Bornholm: Restaurant Kadeau

Inden det hele går op i drinksspande, sandede tæer, Flotte Fyr og Bulgarske, svedige mænd, så vil jeg runde Bornholm af. To indlæg tilbage, og så er den ferie gennemarbejdet også mentalt. På den måde kan blogs være lidt en gave at drive. For en ferie slutter først, når det sidste ord er skrevet, det sidste billede redigeret. Jeg kan tygge længe på sådan et lille get away.

For os har det klaret været brylluppet, bornholmsk mad, og at dyrke vores kærlighed, der har været fokus på Bornholm. Og vi har virkelig spist godt, som I også kunne fornemme i indlægget fra i går. Men en madoplevelse, der går over i historien for os, er altså Restaurant Kadeau. Der ligger én Kadeau i København med michelinstjerne. Og så én på Bornholm. Vi besøgte den autentiske Kadeau. På kanten af en skrant ned til stranden og havet. Midt imellem strandroser. Med kig til restaurantens lille urtehave, som blev passet og plejet, som vi indtog vores mad. Der sad vi mandag aften for en uge siden og indtog det vildeste måltid, vi har fået til dato.

Restaurantens fokus er Bornholm og naturen omkring. Maden serveres på stentøj fra Lov i Listed, Bornholms Mosteri leverer saftmenuen og videre i den dur. Vi har før talt om, at det kunne være lidt sjovt at spise på Noma, nu vi har verdens bedste restaurant i Danmark. Men samtidig er det så avanceret, at vi nok ikke ville kunne hverken forstå eller sætte pris på maden. Den er sær for at være sær og dybt eksperimenterende. Kadeau er også temmelig eksperimenterende – jøsses, der var øjeblikke, hvor vi ikke vidste, hvad vi egentlig kunne spise, og hvad var pynt på tallerknen, haha! Men det blev aldrig så sært, at vi ikke havde lyst til at smage. Og især jeg blev udfordret på min tro på ikke at spise dyreindvolde som fx hjerter. Det fik vi. Såmænd vendt i frysetørrede hindbær!


Vi startede med et lille glas boblevand og en sær kartoffel. Jeg husker ikke, hvad den var vendt i, men inden i den gemte sig en lille grøn skat, og godt smagte det.


To små appetitvækkere til; de små hjerter i hindbær og en skør rulle, jeg ikke husker hvad var. Det var generelt vores oplevelse; vi lyttede og lyttede intenst på det virkelig kompetente personale, der præsenterede hver ret. Men så snart de var gået, havde vi glemt alle forklaringer og ingredienser! For hvad, vi så, stemte sjældent over ens med det, vi fik fortalt.

Og så er der saltet pighvar med persille, remmetang, grønkål og strandurter.


KLART min favorit! Næste ret var blåmuslinger, ærter, hestebønner og igen lidt strandurter.


Så fik vi en lille bonusret af de søde tjenere. En form for grød på Bornholmsk ost med en smule kød og grønt. Den smagte også for vildt, og min kæreste har ikke talt om andet siden. Vi fik serveret en ret lækker vild fransk vin til, den var helt grumset som æblemost – himmelsk!
Hovedretten var sprængt oksekam, nye løg, porrer, most og brunet smør.


Desserten! Hvilken dessert! Hindbær, kærnemælksvalle, hybenrose og hyldesmør. Intet mindre.


Og så lige en kaffe til os hver. En cortado og en latte. Og sødt til kaffen selvfølgelig! Det sorte i skålen er rødbede vendt i kul og den lille grå kuglerunde sag ved siden af er verdens LÆKRESTE cookie dough-kugle vendt i et eller andet syrligt. TAK FOR KAFFE!

Jeg spiser ikke fisk eller andet fra havet, men alle retterne blev klaret uden, og oplevelsen var ikke mindre af den grund.

Vi var ved at revne til slut. Vi var gået all in med vinmenu, deres lille madmenu på fire retter plus det løse som appetitvækkerne og sødt til kaffen. Selv om vi skulle gribe lidt dybt i lommen, så var det her en madoplevelse af højder. Som min far sagde, “at gå på så god en restaurant er som at tage på en lille rejse; du kan få oplevelser, du husker for livet”. Han har så ret. Og mens vi havde ædt det halve af Bornholm, fyldt hovedet med fantastiske historier om maden og vinen fra de dygtige tjenere, så var månen kommet frem. Og det var udsigten fra vores bord. Det er svært ikke at blive forelsket i Bornholm og den flotte mand, der sad over for mig.

12 kommentarer
  1. Din far har så evig ret. Jeg var på Bornholm og Kadeau to år, før vi fik vores dreng, og han er nu et år. Jeg lever stadig højt på den oplevelse.
    Det var dengang, molekulærgastronomi var på sit højeste, og jeg kan huske, hvor vildt det var at se de store bøtter med agaragar (og andre ting jeg ikke kan huske navnet på) stå stablet op i køkkenets vinduer.

  2. Hold da op en menu 🙂 hvor ser det bare lækkert ud, desserten er lige mig – hjerterne ville jeg også være lidt pas på, men jeg havde nok smagt dem alligevel! Jeg tror nu aldrig at jeg kommer til at spise indmad, det er bare ikke mig!!
    Dine fine indlæg om Bornholm får mig til at længes efter solskins øen 🙂
    Kh Camilla

  3. Wauw – det ser ud som om, det var en fantastisk oplevelse! Godt at noget af Bornholm er kommet til København via Kadeau 2 😉 Tak for en inspirerende start på ugen! 🙂

  4. Åh, hvor ser det bare SPÆNDENDE ud!
    Selv har jeg tendenser til at have det lidt svært med at sætte pris på så mange små retter, hvor man mange gange ikke ved, hvad man spiser, og de gange, man ved det, er man nødt til at tage mod til sig, fordi det lyder så skørt! Så er det altså lettere med en lækker pizza fra Mother eller de nøje beskrevne sushiruller fra Sticks! 😉
    Men jeg forstår ikke – fik du blåmuslingerne til trods for, at du ikke er glad for ting fra havet?

  5. Det er totalt min drømmerestaurant, men for filan, hvor er der altså langt til Bornholm! Det ER bare bedre at spise ude i sommersæsonen (sagde madsnobben), men desværre har Kadeau i Kbh jo lukket i de måneder, fordi den på Bornholm har åbent. Æv.

  6. Fantastiske billeder! Lyder som en helt forrygende ferie, I
    har haft jer 🙂 Men, spiser du slet ikke fisk?? 😀

Læg en kommentar