét glas)! 😀

  17. Ha, kender godt følelsen! Jeg havde den i den periode, hvor jeg hjalp min veninde med at arrangere sit bryllup. Så ville det pludselig ikke gøre noget, hvis det snart var mig… Men det er heldigvis gået lidt i sig selv igen.:)

    Hvor er ringen på billedet i øvrigt fin! Jeg ville ikke have noget imod at gå med den i den helt simple guldversion. Helt perfekt som forlovelsesring.

    //Caroline

  18. Haha, hvor er det fedt, du synes det Cæcilie! Det spreder sig som ringe i vandet, når først det ene vennepar bliver gift/får børn. Jeg er i hvert fald bryllupsskruk – men på den anden side vil jeg også gerne kunne glæde mig så længe som overhovedet muligt, når nu det kun sker én gang. Og du har helt ret – manden er det vigtigste, meeeen… Et pæn kjole og en stor kage skal jeg da ikke kimse af 😉
    KH

  19. Hæhæ, “men har godt lidt på fornemmelsen at jeg bliver klar før min kæreste gør” – meget diplomatisk måde at formulere også hvad jeg tænker 🙂 Vi har også haft snakken, og vi er også klart for praktiske ifht. økonomien. Vi vil gerne kunne gøre det rigtigt og ordentligt og heller ikke være forlovede i 100 år før vi endelig kan blive gift. Så længe jeg er på Talentholdet er pengene alt for små til bare at holde en ordentlig fredagsfest – så brylluppet ligger et stykke ude i fremtiden 🙂
    – og så elsker jeg din sidste kommentar – jeg har præcis den samme holdning til bryllup-præ-baby! Jeg skal djævledulemig have en fest i vin uden bekymringer 🙂
    KH

  20. Ja er den ikke mega flot? Uf! Jeg håber, der er en pæn mand, der alligevel lidt har læst indlægget haha!
    Det kommer og går også lidt – jo flere bryllupper der er, jo mere vil jeg sgu også gerne! Så hvis folk bare kan lade være med at forlove sig det næste år, så er det ok – så holder jeg den 10-årige i skak 🙂
    KH

  21. Tøser for fa’en, I er skægge! Jeg elsker det afsnit i SATC, hvor Carrie ringer til sin forstokkede veninde for at fortælle hende, at hun er blevet forlovet – med sig selv. Og så får hun et par Louboutiner i bryllupsgave – “we’re so happy for you and you” 🙂 KH

  22. Jeg var altså nødt til at gå ind og søge løs på bryllupsstads på din blog – hvor lød det bare fint! Tænk sig engang at have en så rar mand, der ikke kan vente til at man er gift – det er kærlighed!

    Snedigt med et 5 måneders vindue 😀 Så er det begrænset, hvor meget man kan nå at spasse ud!

    … Ahem… Jeg har faktisk friet til A, måske ikke sådan så det virkede 100 % alvorligt, men manden siger nej. Jeg vil sgu egentlig også gerne selv blive taget med bukserne nede på et tidspunkt og blive friet til 🙂 Jeg er en gammeldags hejre på det punkt!
    KH

  23. Det er så hæsligt, når andre har så skide travlt med at få en afsat! Jeg tror det sker i mangel på samtaleemner – så kan man altid ty til; “nårhja men dig og Bengt har da også været kæreste i… 5 år!”. Jeg har også et par veninder, der er utroligt fokuserede på at få mig afsat, selv om de også lidt synes det er ufedt, hvis jeg skulle blive gift.
    Jøsses. Hvis man har en kæreste, bliver man spurgt om man ikke skal giftes! Når man er gift bliver man spurgt til børn! Når man er single bliver man spurgt til om man ikke skulle få sig en kæreste! Det er en ond ring.
    Hund er det bedste i verden og en glimragende måde at finde ud af, hvordan man lige swinger på det punkt, der hedder ansvarlighed sammen 🙂 KH

  24. Du er så kær Birka – tusinde tak manner. Det var et kompliment lige øjet for mig. Jeg glæder mig til snarlig kage! – og i øvrigt måske et par tips til Zanzibar? Jeg skal dertil om to uger 🙂
    Kram

