Dagens: Desert Boots

Boots – Clarks // Stockings+silk t-shirt – COS // Skirt – Conscious Collection H&M // Jacket – Zara // Bag – Mulberry

I går aftes var byen fyldt ud af det smukkeste lyserøde lys fra solen, der var på vej ned bag byens tage. Jeg løb ud med min fotograf under armen og fik taget nogle billeder. Lyset passede ret godt til de brune støvler, de bordeaux strømpebukser og den sarte blondenederdel, så jeg har ikke redigeret billederne. Og se så mine hobo boots! De var lagt til afstemning på Instagram, mens jeg var i USA; “Skal/skal ikke”. Og selv om de fleste af jer stemte dem ned, så hev jeg dem alligevel med hjem. Og jeg er så glad for dem! Kan godt lide, at de ser så slidte og gamle ud – de er gode til det meste og så er de mega gode at gå i.

Jeg skal prøve at få lavet øjenvipper i dag – jeg er lidt spændt på det. Det er jo egentlig lidt forlorent, jeg er egentlig ikke så meget til sprøjt i læber, tatoverede øjenbryn og store falske bambiøjenvipper. Men hvis de der extensions kommer til at se naturlige ud, så er det jo en fed måde at gøre lidt ekstra og undgå mascara. Mine egne er ikke specielt korte, men de er meget lyse, og så har jeg ikke en røvfuld hår på øjnene (typisk at det så skal være lige dér min krop sparer på pelsen!). Hvis I vil se før/efter, så må I sige til, så tager jeg gerne et par billeder!

 

27 kommentarer
  1. Jeg ææælsker dine ørkenstøvler – de er seriøst vildt fine og samtidig lidt klodsede, ligesom det skal være! Lækkert gennemført outfit 🙂
    Jeg ejer selv 3 par, et par neonpink og 2 par gråbrune, det ene med hæl, og det er de tre par sko, jeg går mest med 🙂

  2. Du er smuk som dagen er lang!

    De bår-do strømpebukser og skoene sammen varmer mit skolelærerhjerte meget 🙂 Hvilket betyder jeg ALLER må få det – er ved at ende som stereotyp skolelærer med Sara Lund (hjemme) strik i lange baner og comfy sko og Fjällräven og naturfarver og hænder-med-kridt-på-aftryk på lårene 😀

    Det bliver sikkert lækkert i Tanzania med allerede klare bambiøjne.. Jeg klarer det som regel selv med en gang farve fra Hanne Bang – igen, stereotype skolelærere er ikke så meget til det der alt for unaturlige heller 😉

  3. Det er virkelig nogle smukke billeder af dig.
    Lyset gør bare virkelig meget da det spiller rigtig godt med de farverige pailletter og de rå støvler som efter min smag faktisk er meget fede!

    Min erfaring med at få lavet øjenvipper er at det ser ret så naturligt ud, så det skal du ikke være bekymret for 🙂 Sikker på det bliver pænt..

  4. Åh jeg er så vild med den jakke. Har overvejet den flere gange 🙂
    Jeg kunne rigtig godt tænke mig at se før og efter billeder af de der øjenvipper. Jeg har nemlig rigtig meget allergi og derfor ikke godt af at bruge mascara, så jeg leder lidt efter et alternativ 🙂

    /Stine

  5. Ej hvor er du altså fin!

    Og jeg er faktisk begyndt at kigge efter nogle støvler lignende dine. Jeg synes de er rigtig lækre!

  6. Jeg har det altså dobbelt med de der ørkenstøvler, de minder mig rigtig meget om de fantastiske sko og støvler man kunne få hos Hallgren i Købmagergade i gamle dag – SUK!! Men samtidigt er jeg itvivl om de er fede :-/
    Jeg vil rigtig gerne se før og efter billeder 🙂 Men ja hvor er det typisk at du mangler hår der, mine vipper er også lyse, lange og så er der desværre langt imellem dem 🙁
    God weekend og rigtig god tur 🙂
    Kh Camilla

  7. Årh den jakke fra Zara er så dødpæn! Jeg vil rigtig gerne se billeder af vipperne – har selv overvejet det, så kunne være fint med en lille anmeldelse:-)

  8. Jeg er også så glad for den, Stine! Kan varmt anbefale den 🙂
    Hvor er det irriterende med allergien, det gør makeup en kende mere besværligt. Dog vil jeg sige, at vipperne også bliver limet på – måske du kan reagere på limen? Det er et testforsøg værd 🙂 KH

  9. Hæhæ, jeg kan godt se, at de vil dele vandene. Fodformede – not very fashionable umiddelbart. Men med de rigtige kontraster i tøjet, så synes jeg, de er ret fine!
    Vippe-indlægget er lagt op, håber du fandt det 🙂
    Tusinde tak, kusine, det var en skøn tur! God weekend 🙂 KH

  10. Tak Line, den er også en favorit her! Har du set anmeldelsen af vipperne? Håber du kunne bruge den! KH

Læg en kommentar