sMACk on the lips


WAUW med opbakning I gav mig i går, da
jeg skulle sende radio. Ikke at det kan komme bag på mig, men jeg var blown away. Både på Instagram og på Facebook og på bloggen fik jeg så mange tags, likes, hjerter og gode vibes. Det var FANTASTISK. Af hjertet tak! I dag skulle jeg vie til bloggen; få svaret kommentarer og sådan. Men min mor har lige ringet og spurgt om jeg vil med i IKEA. Det vil jeg gerne. For jeg elsker IKEA. Og deres hotdogs. Men indtil jeg igen sidder trygt på den anden side af skærmen, får I lige min lille samling af læbestifter. Jeg har nemlig fået bygget en solid samling, og det sker tit at I spørger til mine læber på billederne.

Lad os starte fra venstre og gå mod højre!

Den eneste nudefarve jeg har i samlingen hedder Peach Blossom og er en cremesheen – dvs. den er fugtig som en læbepomade. Egentlig var den et fejlkøb, men den
fungerer nu meget godt til at give lidt glød og skær på læberne.

Min første rigtig røde fra MAC. Den kommer fra deres Marilyn Monroe-kollektion og hedder Scarlett Ibis og er en matte. Det betyder, at den er ret tør på læberne og den tørre kun læberne mere ud. Til gengæld holder den længe på læberne, hvis den lægges rigtig f.eks. oven på en smule lipprimer fra MAC.

Den legendariske Russian Red lægger nummer 3 og er også en matte. Madonna har gjort denne farve til en legende og er den helt rigtige rød. Sexet rød. Knald rød. Den er vovet men også en sikker vinder hos mig, hvis jeg lige føler for lidt røde læber. I forhold til Scarlett Ibis er denne mere rødrød, hvor Scarlett har en smule koralorange i sig.

Den første MAC-læbestift i min samling var Morange. Den er så fin koralorange, og den passer PERFEKT til solbrun hud. Det er en amplified, og jeg er på ingen måde ekspert i de der forskellige MAC-typer, men jeg er vild med amplified, fordi den ikke tørrer mine læber ud.

Denne her er vild! Næsten Barbie-farvet. Nummer 5 i samlingen er fra Viva Glam kollektionen; den hedder Nicki som i Nicki Minaj og er lige så neonpink på læberne, som den står der.

Og så kommer vi til min allerste yndlings! Jeg kalder den min signaturfarve, og den er også slidt helt ned. Den hedder Girl about town og er så lækker, varm pink. Den får mit ansigt til at stråle og gløde, synes jeg, og den er aldrig for meget. Hvis jeg ikke gider at lægge den store makeup, så kommer jeg lidt pink på læber. Jeg elsker den af hele mit hjerte, og jeg skal klart have en refill, når den er done.

Pink Nouveau ligger efter favoritten, og den er en fin rosa lyserød. Den er mere diskret end Nicki, men den er stadig bleg og giver lidt et Barbie-dukke-look. Det er en satin – ligesom Nicki.

Rebel! Det er den vildeste farve, og klart min mest “rebelske”. Det var min første farve, hvor jeg bevægede mig væk fra de gængse røde/pinke. Den er perfekt til vinter og er nærmest blommefarvet på læberne. Det er en satin ligesom Pink Nouveau og Nicki. Og så bliver det lige en smule vildere og mørkere.

Dark Side. Den skal lægges på med et vågent øje, ellers ligner jeg et mislykket 90’er-punk-hoved. Den
ser brun ud i virkeligheden, men når den kommer på læberne er den mere mørke-brun-rød. Vild fest! Det er en amplified – igen min klare favorit konsistens og feel.

Til slut står Up the Amp. Det er den undelynemig en mærkelig farve. Sådan en kraftig blålig Pink Nouveau. Den er tydelig på læberne, men ikke påtrængende og ikke sådan “in your face”. Igen en amplified.

Læbestifterne er en stor del af min “udsmykning”. Jeg går ikke med særlig meget makeup, til gengæld ELSKER jeg det der farvesplask lige i fjæset, på en kedelig grå tirsdag. Jeg har læbestift på stort set hver dag, og jeg elsker den store forskel, de gør i mit ansigt. Har I nogle anbefalinger? Også gerne ikke MAC hehe, selv om jeg er lidt af en fan.

17 kommentarer
  1. Sikke en samling 🙂 Det er så fint med læbestift, jeg må blive bedre til at bruge mine, hvor yndlings’ne også er fra MAC.

  2. Haha – jeg lover at jeg ikke er stalker-agtig type, men spottede dig i IKEA uden at vide at du var der – fine orkidéer!

  3. Lady Danger og Cockney (også MAC) er mine favoritter! Hvis du en dag vil af med Scarlet Ibis, så sig til 🙂

  4. Virkelig en imponerende samling du har! Ville ønske jeg var bedre til at få brugt læbestifter, for har egentligt også en del 🙂 Glemmer det bare…

  5. Haha, sejt! Du skulle lige have sejt hej! Jeg er glad for du kunne lide orkideerne, min kæreste synes vist det var mere skørt end fint 😉 KH

  6. Lady Danger er også SÅÅÅ flot! Cockney kender jeg slet ikke, men måtte lige google den, den ser også hammerflot ud. Jeg siger til med Scarlet 😉 Hvis du skal på ferie, så kan det sagtens være den kan findes der. Jeg købte min i Amsterdam 🙂 KH

  7. Hæhæ, tak Emma 😀 Du må få en vane med at have en i tasken – så skal det nok rykke 🙂 Det er så fint! KH

  8. Cockney er noget så fin. Den er ikke så pigmenteret, nærmest lidt gennemsigtig rød, hvis det giver mening. Så den er en helt perfekt hverdagsrød.
    Og tak for tip – så må turen gå til Amsterdam 🙂

  9. Jeg er altid så pinlig når jeg ser en blogger IRL – det er som om to verdener ligesom clasher? Jeg tør jo slet ikke sige hej til sådan en rockstar som dig 😉 Og så stod du der med din mor, jeg ville ikke forstyrre. Well, vi må bare indse at fyre ikke altid forstår den slags – we dress for other girls too, not just for guys.

  10. Sikke en fin samling 🙂
    Og du var såååååå sej på P3 i lørdags. Jeg tændte for radion (havde ikke set du skulle på), hørte din stemme og udbrød: “hende kender jeg” til min kæreste, der spurgte hvor pokker jeg kendte hende fra.
    Haha.. Måtte så indrømme at jeg blot læste din blog, men lige i dét øjeblik følte jeg, at jeg kendte hende i radion 😉

  11. Hehe, jeg kender det så godt! Jeg bliver også selv lidt paf, og så kan jeg være ret i tvivl om det virkelig er “dem” 🙂 Næste gang må du sige hej, det må du altså 😉
    KH

  12. TAK Anni, jeg er også helt stolt af samlingen 😀
    Åh hvor er du sød! Du kender mig jo også mere end de fleste lyttere, nu du læser med her, så det er da helt legalt at udbryde 😀 Tak i hvert fald fordi du læser med!
    KH

Læg en kommentar