2012s dages – tredje del

Har I set min Facebook i dag? Jeg har min første dagsvagt på Aftenshowet i dag – det betyder, at jeg skulle møde klokken 07.30 og har fri klokken 20.00. Jøsses en lang dag! Jeg føler altid nogen straffer mig helt overlagt, når jeg skal tidligt op, især efter få timers søvn. Jeg havde SÅ ondt af mig selv i morges! Men hold nu op det er fedt! Der er så godt sammenhold på redaktionen. Jeg er helt ked af, at jeg kun skal være her i 14 dage.

Og allerede i dag har jeg fået lov til at lave en historie – I kan se den ca. klokken 19.40 på DR1! Den handler om bryllupper (har ikke selv valgt historien, meget apropos).

 

Men nu lige til det der tøj! Jeg har enkelt indlæg udover det her tilbage i min samling af dagens fra 2012. Mon ikke nogen af jer husker min brudepigekjolejagt (ellers tjek HER, HER, HER)? Som endte lykkeligt i den kæmpestore sag fra H&M! Selv om sveden løb af mig i Sydfrankrig til min søsters bryllup, var den det hele værd! Og endnu engang går min blå Zara-nederdel igen. Og så kan jeg se, at jeg er glad for pink? Det ærgrer mig stadig at kvaliteten på de høje stiletter fra Zara var så ringe. De gik allerede i stykker til bryllupsfesten. Men jeg nåede da at få taget nogle fine billeder, hah! Og jeg blev i øvrigt også tegnet! Kan I huske det smukke bryllup?

12 kommentarer
  1. Årh hvor er det dejligt at gense billederne med i dig i brudepigekjole 🙂 Og alle de andre sjove og fine billeder selvfølgelig også 😉
    Men blev især mindet om hvor glad du blev for min tegning af dig 🙂 Det varmer 🙂 Og så bliver man mindet om hvorfor det er sjovt at tegne andre og vise dem tegningen bagefter, I bliver jo altid så glade 😀

  2. Jeg husker det bryllup! Det var et af de første indlæg på din blog jeg læste og blev simpelthen så fascineret og betaget af det hele:) Nu kan jeg så se kjole jagten og hvor jeg er glad for dit valg! Super lækker kjole..hvis ikke man skal have sådan en på til et bryllup, hvornår så?!
    -selvom den “gennemsigtige” også var flot;)

  3. Alle dine outfitbilleder er simpelthen enormt fine. Jeg er helt vild med den måde, du ‘poserer’ på, at det netop ikke er den sædvanlige bloggerpose, men fyldt med smil og bevægelse 😀 Og Frida 😉

  4. Ja det føles som så længe siden, synes jeg. Men det er det jo selvfølgelig også. Ja for søren, jeg blev simpelthen så glad. Det har jeg aldrig prøvet før (andet end på charterrejse, du ved), og jeg blev så smigret! Og så var tegningen bare mega fin!
    KH

  5. Ja er den ikke for vild? Den hænger også bare stadig i sin pose på siden af skabet, men nogle gange åbner jeg lige op, og så bliver jeg så glad af at se den!
    KH

  6. Det var også det vildeste bryllup! Så har du også fulgt med længe, kære Tine – hurra for det! Det gør mig helt glad 🙂 Jeg ville heller ikke have lavet det om, og hvis jeg havde fået penge for, hver gang jeg får en mail, om jeg vil sælge den, så havde tjent den ind igen så let som ingenting, hah!
    Jeg var nu selv også glad for den der grønne Malene Birger. Men sådan kan man jo blive ved 😉
    KH

  7. Ahr tak Stine! Det er virkelig også noget jeg helt bevidst har valgt fra. Det skal være sjovt at tage billederne, ellers bliver jeg for stiv og mærkelig og modellaagtig, og det er jeg slet ikke. Så lidt grin og hop og dans og Frida skal der til, haha!
    KH

  8. Jeg elsker dit evig miks af farver! Jeg er selv rigtig glad for farver, men ikke så god til at gå med farver. Fantastisk blog! Der er ikke noget bedre end at klikke og finde nye oplæg 🙂

  9. Du ser fantastisk og glad ud på alle billeder! Særligt brudepigeoutfittet og det grønne leopardoutfit – sidstnævnte fik mig faktisk på vildt jagt efter de multifarvede sneakers, og det lykkedes!

    Apropos Zara og kvalitet, så er jeg nærmest holdt op med at shoppe i Zara netop på grund af den ringe kvalitet. Jeg har nu oplevet 4 (!!!) toppe, der var krympet meget efter første vask. Derudover har jeg oplevet et par farvede jeans, der mistede farven efter to vaske og en læderjakke der måtte byttes to gange, før jeg fik en der ikke gik i stykker efter kort tids brug. Rigtig ærgerligt, for jeg synes deres design er favelagtige. H&M har meget bedre kvalitet – mærkeligt!?

    Tillykke med det nye “job” – det lyder spændende!

Læg en kommentar