Alle mine veninder (er lokkemad)

Jeg har faktisk holdt alle mine veninder meget tæt til kroppen i bloggens historie. Jeg valgte i starten at holde familie og venner ude så vidt muligt. Men nu har jeg faktisk to gode grunde til at dele dem med jer 1) Jeg har følt lidt for en del to af det her indlæg – at fortælle man sagtens kan få stærke venindeskaber, selv om man er blevet brændt og 2) I spørger tit til lidt mere om de mennesker, der er omkring mig. Jeg tænkte, at hvis jeg nu giver jer dem (bruger dem fuldstændig som lokkemad, haha) så kunne jeg måske lokke jer til at stemme på mig, så jeg kan invitere de hersens søde piger på en lille rejse.

Selv om hverken folkeskolen eller gymnasietiden var en dans på roser, så er fire af mine bedste veninder fra netop den tid. Da jeg endelig blev student tog jeg afstand fra den store pigegruppe af grunde, der også står beskrevet her. De tog ligeså afstand fra mig (undtagen Bedste Ven B og hende her, dem har jeg holdt ved altid, alle årene igennem). Men den større pigegruppe blev med årene opløst, og en ny pigegruppe opstod. En helt ny konstellation. Og jeg blev en del af den. Helt naturligt. Selv om vi ikke havde ses sådan rigtig til andet end større begivenheder i et par år, så klikkede det bare. Det var et godt match, og siden da har vi virkelig hængt sammen med klister. Lidt ligesom en gammel kæreste, man ikke har set i årevis. Vi behøvede ingen introduktion, det var helt naturligt, at det skulle være os. En lille håndfuld gode piger.

Da jeg så startede på studie i 2009, fik jeg en stor ny vidunderlig venindeflok på ti piger. Men der var sider af mig, de aldrig ville komme til at kende. Så selv om det kan være rart at starte på en frisk, så er der noget helt magisk ved nogen, der kender mine rødder. Mine gymnasiepiger. De havde været lidt som en familie, jeg ikke vidste, jeg savnede. Vi kommer af det samme, der er ingen fordomme kun forståelse.

Seks piger. Det er de sejeste piger. De inspirerer mig, får mig til at grine, græde, hele moletjavsen. Pernille læser kandidat i psykologi – vi kom i samme klasse i 1. g og lavede flere opgaver sammen i skolen. Hun har altid været vildt dygtig og ihærdig med sit arbejde. Så til tider følte jeg hende lidt som en konkurrent. Hun er sådan en alle kan lide og super social SAMTIDIG med, at hun er sindssyg dygtig fagligt og sætter en ære i sit felt. I dag er misundelse vendt til anderkendelse og beundring. Giv hende nogle år, og så arbejder hun som psykolog og gør sit for at hjælpe sin omverden.

Natalie mødte jeg faktisk på Maccen i 1.g. Vi gik bare i spænd med det samme. Efter at have haft det skønt i et par måneder lokkede jeg hende til at skifte gymnasium (altså hun var på vej væk fra sit gamle, men skulle bare lige inspireres til, hvor så hun skulle gå). Så kom hun ind min klasse, og hun var (og er) sådan en, alle fyre altid synes er VILDT lækker. Og det er hun også. Da hun rejste til USA for et år efter studenterhuen, blev vi penneveninder (how old school), og vi blev ret tætte. Jeg savnede hende helt vildt. Det var virkelig en stor oplevelse at kende et menneske i flere år, men først blive rigtig tætte ved at få afstand. Vi deler i øvrigt stor kærlighed for kager, Nik&Jay og tøj.

Tanja er min allerbedste veninde fra studiet. Hun er det vildeste menneske, jeg kender. Hun er sådan en, jeg føler, alle burde få æren af at møde. Jeg har altid travlt med at introducere hende for mine andre veninder, for hun er så inspirerende. Hun har rejst verden rundt et par gange, arbejdet som kreativ direktør i et reklamefirma, fået sin drømmepraktikstilling på TV2 Nyhederne, hun kan formå at have 20 virkelig tætte veninder, som alle ikke ville undvære hende for noget i verden. Samtidig er hun det mest rummelige væsen, der passer en autistisk dreng i ny og næ, og er en kæmpe støtte i sin familie. Hun er beviset for, at det kan betale sig at være et godt menneske, hjælpe andre. Alt godt kommer til hende, og jeg er så spændt på at følge hende på livets vej.

Rebeca har jeg faktisk siden børnehaveklassen. Hun er det mest betænksomme menneske, jeg kender. Når jeg har har været trist, har hun sendt mig et lille brev. Når der sker store omvæltninger i mit liv, sender hun en sms og siger til lykke eller pøj pøj. Hun er helt igennem et godt menneske, helt ind til benene. Og sådan nogle skal man holde godt ved. Jeg ville ønske, at jeg var bedre til at give hende omsorg, for det fortjener hun. Hun er halvt spanier og det gør hende også til lidt af en latinosteg, sådan en drengene sukker efter og altid har gjort det. Og så er hun bare altid så glad, at det smitter. Og så er hun virkelig en haj til samba!

