Vidunderlige Viñales

 photo vinales_14_zps13324eae.jpg  photo vinales_13_zpsef226ab9.jpg

Efter 3-4 dage i Havana med bilos og høj luftfugtighed besluttede vi os for at ville se noget andet. I havde tippet ganske meget til Viñales, som ligger vest for Havana. Cigarplantagernes hjemstavn, dybe dale, bakket terræn, grønt så langt øjet rækker. Tjek! Aftenen inden hiver vi fat i Rodolfo, vores vært i Havana. “Rodolfo, a mañana, Adam y yo, vamos a Viñales a autobus?”. Et års spansk i 7. klasse – det er hvad I må forvente. Han vil gerne forstå men siger; “Un moment”. Løber ned og henter underboen, der taler et rimeligt engelsk.

Der bliver ringet på et par telefoner, og Rodolfo sørger for, at en af hans gode venner vil samle os op om morgen og køre os til busstationen, langt ude af centrum. “Bus is cheap, no taxa, long way”. Og så bliver underboen hængende. I tre timer. Vi taler om Rusland, kommunismen, Europa, Cubas socialisme. Rodolfo fortæller os, om dengang han kæmpede ved siden af Ché i 1950’erne. Jeg visker til min kæreste; “Tror du, han har slået nogen ihjel?”, vi kigger begge på ham. Ikke med de milde øjne.

Samtalen er lang og foregår ca. 70 % på spansk og 30 % på engelsk. Underboen og Rodolfo lader til at være passionerede og som oftest glemmer de at oversætte. Bare at se dem er underholdning nok.

 photo vinales_cien_2_zps8f88fa0a.jpg

Tidligt næste morgen bliver vi hentet og kørt til stationen. Da vi kommer frem, fortæller vores chauffør, at der ingen bus er. Så står vi der i morgenens mørke i udkanten af Havana. Tilfældigvis har han ringet til sin ven, der hjertens gerne kører os. I øvrigt i sin gode, nye bil. En peugeot anno 1988. Selvfølgelig nyere end de fleste biler på Cuba. Prisen? Ca. 4 gange så meget som med bussen. Vi er pressede på tid, vi skal nå mange timers kørsel på én dagstur. Normalt ville vi have pruttet om prisen, men vi er overraskede over situationen, føler os pressede både på tid og af deres lille humbugnummer, og så siger vi ja.

Chaufføren forstår ikke ét ord engelsk, men vi bliver enige – “importante de vamos a plantation de cigarro”. Den er fin, og vi sætter os. Ingen seler. Rødt-sort-stribet polyesterstof trukket udover de gamle sæder. Sportyfeel. Man skulle næsten tro, vi sad i en Ferrari.

Vi bumler af sted. Ud på Cubas eneste motorvej; autopistaen, der løber igennem godt halvdelen af Cuba. Fart på, ingen biler i sigte. Bilkrisen på Cuba er stor, og ingen har råd til et køretøj. I stedet står cubanerne langs motorvejen og venter, med tomlen i luften. Der kan de stå en hel dag og håbe på, at nogen forbarmer sig og tager dem. Ellers står de der bare igen i morgen. Og i overmorgen. Indtil det lykkes.

Vi ræser gennem landskabet. Bananplantager bliver skiftet ud med tobaksplantager, og efter 3-4 timers kørsel er vi i Viñales.

Vores chauffør kører os til Mural de la Prehistoria. En klippevæg bemalet med forhistoriske dyr og mennesker. Malerierne er af nyere tid, fra det 20. århundrede og foran klippen ligger en mennesketom restaurant, der serverer dyr frokost og lokal Tucola (cubaner-cola). Vi ser os om, får en cola og en vand. Stedet er hurtigt overset, lidt ligegyldigt for os. Og så går vi tilbage til sportsbilen. Vi aner ikke, hvad det næste er vi skal se. Chaufføren kører ud af Viñales. 

