Den jeg er indeni også udenpå


I folkeskolen vil jeg give min ene arm for at få et par Diesel Daze-jeans. Eller undertrøjer med blondekant. Eller Punk Royal-bukser. Langt hen ad vejen, ville jeg ligne andre. Gå i det de andre gik i. Men på et eller andet tidspunkt var det sjovere at være mig. Sy cowboynederdele, tegne mit eget konfirmationstøj. Jeg ville være mig. Og det har jeg villet lige siden, det er jo nu engang også nemmest. Og det giver I mig faktisk rigtig mange dejlige komplimenter for; “du er så modig” eller “Gid jeg også kunne bære det”. Og så spørger jeg, hvem fortæller jer, I ikke kan? Hvem er det, der bestemmer, at det er for fjollet at tage en blomst på hovedet? Have bar mave? Tage lyserødt på fra top til tå? Det er der ingen, der bestemmer!

For mig er tøj en forlængelse af det, jeg har på indersiden. Jeg klæder mig efter, hvordan jeg har det om morgenen. Og nogen gange når det er lidt gråt indeni, så hjælper det at tage alle farver uden på. Også selv om jeg ligner et fugleskræmsel eller en regnbue. Og jeg er altså ligeglad. Jeg bærer det, jeg har lyst til. Om det er alle farver på én gang eller gråt i gråt. Tone-i-tone. Mønster på mønster. Jeg synes ikke, vi skal lade os diktere af, hvad andre tænker. Hvis du vil have striber på tværs, selv om nogen sige, det ikke slanker – hvad nu hvis jeg ikke vil se slank ud i dag? Nogen siger, at man kun kan bære ærmeløse kjoler, hvis man har armene til det – skid på det! Gør det du vil. Ikke noget “burde” og “skulle”, at klæde sig er en legeplads uden begrænsninger. Vær stolt af din krop, udsmyk den med det tøj, DU kan lide. Blæs på din kærestes mening om, at din lyserøde jakke er for skør. Blæs på, at din veninde synes, du er for lav til lange kjoler.

Jeg har altid beundret folk, der virkelig tager stilling til deres stil. Dem med pink hår, sort makeup eller Buffalos. Dem der tør. Da jeg havde den store, røde tylkjole på, den på første billede, der tænkte jeg, at den måske var liiige lidt vild. Jeg var nervøs et øjeblik for, at folk ville have en mening. Og sådan har jeg det engang imellem. Frygter for andres mening. Men så tænker jeg, at det bare er tøj. Og hvor er det fedt, hvis det kan skabe en mening! Hvis folk synes, jeg er for fjollet, så er det deres mening. Så mander jeg mig op.

JEG synes, det er modigt, når man finder ud af at være den udenpå, man også føler, man er inden i. Når man ikke længere begraver sig, forsøger at dække og skjule. Om du bedst kan lide sort tøj, glimmer tøj, småt tøj, løst tøj, stramt tøj. Når du er tør være den du er indeni, uden på. Det er modigt.

83 kommentarer
  1. Jeg synes bestemt du er modig – og sej – fordi du klæder dig som du gør. Og jeg er enig i, at flere burde turde mere. Jeg prøver at udfordre mig selv lidt, hele tiden. Men er ikke et øjeblik i tvivl om, at jeg ville synes det var nemmere at skubbe grænserne, hvis jeg havde en noget nær perfekt krop, sådan som du har – det gør det altså bare nemmere og sjovere at klæde sig.

  2. … Og sådan skal den ged barberes! Du gør det pisse godt og du er rigtig modig i din påklædning, men jeg vil ikke vende mig om og sige “what, se lige hende der”! Men derimod “hold kæft, hun er modig og hun gør det godt” 🙂

