At blive lønnet i sko

Jeg er så glad for at komme til at skulle arbejde i den kommende butik & Other Stories. Det er MANGE år siden, jeg har stået i tøjbutik. Dengang var det mig en dyr forretning.

Jeg vandrede op og ned ad Strøget med B i går, og vi kunne slet ikke finde ud af, hvor præcis på Amagertorv, den nye butik kommer til at ligge. Men halløjsovs, det bliver jo nok i den bygning, der er pakket ind i stilladser, der ligner en byggeplads og som har store reklameskilte med butikkens navn & Other Stories – dav mand økseskaft, vi kan ikke se skoven for bare træer, haha!

Jeg ved ikke så meget om min ansættelse endnu, men jeg kommer til at have et par vagter om måneden. Jeg har læst et sted, at brandet skulle levere 200 par sko årligt i deres kollektioner, og de er alle lavet af italiensk læder – det passer mig ret så godt, I don’t wear plastic!

Der er fire kollektioner i butikken, når den åbner, og jeg har prøvet at se lidt på sagerne. Det er nogle flotte ting. Især skoene. Jeg frygter allerede nu, at jeg ingen løn kommer til at få… Tror I, det bliver en af jeres favoritter, eller er sagerne ikke rigtig jer?

22 kommentarer
  1. Jeg glæder mig simpelthen sådan, til at tjekke det ud, når butikken åbner. Jeg er sikker på, at det bliver et hit for mig!

  2. Ja sådan har jeg det også, jeg er så glad for at kvalitetsbarren er så høj! Det er fedt 🙂 Også selv om det så kommer til at koste lidt mere end H&M!
    KH

  3. Jeg synes, at det er nogle mega fede ting! Især trenchcoat og hvid taske!! Men aaalt for dyrt til mit SU-budget, desværre 🙁

  4. Det her er helt ude af kontekst i forhold til indlægget, men jeg faldt netop over det lækreste paris-streetstyle foto med “din” hvide prinsesse nederdel, og jeg tror også du vil elske den måde, den labre kvinde har stylet den på, så tjek billedet, hvis du har tid (det er det andet sidste billede i indlægget) 🙂 god aften Cathrine 🙂
    KH
    http://nemesisbabe.dk/2013/02/paris-streetstyle-on-the-go/

  5. Jeg glæder mig også til at se priserne! Trenchcoaten er så smuk.. Det skulle være de samme priser som i COS 🙂 KH

  6. Guuud! Jeg har både nederdelen og jakken, hun har god smag, hende modellen haha! Jeg så faktisk billedet før, jeg havde købt nederdelen, men så havde jeg jo glemt det i mellemtiden. Så tak for påmindelsen, nu ved jeg hvordan jeg skal style den næste gang 😉 Rigtig god aften – eller i virkeligheden godnat 🙂 KH

  7. Jeg kan godt forstå du frygter for dine penge, de laver jo virkelig mange flotte ting!! MEN hvis de kører lønnen på samme måde som H&M selv, så trækker de heldigvis ikke det man køber over lønnen – så er det lidt nemmere at styre……bilder jeg mig selv ind!;)

  8. Det er godt nok nogle fine ting, skoene er ikke så meget mig, men kvaliteten lyder lovende 🙂 endnu en gang tillykke med jobbet, og hvor ville det være sejt at blive aflønnet i sko 😉
    Kh Camilla

  9. Jeg synes den pink kjole med lommerne er helt genial selvom jeg nok ville korte den en smuuule af til mine korte ben, så jeg ikke går helt farmor 😉 Måske vi skulle bytte arbejds goodies – pænt tøj for porcelæn. I like!

  10. Præcis, vi skal også betale ved kasse 1 – det bliver ikke trukket af lønnen! DET ville blive farligt 🙂 KH

  11. Jaaa jeg ved det, det er sådan nogle fine ting! Men H&M Trend er nu min all time favorit 🙂 KH

  12. Ja ikke dårligt vel? Vi har et ret stort skoudvalg, så kan kun forestille mig, at der er noget for dig i blandt 🙂
    KH

  13. Den er virkelig også fin, men som du siger meget lang! Den skal kortes på de fleste tror jeg! Jeg bytter gerne pænt porcelæn for pænt pigestads 😀 KH

Læg en kommentar