Skizofren

Jeg sidder her alene i køkkenet. Hører Mads&Monopolet og spiser brød med smør og drikker hjemmelavet juice. Min kæreste er taget til London over til sin bror ? de skal se Kanye West. Jeg er misundelig. Men jeg er også træt. Mega træt.

Malou har flere gange skrevet på instagram og på bloggen, at hun ville blive skizofren, hvis hun havde gang i ligeså mange projekter, som jeg konstant får viklet mig ind i. Og ærligt talt. Jeg er også en lille smule skæv i hovedet. Lige nu er jeg fuldtidsstuderende med et tungt og svært fag og nye mennesker og gruppeeksamen i vente. Så er jeg klummeskribent, og det er faktisk svært! Jeg har skrevet to klummer, der ikke blev ?godkendt?, så jeg skal lige grave noget ny inspiration frem. Og så skal jeg starte op i & Other Stories i den kommende uge. Og så har jeg også et par radiovagter (sender på P7 Mix både i dag og i morgen fra 9-12) i DR. Og så er der selvfølgelig bloggen.

I forgårs inden jeg faldt i søvn, fik jeg sagt til min kæreste, at jeg lidt frygter, at jeg har gabt over for meget. Min førsteprioritet er studiet og bloggen. Men DR spørger tit, om jeg ikke liiiige kan fylde et par timer ud ? torsdag aften blev jeg spurgt, om jeg ikke lige gad sende radio på P7 i denne weekend. Og jeg føler ikke, jeg kan sige nej. Jeg er jo nødt til at udnytte, at de tænker på mig og vise mig fleksibel og sige ja. Og jeg vil jo også gerne.

Av, jeg synes, det er svært at jonglere det hele. Og være kæreste, veninde, datter, søster, hundemor på en gang. Jeg er jo også så priviligeret at få lov til at lave så mange ting. Tror også det er derfor jeg ikke kan sige nej. De er jo sjove ting! Jeg er jo heldig! Men som min kæreste siger; én dag ad gangen. Sidst jeg fik et meltdown var i sommer, da jeg både lavede børneradio, sommersummarum ? og fik brok fra begge sider, fordi jeg aldrig kunne være 100 % begge steder. Så stod jeg der og græd på en metrostation på Amager. Denne gang skal jeg passe mere på mig selv. En dag ad gangen, og så lige huske mine prioriteter, selv om frygten for at sige og ikke blive kontaktet igen er overvældende.

Jeg er i øvrigt syg for 3. gang på halvanden måned. Måske et tegn på at passe på mig selv. Men det må blive i eftermiddag. Jeg skal ud på DR og bånde tre timers radio til i morgen tidlig. Vi ses senere!

18 kommentarer
  1. Jeg forstår fuldt ud din situation! Du er jo skide heldig… Tror du ikke at det er en periode hvor det er rigtig svært? Jeg ville ikke kunne klare det, men jeg bliver også stresset over nada(: Hihi…. Jeg håber det bedste for dig<3

    Lidt sjov, sidste gang du var syg, var jeg også syg, og denne gang hvor du igen er syg, er jeg også syg:P

  2. Puha… Sikke et program du har! Men ville nu mere bare kalde det ‘at have travlt’ end have skizofreni! Skizofreni har nu ikke meget med hvad du fortæller om.. Som psykiatrisk Sygeplejerske vil jeg bare gerne afmytificere at skizofreni har noget med ‘personlighedsspaltning’ at gøre! Men hvis vi skal finde en psykiatrisk sygdom og sætte på dig, ville det nærmere være bipolar lidelse 🙂 🙂
    Ellers Tak for en super blog 🙂 Knus

  3. Jeg tror, at problemet er, at når man er så “heldig” at få lov til at lave alt det man gerne vil – skrive klumme, lave radio, gå på et fedt studie – og har alle dem man gerne vil have omkring sig – kæreste, veninder, familie – så er det svært at føle, at man er så “lykkelig” som man “burde” være. Forstår du, hvad jeg mener?

  4. Husk at passe på dig selv søde Cathrine. Jeg har selv til tider gabt over for meget, fordi jeg gerne ville gøre alle andre glade og tilfredse, og så glemte jeg mig selv i processen. Det er ikke smart!

    Mærk efter i maven – måske skal du droppe en af de mange ‘ting’, du har at se til og fokusere 110% på resten i stedet. I sidste ende handler det om, at du er glad – ikke din omverden.