 photo vinales_22_zps9c33e19e.jpg

Efter 20 minutters kørsel er vi kommet til Cuevo del Indio. En grotte som området er kendt for. På sydeuropæiske barndomsrejser med mor og far har jeg set et UTAL af grotter. Ærligt talt? Det siger mig ikke en døjt. Det er det samme vand og drypsten som i Frankrig. Men vi tager turen sammen med de andre turister. Sejler i en gummibåd under jorden. Og da vi kommer op bliver vi enige om, at vi er nødt til at fortælle ham, at nu vil vi se den cigarplantage. Men vi kan ikke finde chaufføren! Han er væk! photo vinales_3_zps743394eb.jpg

Vi går i 10-15 minutter og finder ham endelig. I bilen, med sædet lagt helt ned. Snorkboblende med åben mund. Vi vækker ham forsigtigt, får peget i bogen på den plantage vi vel se. “No”. Det vil han sgu ikke. Der er ikke tid. Vi forsøger igen, “Muy importante de vamos a plantation”. “No”. Et par cubanske mænd kommer rendende, men heller ikke de forstår.

Ind på parkeringspladsen drejer et europæisk udseende par. “Habla ingles y spagnol?” spørger jeg. Ja, for Søren! Og de er tilmed tyskere! Vi fortæller dem, at vi meget gerne vil videre til tobaksplantagen nu. De oversætter. “No”. Han står fast. Og så fortæller han, at der ikke er tid. Jeg bliver edderspændt rasende, for det er jo aftalen! Vi har betalt overpris for at komme ud og opleve en tobaksplantage. “No”. Det tyske par siger, at hvis de var os, ville de nægte at køre med ham tilbage, nægte at give ham penge, når han ikke respekterer os. Men vi er flere hundrede kilometer fra Havana og skulle gerne være tilbage om aftenen. Jeg sætter mig trodsigt i bilen. Vi kører tilbage til Viñales og får frokost. Vi bander og svovler. Sprogbarrieren er anstrengende.

 photo vinales9_zps3c0614ba.jpg photo vinales8_zpsf2ffbd3a.jpg

Efter en helt vidunderlig frokost (El Olivo på hovedgaden i Viñales), første rigtig gode måltid på Cuba, så finder jeg en lokal, økologisk tobaksplantage. Chaufføren går med til at køre os derhen, lidt gode venner igen. Ud af de rødbrune mudderveje, der bliver smallere og smallere. Det sidste stykke må vi selv klare på gåben. Og så kommer vi til det lille landsted. Åbner den skæve metallåge. Muderet kravler op ad vores sneakers.

Vi bliver budt velkommen af en mand mere rynket end en juleklar sveske. Han har tynde, slidte gummirøjser på, en bred cowboyhat, der skaber balance med bredden af de hjulede ben. En ægte cowboy. Om benene på os render en lille, glad gris. En høne. Et par hunde. Vi udveksler ikke ord, i stedet tager han os i hånden, hen til sit kaffetræ. Rækker sin krogede hånd frem. Vi skal smage de friske bønner. Lidt slimede, sødlige. Vi går videre. photo vinales11_zps9d389177.jpg photo vinales10_zps66c73589.jpg photo vinales_5_zpsd17352b8.jpg

Stilheden er påtrængende og fylder os. Vores skridt bliver til listesko, det passer sig bedre. Stilheden omfavner os, og jeg føler mig helt lille og ydmyg. Tiden har aldrig været forbi her, så uberørt. Når vi forlader stedet, vil man aldrig kunne se, vi har været der…

 photo vinales_4_zps16447327.jpg photo vinales_6_zpsea440cf7.jpg photo vinales7_zps921dd92a.jpg

Bonden trækker os med videre til sin tobak.Der står ca. otte rækker, irgrønne små planter. Helt bløde. Helt nye skud. Hans kompagnon, som må være et godt stykke oppe i firserne, går imellem bladene. Holder øje. Vokser de, som de skal? Han trækker et skud af en busk, og vi tygger og smager. Ingen tobaksmag. 

Vi får lov til at udforske hans plantage og finder en lille grisestald med små grislinger i, der skutter sig i de lavere grader. Vi lister videre. Et par unge drenge, 12-13 år, kæmper med at få deres røde hest ned i søen. Badet må være vigtigt, da de pisker den med grene. Hesten virker angst. Vi skynder os videre og møder flere dyr, som vi krydser den ensomme græseng. Vildsvin, fugle. Uforstyrret, tilgroet, vild natur.

