Oven vande

Carla og jeg knoklede på DIY-projektet til Ramasjang i går og fik skrevet tre manuskripter, spist cookies, drukket te og kælet med Frida – vi optager næste torsdag

Jeg får så mange rigtig varme kommentarer og så fine mails i min indbakke fra jer. Og jeg vil gerne sige jer alle sammen rigtig stort tak – jeg tror ikke helt, I forstår hvad det betyder for mig at have jer og bloggen.

De sidste to år på Talentholdet har indeholdt mine allerstørste op- og nedture, jeg har mødt i mit professionelle liv. Det har være så sjovt, når det er gået god; når jeg har haft gang i projekter, når jeg har følt mig tilrette på en redaktion, når jeg har mødt nye, inspirerende mennesker. Når jeg virkelig har følt mig værdsat, og som om jeg ikke skulle sidde nogen andre steder end lige i DR-byen.

Men jeg har også kæmpet nogle brave kampe; jeg har savnet studieliv og gode venner omkring mig, jeg har følt mig arbejdsvoksen, før jeg egentlig er det. Jeg har følt, at jeg ikke duede til en fis, og til tider slet ikke vidst hvorfor fa’en jeg sidder derude. Jeg har skulle forsvare min egen professionelle stolthed, og jeg har følt mig glemt. Jeg har forsvaret kolleger, følt mig ensom og alene.

Men det sidste år har jeg haft en støtte, jeg har haft jer til at dække min ryg; til at tro på mig, opmuntre mig. I har grinet med mig, været alvorlige med mig. I har været vilde med Frida, mine DIY’s (dem skal jeg virkelig også i gang med snart) og så har I bare været der. Malou, Anne, Fru Buur, Josephine, Sara H., Stine, Camilla, Ditte M-K, Anne-Sofie, Anne-Cathrine, Baysen, J. – jeg kan blive ved (I skal alle sammen stå her). Jeg har muligvis bloglands mest loyale, kærlige, engagerede læsere. Og det holder mig oven vande.

Det har været rigtig vigtigt for mig at have bloggen, at have skabt noget selv. Noget jeg er herre over – ingen der afgører min skæbne, uden jeg har noget at skulle have sagt. Så tak fordi I det sidste år har stået mig bi og været med til at skabe bloggen som den er nu; det rareste forum og mit tilflugtssted. Jeg føler på mange måder, at jeg har fået en stor flok virtuelle veninder. Jeg føler, jeg kender flere af jer, for I har godt nok også delt meget af jer selv og selv ofte haft noget på spil. Jeg tænker ofte på dette indlæg især. Så tak for at holde mig ovenvande, når jeg har været fladmast, og tak fordi I har danset på bølgerne med mig, når det hele har været fed lykke og stor fest.

24 kommentarer
  1. Hvor du varmer mit hjerte, søde Cathrine! Selvfølgelig følger vi med, for du er og bliver landets bedste, mest underholdende og ærlige blogger 😉 Keep up the good work!

  2. For Søren hvor du sød Cathrine!<3
    Jeg nyder at følge din blog, og jeg ville ønske at jeg kendte dig i virkeligheden, og at du var en af mine gode veninder, for du virker bare så kugleskør, sjov og dejlig!
    Knus fra Julie på 14 år(-:

  3. Jeg vil også gerne sige tak, tak for en god blog 🙂
    Det er dejligt at mærke, at du er så meget nede på jorden, naturlig, og sætter pris på dine læsere. Og at du ikke bare skaber et glansbillede, men deler ud af alle dine kreative og glade sider. De sider, der går amok i mad i USA (tja, been there, done that, too 😉 ), poserer skørt og altid med et kæmpe smil, og generelt bare gør din blog til et rart sted at være ^-^ Tak for det! 🙂

  4. Jeg er en relativ ny læser, men har simpelthen pløjet mig igennem stort set alle dine indlæg og du hare bare taget mig med storm.
    Du er ægte! På en måde som mange af den andre veletablerede bloggere har glemt, de er blevet for fine i kanterne og dermed ryger deres ‘menneskelighed’ – Den har du stadig i behold! Du er både det gode, det sjove, det pinlige, det triste og det hverdagsagtige. UDEN at det bliver kedeligt.
    Og på en grå dag, hvor jeg synes alt er lidt for alvorligt og surt så klikker jeg herind og får et smil tilbage. så mange tak fordi du er der, Cathrine 😀

  5. Din blog er en af de bedste! Det er så dejligt at læse en blog, hvor indlæggene er gennemarbejdede og at du har noget at sige, i stedet for det der ligegyldige, ensformige, prototype-agtige blogging.. Thumbs up!