    Ha en dejlig lørdag.

    – Line

  5. Det er sjovt, at du selv siger det. Jeg har tit tænkt på, hvordan du får tid til at være en god veninde og en god datter og ja…. Hvordan skal jeg forklare det…. Jeg elsker selv at besøge min farmor og tilbringe en hel dag med min far (er 23 og bor altså med min kæreste) og ja, jeg har altid tænkt: familie og venner før karriere….. man skal også huske på, hvad der virkelig er vigtigt her i livet. og man skal virkelig passe på sig selv og sin krop, men når man ikke gør det, så tvinger kroppen én til at slappe af (du er blevet så meget syg)…… Men held og lykke med at blive bedre til at sige nej og passe på dig selv. Du er sådan en smuk og sød pige, og ja, du har vildt meget at byde på, men hellere gøre én ting 100% end 5 ting halvt 🙂

  6. Åh, jeg hørte en gang en historie, om en filosofi professor der til en af sine timer havde en spand med:
    først fyldte han spanden med kugler, og spurgte ud om den var fuld, og det nikkede de studerende til, så fyldte han spanden med ris i alle hullerne og spurgte om den var fuld nu, det nikkede de studerende til, så fyldte han spanden med ris og kugler med sand og lukkede de sidste huller og spurgte igen om den var fuld, hvilket de studerende endnu engang nikkede til, så kom han vand i spanden!

    Kan ikke helt huske om det var sådan historien var, pointen var i hvert fald at man skal starte med at fylde sit liv med det vigtigste og det der fylder mest (familie og venner) og så skal de resterende ting nok finde pladser (studie og job).

    Har selv prøvet at fylde mit liv med alle de spændende ting jeg gerne ville, men var på et tidspunkt nødt til at indse at jeg ikke kunne være mig selv i det hele vejen rundt hvis ikke jeg havde plads og tid til mig selv, i sidste ende.

    Det lyder nu mest som om du har det godt, selvom du har travlt. Flot at du indrømmer for alle os at du også synes det kan være hårdt. Så er vi/jeg ikke den eneste. Det er du heller ikke.

    Held og lykke

    P.S. Vis gerne mere af din Royal Copenhagen samling (er selv fan og ejer lidt ;))

  7. Du kan jo fx. skrive en klumme om de ting, du tager fat på her: At det kan være svært at være ung (kvinde) i dag, da der er så mange muligheder og ting, man gerne vil og vise. Mit indtryk er, at Woman gerne vil, at man kan genkende og relatere til det, de udgiver og det er jeg sikker på at mange kan med disse ting.

    Og så vil jeg gerne sige, at nu når jeg ikke selv blev deres klumme-skribent ( 😉 ) så synes jeg, at du er det helt rigtige valg!

  8. Hej Cathrine,

    Jeg tror, at det er første gang, jeg smider en kommentar, selvom jeg har kigget med på sidelinjen længe. Du er fandeme sej. Du har lige skrevet et hudløst ærligt indlæg, blottet dig fuldstændigt og vist, at også du blot er et menneske. Og alligevel – ALLIGEVEL – skinner dit positive sind igennem og man bliver bare så glad af at læse, at man ikke er den eneste, som synes, at det hele er lige lovlig overvældende nogle gange. Kære Cathrine, det, jeg egentligt bare vil sige er, at din blog er fantastisk, du skriver fantastisk og jeg bliver altid så fantastisk glad af at gå ind på denne side. Jeg håber virkelig, at du bliver bedre til at sige nej, selvom det er fucking svært, når man gerne vil gribe alle de muligheder, som livet kommer med.

    Kærlig hilsen Rikke

  9. Tror aldrig jeg har fået kommenteret herinde føre, men NU er det altså på tide! Har forsøgt nogle gange før, hvor jeg har skrevet og skrevet, og så kan iPad f****e ikke sende det, og så gider man jo ikke starte forfra 🙂