Vi lister mod metalporten, vi må hjem inden mørket bryder frem. En lille intermistisk kiosk er stillet op mod udgangen, der sælger kaffebønner, bananer, lidt høst fra landbruget. Tre beskidte træplader gør det ud for to vægge og en bordplade og taget er bølget stål. Vi køber et par cigarer og takker mange gange for oplevelsen. “Muchas, muachas gracias”. Det var stort. En lille uopdaget perle.

 photo vinales13_zps8bf2e0d4.jpg

Tilbage til bilen. Endnu engang er chaufføren forsvundet. Kørt uden os. Vi tager det som et tegn fra de højere herrer; vi selv skal finde hjem. Og så trasker vi ud af den mudrede, røde jordvej.

Da vi når enden af vejen, ser vi igen den bordeauxrøde Peugeot komme kørende. Han havde ikke glemt os. Vi hopper ind og siger “Vamos a Havana, gracias”. Besøget hos den lille landmand var turen værd. Så stopper vi op. Chaufføren skal lige hente det ekstradæk, han har fået fikset, mens vi besøgte bonden. “Muy bien” og så tilbage igen.

 photo vinales12_zpsdacf2541.jpg

19 kommentarer
  1. Hvad spiste I på El Olivo? Var selv på Cuba (inkl. Viñales) sidste år, og vender tilbage i slutningen af denne måned – maden ér nemlig ikke særlig god, så tippet om El Olivo er hermed noteret! 🙂

  2. Jeg fik en glimrende lasagne! Det er jo ikke som i Italien, men kokken har arbejdet netop i Italien og er nu taget tilbage til Cuba for at åbne sin egen restaurant. Tre-fire dage inde i ferien med madskuffelse på madskuffelse, så var det en velkommen oplevelse, og vi fik en lille lækkre entree bestående af oliven, feta og friske, modne tomater 🙂
    KH

  3. Tak for svar! Så er der vist ingen tvivl om, at det er et sted, vi skal besøge. Lidt ærgerligt med Cubas ringe mad, når selve landet er så overvældende positivt, men alt kan selvfølgelig ikke være lutter lagkage. Skønt med dine indlæg fra turen – kan genkende mange af stederne (heriblandt Mural de la Prehistoria og Cuevo del Indio) og glæder mig til at gense landet og dets andre perler! 🙂

  4. Ih, sikke skøn eftermiddagslæsning. Jeg bliver mere og mere hooked på Cuba! Transportsituationen lyder bekendt – jeg var udsat for nøjagtig samme toget-kører-ikkke-så-vi-kører-dig-til-overpris-historie i Indien – og sørme om vi ikke kom frem – samtidig med toget, der selvfølgelig kørte 😉

  5. Iiiih, Catrine! Nu bliver jeg nødt til at rose sig. Jeg kommenterer normalt ikke helt vildt og tovligt på blogs, men synes du fortjener en masse ros. Er helt vild med dine Cuba-indlæg, og for den fuldstændig gennemtrængede personlighed, der befinder sig her på bloggen generelt. Det er så skønt at læse dine lange indlæg, for du har altid en masse at fortælle. Vi får det søde med det sure, og kæmpe respekt for, at du deler (det virker det i hvert fald til) så meget her på bloggen.
    Kæmpe klap på skulderen og virtuelt kram til dig! 🙂

  6. Du skriver simpelthen så fangende og godt! Jeg sidder helt med åben mund og polypper og læser hastigt mens tankerne tænker, “hvad skete der så?! Nej, han kørte bare ikke uden dem, hvad gør de nu? De må have været lidt nervøse” 🙂 Du får mig til at savne at rejse og giver mig lyst til at sige ‘fuck it’ til det nylig startede studie og pakke rygsækken og suse derud ad. Men det er godt at læse, at man tilsyneladende kan få begge dele – studie og rejser, det er bare om at huske at give sig selv de privilegier og prioritere den form for oplevelser!
    Tak for nogle gode Cuba indlæg!