  3. Hej Cathrine
    Hvor er det sjovt, hvordan dine indlæg tit rammer lige der, hvor jeg er.
    Har i skrivende stund netop forladt soveværelset (i et ok rasende humør), hvor jeg tog kampen op med mit tøjskab, som indeholder rigeligt med tøj, men hvor resultatet blev: “JEG HAR IKKE NOGET TØJ! JEG LIGNER EN ØGLE I ALT”! Og ikke mindst: “DET ER DEN RØV, DE LÅR, JEG ER FOR KORT” osv! Har lige lavet en liste over ting, der helt sikkert kan gøre situationen bedre for mig, nemlig en liste over tøj til ca. 2500,- kr. De penge skal jeg finde et eller andet sted mellem et ret stort underskud, julegaver, en licensregning og alt for meget andet! Og nårh ja, jeg er studerende. SHIT! Men tak, Cathrine. Tror lige jeg vil overveje situationen en ekstra gang. Måske er det ok, at jeg “har lår” i de bukser, eller at jeg bare er cowboyskjorte-typen?
    Jeg vil tage udfordringen op.Tak for noget at tænke over.
    Kh Ditte Marie

  4. Tak for endnu et fantastisk indlæg!

    Jeg har tidligere været én af dem, der har skrevet til dig og rost dit mod til at have en personlig og lækker stil 🙂 Jeg vil virkelig prøve at efterleve det dér med, at tøj skal være noget jeg tager på fordi JEG har lyst til det. Man ser egentlig også altid lidt bedre ud, når man føler sig glad og tilpas i sit tøj. Så jeg synes det er en mægtig god tommelfingerregel. Alligevel kan jeg ikke undgå at blive glad når folk roser mit tøj – så jeg pleaser nok tit mig selv ved at tage det på jeg f.eks. ved kæresten og veninderne kan lide. Så er der sikker gevinst hver gang og lidt ros kan vi vel alle lide, ikke? 🙂 Men du viser netop, at man også kan få stor ros for sit yndige ydre selvom man ikke slavisk følger enhver tendens. Det vil jeg tage til efterretning og huske næste gang jeg står midt i et kaotisk dilemma med hovedet begravet dybt i klædeskabet.

    Jeg klæder mig også altid efter “humør” om morgenen og har derfor kæmpe problemer med at skulle pakke, selv en enkelt overnatning resulterer i flere læs med kombinationer af bukser, kjoler, jakker, sko osv. Simpelthen fordi jeg jo ikke på forhånd kan vide om jeg er i humør til noget stramt og stilet, noget loose og lækkert eller hvad det måtte være 🙂 Det er lidt en forbandelse nogle gange.. Måske lærer jeg det med at pakke når jeg engang bliver voksen 🙂

  5. Du er så super sej Cathrine! Du har så absolut ret – om man, som dig, føler sig bedst tilpas i farver en’mas eller som mig, klædt i sort fra top til tå, så skal man være ligeglad med hvad andre mener og bare gøre hvad der får en til at føle sig tilpas 😀 Jeg bliver ofte spurgt om jeg ikke synes det er kedeligt at klæde sig i sort hver eneste dag, men jeg elsker den farve og den får mig til at føle mig stærk og klar til at møde verden! Derudover kan man gøre en masse ved at blande forskellige strukture og snit 😉

  6. Fuldstændig fantastisk indlæg. Hvor har du ret, og hvor kunne jeg lære at blive bedre til at leve lidt mere efter den livsfilosofi. For det er nemlig en filosofi, du der ridser op 🙂 Smukt på alle måder!

  7. Men hvad er den perfekte krop? Er det en tynd krop? En kurvet krop? En trænet krop? Eller afhænger den perfekte krop af størrelsen i nakken? Jeg er en helt almindelig str. 36, men jeg har lidt for store overarme, hvis jeg selv skulle sige det, min numse er næsten ikkeeksisiterende. Jeg har strækmærker på hofterne og lidt for brede skuldre. Vi er jo aldrig tilfredse. Det kan godt være min krop er et godt tøjstativ set på mål, men jeg har en million andre ting, jeg kan være utilfreds med. Jeg har ikke den perfekte krop. Så jeg stemmer blot for at omfavne, det vi nu har. Fokusere mere på at få det indre til at matche det ydre, til trods for store fødder eller hård hud på albuerne.
    En dybt inspirerende blogger er i øvrigt Marilyns Closet – størrelse 46-48 men model for Max Mara.
    Det er så fedt, at du er modig, Anine!
    Kh C

  8. Well, Hello…

    Jeg er ny læser, og jeg har lige bladret din blog igennem til side 43… Du er pisse sej i din stil og meget inspirerende! – Jeg er hooked!

