Vallåsen på skid

At skide på svensk er det samme som at stå på ski herhjemme. Sådan løst oversat. Og det var, hvad jeg gjorde hele søndag. Jeg blev hentet kl. 07.00 – efter fire timers søvn, fordi jeg omkring klokken midnat natten til søndag mente, at det var på sin plads at tage en fedterøvsgave med i bilen; chokoboller. Chokobollerne og jeg kørte stak så næserne mod Sverige sammen med min far, hans kone og datter. Jätte trevligt! Vi ramte færgen omkring 08.20, og 3-2-1 var vi i Sverige.

Vi fik fat i vores skid – og jeg sendte kolde kys til min kæreste i London

Sneen faldt i de gyldne lokker, mens jeg susede ned ad løjperne (billedet er ikke taget i suset, mere i en stillestående position)

Jeg var glad, rigtig glad, og min lillesøster og jeg blev ved med at sige “én gang til”. Og så var det i øvrigt fuldstændig som at lære at cykle. Skiene flækkede sneen på vej ned ad løjperne (jep, så hurtigt ræsede jeg; at den flækkede)

Jeg fik to solide retter; köttbullar med lingon og potatismos (måske med hest?)  en klar favorit af mine til frokost. Aftensmaden var en enkelt ristet med hvidt brød. Og så lige et halvt ton Click Mix og chokoboller.

Et dagens fra toppen af fjeldet/bakken – sidst jeg stod på ski, bar man ikke hjelm. Men det gjorde jeg denne gang! Fordi far siger man skal.

Hvis I har en enkelt dag og har lyst til lidt luft under vingerne og sne under fødderne, så kan jeg altså godt anbefale en lille tur til Vallåsen ? det ligger 45 minutter fra Helsingborg.

 

1 kommentar
  1. Sådan en en-dags-skitur er ikke at kimse af – hvor ser det bare hyggeligt ud!

    Dengang jeg startede med at stå på ski (2001 – jeg føler mig gammel…), brugte man heller ikke hjelm. Siden dengang er den dog blevet en fast følgesven, og så er den også god til at holde på varmen om hovedet 😉 Ja og passe på selve hovedet, når man laver et af de der hovsa-styrt, ikke at forglemme.

Læg en kommentar