  7. Hold da op de billeder er fantastiske! Især det første billede smelter mit hjerte!
    – og det er skønt at læse om din/jeres rejse når nu man selv skal tilbringe hele vinteren hjemme 🙂

  8. Hvor skriver du bare godt, jeg bliver virkeligt fanget, men hvor får jeg ondt i hjertet da jeg læste det om hesten. Hesten er så misforstået i udviklings lande. Hvis man bare ville arbejde sammen med dem i stedet for at bruge dem ville man få et fantastisk forhold ud af det. Nu hvor du selv har hund, hvordan havde du det så med at se hvordan hundene på cuba levede?

  9. I er godt nok blevet stillet overfor nogle udfordringer undervejs – men du forstår virkelig at gøre det til underholdende læsning for os 😉 Hehe. Elsker billedet af ananas-planten! Så også nogle i Vietnam, og de er så søde. Ærgerligt at de kun er “engangs”-planter. Og nu hvor du også nævner kaffetræer – jeg har aldrig duftet noget mere skønt end kaffeblomster!! Det er fantastisk 😀 Men kan se at de her træer ikke blomstrede… ØV!

  10. Tak tak tak J, det er helt igennem fantastisk for mig at lave indlæggene. Både for at tygge på ferieminderne, for at styre skrivelysten og fordi I tager så vidunderligt godt imod indlæggene. Tak! Kh

  11. Haha, hvor er det bare strengt, Lykke! Så kan man ikke andet end at grine lidt at sig selv – at man hopper på den, selv om man ved bedre og selv bør spørge 🙂 Cuba har været helt vildt fantastisk, du må af sted! KH

  12. Det er jeg så glad for, at du blev nødt til, Louise 😀 Det gør mig simpelthen så mega glad! Jeg er stjerneglad for at stemningen herinde altid er så varm og åben, så jeg “tør” give det mere af mig selv. Det er ret unikt synes jeg.
    Selv om jeg tit tænker; “Åhhh så spar dog lidt på ordene, der er ingen der gider at læse dem alle sammen”, så har jeg bare så svært ved det. Så at I alligevel tager jer tiden og lysten til at læse – det er for fedt. Kæmpe stort tak for din opbakning, Louise. Det er DET der hælder benzin på maskineriet! Kram til dig også

  13. Jeg lover dig for, da han reelt var kørt, da vi så han ikke holdt, hvor han parkerede – det vendte maven sig lige. Men vi tænkte også bare, at det måtte være et tegn, han var træt af os. VI var trætte af ham – han havde taget konsekvensen 🙂 Men så kom han jo kørende, og selv om vi i et splitsekund tænkte på, om vi så skulle gemme os for ham (idioter vi er, haha) når nu vi havde affundet os med selv at finde hjem, så var det noget nemmere bare at sige, “davs” og tage mod Havana!
    Af sted med dig Nanna, der er intet mere selvtillidsopbyggende, livsbekræftende og inspirerende end at rejse 🙂 Sommerferien er jo lang 😉 KH

  14. Jeg er enig med alle de andre! Fantastisk indlæg, fantastiske billeder, og en helt fantastisk beskrivelse af et lille ferieparadis. Selvom jeg desværre ikke lige har en tur til Cuba og vidunderlige Viñales på programmet, så ved jeg nu, hvor jeg skal læse med, hvis det nogensinde skulle blive aktuelt! Tak som altid.

    Og btw. Super lækkert layout nu hvor Rock’eren har fået nyt design. 😉

  15. hvilket kamera bruger du? – og har du købt objektiver til det? det er nogle vildt sprøde billeder! 🙂

  16. Åh, hvor er det fantastisk at læse dine indlæg om Cuba – var der selv i sommers og savner det rigtig meget. Men det hjælper lidt, at læse om dine oplevelser – føler helt, at jeg selv er tilbage i viñales dalen, hvor alt omkring en føles så storslået og fantastisk, mens man selv bare er lille og ret ubetydelig i forhold til den skønhed som man er omgivet af. Tak for gode historier om Cuba – glæder mig allerede til det næste 🙂

Læg en kommentar