  9. Haha, tak min gode Katrine! Det er jo også bare det, det skal vendes til! Bare fordi folk glor, er det ikke ensbetydende med, at du har spinat mellen tænderne eller lidt for tykke overarme til den kjole. Det er måske, meget vel, fordi, du ser bragende godt ud. Det er værd at huske, også for mig 🙂
    Kh

  10. Kender du Louise Roe? Hun er vært på MTV og har desuden været med i et par afsnit af “The Hills”. Hun går aldrig i sort, og jeg sys’ faktisk at jeres stil (og mega lækre personligheder) minder ret så meget om hinanden – måske du kunne finde mere lækker inspiration hos hende 🙂 Bare et lille tip..

  11. Jeg ved slet ikke hvor jeg skal starte, for hvert eneste ord i det her indlæg, er jo nærmest rigtigt. Det er fedt, at du lige giver os, som ikke er så modige, en pep-talk 🙂

  12. Cathrine jeg elsker din blog, din måde at skrive på, din ærlighed….. Men jeg bliver nød til at erklære mig fuldstændig og kompelt uenig. Jeg synes nemlig ikke, at tøj/stil siger noget omkring den person man er indeni, overhovedet. Jeg synes det har ALT at gøre med udstråling (og nu skulle man tro, at jeg retfærddiggør mine uheldige gener og at jeg er rigtig grim, men nej – jeg er faktisk heldig med de gener, jeg har fået fra mor og far) men back to buisness, jeg mener virkelig, at den smukkeste pige med det flotteste tøj kan være det kedeligste at se på i mine øjne, hvis hun ikke har udstrålingen og glæden i øjnene med. Du har udstråling og glæde i øjnene og det er dét jeg beundrer dig for, ikke for det stof du bærer på din krop. Jeg synes ikke, at man skal prøve at finde sin identitet i noget som helst ydre – om det så er tøj, ting, situationer eller andre mennesker. En god udstråling er alfa omega. Kender du ikke de mennesker, hvis gener ikke er de heldigste, men deres udstråling og personlighed fuldstændig skinner igennem? DÈT er sejt. Jeg selv går sindssygt meget op i at udvikle mig som menneske og blive bedre og bedre for hver dag der går. Nyde hvert minut – være i det – lige nu og her…. og være dybt taknemmelig. Mit tøj ville andre beskrive som kedeligt, da jeg overhovedet ikke går op i det, men ærligt talt, så tror jeg ikke folk ligger mærke til det, da jeg har en god udstråling, en positiv energi og et kæmpe hjerte.

  13. Må gå til bekendelse nu. Jeg elsker dine indlæg. Dem som direkte går ind og prikker til de steder hvor du er allermest følsom, de punkter som gør dig til dig. Jeg opsluges af dem, og føler nærmest at det er en hel roman jeg skal til at igang med – selvom de kun er få linjer lange. Jeg liker dem netop på grund af den fantastiske følelse – for den selvsikkerhed de giver mig i øjeblikket. Jeg liker dem, for at kunne vende tilbage til dem i tvivlsmomenter, i perioder med lav selvsikkerhed eller bare på en dårlig dag. Jeg beundrer din stemme i indlæggene, og den styrke du kan formå at give andre ved bare at udtrykke din egen mening – den som vi andre burde stå stærkt ved, men ofte glemmer i situationen. Af hjertet tak for dine indlæg, de er guld værd!

  14. DET må man også gerne kære Kamilla, dog tror jeg ikke, vi er uenige! Det allervigtigste er udstråling, så kan du være nok så smuk! Men det er ikke helt det min tanke er her. Det her handler om, at turde gå i det tøj, man har lyst til. Ligegyldigt hvilken form, hvilken trend “eksperter” synes er in. Det handler om at turde og at indfri sine indre drømme. Jeg synes tit, vi bliver tudet ørerne fulde af “bør” og “skulle”, men det handler om at gøre det man har lyst. Jeg hører tit “gid jeg havde modet til at gå sådan klædt”, jeg synes ærligt talt ikke man skal forbyde sig selv tyl, pailletter, striber på tværs, sort fra top til tå, hvis det er det, der kilder i maven.
    For mig er min garderobe dog en forlængelse af min personlighed, jeg ser tøj som en mulighed for at vise hvem jeg er – ikke for at blive ligesom alle andre.

