Den skøre kugles hule

 photo barca_tanker_zps7d5544c1.jpg

Ahh! Ude er vidunderligt, men hjemme er endnu bedre. Heldigvis, da! 

Vi er vel hjemme igen efter et par ret skønne dage i det spanske. Jeg skal love for, at der er blevet kørt både pølse og ost ned ad flere omgange. Og cava! Og kold hvidvin. Jeg har lidt oplevelser med i tasken, som jeg vil få smækket sammen til en miniguide – måske til weekenden? Jeg har lige et par fyldte arbejdsdage i sigte, så bær over med mig, hvis det tager et par dage.

Men en anden ting kan lige fylde lidt. Jeg er simpelthen så følsom og nostalgisk for tiden. Fødselsdag lige om hjørnet, et kvart århundrede, det spiller mig et puds.

Jeg har alle dage været ret følsom. Jeg græder, når jeg bliver rigtig vred eller skuffet. Jeg tager til Cuba for at få en pause fra højtidscirkuset og græder, fordi jeg savner det alligevel. Jeg er top følsom, og nogen i familien vil sikkert kalde det over-følsom. Som barn havde jeg separationsangst – tre ugers sommerferie hos min far gav mig panik måneder i forvejen, hvem skulle så passe på min mor? Lille barn dog. Egentlig traskede jeg længe rundt i mine forældres skilsmisse. Det har jeg faktisk gjort helt indtil for et par år siden, til trods for at det skete, da jeg var fem år; alle effekterne og sårerne.

… Og så drømmer jeg! Mareridt så levende at jeg kan føle mig taknemmelig, når jeg vågner. Jeg får våde øjne af andres lykke, og en lille moderløs hundehvalp i Havana rev mit hjerte over og havde nær givet Frida en bror. Det har virkelig irriteret mig, da jeg var yngre, at jeg er så mega følsom. Men det vidunderlige ved at blive ældre er, at jeg har fået en forståelse i baghånden. En forståelse for at sådan er jeg. Og det følsomme hænger også sammen med det kreative, og den vil jeg jo ikke være foruden. Kreativiteten. Så jeg har lært langt hen ad vejen at acceptere, at jeg er, som jeg er. Nostalgisk. Følsom. Jeg græder for et godt ord; af glæde, af sorg, af fortvivlelse, af grin.  

Når jeg er så er på ferier, og jeg kommer væk fra de vante rammer; hverdagens travlhed, så er der lige pludselig rigtig meget plads til alle mine følelser. Og tanker. Jeg mindes, og jeg tænker, savner. På to-og-en-halv dages ferie har jeg nået at tænke følgende:

1. “Jeg har levet 1/3 af mit liv, panikken spreder sig i brystet. Tiden går for hurtigt. Jeg har brugt de første 18 år af mit liv på at ville være voksen. Uden tanke for, at folk omkring mig også bliver ældre. Jeg vil have mine forældre for evigt. Jeg vil også selv være for evigt.”

2. “Svigerfar og yndlingsfarmor bliver ældre og ældre (hhv. 84 og 79 år) – jeg vil så gerne nå at blive gift og have bare en enkelt bebs, inden de forlader mig.”

3. “Jeg føler mig overhovedet ikke klar til babyer. Selv om jeg kan mærke, at det trækker i min kæreste, ligeså stille. Jeg troede, jeg skulle være et andet sted i mit liv, når jeg skulle have babyer. At jeg ville være voksen. Jeg føler mig ikke voksen.”

4. “Bliver jeg nogensinde færdig med min uddannelse? Hvorfor blev jeg ikke bare færdig? Er jeg doven? Skulle jeg i virkeligheden have læst medicin?”

5. “Jeg er en dårlig veninde. Er jeg blevet for opslugt at mig selv og min lille verden fyldt med arbejde? Jeg kommer jo aldrig til tøsetingene. Jeg glemmer fødselsdage. Hvis ingen kommer til min fødselsdag, så ved jeg da hvorfor. Det er min egen skyld.”