And now! Introducing! Min allerbedsteste veninde! Bedste Ven B. Som i virkeligheden hedder Anna-Bertha. Eller mulle, som hun altid har været. Havde I forestillet jer, hun så sådan ud? Hun gik i B-klassen og jeg gik i A-klassen hele folkeskolen. Dengang syntes jeg, at hun var en hård banan. Jeg var en forsigtigper. Men så kom vi i gymnasieklasse sammen, og så har vi stort set ikke været fra hinanden siden. En gang i gymtiden var vi virkelig uvenner, i tre måneder. Men det har faktisk kun været os en gode. Vi har set hinandens grimmeste, og hvis vi kan elske på trods, så har vi noget godt. Det lyder totalt patetisk, men hun er min havn. Fuldstændig. Hvis I har haft old i gymtiden, så har I måske også læst Platons symposium om sjælevenner? Alle mennesker i tidernes morgen var både mand og kvinde i et menneske, så delte Zeus dem i to, og det fik menneskene til for evigt at søge deres anden halvdel. Ja ja, kald det plat, men jeg har fundet min. Og det er det vigtigste. Der er intet i denne verden, jeg ikke kan dele med hende. Og det er meget, meget få (måske min mor og A), der kender mig så godt som hende. Og vil næsten påstå at B kender mig en lille tand bedre.

Så selv min historie om folkeskole og gymnasietid var kedelig, så er jeg kommet ud som vinderen. Jeg har fem bedste veninder, der alle giver mig noget helt særligt (og i øvrigt et par gode håndfulde dejlige veninder til). Jeg er heldig.

I er altid så nysgerrige på sådan de mere private dele af mig, så her var en ret stor del. Og både som jeg synes, det er lidt sjovt at kunne dele mine tætteste med jer alle sammen (og over for pigerne have en god grund til at putte dem på bloggen), så tænkte jeg også, at jeg kunne bruge de flotte piger, som lokkemad, haha! Så NU ? hvis I gider ? må I meget gerne sende mig en lille stemme, så jeg kan få lov til at invitere pigerne på en lille rejse.

Jeg fik idéen forleden aften, at jeg skulle være med i den her konkurrence (I kan i øvrigt alle stille op med jeres fem yndlingspiger), hold op hvor gad jeg gerne prøve at rejse med dem. Pigerne var klar på konkurrencen, og så lokkede jeg dem til at sige go til det her lille indlæg, for måske jeg kunne jeres små fingre i kampen om en plads i finalen. Vi er ret langt bagud på point, så jeg krydser lidt mine egne fingre for, at I gider at stemme ? det er ca. to klik med musen, og I kan stemme hver dag (altså I SKAL ikke klikke hver dag, men I må gerne selvfølgelig). Yahyahyah! Og som ekstra bonus lover jeg at blogge fra rejsen, HVIS jeg er så heldig at vinde og kunne invitere de dejlige piger med, hurra!

18 kommentarer
  1. Det her er faktisk min første kommentar på din blog (tror jeg), selvom jeg har læst med i mange måneder nu. Din blog er cool og du er cool. Du er så meget dig selv og jeg elsker at læse med hver dag!

    Jeg vil gerne stemme på dig og dine veninder, men kan ikke få linket til og virke – måske det bare er mig???

    KRAM

  2. Sødeste Camilla, hvor er jeg glad for, at du både er glad for bloggen og at du trofast følger med. Det gør det til en kæmpe fornøjelse for mig at være til er på nettet og i blogland, så tusinde tak! Os for opbakningen i dine ord!

    De burde alle sammen virke, men ellers får du linket her http://www.sunsilk.dk/fb/team/5298 – det gør mig så glad du gider stemme, tak <3

    Kh

  3. Imponerende indlæg 🙂 Det kræver virkelig mod at fortælle så meget om sig selv som privatperson, som du lige her gjordt. Respekt.

    Ville gerne stemme, men de link i indlægget virker ikke, og det gør det i den nedenstående kommentar desværre heller ikke 🙁

    Held og lykke
    -Karen
    http://the-flying-rabbit.blogspot.dk/

  4. Nej hvor er det sjovt!!!
    jeg kender B!! Eller hun er veninde med min veninde fra efterskolen og har med garanti gået på samme skole som dig:)
    Verden er lillebitte!!:)
    Hun er sød og rar!:)

  5. Virkelig fed blog. Begyndte først at følge for nogle uger siden, men lige nu er din blog faktisk den eneste jeg gider læse hver og et af dine indlæg 🙂 Lige et spørgsmål, hvordan får du dine billeder til at være ved siden af hinanden? Bruger du et bestemt redigeringsprogram? 🙂

  6. Og som om det ikke var nok, har jeg mødt Tanja nogle gange, og boet i lejr med hende på Skanderborg, for dælen da!!:)

  7. Hvor er det en lille verden. Rebeca og Anna var mine bedste veninder indtil 5. klasse, hvor jeg måtte flytte skole. Har aldrig helt tilgivet mine forældre at jeg skulle skifte skole pga deres skilsmisse, men det er man jo desværre ikke helt selv herre over i den alder. Uanset hvad, så er det nogle virkelig skønne piger og jeg ville ønske jeg kunne være fortsat sammen med dem!

  8. Sådan en flok skønne piger stemmer jeg rigtig gerne på – hver eneste dag – i hele april måned !!!!!!!

  9. Tak Karen, du er sød! Jeg gør det i den gode sags tjeneste 😉 Jeg håber, at linket virker nu? Det gør de i hvert fald hos mig!
    KH

  10. Ej hvor er det dog skønt at høre Nana! Tusinde tak! Jeg bruger primært picmonkey.com – det er det bedste redigeringsprogram jeg kender, der i hvert fald ikke skal downloades. Ellers er jeg også glad for photoshop.
    KH

  11. J, jeg kan altså godt huske dig fra de helt små klasser. Jeg gik i A, sikke en skam du flyttede! Men som du siger, er det jo uden for ens rækkevide at styre. De er så dejlige, begge to!
    KH

Læg en kommentar