    Så vi er slet ikke uenige i mine øjne. Det er bare to forskellige sider.

    Kh

  15. Kære Catherine: Du kommer til at elske Cuba! 😀 For derovre elsker kvinderne – sådan over en bred kam – deres kroppe. Og klæder sig som de vil, også når det betyder neongrønne cykleshorts i lycra, stumpebluse, papilotter og badesandaler midt inde i Havana. Og selvom de (med danske øjne) måske ikke lige har kroppen til hverken SÅ stramme lycrasager – eller mavebluser. Mottoet er: If you got it – flaunt it! Og det gør de – mens de samtidig skrider hen ad gaden, som om de ejer det hele og i den grad er “da bomb”! Det er alt for sejt – og noget vi kan lære meget af herhjemme. Glæd dig! (og nu skal jeg nok snart stoppe med at Cuba-stalke dig…) 😉
    Kh
    E

  16. Gid jeg havde tøjet til at gå sådan klædt som jeg gerne vil! Men efter graviditet og et år hvor det vigtigste kriterie var ammevenlighed så er garderoben ikke på nogen måde opdateret og/eller inspirerende. Tak for et rigtig fint – og tankevækkende – indlæg!

  17. Ved du hvad, det kan jeg godt forstå er lidt træls. Jeg har faktisk siddet og browset ammevenligt/graviditetstøj til en rigtig god veninde, og et af producenternes kriterier synes at være, at det ikke må være smart. Det er virkelig en udfordring. Men kroppen bliver din igen, og så kan du bære det, du lyster 🙂
    Kh og til lykke med den lille!

  18. Jeg er enig i at vi alle sammen skal omfavne det vi nu har – og vi har alle småfejl og ting vi gerne vil ændre. Jeg synes bare, når nu jeg skal være helt ærlig, at det er svært. Mine lår er fx meget runde, hvilket jeg ikke synes gør sig så godt i læder. Men jeg vil SÅ gerne have et par læder-leggins/bukser. Mit problem er ikke så meget andres mening, men min egen. Jeg på at acceptere mig selv. Ikke mindst fordi jeg tror det vil være nemmere, end det vil være at kæmpe mig ned i en str 36 (er en 42).

    Dit indlæg – og din kommentar, kværner rundt på øverste etage netop nu. På den gode måde forstås 🙂

  19. Jeg sender dig lige en stor, virtuel krammer, Cathrine!
    Jeg er helt, helt, helt enig! Jeg elsker min skotsternede high-waist nederdel, flasher gerne røde læber til hverdag og blander farver, mønstre og teksturer som jeg vil. Jeg føler mig simpelthen ikke som mig ellers.
    Da jeg var teenager stod der i Vi Unges jeans-guide at sådan nogen som mig (på 187cm) ikke måtte have skinny jeans på, for så blev mine ben for lange. !!! Og jeg må heller ikke have hæle på, for jeg er jo i forvejen høj. Jamen for hulan. Man skal da ikke dikteres hvad stil er, man skal fremhæve hvem man er og hvad man er stolt af i stedet.
    Og du klarer det super godt, gør du.

  20. Du har så evigt ret! Dejligt indlæg 🙂

    Jeg er fuldkommen modsat dig. Jeg elsker klassiskt tøj, gerne i mørke farver som sort, grå, navy, juvelfarver og lidt hvid og creme.
    Jeg bliver hele tiden konfronteret med det, og bliver spurgt om, hvorfor jeg ikke går i mere farvet tøj – men det er altså dét jeg har det allerbedst i og det jeg ser allerbedst ud i. Jeg har til gengæld valgt at droppe mine tidligere “regler”, med ikke at vise overarme og vise min barm frem – for tænk nu, hvad folk vil sige! Og det har været positivt at jeg har skiftet kurs – nu bliver jeg rost for mine kurver 🙂

  21. Halleluja og amen.
    Du er sej og inspirerer mig til at slippe det sorte og grå- også selvom det mest er undertøj, sko og tasker regnbuen har tisset på so far;)

    PS. Kan du huske hvad Louboutin modellen hedder? De er satme så fine!

