Gå med stil

Tirsdag aften inden modeugen blev skudt af, var jeg inviteret til Eccos awardshow Walk in Style. Jeg har godt fortalt jer om, hvor absolut presset jeg var, da jeg ankom, hvordan jeg i minutter tænkte, at jeg nok aldrig kom ind og bare skulle tage hjem igen.

Men når en pige har brugt 30 minutter foran spejlet og skiftet tøj flere gange, så vil hun gerne have value for money. Så jeg åbner den gigantiske trædør til Københavns Rådhus. Og så er jeg opslugt. Suget ind i en verden af pels, glimmer, glamour, læder, Louboutin?er, extensions, smukke piger, seje piger, beundringsværdige piger. ALT er tilladt, og jeg glemmer hurtigt bekymringer, hvordan jeg lige har taget uglamourøse 2A til Rådhuspladsen, krydset den i bidende kulde for at stå og banke på Rådhuset.

Jeg har aldrig været derinde ? på Københavns Rådhus. Trapper med svungne gelændere, smukke gulve med mønstre. Den store klods, nærmest fæstning, jeg altid har synes, det ligner udefra, er omdannet til den smukkeste ramme om et storslået show. Runde borde er stillet op alle vegne den store smukke hall. Hvide, sprøde duge. Champagneglas, hvidvinsglas, rødvinsglas, champagneglas. Jeg møder hurtigt nogen, jeg kender, og vi bliver sat til bords. Jeg sidder ved siden af Annette – hun elsker at se Borgen og Forbrydelsen hjemme i Norge, så vi har masser at tale om. På den anden side sidder Emilie, som jeg for første gang sådan rigtig hænger ud med tidligere på dagen, da vi er på pressebesøg og til et andet Ecco-event. Det er godt match, jeg storhygger mig. Drikker rødvin. Spiser bøf. Masser af sovs. Og så er der modeshow.

Jeg tror egentlig ikke, at jeg har oplevet et sådant rigtig modeshow før ? jeg husker det i hvert fald ikke. Men det er smukt. Musikken er høj. Pigerne macherer af sted i vilde kreationer af Zarah Voigt, Ecco om fusserne. Jeg knipser løs men uden de helt store evner. Folk har for høje hoveder. Jeg kan ikke få billeder af fødderne.

Og så bliver de nominerede til årets Walk in Style præsenteret. Fem kvinder. De har gjort en helt særlig forskel for andre. Cecilie Beck er nomineret. Ambassadør for SOS Børnebyer. Nyhedsvært. Kærester med Rasmus Tantholdt. Hvis min kæreste ikke var revisor, så kunne det være os. Ønsketænkning. Der er ikke meget krigsreporter over årsregnskaber. Alle kvinderne står på scenen, modtager store klapsalver. Svenske Julia Mjörnstedt vinder. Hun har startet organisationen Ung Cancer, efter hun selv blev ramt. Folk hujer, hun tørrer sine øjne. Griber mikrofonen og takker.

Det er en stor aften. Jeg drikker Bailey?s, fordi det virker så voksent og rigtigt og lidt James Bond-agtigt med after dinner drink. Jeg griner og møder dejlige blogkolleger. Klokken 23.15 slutter aftenen for mig, jeg griber overtøj, min ret pæne nye taske, og så vinker jeg farvel. Ned langs H. C. Andersens Boulevard. I min guldkjole. Guldsko. Går med stil. Bussen må køre uden mig. Jeg trækker den isnende kolde luft ned i lungerne, og smiler hele vejen hjem. Jeg er så heldig.

4 kommentarer
  1. Hvor er det pisse fedt at du bliver så beæret over, at være inviteret til sådan en fedt arrangement!! Ofte virker bloggere så utaknemmelige for alle de ting, de får lov til at opleve og få.. Og hvis jeg skal være helt ærlig, gør det mig altså lidt rasende.

    Jeg synes du er pisse sej! Hav en rigtig god aften 🙂

  2. Det her er et virkelig vidunderligt indlæg. Som Maja skriver, er der ret mange bloggere, der virker hærdede og blasert, og ser det mere som en pligt efterhånden at skulle til den slags events. Det er dejligt forfriskende at læse om en, der reelt nyder det…

  3. Ahmen det kan næsten ikke andet end slå benene væk under de fleste med sådan et storslået show 🙂 Jeg tror vi alle var meget begejstrede og væltet omkuld af arrangementet 🙂
    Du er sød, tusinde tak Maja 🙂 KH

  4. Jeg tror nu stadig, at alle pigerne i hvert fald til Ecco-aftenen var imponerede og taknemmelige 🙂 Det var så storslået at selv de mest hærdede måtte bukke hovederne af wow-effekt 🙂 KH

Læg en kommentar