Rod

(Jeg lægger lige et filter på, så det ikke ser ligeså grimt ud, og så stiller jeg mig lige en vinkel, så man ikke kan se rodet) Den aften, der i går skulle have været spenderet i sofaen med computeren på skødet, alene med Frida og en kop te i hånden, udviklede sig hurtigt. Jeg inviterede lige min søde veninde A over til mad, ?vi skulle bare lige spise en rest con carne?. Men så skulle vi lige se Vild med Dans. Både før og efter pausen. Og så skulle vi også lige sætte mærker i alt mit tøj til flea i dag. Og så blev klokken 22.00, før jeg kom i gang med det, der hele dagen havde været min plan; at tapetsere en væg.

Tidligere på dagen havde jeg besluttet mig for at smide en kommode ud. Den var grim. Den stod dumt. Den blev altid rodet til oven på. Den var lidt i stykker. Ud med lortet. I hvert fald ud i gangen (kan jo ligesom ikke komme ned fra 4. med den selv). Og alle de ting der havde været i den (og den var stoppet til randen) havde jeg endnu ikke fundet refugium til. Så de blev spredt ud i vindueskarm. I sengen. I gangen. Og så kom jeg ikke videre. I stedet kom min veninde, og så skulle vi se VMD. Tilbage til rodet klokken 22.15 og den plan at tapetsere en væg. I stedet for at færdiggøre oprydningen så begyndte jeg at tapetsere midt i Jerusalems ødelæggelser. Og det gik skidegodt. Jeg fandt ud af det med mønsterforskydning og det hele. Og da jeg var 30 cm fra mål, skar jeg en god luns af fingeren med hobbykniven. Og så satte jeg mig i en rodet seng og ringede til min mor, der sagde jeg skulle ringe til lægevagten, der sagde jeg skulle til akutmodtagelsen (?der findes ingen skadestue mere frøken, det hedder akutmodtagelse?) på Bispebjerg, hvis blødningen fortsatte. Det gjorde den. I to timers tid. Men der var jo ikke noget at sy på. Lunsen lå et sted på gulvet (ahmen det er så klamt, det har naget mig ligesiden), og det var for meget af det gode. Så klokken 02.45 gik jeg i gang med at støvsuge evt. hud op. Og så skubbede jeg al rodet på sengen ned på gulvet. Ude af øje ude af sind. Noget med at slå en alt for stor dej op. Og sov så godt. I tre-og-en-halv-time inden jeg skulle op og af sted til Fashion Flea. Og nu har jeg bagt hvid-chokolade-brownie og skal til tøsegalla. Jeg ved stadig ikke, hvor resten af min finger er.

Men I kan se noget pænt tapet i morgen! Sov godt.

18 kommentarer
  1. Årh, jeg ved hvad du går igennem med manglende luns. Spidsen af min pegefinger kom for tæt på kartoffelskrælleren, så jeg mangler en del af blommen, og måtte også aflægge akutmodtagelsen et besøg. God bedring 🙂

  2. Nej dog! Du skal lige lære at stoppe dig selv med alle de projekter – det kan koste en finger (åbenbart) 😉 Håber fingeren heler fint igen!

  3. Neeeej, Cathrine!!!! For hulan da…. Der er lidt Nynne over historien 🙂 Også det med at ringe til sin mor (i udkants Danmark).. Stakkels dig! Håber fingeren heler…

  4. OMG Ditte! Det lyder helt grotesk – det må have blødt i litervis! Jeg droppede dog skadestuen, jeg håber, det vil vokse sig pænt sammen – rigtig god bedring med den lille finger! KH

  5. Hah! Ja for faen, det er dumt ikke? Men mor hjælper altid på det – min mentale skadestue 🙂 Jeg skal alligevel til lægen i morgen tidlig til 2. hpv-stik, så kan jeg jo lige tjekke op med dem om alt er ok! KH

  6. Hahahaha, du er skøn Line, TAK 🙂 Jeg skal i hvert fald ikke pege fingre, eller jeg kan ikke eller jeg kan godt pege og jeg kan give en fuckfinger men en thumbs up er pensioneret foreløbigt 🙂 KH

  7. Hvor er jeg glad for at høre at der er andre end mig der finder på at tapetsere på det tidspunkt hvor man burde gå i seng. Din nøje planlagde kommode-oprydning (hvor man faktisk godt ved at man ikke har mulighed for at færdiggøre det) lyder også skræmmende bekendt 😀

  8. Haha, du har så meget ret, man ved jo ligesom godt, at oprydningsprojektet er uoverskueligt og dødsdømt på forhånd, når det er så stor en mundfuld. Men man vælger at tro på sin gode vilje, som dog aldrig holder i byretten, hæhæ… Rodehoveder, det er hvad vi er 😀
    KH

Læg en kommentar