På tryk

Jeg har ventet i halvanden måned på at se min første klumme på rigtig fysisk papir. I dag i min lille postkasse lå et glinsende nyt blad pakket fint i cellofan. På forsiden så jeg min egen rubrik. Det er så vildt. Og fedt. Og dejligt! Det er den samme klumme, som jeg blev bedt om at skrive til den endelige afgørelse, da jeg var i opløbet til måske at blive valgt. De vigtigste ord jeg længe har skrevet. Og de ord der fik mig jobbet som klummeskribent i WOMAN.

Det er min drømmetjans. At være klummeskribent. Og det har det været i mange år. At jeg allerede nu, i en alder af 23 år, har opnået det er ren lykke. Jeg har lyst til at skrive til min gamle dansklærer fra gymnasiet; “se selv, det kunne drives til noget!” (også selv om jeg aldrig lærte at skrive et essay, men kun skrev klummer.

Jeg har skrevet mange, mange ord på bloggen over det de sidste 15 måneder på bloggen. Og der har jeg elsket og elsker stadig jeres kommentarer allermest. Den direkte kontakt. Det er faktisk min favoritdel. Den demokratisk tankeudveksling mellem jer og mig (også selv om jeg er blevet længere om at skrivetilbage til jer som antallet af kommentarer er steget – det sidste til min store lykke). Det bliver ret anderledes nu at skrive klummen. Den ryger i bladet, og jeg får ingen kommentarer eller tanker tilbage. Det skal jeg lige vænne mig til, kan jeg mærke. Den manglende feedback. Men forhåbentligt kommer ordene til at sprede grin, smil og måske en dag et rørt hjerte.

Hvis I har abonnement på bladet, så har I fået det nye blad i dag. Hvis ikke, så udkommer det i butikkerne på torsdag – hvis I læser klummen, må I endelig sige, hvad I synes!

25 kommentarer
  1. Jeg har Woman-abonnement, men har ikke fået bladet endnu 🙁 Glæder mig sådan til at læse din klumme! Det er vildt – og flot – at du er nået så langt!

  2. Jubijæææ! Tillykke med pladsen i de glitrende magasiner! Med sådan en lummer appetitvækker på forsiden, kan den kun være af sjov og genial kaliber 🙂

  3. TILLYKKE TILLYKKE TILLYKKE! Hvor er det kæmpe stort. Håber du fejrer det med champagne og kopkager og dejlige mennesker – og Frida naturligvis. Jeg glæder mig til at læse den, så snart jeg får fingrene i et blad!

  4. Nu er jeg af flere grunde ikke den store tilhænger af diverse kvinde magasiner. Når jeg er hos frisøren bladrer jeg demonstrativt forbi artikler som “Lær at tilfredsstille din mand” og “tab dig på kun 6 uger”, men klummerne, dem elsker jeg! Klummeskribenter som Maise Njor og Søren Staal Balslev er med til at forsøde mine “drivert stunder” om jeg så henkaster mig til den lette Alt for damerne eller den kulturtunge Weekendavisen.’
    MEN, du fortjener at få at vide hvor sej du er! Klummeskribent som 23 årig er en præstation du kan være stolt af og som jeg håber du tillader, at give dig selv stor ros for.

    TILLYKKE

  5. Hvor er det altså bare stort for dig 😀 Og så fedt!
    Jeg skal i hvert fald have fat i Woman på en eller anden måde, så jeg kan få læst din klumme. Er sikker på den er ligeså god, som alle de tanker du deler med os herinde 🙂

  6. Da jeg så du lagde billedet på instagram, sprang jeg ud til postkassen for at læse klummen.
    Hold op hvor er du dygtig. Måden du får fortalt nogle ting om dig selv, så man ligesom ved hvem du er, og samtidig skriver en god lille historie er fantastisk. Det er en perfekt første klumme i bladet, og glæder mig til at læse den næste! 🙂

  7. Kære Cathrine
    Hvor må du være evindelig stolt af dig selv – og med rette.
    Jeg læser ikke normalt Woman, ikke af negative årsager, men grundet alle de fine ting man køber når man ser dem i bladet, men denne gang, for at vise mine støtte til dig, så kan du tro jeg vil købe bladet.
    Du er en inspirerende ung kvinde der giver os læsere (læs: mig)lyst til at ville mere.
    Mange lykønskninger herfra.

  8. Åh! Er så stor fan af dig at jeg nok er nødt til at købe bladet, kun for at læse hvad du skriver! Tillykke! Kan mærke hvor glad og stolt du er af dig selv, og den følelse skal man nogle gange lede længe efter.
    /V

Læg en kommentar