  25. Jaaah Chris – fedest hvis jeg kan få dig til at smile på den anden side af skærmen. Det er ypperste fine for mig! TAK 🙂
    KH

  26. Haha, Line for faen, you crack me up! Til lykke med de ti år, og tak fordi du giver dig til kende, så jeg ved jeg ikke er den eneste skøre bryllupskugle 🙂
    Jeg krydser fingre for, at NÆSTE ferie er lykkens ferie 😉
    KH

  27. Det må du ikke sige Sine – haha! Jeg er et svagt lille bæst, når det kommer til at glæde sig til det der bryllupshejs, endelig ikke gejl det op haha! Til lykke til dig fordi du har fundet dit livs kærlighed 🙂 KH

  28. Kæreste Mette,

    wow for fine ord – tusinde tak fordi du læser med og kommenterer og giver dig til kende 🙂 Jeg tager lige og beholder det store smil på læben, som du har efterladt. Sov rigtig godt 🙂
    KH

  29. Du kommer sgu til at se langt efter sådan en sag på fingeren – med mindre jeg ikke gider at vente længere og køber den selv. Nårh! Jeg synes, det lyder hammer hyggeligt at vente sammen uden at vente – det kan jeg lide 🙂
    KH

  30. Haha, TAK Benedikte! Jeg har også spurgt A et par gange “du har vel ikke læst…” Det må han i hvert fald gerne lade være med 😉 Dejligt vi er flere om at være tålmodigt utålmodige!
    KH

  31. Jaaah hurra! Stine, du er alt for sød – tusinde tak. Det gør mig helt glad og boblende, at du kan lide min skrivestil. Må du sove helt fortryllende – den kan jeg i hvert fald klare nu med disse ord – tak 🙂
    KH

  32. NUUUUIJJ! Tænk at opleve sådanne to fortryllende bryllupper, det ville min indre 10-årige SLET ikke kunne administrere 😀
    … Om jeg ikke også lige engang i mellem tænker over hvilken sko, jeg mon skulle bære, haha! Og jeg bor 5 minutters gang fra Jesper Høvrings salon, ÅHH!
    Say Yes er SERIØST en favorit, det er ren afstraffelse at svælge i det for mig 😀
    KH

  33. De er så vilde i USA – de er så meget “på” hele tiden. Og så er det sgu også lettere at bukke under og sige: “Yes I’m the misses” 🙂 Så får man da også lige prøvet det af, haha! Genialt at blive opgraderet manner – det skal afprøves 🙂
    Forventningssnakken er klaret – flere gange. Men.. Man kan stadig godt blive utålmodig selv om “VI” har aftalt at “VI” gerne vil vente 😉
    KH

  34. Sødeste, N – hæhæ, jeg bliver helt forlegen på den anden side af skærmen. Hvis du krydser fingre, og jeg krydser fingre og Frida krydser bagbenene alt hvad hun kan – så skal det hele nok gå. Kærligheden er der og den er stor 🙂 KH

  35. Elsker dit “PS” 😀 Jeg har det med babyer sådan, at dem behøver jeg ikke foreløbigt. Nu min søster har fået min lille lækre niece, så behøver jeg det faktisk slet ikke, det der med barn. Men brylluppet – don’t get me started 🙂

    Det er lige præcis det med at gå til mange bryllupper – fire på et år kan de færreste klare, siger jeg bare! Jeg vil gerne hjælpe så meget jeg kan med San Fran næste år, så hvis jeg nu begynder at sende røgsignaler og krydser fingre, så tror vi på det 🙂 A sagde faktisk til mig, “ej men er det ikke lidt en kliché at fri på en ferie?”. Hvis det er sandheden for ham, så skal jeg jo ændre det fra “Er de nu på denne her ferie?” til “Er det nu over denne her låg-postejsmad på køkkenbordet?”. Det er for mange ukendte faktorer for mig 🙂 Krydser fingre for dig kære J 🙂
    KH

  36. Så lige indlægget her fra dit link. Sjovt med ringen med knuden, har en i sølv, der er mindst 15 år gammel i så godt som samme facon, kan da være den skal frem 😉

Læg en kommentar