6. “Min krop er ikke, hvad den har været. Jeg har ikke længere lyst til bikinisæson. Synes min kæreste overhovedet, jeg er lækker?”

7. “Er jeg det rigtige sted i min karriere? Er jeg god nok? Hvorfor er jeg ikke kommet længere? Bliver jeg den evige vikar på radioen?”

8. “Er min mor egentlig glad? Er hun et godt sted? Er hun tilfreds? Sund? Hvad med min far? Og hvad med min søster?”

9. “Hvad laver jeg med bloggen? Jeg er da ikke spændende. Hvad kan jeg tilbyde? … Er jeg overfladisk?”

10. “Er JEG lykkelig? Er jeg glad? Er min kæreste egentlig glad? Glad for mig? Er jeg glad for ham? Hvornår er man rigtige for hinanden? Og kan jeg egentlig leve med “XX”? Hvad nu hvis han ikke kan leve med “XX”?”

Jep, tanker der kommer og går. Både på denne tur og sådan fra tid til anden. Nogen af dem er der i splitsekunder. Andre hænger ved og dem tygger jeg længe i. Nogen af dem, hvis jeg har modet til det, de bliver sagt højt. Og så siger min kærerste; “Hvorfor har du dog sådan nogen tanker?” eller “Du har sådan nogle vilde tanker i det lille hoved”. “Har du det virkelig sådan?”

Ja. Nej. Jo Eller. Lidt. Jeg har det, sådan. Flygtigt. Nogen gange har jeg det. Andre gange har jeg det ikke. Der har jeg bare. Som mange andre kvinder, vi er nok et par stykker med krøllede hjerner. Der tænker højt og dybt og længe. Bekymrer sig. Jeg taler med min kæreste. Og så lukker jeg munden igen, fortæller ikke mere men er egentlig taknemmelig for, at jeg har en, jeg tør invitere ind i den skøre kugles hule. Ind i en lille del af min krøllede hjerne. Den er jo min, og jeg må tage ejerskab og acceptere folderne. Det gør min kæreste. Men han kan også kun se et lille hjørne af hulen. Til gengæld giver hans simple svar på de spørgsmål, jeg kan have tygget på længe mig ro for en tid. I dage. I uger. “Ja jeg synes stadig du er lækker”. “Vi når det nok”. “Vi gør det, når det er rigtigt for os”.  Og så kan den krøllede hjerne stryge de bekymringer af listen, for nu i hvert fald. Og så kan jeg tygge på den næste. Åh nogen gange ville jeg ønske, at jeg bare kunne slukke. Nu lider computeren i hvert fald den skæbne. Sov godt!

43 kommentarer
  1. Hvor er jeg glad for, at du har valgt at at blogge! For havde du ikke gjort det, havde du snydt mig og mange andre for din helt særlige og ærlige (det rimer!) måde at beskrive små og store oplevelser, tanker og følelser på. Nogle gange bliver dine indlæg hos mig i flere dage, efter jeg har læst dem, da de ofte sætter en hel masse tanker og refleksioner igang hos mig – på den fede måde! Så tuuuusind tak for det!!!

  2. Jeg kan nikke genkendende til hele pivtøjet. Og av min arm, hvor kan man tænke længe på alverdens gyllegejl.
    Anyways, du er sgu da stanglækker, og du og A får den mest nuttede baby.. på et tidspunkt.

  3. Har det på præcis samme måde. Jeg kan ind i mellem blive helt skræmt over mine egne tanker, til dels fordi jeg nok inderst inde godt ved, at de ikke holder vand.