  22. Jeg går på gymnasium, hvor alle ligner hinanden. De går alle sammen i det samme sort/hvide/grå tøj – ikke at det er grimt på nogen måde! For ikke så længe siden fik jeg det største komliment nogensinde – nemlig at jeg lignede dig! Ikke udseende-mæssigt (gid det også var sådan) men fordi jeg går i anderledes tæj og tør være mig selv. Mit ego bliver aldrig det samme igen 😉

  23. Du er badass (Y)
    Din stil er vild, på den virkeligt fede måde. Det er sjældent noget, jeg kan se mig selv i, men det er nok mest fordi jeg netop har den der “det kan du bære, men jeg er for lille og tyk”-mentalitet. Men nogle gange giver det pote at være lidt anderledes eller lidt ude af sin comfortzone – for lidt tid siden prøvede jeg en kjole, bordeaux chiffon med leopardprint, i London, som jeg var usikker på. Men jeg købte den, også selv om jeg var lidt nervøs for at have den på, men jeg fik en del komplimenter og pist væk var min frygt for at være kikset eller for at se for underlig ud. Det var fedt! Du gør det bare hver dag, og det er virkeligt cool.

  24. Jeg vil gerne lige to ting. Jeg vil gerne rose dig for din blog, det her indlæg og for at du er som du er.

    Men jeg har også et ‘problem’, jeg vil høre, om du kan hjælpe med.
    Jeg leder efter den perfekte basic t-shirt. Du ved, sådan en man kan smide på og kan style til både fest og hverdag. Sådan en, der både fås i blå, bordeaux, flaskegrøn, hvid – you name it. Den er ikke alt for stram, men falder pænt og måske lidt tungt over brystet, og bliver ikke skæv i syningerne så snart den bliver vasket.
    Jeg ved ikke, om du selv gør i sådan noget, men hvis du gør, har du så nogle tips til hvor man kan finde gode, kvalitets tees uden det smadrer budgettet? Et indlæg kunne være nice 🙂

    Knus Gitte.

  25. Fedt indlæg og hvor har du ret.
    Du er simpelthen min yndlingsblogger. Jeg elsker virkelig dine meget ærlige indlæg. Du giver mig lyst til, at være mig selv og stå ved det, uanset om det så er i pink tyl eller ej.

  26. Endnu et fantastisk indlæg!

    Alle kvinder burde læse din blog… Den er uden sammenligning min favorit og jeg elsker alle dine indlæg, og store som små tanker.

    TAK!!

  27. Amen sister! Århh altså Cathrine – du er jo bare så smuk indvendig OG udvendig!!! Tak for altid kloge, ærlige, kærlige ord herinde – en fornøjelse at læse med!

    PS. Jeg ELSKER simpelthen outfittet med leobuks, Louboutins og Iro jakke – du ser SÅ laber ud 😉

  28. Nummer 3 outfit, med glitterjakken, den blå bluse og leopardbukserne er og bliver det mest perfekte outfit jeg nogensinde har set – og nogensinde kommer til at se. Hold kæft (undskyld mit sprog), hvor er det lækkert!!

  29. Kære dig!
    Jeg tror ikke, at jeg ville eje et eneste af de stykker tøj, på billederne her – det tøj, er SLET ikke “mig”! Men jeg glemmer det og forsvinder helt ind i en glad-helt-ned-i-maven bobbel, og vil gerne være lidt med, når jeg ser billederne. Fordi du er så skøn! Dine indlæg er lidt som dagens lækre, lille stykke kage i sofaen efter en lang dag. Tak!

  30. Haha, jeg håber nu du fik tøj på kroppen! Hader den slags dage selv 🙂 De dage, hvor intet ligesom fungerer. Og min reaktion kan være præcis som din; “Jeg er nødt til at købe noget mere”. Hvis ikke det skulle være dine lår i de bukser, hvis så? 😉
    KH til dig!

