Badenymfe


Jeg håber faktisk ikke, I sidder og ser det her indlæg nu. Det er jo så vaaaarmt, smukt, lækkert, svedigt udenfor. Jeg er på vej ud af døren, for jeg skal fejre allerbedste ven B – hun fylder 24 år (ups, kom lige til at skrive 20 år – det er lidt siden). Vi skal ud og spise og så ud til en enkelt drink. Det har været en lidt overfyldt dag med dyrlæge, radio, en UPS-mand der skulle komme, 3. gangs jagt i byens tre H&M’er for at få fingre i den badedragt. Men det lykkedes!
Mine to tilføjelser til badegarderoben ser således ud i år! Er det ikke fint? Jeg har længe tænkt på, om jeg tør springe ud i sådan en badedragt, nu gør jeg det sgu! Den kostede 199,- så hvis jeg alligevel ikke er helt hooked, så går det nok. Men den er fin og sådan rigtig koralrød-agtig, den er sexet men samtidig helt tildækket. Det kan nogen gange være mere sexet i min bog. Jeg har været i byens tre H&M’er tre dage i streg – den har været udsolgt i andet end 34 og 36, og jeg er altså langlivet, så jeg får lidt 4 balder i den slags størrelser i sådan en sag. Nu er jeg lykkelig forenet, og jeg glæder mig til at springe i bølgen blå på Bornholm og i Bulgarien – jep, I læste rigtigt. Jeg skal til Sunny Beach! Mere om det senere.
Den anden bikini er købt for et par måneder siden og er perfekt til mig – jeg gider ikke længere det der bindebåndsræs, det synes jeg ikke længere klæder min krop. Den tid er forbi, hah! Så en bred underbuks og en bandeautop i det fineste neonprint, det er altså sagen!
Så to styks badetøj til knap 400 kroner. Det er da egentlig ret okay. Vil I egentlig se sådan noget på? Altså når jeg tager på ferie? Jeg har efterhånden set mange smukke bloggere i badetøj, og jeg kan ikke rigtig finde ud af, om det er noget man ligesom gør? Om det bare er “se mig, jeg har det godt, her ligger den is jeg spiste i eftermiddags, se selv” eller om det er mere “se mig, jeg har en flot krop”. Hånden på hjertet har min røv har aldrig hængt sydligere.. Hm… Det er jo så sommerligt med sådan nogle billeder!

NU: pftpft med parfume på, op på de høje hæle og af sti af sted på madklub!

13 kommentarer
  1. Haha! Jeg knus-elsker din ærlige facon – vis billeder af det på hvis du synes det er passende og du føler dig godt tilpas (for man er jo lidt blottet i badetøj..), og hvis ikke, så lad være. Jeg skal nok kigge med uanset hvad! 😉

  2. Øj, hvor er den badedragt lækker – phew..
    Kan du afsløre, hvor du fandt den i en lidt større størrelse?

  3. Begge dele er noget så fint. Kan sagtens forstå du ikke gider det der bindebåndræs, og printet er noget så smukt, synes jeg 🙂

    Jeg vil gerne se bikinien på, og det ville være rart at se på en numse, der hænger lidt for en gangs skyld, ha ha!

    Kh Emma
    http://ohmygown.wordpress.com

  4. Når man sidder til 24 timers eksamen, så foregår dagen indenfor… så jo, læser indlægget nu. Men hallo Sunny Beach! Du skal slet ikke føle nogen skam overhovedet, selvom alle siger det er en party by osv. Det er det bestemt også, men det er så meget mere! Det er billigt og rigtig hyggeligt, inkl. MEGA lækker strand!

  5. Den bikinitop har jeg også købt! 🙂 Underdelen sad dog bestemt ikke godt på mig. Den gav buler på siderne – både ved underkanten og overkanten. Skal stadig vende mig til min krop og finde ud af hvad klæder den efter at have taget 10kg på for at komme op på en sund vægt.

    Og kom gerne med billeder! Der er ikke noget bedre end feriebilleder og så kan vi andre der ikke skal ud og rejse, nyde stranden lidt ved at se dine strandbilleder 😉

  6. Jeg bliver simpelthen nødt til lige at spørge dig om du ved hvor din veninde Katrines sko er fra – dem som hun har på til brylluppet ved jeres vennepar? De er lige præcis det jeg leder efter 🙂

  7. Både bikinien og badedragten ser rigtig fine ud.
    Prikken over i’et vil være at se dem på, så ja jeg vil meget gerne se dem på, og vil absolut ikke tænke “se mig”.
    Slet ikke når man følger med på din blog, og kan fornemme, at sådan er du ikke.
    Du skal selvfølgelig have det godt med det selv.
    Ha’ nogle skønne ferier i smukt badetøj når du kommer dertil 😉

Læg en kommentar