  6. Får helt tårer i øjnene af at læse dit indlæg 🙂
    Har læst med hver dag siden jeg engang i foråret fandt din blog da jeg googlede “læderjakke 2012” eller noget i den retning og derfor også fandt dine videoer om hvordan man kan bruge en valk og faktisk få den til at sidde på hovedet 😀

  7. Det som alle de andre skriver – minus at være 14 år eller relativ ny læser 😉
    Jeg er faktisk stoppet med at læse blogs.. Om det er tidsnød eller indhold på de blogs jeg læste, det ved jeg ikke helt. MEN jeg er jo faktisk ikke helt stoppet, for jeg skal da se hvad der sker herinde 🙂 Nok fordi du er bund reel, sjov, skriver levende, skide pæn og nå ja, Frida må nok heller ikke glemmes 😉 Universet herinde er skønt at være en del af, og det giver jeg altså ikke sådan lige op på!

  8. Kære Julie, tusinde tak for <3 og søde ord! Det er et KÆMPE kompliment at blive kaldt kugleskør og sjov og dejlig – det betyder meget, så tak til dig for ordene, tak fordi du gav lyd her og tak fordi du læser med!
    Knus lige tilbage

  9. HA! Hvordan jävlans skal man undgå at gå helt ned (eller i virkeligheden helt op med blodsukkeret?) når man er i USA og har en mave og en mund?? I don’t get it! Tak igen Stine, du er altid skøn at høre fra, jeg er hammer glad for, at du læser med 🙂 KH

  10. Wauw Maja, hvor er jeg imponeret – der ligger immervæk nogle gamle, langsomme indlæg fra min WordPress-tid. OG tak så for alle dine dejlige ord – det gør mig helt varm og glad at jeg kan smitte til et smil på den anden side – TAK fordi du følger med Maja! KH

  11. Åh du er sød, tak for tommelfingeren Linea – den er jeg glad for! Tusinde tak, hvor er det dejligt at du kan lide bloggen og det arbejde der ligger bag 🙂 KH

  12. Åh Paulina, du er kær! Tænk at det skulle være læderjakken, der førte dig herind – lucky me 😀 Det glæder mig meget at du har hængt ved! KH

  13. Haha Frida er et kapitel for sig – jeg ved, hun har en stærk fanbase herinde, men hun er også en steg, jeg forstår det godt 🙂 Men du har nærmest fra start af støttet op om bloggen, og det er jeg meget taknemmelig for Malou, tusinde tusinde tak for det! Det føles næsten som om vi kender hinanden efterhånden! KH

  14. Jeg ved du ikke gør det med vilje, så tænker jeg lige vil gøre dig opmærksom på det, for det er altså sket før 🙂 Nogen gange får du ikke svaret de øverste to-tre svar til dine indlæg. Jeg kan se du starter oppefra, så ville jeg sige det 🙂 Jeg kan ikke lige nævne de gange det ellers er sket.. Jo, måske et indlæg med bår-do strømpebukser som vist nok var taget i Tivoli..

    Så lige du svarede noget med langsomme indlæg fra wordpress tid. Ved ikke hvad du mener med langsomme, men vil lige knytte den kommentar, at det lige præcis f.eks. var dine mange parenteser som gjorde dig så lige til, og at jeg forelskede mig i din blog 🙂 <3

    Jeg sætter pris på, at du spørger ind til hvordan det går med Hector og vi kan nørde lidt foder og andet mopse-halløj i ny og næ – tak!

  15. Ih hvor irriterende – det er ikke det mest smarte system, når jeg skal svare kommentarer – men jeg plejer at gå hvert indlæg igennem og se om jeg har svaret på alt. Nogen gange glipper det. Især hvis jeg får mange kommentarer på et indlæg. Det er bare synd, jeg kan virkelig ikke lide, hvis nogen skal hænge i luften, jeg er så glad for alle kommentarer. Men nu tjekkede jeg lige indlægget fra Tivoli – alt er heldigvis besvaret. Men nogen gange kan det godt tage mig en uges tid – så vender jeg tilbage for at tjekke alt. Men jeg er glad for du skriver Malou!

    Nej de er bare langsomme fordi billederne er lang tid om at loade – de er lagt direkte i indlægget i min wordpress tid i stedet for i Photobucket 🙂 Det gør dem mega langsomme, hæh, parenteserne bliver 😀

    Mere nørderi tak 🙂 KH <3

  16. Det var mig der tog fejl. Husker åbenbart bare skide godt (eller ikke helt alligevel), for det drejede sig om en anden gang med bårdo strømpebukser og boots. Og så er der så det indlæg her, der mangler de også de tre som har været hurtigst på tasterne 🙂
    Man skal ALLER stole på en computer eller andet elektronik 😉

  17. Kære Anne-Sofie, du er skøn at skrive til mig – tusinde tak fordi du følger med mig, både i det store og små! KH

  18. Jeg er glad for bårdo 😀 Du har helt ret – det går lidt galt, når jeg begynder at svare. Skal have foreslået systemet noget snedigt 🙂 Men tak kæreste Malou! KH

Læg en kommentar