    I øvrigt rigtig godt indlæg og fedt at du tør dele det. I mine øjne er du en “top-sej, der kan alt-kvinde”, så det “trøster lidt” at vide, at du også bare er et menneske, ligesom jeg 😉

  4. Wow, du rammer plet med det her indlæg (så kan du da stryge ‘er min blog spændende nok’ af tvivlslisten – du er altid den første, jeg læser i bloglovin og den, der får mig til at tænke mest!).
    Jeg har også et skørt hoved, og nogle gange bliver min søde kæreste også helt overrasket og overvældet over alle de ting, jeg kan nå at gå og tænke om alt. Og hvordan jeg nogle gange bygger sindsyge scenarier op i mit hoved om, at han i virkeligheden slet ikke er så tosset med mig, eller at han går og savner sin eks, også selvom han er verdens bedste og mest forelskede og skide godt til at huske mig på det. Men så kan bare en enkelt lille kommentar, et underligt blik eller egentlig bare mig hoved føre til, at tankerne stikker helt af. Fjollet!

    Heldigvis går det også i den anden retning, når søde ord eller et kys på panden får mig til at tænke på fremtid og alt godt – så måske er det skøre hoved også en god ting? Pas godt på dit i hvert fald! Og hey, du er stanglækker!
    I sidste uge fik jeg årets bedste kompliment, da en af mine veninder sagde, at mit tøj var totalt rockpaperdressesCathrine-agtigt. Made my day!
    Du er for sej og din stil er misundelsesværdig!

  5. Wow, du rammer plet med det her indlæg (så kan du da stryge ‘er min blog spændende nok’ af tvivlslisten – du er altid den første, jeg læser i bloglovin og den, der får mig til at tænke mest!).
    Jeg har også et skørt hoved, og nogle gange bliver min søde kæreste også helt overrasket og overvældet over alle de ting, jeg kan nå at gå og tænke om alt. Og hvordan jeg nogle gange bygger sindsyge scenarier op i mit hoved om, at han i virkeligheden slet ikke er så tosset med mig, eller at han går og savner sin eks, også selvom han er verdens bedste og mest forelskede og skide godt til at huske mig på det. Men så kan bare en enkelt lille kommentar, et underligt blik eller egentlig bare mig hoved føre til, at tankerne stikker helt af. Fjollet!

    Heldigvis går det også i den anden retning, når søde ord eller et kys på panden får mig til at tænke på fremtid og alt godt – så måske er det skøre hoved også en god ting? Pas godt på dit i hvert fald! Og hey, du er stanglækker!
    I sidste uge fik jeg årets bedste kompliment, da en af mine veninder sagde, at mit tøj var totalt rockpaperdressesCathrine-agtigt. Made my day!
    Du er for sej og din stil er misundelsesværdig!

  6. Du er en intelligent og spændende kvinde på så mange planer, og din følsomhed og vilde tankestrøm går hånd i hånd med dette, tror jeg. Jeg arbejder i psykiatrien og må meget ofte konstatere, at klicheen om den sensitive kunstner gemmer på en sandhed. En meget dygtig kunstner jeg kender igennem mit job, fortæller mig, at han føler han mangler et filter til at skærme ham mod omverdenens hårdhed, hvilket tider er meget svært at bære. Omvendt er han og andre følsomme sjæle nok bedre end de fleste af os til at fange indtryk og lade dem vokse til fx noget kreativt eller spændende tanker og ord. Sensitiviteten er både en gave og en forbandelse – og jeg kender godt selv til dén slags tankemylder som du beskriver. Tak for at du delte det med os.

  7. Jeg tilslutter mig de andre! Fantastisk indlæg – og det beskriver fuldstændig min hjerne. Jeg ville sådan ønske, at jeg nogle gange bare kunne lukke ned for al den støj, bekymringer og tanker. Jeg elsker (nu hvor jeg har lært forskellen) tanken om piger, som spørger fyre ved tavshed “Hvad tænker du på?” Og de tænker vitterligt ikke på noget! Men det tror pigen jo ikke på for, hvordan kan et hoved stå stille? Det gør vores jo aldrig? Heller ikke når vi bare sidder og kigger ud af vinduet!
    Så tak for at dele dine tanker. Og du ser stadig skøn og lækker ud (endnu lækrere IRL 😉 )!