  31. Du må også godt nyde andres komplimenter, dem skal du bare tage til dig og gemme i lommen til de grå regnvejrsdage. Jeg bliver også helt høj, når min kæreste siger, jeg får god mås i et par bukser eller I synes, jeg ser sej ud. Det må man altså også gerne. Man skal bare lukke alt det andet ud; “Tre tip til at klæde din drengede figur” og hvad magasinerne ellers skrive, “10 ting du MÅ eje denne vinter”. Selvfølgelig er det fedt at fremhæve og skjule de bedste ting ved ens krop, men selv om et dameblad ikke synes, jeg bør gå med maxinederdele, så gør jeg det bare alligevel 🙂

    … Og så er jeg fuldstændig som dig mht. at pakke. Det er en forbandelse 😀

    KH

  32. Det er jo det, jeg ved i hvert fald, at jeg præsterer så meget bedre på arbejde, når jeg har det godt og er tilpas. Og noget af den selvsikkerhed kan jeg hive indefra og sætte uden på tøjet 🙂 Pyt med de andre! KH

  33. Du er sød <3 Vær du ligeglad, hvad andre tænker, hvad andre siger, du bør. Hvis hele verden skal være tilfreds før du er det, går der aaalt for lang tid. Det er meget nemmere at starte med dig selv 😉 KH

  34. Tak Laura, du skal bære lige nøjagtig det, du føler for. V-hals, højhals, bådudskæring. Skinny jeans, flared jeans, bootcut. Hvis der da er én ting, vi helt selv kan kontrollere, så er det øjeblikkene foran spejlet, når vi sætter tøj sammen om morgenen 🙂 KH

  35. Ej hvor det glæder mig Anette, det glæder mig så stort! Tusinde mange tak for alle de flotte ord. Det er sådan nogle ord, der giver mig selvtillid. Tusinde mange tak for dem, dem skriver jeg mig bag øret, af hjertet tak for dem. DE er guld værd! KH

  36. DET var også en god dag 😀 Selv om det var noget varmt, og jeg svedte lidt i den body, men skønt at have på, det var det altså 😀 Tak! KH

  37. Tak fordi du, I, altid giver mig så meget tilbage! Det gør I! Tusinde mange tak for det, Eva.
    … Det var en god dag med mine yndlingssager på 🙂
    KH

  38. SÅ GODT INDLÆG! Jeg elsker altid dine indlæg, men dette her er spot on. Netop forleden stod jeg foran spejlet i en ankellang, mintgrønt nederdel med plaid og ville SÅ gerne mærke den flagre om benene og føle en smule sommer, men tænkte “alle andre i København har sorte skinny jeans på idag, du kan ikke fyre op for mintgrøn flagrenederdel – det er FOR meget”. men hvorfor egentlig det? Jeg drømmer desuden om at købe et par buffalos. Jeg er en af dem der ikke måtte få et par for min mor, forstås. Så tænker at nu tager jeg sgu revanche. ankellang nederdel og buffalos here we go!

  39. Hahaha, du er herlig Marie, du må sige det videre 😀 Det rører mig så meget og gør mig så modig, når I støtter mig sådan, altid! Så jeg har endnu større grund til at sige tak!
    KH

  40. Du skal være ingen anden end dig selv, det er dig der har handlekraften, du kan gøre din egen forskel og ingen andre 🙂 Tyl eller nålestribet, what makes you happy! KH

  41. Tusinde tak Gitte! Du kan tro, jeg skal kigge på sagen. Jeg har en yndlings-t-shirt fra COS til en god pris, men er usikker på antallet af farver, den laves i. Jeg sætter det lige på min liste 🙂
    KH

  42. Hvor er det fedt, at du turde! Det er lige præcis den der lille succes, som får bolden til at trille. Det er ligesom til en julefrokost, kolleger der gemmer sig væk og kryber langs panelerne hele året, og så ser man dem, BAM, i noget mega flot og uventet til julefrokosten, og så tager det kegler!
    Hvis du har lyst, så skal du gøre det, og ikke tænke på andres mening eller magasiners prædiken om, “klæd dig til din figur”. Hold op! Klæd dig, så du er glad! Om det er i uld fra top til tå, sort, tyl, glimmer! Det er heldigvis dit og kun dit valg. Pisse fedt med den kjole!
    KH

