Ugen: Op og ned #4

What a week! Jeg har lavet radio, været på uni, været snotsyg, skrevet klumme, stået på ski, haft tøsemiddag og hørmet i sofaen rigtig meget – min kæreste har været i London og efterladt mig en ungkarlehybel (hvad hedder det, når det er med kvindeligt fortegn? Ungmø-hybel?)

Nedtur:

… Jeg havde været skrupskrap og taget to hold i streg i mandags. Rimelig anstrengende for den lille krop. Jeg stod op og hoppede rundt til J. Lo, trækker vejret ind og ud kommer et grynt! Sådan et grisegrynt, højt (heldigvis ikke højere end J. Lo). Er stadig usikker på, hvordan det lykkedes at producere den lyd.

… At mit Kleenex forbrug i 2013 nu er steget til 2 x balsampakker og 3 x softpakker

… At sove uden min kæreste en hel weekend

… At jeg, efter at have båndet 2 timer og 45 minutters radio, hører spotten (reklameblok) “På lørdag!… Er det endelig tid til!… DANSK MELODI GRAND PRIX 2013!”, og jeg altså har båndet tre helt forkerte timer 23. januar og ikke 23. februar. DUMT! Forfra. Kl. 17.45

… At jeg pga. ovenstående fadæse kom en helt time for sent til pigemiddag på Madklubben

… At sidde til undervisning og ikke forstå 40 % af hvad underviseren siger

… At min computer er så gammel, at den ikke holder til tre timers forelæsning

… At KUA (Københavns Uni Amager) er så dumt indrettet, at der kun er ÉT stik til opladeren i et helt klasselokale

… At jeg ikke har lyst til at sidde ved lærerens kateder for at oplade computer

… At det resulterede i én timers noter og to timers sover-med-øjnene-åbne

… At jeg har skrevet tre nedturspunkter om stikdåser – måske det har været en meget god uge?

Optur:

… CHEESE DIPPERS! I selskab med Bedste Ven B!

… At køre på mini-en-dags-ferie med far, hans kone og datter – halløj til at føle sig som 10 år igen på familietur!

… At stå på ski igen! UDEN at falde!

… Korv med hvidt brød og rigtig ketchup og ristede løg!

… Kötbullar med lingon og potatismos – lidt nedtur at vide, at jeg måske har spist hest til gengæld

… At min første klumme ENDELIG udkom! Mit navn på en skive papir; det er stort

… At I har givet mig så mange roser for den klumme – jeg forestiller mig, at Woman’s salg er steget noget!

… At min farmors reaktion var: “Det gider jeg sgu ikke købe, så må jeg rende i kiosken og læse bagsiden der” – så falder man lige ned på jorden igen, ha!

… At spise ost-og-pølse i lange baner med mine bedste, sødeste veninder

… At jeg har givet mine første 20 visitkort væk! Godt nok til min mor og mine veninder, men alligevel!

… At jeg har fået et skrivebord! Uhh det er så fedt, min helt egen plads!

… P7 Mix! Det er FILANTASTEMIG god musik!

Hvordan har jeres uge været?

10 kommentarer
  1. Jeg kender ALT for godt det der med stikkontakterne! Hvad sker der for at videregående uddannelser renoverer klasselokalerne og så kun smider 1-2-3 stikkontakter ind i rummet, velvidende at 99% af eleverne skriver notater på en computer?! I just don’t get it. Godt man har en mac der kan holde strøm i 5+ timer! 😉

  2. Har lige læst din klumme – og den er så sjov og det passer bare så godt! Hader det med at man ikke ved om det er håndtryk eller en krammer der gælder…

  3. Kan godt lide at dine opture er til sidst i indlægget, så bliver man lige lidt ekstra glad ved at læse om alle de gode ting der er sket for dig i ugen 😉

  4. Åh ja, KUA i en nøddeskal. Jeg har heldigvis en forholdsvis ny Mac, som kan holde til tre timer, men jeg har fundet ud af, at hvis du slukker for wifi på din computer, så holder den længere (nu hvor nettet alligevel ikke virker derude)! Oh the joy of KUA-life!

  5. Man bliver så glad af at læse dine op og nedturs indlæg , for trods nedturene, formulere du dem bare så man får et smil på læben .
    Du skide god til det med at skrive og formulere dig , basta !!! 😀

  6. Tag en forlængerledning med – problemet er løst:) (derudover bliver du ret populær, hvis det er sådan en med plads til flere stik)

Læg en kommentar