Hvordan kommer jeg ind på Talentholdet?

Det er for mig det sværeste spørgsmål. Og i virkeligheden har jeg intet svar. Der findes intet svar, ingen formula. Alligevel er det det spørgsmål, jeg oftest får på bloggen og på mail.

Da jeg blev optaget i januar 2011 anede jeg ikke, hvorfor jeg kom ind. Jeg fik det heller aldrig forklaret siden hen. Men som de to år er gået, kan jeg retrospektivt selv se en lille del af, hvad jeg kunne og stadig kan. Nu mere forfinet. Jeg har en kæmpe indlevelse; både i mine egne historier og i de mennesker jeg møder. Jeg kan fordybe mig i mennesker og udfolde den mindste lille historie til noget, andre gider at høre.

Var det så det, der fik mig ind? Ikke 100 %. Det de leder efter er personligheder. Dem der tænder noget i dig som modtager, vækker en nysgerrighed i dig for at høre, hvad de har at fortælle. Og der findes ingen formula. Måske har du lige det, der mangler. Måske ikke. For at være rigtig åndet at høre på, så lad os kalde det x-factor. Det der udefinerbare, sjove, hårdtslående, sårbare, dét der ?something? man ikke kan sætte en finger på, og som de, ?dommerne?, først ved, de vil have, når de møder det.

Det er ikke den samme Adam-Duvå-Hall-mystisk-sort-humor-type de vil have hvert år. Jeg vil vove at påstå, at de slet ikke vil have en type. De vil have en person, der er sig selv. Og det vil de til gengæld have 100 %.

Når de vælger de endelige talenter efter workshoppen og skal skære femten ned fire, så ser de også på kemien og samarbejdet mellem de fire. Det er vigtigt, at de står med fire til sidst, der funger sammen.

Men hvordan kommer jeg så ind? Jeg ved det ikke. Jeg kan kun sige, at jeg var mig selv. Og det gjorde mig unik. I skal ikke prøve at være noget, I ikke er. I skal være jer selv, for I er unikke.

En ting du dog kan gøre? Find på den fede idé. Når du sender dit materiale, skal du vedlægge et medieprodukt med din idé. Og der kan du virkelig gøre en forskel. Lad det være noget særligt, noget der ikke er set før. Det behøver ikke være vildt kompliceret, men det skal være noget som kun dit hoved kan finde på. Så er du i hvert fald et langt stykke af vejen. Så må du køre den ind med charmen i slutspurten  [:)]

Og med det her indlæg sætter jeg også et punktum. Da jeg startede bloggen, var Talentholdet en stor del af den. Jeg ville bruge bloggen til at fortælle om mit dejlige arbejde og til at inspirere andre. Det, tror jeg, har virket. For tre ud af fire af de optagne Talenter har læst mine Talentholdsindlæg, fantastisk. Nu er jeg selv færdig, og jeg har ikke længere min tilknytning på Ungdomsredaktionen. Jeg ved ikke noget særligt om det kommende Talenthold. Jeg ved, at de søger Talenter til et Ramasjang-Talenthold. That?s it. Et par stykker af jer har også sendt mig jeres videoer og spurgt, om jeg ikke vil se dem igennem. Ærligt talt føler jeg det ikke rigtigt for mig at se jeres materiale. Jeg er ingen ekspert, og jeg kan på ingen måde vurdere jeres idéer, ej heller bryder jeg mig om at vurdere jer som mennesker. Fremadrettet vil jeg som udgangspunkt ikke skrive om Talentholdet på bloggen.

Jeg tror på, at hvis jeg kan, med så dårlig planlægning og ingen forventninger, så kan I også. Om I kommer ind denne gang eller næste gang. Og hvis I savner inspiration eller svar, så har jeg en hel Talentholds-kategori, hvor jeg har skrevet meget om mine egne bekymringer, glæder og udfordringer ved Talentholdet.

Rigtig meget pøj pøj.

6 kommentarer
  1. Hej Cathrine,

    Ved godt min kommentar ingen relevans har til det her indlæg, men jeg ville bare lige fortælle dig, at Urban Outfitters har en t-shirt med teksten “pugs – not drugs” vist not lig det postkort du har hængende. Jeg tjekkede ikke prisen, men kunne ikke undgå at tænke på at den vist kun kunne være tiltænkt dig! Den hænger øverst hvis det kunne have interesse!

    Tak for den bedste blog, jeg følger trofast med, du er gigantisk inspiration 🙂

  2. Rigtig godt indlæg! Jeg skal ikke selv på Talentholdet eller noget (selvom det kunne være sjovt), men det der er jo sådan set, hvad de fleste arbejdsgivere gerne vil have, kunne jeg forestille mig – At man er sig selv 100 procent, har en masse gåpåmod, har ideer og tænker lidt ud af boksen 🙂

  3. Åh hvor er du sød Amalie, jeg har faktisk sådan en blå “pugs not drugs”-t-shirt, som jeg købte i New York. Den er ret sjov. Dejligt at du sådan lige kom til at tænke på mig, tusinde tak 🙂 – også for dine dejlige ord! KH

  4. Ja lige præcis, sådan er det jo de fleste steder. Man skal have lidt gå-på-mod og lidt tro på sig selv og sine idéer – Talenthold eller ej 🙂 KH

Læg en kommentar