Fine festkjoler fra DAY


For et par uger siden var jeg inviteret i Orangeriet i Kongens Have for at se på vintersager, og det er noget retti, retti, retti pæne ting, DAY har i ærmet til os om et par måneder (yes – vi er halvvejs i sommersæsonen allerede). Jeg fandt et par sindssygt flotte jakker og så fandt jeg da også lige et par kjoler.
Det er lidt som om, bryllupskjoleræset har sat sig kronisk i mig, for jeg er altid på udkig efter en smuk festkjole. Men nu har jeg jo faktisk en bryllupsinvitation til oktober, så det er jo faktisk relevant for mig at søge. Og til efterårskulden vil det være en glimrende idé med noget langærmet. Og derfor tænker jeg også, at disse to sager er superfine. Min favorit er den til højre. Jeg har længe været forelsket i velour (noget med min besættelse af rare berøringsflader og teksturer). Den er slet ikke så rød i virkeligheden som her, den er mere pink-cerise-ish.
Og så er de begge jo også perfekte jule-/nytårskjoler. Så nu skal jeg bare forbi DAY og prøve dem IRL. Så må I give jeres besyv med!

 

6 kommentarer
  1. De er godt nok flotte! Endnu en ting til listen over ting, jeg skal kigge nærmere på (når jeg en dag pludselig får en masse penge…) 🙂

  2. Den sorte ligner på en prik én jeg erhvervede mig fra Malene Birger i vinters! Jeg har simpelthen været så glad for den, og den ryger på hver gang jeg har en tøjkrise – den er altid super flot, og kan klart anbefales 🙂

  3. De er fiiiiine 🙂 men men hvad med de flotte fra h&m du havde købt? Var det ikke noget med at vi skulle se et indlæg med dem på? 😉

Læg en kommentar