  43. Haha, DET er da det største kompliment for mig, at der er nogen der sådan tænker på mig, som en man kan ligne. Sejt! Og hvor er jeg glad for, at du blev glad 😀 Behold du bare det ego i vejret, du gør det helt rigtige 🙂 KH

  44. Tusinde tak Anna, hvor er jeg glad. Nogen gange handler det om lå-postejsmadder og hundeprutter, andre gange om at turde være sig selv. Og det kan bloggen bære takket være jer! KH

  45. Åh hvor skønt, Ann, det lyder fabelagtigt!
    Jeg husker bestemt også de der dameblads-sådan-bør-du-klæde-dig-med-din-figur. De er så fjollede! Selvfølgelig er der nogle fif at hente hos Trinny and Susannah (husker du dem?) men hvad nu hvis jeg ikke vil ligne en med en perfekt afbalanceret figur, men bare har lyst til at putte min overdimensionerede lyserøde puddeljakke oven på mine forvejen brede skuldre? Sikkert ikke anbefalet i Vi Unge, men det gør mig glad. Og så betyder de der guides nul og nix. Jeg forestiller mig, at det vil se absolut fabelagtigt med skinny jeans på et par smukke, lange stæner! bum! KH

  46. Åhh det er også smukt, juvelfarver er min helt store vinterfavorit. Det er så smukt! Jeg synes det er så fedt, at du har droppet at lytte til fjollede do’s and don’ts, i sidste ende vil du og jeg overstråle dumme arme, hvis vi ellers har det godt, og hvad betyder det så? Det er din krop, do as you please. Ingen andre skal please på det punkt 🙂 KH

  47. Den hedder Neoflo 120 patent 🙂

    Det er da en begyndelse, Marie, bare vent, det tager om sig 😀 Hvor er det herligt!

    KH

  48. Jeg er virkelig, virkelig vild med det her indlæg. På sin vis er pointen jo sagt mange gange før: “Vær dig selv”, men du skriver det på en rigtig fin måde, som jeg godt gad, jeg selv kunne have formuleret 🙂

  49. Endnu en gang rammer du os alle ude i de små hjem! 🙂 Tak for din seje opbakning Cathrine. Vi må styrke hinanden i at være os selv når de andre peger fingre af det fjollede tøj. Tak! 🙂

  50. Altså. Jeg bliver bare nødt til at sige, at du ser HELT fantastisk ud i de der leo bukser og blå top. W.A.U.W.

  51. Et indlæg, der går lige i hjertet. TAK!

    Og så tror jeg faktisk, at jeg har købt mit sidste sorte stykke tøj. Du er altid SÅÅÅÅ fin i farver, det er virkelig dybt misundelsesværdigt, og jeg har altid været så bange for at blande farver, selvom det egentlig er det, jeg helst vil, og føler mig bedst tilpas i. Det er bare altid nemt liiiige at købe blusen/buksen/toppen i sort. Men det skal være slut, skal det. Jeg vil virkelig gerne finde modet til at gå i farver!

    Og har i dag heldivis et par blå jeans og en bordeux bluse på 😉

  52. Det kunne være et indlæg jeg selv havde skrevet, det dér!

    Jeg syede mit eget fra 11 års alderen, og kæmpede med kriblen efter at være min egen men endte i de Haze bukser, netop pga andres meninger, efter 2 måneder med en sucky avisrute i regnvejr, for at finde ud af at de skavede hul på mine hofteben….. Livet “som de andre” var bare ikke mig.

    Jeg fulgte min egen vej siden, stod mobning og hån ud på gymnasiet osv, og det har taget mig igennem selvstændigt firma og givet mig et helt unikt liv og tilværelse; fordi jeg stolede på min passion, som endte med at være mit mål i livet. Pudsigt nok er de selvsamme mobbere og hånere dem, der beundrer mig allermest i dag. Nogle gange skal man tage andres kritik som en spejling af dem selv – ikke dig. Do and wear what makes you happy – I say.

    Det er så godt skrevet, tak for reminderen om at jeg har det skide godt!!!!!