    Jeg har fulgt din blog siden du skrev indlægget om ‘pigen, der altid var glad’ og jeg kunne genkende mig selv i det hele du skrev! Jeg elskede din ærlighed og har fulgt hvert et indlæg lige siden. Jeg elsker din blog! Og det er altså fordi du er så ærlig!!! Bliv ved med det. Det vidner dette indlæg også om – TAK fordi du skriver at det ikke er muligt, det hele. For sådan har jeg det også. Med hårdt universitetsstudie, at være mor og kæreste samt 2 studiejobs (det hele MEGET spændende, ville ikke bytte noget væk!), så er der ikke meget tid til overs. Så når du skriver: “Av, jeg synes, det er svært at jonglere det hele. Og være kæreste, veninde, datter, søster, hundemor på en gang.”, så kan jeg virkelig genkende det. Og jeg forsøger at huske mig selv på, at alting til sin tid – man må ikke glemme sig selv! Så jeg er nok ikke så meget veninde som jeg ‘burde’ være (og har evigt dårlig samvittighed, men det bliver bedre) og vælger, mere eller mindre bevidst, nogle fra, så jeg har tid til de rigtige veninder. Ja, nogle bliver fornærmede, men det er bare vigtigt at den lille smule tid jeg har bliver brugt på MIG! Og ting, som jeg kan lide – især et af mine studiejobs, der giver mig meget. Så må andre komme i 2. række – jeg regner heller ikke med at det varer ved, det her travle liv. Så alting til sin tid – nu, hvor du laver så mange ting, som du godt kan lide – så må de andre ting komme lidt i baggrunden for en stund! Så vender det nok igen. Men husk på at du er vigtigst og få sagt fra, når det bliver for meget! Dét arbejder jeg stadig på næsten dagligt og bliver også bedre. Lige nu i hvert fald! Og den dårlige samvittighed, ak..

    Men TAK for din ærlighed – det er så befriende, når man læser andre bloggere, der har gang i 1000 ting og stadig har det ‘perfeeekte liv’ hvor alt bare er fedt, selvom de har max travlt. Det kan selvfølgelig også være, de har det sådan, men det virker bare så utroværdigt at ingen dårlig samvittighed bliver nævnt. Hmm.. Nok om det.
    TAK for en fantastisk blog! Og radio 🙂 Hørte dig en dag, og det var først, da du efter et par sange sagde at du hed Cathrine Nissen at femøren faldt 🙂 Du er så hyggelig – og igen, ærlig – at lytte til.

    Knus

  10. Uuuuuh, jeg er lidt knotten lige nu 🙁 Jeg har – endnu en gang skrevet en MEGA laaaaaaang kommentar – som IGEN ikke er kommet igennem. Har tidligere skrevet flere via iPad og via iPhone, og hver gang siger den ‘tak for din kommentar’ og den kan aldrig ses 🙁
    Det er som om Bloggers Delight ikke samabejder med Apple! Den sorte bar vises også x mange nedover siden, så man ikke kan læse teksten.

    Nå, men pointer kort var: (sender lige for at tjekke inden at det ikke sker igen inden jeg skriver videre!)

  11. Pas på dig selv, for hulen da søde pige 🙂
    Du er færdig med dit studie til sommer ikke sandt? I hvert fald så tænk på at når du er færdig med dit studie, så kan du koncentrere dig fuldt ud om alle de andre ting du godt kan lide at lave. Men gør som A siger og tag en dag ad gangen. Får altid selv at vide at det er dumt at tage sorgerne på forskud, men husk at det er okey at sige nej, og det vil DR og andre godt kunne forstå, hvis du fortæller dem hvorfor.
    Vil også foreslå lidt det samme som Anna med hensyn til klummen: hvor svært det er at sige nej til de ting man rigtig gerne vil.
    God bedring og håber du kommer hel i gennem det hele 🙂
    Og så får du altså lige en visuel krammer 😉

  12. Selvfølgelig skal du huske at passe på dig selv og huske, at du er dig selv nærmest. Men med det sagt så kan man også kun fortryde de ting, man ikke gør… Og din energi og livsglæde smitter altså 😉

  13. Åh, jeg kan virkelig genkende mig selv i den her post. Jeg er også journalist og jeg kan heller ikke finde ud af at sige nej til opgaver, for de er jo allesammen så spændende…

    Lige nu læser jeg en kandidat i international politik (hvor jeg læser 45 i stedet for 30 ECTS, fordi jeg gerne vil være hurtigt færdig), jeg arbejder 20 timer om ugen med at dække amerikansk, europæisk og international politik for et førende dansk medie, jeg freelancer (selvom jeg egentligt ikke har tid, men come on, hvem kan sige nej til at skrive rejsereportager fra Cambodia og Thailand eller skrive et stort portræt af Elin Kling til yndlingsmagasinet) og så har jeg en gang imellem arbejde som barchef. Og så er der, som du rigtigt skriver, jo også en del andre roller, som er vigtige for en – kæreste, datter, søster, veninde, kollega.