  8. Jeg hæftede mig særligt ved ét ord i dit indlæg, og det var “flygtigt”. Det beskriver mange ting i livet. Livet er flygtigt i det hele taget. Og større tanker kan jeg vist ikke tænke mere i dag, så jeg vil blot sige at indlægget var godt og at du ikke er alene!

  9. Det var som at læse en beskrivelse af mig selv!!! Det ramte bare spot on. Bliv ved med at skrive som du gør, du er en kæmpe inspiration!!! Tak fordi du tør bryde med normalen…

  10. Verden har brug for sensitive og overtænkende gemytter! For med sensitivitet kommer også indlevelse og kreativitet 🙂 Kan afsløre det med at være følsom osv ikke bliver bedre når man får børn, men det er helt okay. For det gør jo en i stand til at være mor på en virkelig ærlig måde, hvor man viser alle dele af følelses paletten. Og tak for en skøøøøn blog! 🙂
    Kh http://www.blondinemor.dk

  11. Jeg tænker seriøst også hele tiden over alting og meget grundigt. Nogle gange bliver jeg også helt fortvivlet i mit lille hovede, men der er jo ikke så meget andet at gøre, som du siger: At acceptere de ADHD diagnosticerede rotter på loftet og prøve at få det bedste ud af dem – selvom det kan være svært.

  12. Tak for et super fint indlæg. Kan SÅ meget genkende mig selv i det, og jeg synes det er befriende dejligt at du vil dele med os.

  13. Sikke et godt indlæg! Jeg har det selv på næsten helt samme måde og overtænker tit mange ting eller har mareridt, som virker så virkelige, at jeg lige skal overbevise mig selv om, at jeg faktisk er vågen. Jeg har altid været ked af at være over følsom (jeg reagerer ligesom dig, ved at græde) og alverdens tanker flyver rundt i mit lille hoved hele tiden. Nogen gange ville det være befriende at have en sluk knap 😉 Men som du siger, så ville man ikke have sin kreativitet. Jeg tror de to ting hænger sammen. Men min mor fortalte mig fornyligt, at hun altid har haft det på helt samme måde og at hun har været meget følsom og altid tænkt utroligt meget. Men som hun sagde, så bliver det bedre med årerne, og mennesker der føler og tænker så meget som os, lærer dem selv meget bedre at kende og lære at “føle” sig selv. Som hun sagde så er fordelen, at man kender sig selv fuldstændig ud og ind og derved kan hvile mere og mere i sig for hvert år der går 🙂
    Så selvom man måske føler sig som en skør kugle en gang imellem, så bliver det bedre ifølge min kloge mor! 🙂
    Det blev en lidt rodet kommentar, men håber du forstår meningen.
    Ps. tak for en virkelig god blog, som jeg nyder at læse, hver gang der popper et nyt indlæg op!

  14. Fedt indlæg! Ved lige hvordan du har det – For det kunne ha’ været mig der skrev det. Det er fedt at du sætter ord på – Jeg tænker alle disse tanker, og slutter af med at det bare er mig der er mærkelig.
    Og så kommer de aldrig ud! Måske 10 % – Resten fylder i min krop og gør mig syg og ked!
    Så meget befriende at du skriver det – Og jeg kan se andre kan ha’ det lige som mig, jeg er ikke mærkelig!
    TAK!

