Dagens: Mønster-i-mønster

Heels – Ash // Stockings – H&M // Dress – Ganni //Knit – Mango // Watch – Michael Kors

Hallo mand! Så ser man lige mig IKKE have H&M på fra top til tå! Okay, okay, det er flot gjort. Det her sæt tøj lever op til mit H&M-status-alt-for-høj-check-forsæt; det hedder “lad-være-med-KUN-at-købe-tøj-i-H&M”. Og det har jeg åbenbart levet op til. Flot!

Og så er der så det der mønster-i-mønster. Hvis du føler dig skeløjet, får kvalme eller på anden måde bliver dårlig af de der billeder, så er jeg ked af det. Jeg vil bare så gerne prøve trenden med mønster-i-mønster. Og der fuldførte tapetet ligesom universet. Så hvis jeg kan tage det med mig, vil jeg være topmoderne. Tror jeg. Var det ikke sådan man skulle gøre? Jow det tror jeg altså.

I går formiddags var jeg til brunch sammen med åndssvagt smukke Emily (ja hun har ligeså flot hår i virkeligheden), vi skulle se på Marlies Dekkers-undertøj (død og pine det er pænt). Jeg læste så på hendes blog, at hun også skulle til sådan noget hår-arrangement senere. “Skønt!” tænkte jeg; “så har jeg en at følges med”. Men hun skulle til sådan et “luksus-shampoo-giver-flot-damemanke-på-hovedet”-arrangement. Jeg skulle til et “sådan-fjerner-du-hår-på-benene-og-skæg-i-ansigtet”-arrangement. Ja ja. Potato/potatoe. Det var med Braun/Venus. Og selv om det måske lød lidt mindre smukke-damet, så fik jeg top lækker LéLé-mad, HEAVY chokoladekage, gode damegrin, og en IPL-maskine med hjem, der kan få mine hårsække til at falde i søvn. Den må jeg fortælle jer om, når jeg er kommet i gang med behandling (stay patient – der går i hvert fald 2 måneder).

28 kommentarer
  1. Jeg synes dit mønstret outfit med mønstret baggrund er helt perfekt! Og jeg elsker, at du bruger den baggrund til billederne! 🙂

  2. Hvor er du fin 🙂 Ville ønske jeg var bedre til at gå i noget mere vildt og mønstret, frem for det sikre, sorte altid.

  3. Der er nu lidt mørkt i soveværelset – må have nogle flere lamper derind, så billederne ikke bliver så grumsede 🙂 Men den væg skal nok blive brugt over vinteren, når jeg ikke når billederne uden for! Den skal den undelynemig også bare bruges, nu den kostede lidt finger 😀 SÅ jeg er glad for du kan lide kombi og min nye fotovæg! KH

  4. Tak Sofie 🙂 Måske du kan vælge nogle klassiske mønstre som prikker eller striber? Og evt. i mørke farver? Ligesom Ganni-kjolen er mørkeblå. Så virker det måske ikke så voldsomt? Ellers har H&M mega mange fine mønstrede strømper – det er da en billig måde at gøre lidt sejt 🙂 KH

  5. Jaa! Hvad skal man dog stille op? Men til gengæld føles det nu også rart at have noget forskelligt i garderoben 🙂 Det handler om balance! KH

  6. Ja din finger vil nok sætte pris på, at væggen bliver brugt! Ellers kan du komme ud i, den sender dårlig krama til dig, og det kan vi ikke ha’ !;)

  7. Hallo du rocker det mønster i mønster look – jeg tør slet ikke prøve.

    Ps. Er det sølle af mig, at jeg tænkte “For helvede da også, det er overhovedet ikke fair”, da jeg læste at Emily Salomons hår er lige så flot i virkeligheden?

    Pps. Jeg så dig til Fashion Flea, og dit hår er sgu også meget pænt, eller måske er det bare mit der er virkelig grimt og medtaget. Who knows – jeg skulle i hvert fald aldrig have klippet det.
    .. Nu vrøvler jeg. God dag! 🙂

  8. Tak Heidi 😀 Du må kaste dig ud i det – leve på kanten og det der! Evt. bare med nogle virkelig vilde strømpebukser fra H&M? De er altså ikke dyre, så du kan godt fortryde bagefter 🙂

    Ps: Det er ikke sølle, det er forståeligt, og hårlivet er uretfærdigt! Det er SÅ pænt, Emilys.

    Pps: TAK mand! Selv om det godt nok var i en tam hestehale 😀 TAK!

    KH – og god dag lige tilbage!

  9. Jeg har faktisk købt nogen som skal testes i Milano i weekenden (er der noget bedre sted?). Men det er totalt åndssvagt, for jeg er kendt som hende, der med glæde smider 8 forskellige farver på, og er skide ligeglad med om de matcher. Men prikker – hold da kæft, så er vi bange. Det er så dumt :p

  10. Hahaha, for fa’en som du kan skrive det Heidi 😀 Du skal i gang med de prikker! Det er næsten en ordre 😀 Du vil blive glad for prikker i Milano, Milano er smuk, prikker er sjove – god kombi, I’ll tell you that! Meld lige tilbage om du kom over din angst! KH

  11. Tak Maria – hvor er jeg glad for du kan lide det, jeg tænkte selv på om det var liiige i overkanten med prikker på benene også, men så tænkte; “PYT!” og gjorde det 🙂 KH

  12. For en gangs skyld ikke HogM, og endnu mere bemærkelsesværdigt, ingen farver! Men det ser godt ud med mønster-på-mønster – Tror du stadig man kan få strømpebukserne med de hvide prikker? De ville pynte så fint på benene til den kommende julefrokost-tid! 🙂

  13. Jep man kan se 😀 Jeg købte dem i går – to par for 70 vist 🙂 Nej mest klassiske farver; blå, rød, grå! Hey er jeg ved at blive voksen?? I hope not 😀 KH

  14. Hah! Jeg må være dig svar skyldig 😀 Jeg har en god vinkel og en dårlig en – og sådan er det heldigvis for os alle! Der må være retfærdighed til i denne verden 🙂 KH

  15. Super sej væg 🙂 Lidt svimmel ja, men det ser fedt ud!
    Det lyder meget spændende med den der hårfjerner dims, den glæder jeg mig til at hører mere om til januar 😉
    Kh Camilla

  16. Tak Emma 🙂 Du er da sød – det er bare med at prøve lidt ad gangen, måske et par vilde strømper til en simpel stribet kjole? Det er bare om at beholde nogle grundfarver ens. Så virker det ikke ligeså voldsomt! KH

  17. Tak Louise 😀 Jeg er nu også ganske glad for mit eget. Men Emilys – puh hvor er det flot! Ih jeg er glad for du kan lide outfittet – hurra for det rammer 😀 KH

  18. Tak Mette, jeg er rigtig glad for du kan lide det. Det føltes også rart på, og det er det vigtigste 🙂 KH

  19. Haha! Heldigt! Det var nu ellers lige lidt vildt et øjeblik 🙂 Og tak Line – det føltes også lidt sejt, ha! Sådan kan man godt have det en gang i mellem 🙂 Tak! KH

  20. Jep, selv om vi nok skal lidt længere end januar 🙂 Men når jeg har testet længe nok, så kommer det på bloggen! KH

Læg en kommentar