    Men selvom jeg kender til det med at føle sig lidt skizofren og til stresset over, at man har deadlines og ansvar mange forskellige steder, så ville jeg ikke være uden noget af det. Jeg trives med et stort arbejdspres, jeg elsker fleksibiliteten og friheden, og selvom jeg har for mange opgaver og deadlines nogle gange, så elsker jeg hver eneste af dem. VI kan sove, når vi bliver pensionister!

  14. kæreste Cathrine..

    Jeg håber du er stærkere end mig 🙂 Men det er saaatme vigtigt at mærke efter og prioritere hvad der er vigtigst og hvad der giver dig mest ny energi.

    Igen, jeg tror bestemt ikke at du er ’svag’ som jeg, men vil lige belyse vigtigheden af at mærke efter og sige stop i tide. Jeg fik for nogle år tilbage en depression oven på, hvad min psykolog kaldte en belastningsreaktion. Der gik så lang tid før jeg sagde stop til for mange ting som tærede på mig og jeg slet ikke fik lavet de ting som nærede mig, at jeg gik helt ned med flaget. Det var så for sent at jeg ovenpå flere måneder med ugentlig psykolog, blev opfordret af min psykolog til at starte på anti-depressiver.. Nu er jeg frisk som en havørn og meget opmærksom på hvor meget jeg har gang i ad gangen.. Du er bedre stillet med det er ’sjove ting’, som du selv skriver. Men ikke desto mindre, tror jeg stadig det er vigtigt at være obs på, at der er plads til sjove ting som ikke er arbejdsrelateret..

    Får du brug for kognitive redskaber til at styre tankerne eller andet i den dur, så siger du til – jeg er ekspert nu 😉

    Sygdommen er jeg med på – hvad fanden sker der?! Lå fucking-fjorten-dage med influ i januar og nu sidder jeg igen med hoste, snot i hele krydderen og delvis feber (det kommer og går lidt). Måske det er min krop som siger den ikke gider skrive bachelor?!

    Jeg håber skitur og lidt luft hjalp lidt på situationen <3

  15. Haha, så havde den alligevel sendt svaret med lidt latenstid, hurrraaaaa 😀 Havde jo skrevet så meget at jeg ikke ville have overskud til at skrive det igen! Så negative Kamilla er ude igen 🙂

  16. Åh hvor jeg kender det!
    Holder sabbatår (eller dannelsesår! som jeg hellere vil kalde det) i øjeblikket og arbejder mange forskellige steder. I fredags startede jeg på mit arbejde som lærervikar fra 10-14, skulle holde møde med en elev + forældre 14.30-15 om tilrettelægning af noget sygeundervisning jeg har fået, babysitter fra 17-23 og på natarbejde på McD fra 01-07. Behøver jeg at sige mine fødder var helt færdige da jeg kom hjem i seng klokken halv ni næste morgen? 24 timer efter jeg stod op… Og den dag havde jeg ikke været på mit andet lærervikar job, været af sted som eventmedarbejder eller lavet nogle af alle de ting jeg bruger tid på i mit frivillige arbejde som spejderleder.

    Jeg er pligtopfyldende og aldrig syg (7-9-13) og havde mindre end 1% fravær i hele gymnasiet. Jeg hader at skulle suse fra det ene sted til det andet, uden at føle jeg gør alt hvad jeg kan når jeg er til stede. Men jeg er elendig til at sige fra, for jeg vil så gerne hjælpe. Hver gang nogen ringer og spørger om jeg kan tage en ekstra vagt på et tidspunkt hvor jeg allerede skal arbejde – eller når flere ting falder oveni hinanden bliver jeg altid helt vildt frustreret fordi jeg så gerne vil nå det hele og hader at skuffe nogen – og præcis som du, så er jeg bange for at blive valgt fra næste gang de skal bruge hjælp til noget og at de så vælger en anden vikar, fx.

    Når jeg nogle gange synes det hele er lidt hårdt, så tænker jeg på at jeg må huske at forkæle mig selv lidt – og at med flere penge på lommen kan jeg bedre komme til at realisere nogen af de ting jeg drømmer om; rejser og oplevelser. Samtidigt vil mine kontakter måske i fremtiden også kunne skaffe mig et drømmejob – hvem ved? Livet ville være meget værre, hvis jeg sad herhjemme og kedede mig 🙂

Læg en kommentar