  15. Åh Catrine 🙂 Det er loddet at være særligt sensitiv. Jeg genkender tankemylderet og gråden så godt! Jeg har også en periode her for tiden hvor jeg ville ønske, at der var en mute eller sluk knap for tankerne! Og drømmene… Puha! Det er som om at de bliver vildere jo mere man har at tænke på. Det er altså helt befriende at vågne fra de drømme… Jeg ville også ønske at der var et filter mellem mig og verdenen nogle dage, ligesom kunstneren louloui fortæller om.
    For et par uger siden gik kæresten og jeg tur inde i byen da der pludselig kommer en helt forfærdelig lyd. Den gjorde mig virkelig bange. Det var en brandbil der kom ræsende. Men den havde ikke den almindelige lyd(som også er skræmmende nok). Denne her havde en hujende lyd udover sirenerne! Og jeg kunne mærke vibrationerne fra lyden 🙁 Der begyndte tårerne at trille, og jeg blev virkelig bange. Og jeg var bange flere timer efter 🙁 Jeg fortalte kæresten at jeg blev bange og at jeg faktisk fældede et par tårer. Så holdte jeg om hans arm for at få noget tryghed <3
    Du jonglerer ord som ingen andre, og jeg glæder mig altid til at læse dine indlæg 🙂 Det er jo ved at læse dine indlæg, sammen med Sofiesblog at jeg lærte, at jeg er særlig sensitiv. So keep up the good work <3

  16. Hold da op et godt indlæg og hvor kan jeg genkende mig selv i det. Tårene begyndte faktisk at trille mens jeg læste det. Det er så modigt af dig at du tør lade is komme då tæ

  17. Det der med alder er noget underligt noget. For hvornår er man voksen? Skal man føle og opføre sig på en bestemt måde, når man når en bestemt alder? Selv har jeg rundet de 42 og føler mig egentlig ikke sådan “rigtig” voksen – selv om jeg både har været gift og skilt og fået den dejligste søn. Min 68-årige mor siger, hun nogle gange får et chok, når hun ser sig selv i spejlet, for hun føler sig ikke som en 68-årig (og ligner heller ikke én, hvis du spørger mig!)

    Jeg er også én af de der super-følsomme kvinder. Og det er kun blevet værre, efter jeg har fået barn! Jeg kunne tude til en Merci-reklame :-/ Til gengæld har jeg også let til smil og latter.

    Jeg tror, det er helt normalt at gøre sig sådan nogle tanker, som kører rundt i dit hoved p.t. Jeg ved i hvert fald, at jeg selv gør mig mange af de samme tanker!

    Jeg synes, du er fantastisk inspirerende – både som type og som person – og glæder mig altid til at læse dine blogs 🙂

  18. Jeg kan virkelig genkende meget af mig selv i dette indlæg! Især punkt 2 ramte lige i hjertet. Jeg fik at vide i går, at min farmor, der i november 2013 fik konstateret kræft i hjernen, højst har et par måneder tilbage at leve i. Hun når aldrig at opleve, at jeg bliver gift eller får børn.. Jeg er så lykkelig for at hun nåede at se mig til blive student i sommers, men for syv sytten hvor det svier i hjertet at indse at hun snart ikke længere er der.

  19. TAK for det indlæg. Jeg er selv (over)følsom og det kan være svært at sætte ord på og forklarer folk. Hvad det er der sker. Hvad det er for nogle tanker.
    Du har sæt min hjerne endnu mere igang, med dine ord. Hmm… Måske jeg også skulle prøve at accepterer det fremfor at gemme det væk?! Bliver trods alt snart 24. Og dét skræmmer mig.

    Apropos dine lykke indlæg. Jeg sidder idag med to af de praktikpladser jeg har drømt om og er alligevel frustreret og ked af det. Hvad skal jeg vælge, hvad er det rigtige, hvad nu hvis jeg fortryder?! Føler mig lidt utaknemmelig og tør ikke sige det højt, men hvorfor kan jeg ikke bare sige det højt? Dét er jo hvad jeg føler.
    Tak for nogle gode indlæg, der sætter tanker igang 🙂

