Skønhedsfavoritter lige nu: Ansigtet

Jeg ved ikke rigtig, hvorfor billederne er så grynede og dårlige ? eller jo, dårligt lys. Men det er jo heldigvis fløjtende ligegyldigt, det er jo, hvad der er på billedet, der er det vigtige. Mere beautystads ? en enkelt sag har I set før, resten er vist egentlig nyt. Generelt er prisniveauet fornuftigt og i den lave ende. På nær Lauder og Erborian.

1. Verdens bedste natserum. Det er rigtigt. Og det er ikke kun mig, der siger det. Estee Lauders Advanced Night Repair. Gu? er det dyrt. Men det er drøjt! Og en af de eneste punkter, hvor jeg er oprigtig alderforskrækket, er ansigtet. Der vil jeg gerne udskyde det så meget som muligt. Og det her skulle være det rigtige lige nu ? den bedste rynkeforebyggelse, masser af fugt til natten. Og når jeg når alderen, så skal jeg i gang med denne her.

2. Koreanske Erborian har jeg læst ret godt om. Især deres BB creams. Men nu går jeg ikke rigtig med foundation/farvet dagcreme. I stedet har jeg købt deres BB Mask, som skal på om aftenen oven på serumet. De foreslår 2-3 gange om ugen, men jeg har altså brugt den hver aften i et par uger, og til min hud er det perfekt. Den forsvinder hurtigt ind, så den ender ikke i pandehåret eller i hovedpuden. Vigtigt!

3. Jeg har længe brugt en dagsserum fra Origins, men den er HAMRENDE dyr. I stedet har jeg fundet en i & Other Stories. VoresAnti-stress serum, som både virker til dag og nat. For mig er den dog ikke fed nok til natten. Den forsvinder simpelthen så hurtigt i huden, og det er skønt, når nu man er travl om morgenen og skal igennem to lag; både serum og dagscreme.

4. En fugtmaske skal der til! I min alder er noget af det vigtigste bare masser af fugt. Det forebygger de første tørre linjer, som kan udvikle sig til furer. Derfor bruger jeg et par gange om ugen Origins Drink Up. Det her er en fedtet sag, og jeg foreslår, at I bruger den en søndag, hvor I alligevel ikke skal noget ? den er svær at lægge en god makeup på bagefter. Men den fugter helt igennem og huden stråler efter brug.

5. Det her er min nyeste ven og sikke en god en af slagsen! Hvorfor det ikke har slået mig noget før at bruge en ansigtsrens, der ikke behøver vand, er mig en gåde. Det her er en såkaldt 3-i-1-rens fra La Roche-Posay, der både fjerner makeup, renser ansigt og toner. Normalt ville jeg ikke gide multiprodukter. Men denne her virker! Og hvor er det nemt kun at bruge et produkt. Hurra ? keep it simple! I øvrigt er den formuleret uden sæbe, alkohol, farvestoffer og andre grimme ting. Og at min hud slipper for det sædvanlige vandbad, når jeg renser ansigt, er vist kun godt med henblik på hudens tørhed. Vand er skidt. Jeg er glad for, at jeg besluttede mig for at køre på apoteket og hapse denne her sag, for det her bliver en, jeg skal restocke.

6. Sidst men ikke mindst! En god skrub. Alle ansigter har behov for en god skrub. Både tørre, fedtede, blandede hudtyper. I min ansigt er det vigtigt, at den ikke svier, når den kommer på. Og så skal den også have en god kornstørrelse ? det har denne fra Oriflame. Den er nem, fordeler sig jævnt, når den kommes i ansigtet.

Mon I har noget at tilføje? Så siger I bare til!

I øvrigt må jeg lige sige jer et kæmpe stort tak for alle de flotte ordom mine lakridsstænger! Wauw, jeg skulle da tage at vise dem noget oftere, haha! I er altid, altid så gode ved mig.

2 kommentarer

Læg en kommentar