    /Linda
    BRUUN by BRUUN

  53. Trinny og Susannah er nogle af dem jeg kan lytte til hvis det endelig skal være. Men var nu mest fan af dem fordi de var så reelle. Og de prøvede virkelig at få kvinder til at føle sig smukke og sexede.
    Ja – man skal nemlig klæde sig som man ønsker at klæde sig, uden at være bange for hvad andre vil sige om det. Der skal være balance imellem det indeni, og det udenpå. Man skal stå ved hvem man er!
    Og jeg er SÅ stor fan af din puddel. Og af de brede skuldre som du absolut skal fremhæve.
    Så tager mig mine dip-dye skinny jeans på.
    Det er vores lille anti-klæd-dig-kun-efter-reglerne revolution! Wuhu 🙂

  54. Årh hvor kunne jeg bare ikke være mere enig! “Don’t try to fit in when you were meant to stand out”. Elsker forresten din stil, hvor er den pisse fed og hvor burde der bare være flere der tør at skille sig ud – verden ville være så meget sjovere at se på!

  55. Hvor er du altså bare skide sej, at du sådan tør være dig selv! En kæmpe rollemodel for en teenager som mig, som bare ville ønske at hun var ligesom alle andre engang imellem. Men man kan jo ikke være ligesom alle andre, for alle er forskellige. I sidste ende må man så bare være sig selv, selvom det godt kan være lidt angstprovokerende engang imellem 🙂

  56. Jeg er også meget mig selv og er ret ligeglad hvad andre tænker. Da jeg var yngre var jeg ligesom dig og ville have det samme som andre og ligne de andre med punk royal i røven, salomon tasken, eller converse allstar, Ball blusen osv. men det er jeg heldigvis langt over nu.
    Jeg er imponeret over folk som har “valgt” deres stil og det er så det de går efter. Men jeg tænker at at det må lægge en ramme og begrænsning. Jeg vil ikke have begrænsninger, det er der i forvejen meget i denne verden.
    jeg elsker variationer i alle livets aspekter og heri gælder det også tøj. Måske er jeg lidt skizo på dette plan, men sådan er jeg. Jeg elsker at have det sjovt og tøj er for mig en oplevelse og en afspejling af mit indre.

    Dog må jeg nogen gange undertrykke det fordi jeg sidder i en position hvor jeg ikke kan komme og ligne en klovn med rød næse og krave om halsen. Men så gør jeg det på min måde 🙂 så har jeg en dødningehoved skjorte på med en sort blazer og en rød blomst i revers. Det er så mig den dag i det mood for eksempel.

    /Chau

  57. Det er det første indlæg jeg læser fra dig og vil egentlig gerne sige tak for sparket! 😀 Sidder netop nu og tænker over, hvorfor jeg ikke har mere blomstret tøj og det er for dårligt! 🙂 Tror jeg vil gemme dit indlæg til næste gang jeg tænker “Aarh, det passer vist ikke sammen” Tror jeg skal til at kæde mig som alle dage er en fredag…

    Det er første men ikke sidste gang jeg taget et kig på din blog.

    Kh. Gitte

  58. Fedt indlæg!
    Og Hvor ser du godt ud på billedet med den hvide nederdel og stribede top! Du mindede mig om Carrie fra sex and the city.. 😉

  59. Ahh hvor herligt Line, jeg er jo temmelig kageglad, så det er bestemt en herlig ting at blive sammenlignet med 😀 Tak! KH

  60. Hej Cathrine! Sikke et dejligt indlæg, jeg nød virkelig at læse det. Du har så ret, hvorfor ligne alle andre?, hvorfor begrænse sig på tøjfronten, fordi man er bange for folks tanker? Har man lyst til at gå i noget, er det, det man skal gøre, ligemeget hvordan man ser ud eller hvad der står i mode bladene. Tøj skal være sjovt, det skal være noget man leger med. Derfor synes jeg meget godt om din blog, fordi på hvert eneste billede ser man en ung kvinde, med stort smil og selvtillid til at tage lige hvad hun har lyst til at have på, og det klær dig SÅ godt!!!

    Dit tøj inspirerede mig altid, og giver mig lyst til at prøve noget nyt!

    Så tak for inspiration!

Læg en kommentar