  20. Kære Cathrine
    jeg er en relativt ny læser af din blog, men jeg føler mig på en eller anden måde fint hjemme allerede. Jeg har ikke kommenteret bloggen før – men nu bliver jeg nødt til det.
    Jeg er nøjagtig ligeså følsom som du. Jeg kommer fra en sund kernefamilie, så jeg bærer umiddelbart ikke rundt på de store barndomssorger…og dog. Jeg tror nemlig, at vores slags altid vil bære en smule melankoli med os. Det hører ligesom til det følsomme væsen. Ligeså vel som evnen til at boble af glæde, grine sin bagdel i laser, tude over hundehvalpe, uretfærdigheder og bevægende scener i alt fra Friends til pladderromantiske film. Tidligere havde jeg, som dig, et lidt anstrengt forhold til min følsomme side. Spontane tårer passer IKKE til enhver lejlighed.
    Jeg fylder 32 år til sommer. Sidste år blev jeg både gift og mor til den dejligste baby i verden. Tal lige om begivenheder, hvor følsomheden kan blomstre i fuld flor, haha. Indtil mit bryllup, hvor jeg var højgravid, svedende, hormonel og absurd grådlabil, havde jeg vist ikke sluttet helt fred med det følsomme islæt. Min mand fik mig dog definitivt på andre tanker. Han holdt den fineste tale til mig. Hovedpointen i talen var bl.a., at min følsomhed er noget af det fineste ved mig. Han ser det både som min største styrke og svaghed. Men faktum er, at det er et karaktertræk, der i den grad skal værnes om. Heldigvis har jeg fundet en mand (finally…), der lige præcis forstår, hvordan man bedst gør det. I talen lovede han, at vi fremover er to til at navigere i mit følsomme univers – hvilken lettelse.
    Min idé, med at skrive ovenstående, er at fortælle dig, at du skal passe super godt på din følsomme side. Hvis du har fundet en mand, der forstår at se det som en styrke, så luk ham ind. Læn dig op ad ham, når det overmander dig. Det hjælper.
    Slutteligt vil jeg sige, at bekymringerne måske ikke bliver færre med alderen, men at de bliver lettere at takle. Det skal nok gå. Alt er en fase – husk på det (også når du en dag er klar og står med en baby i armene..).
    Jeg sender dig lige en kæmpe virtuel krammer – det er vi følsomme væsner nemlig ret så gode til!!!
    Tanker Christa

  21. Ha ha ha, hvor kan jeg bare genkende mig selv i alt det du skriver:-) Min hjerne er også konstant på overarbejde med alle mulige bekymringer, tanker om hvad jeg burde være, hvem jeg egentlig er, hvad jeg betyder for andre og hvad de betyder for mig. Og bare til info….jeg er lige blevet 35 år, har villet have børn længe, og nu hvor vi faktisk er igang med projektet, så panikker jeg sgu også lidt….man bliver åbenbart aldrig voksen, og heldigvis for det da 😉
    http://pieceofmind.bloggersdelight.dk/

  22. Har du overvejet om, du er “særligt sensitiv”? Det har virkelig hjulpet mig det sidste halve år at læse om det at være særlig sensitiv. Søg på google 🙂 Det er et personlighedstræk, som 20 % af os har. Vores nervesystem er særligt følsomt og vi mærker derfor lyde, lugte, oplevelser osv. mere end andre. Derfor kan det være utroligt stressende til en stor fest, fordi der er mange mennesker, lyde, lugte, smage f.eks. 🙂 Og det kører hjernen træt og så bliver man overstimuleret – og så kommer alle tankerne, ked-af-det-heden osv.. Jeg har præcist samme ønske om at kunne slukke for tænketanken indimellem – for den kan simpelthen drive en (og omgivelserne) til vanvid.. 😉

  23. Det er vidst ikke kun pige/kvindehjerner der har det sådan. Min kæreste har det også lidt sådan. Men jeg kan helt sikkert nikke genkendende til virkelig mange af dine spørgsmål, og jeg tror det er meget normalt at have dem.
    Og nu skal man også nogle gange stoppe op og tænke, at du er kun ved at være 25 år, der er ingen der siger hvornår, at man skal det ene og det andet.
    Jeg ville også virkelig gerne nå at blive gift og have et barn inden min mormor dør, men hun bliver 87 år i år, så ingen ved hvor længe hun lever, og jeg gider heller ikke forhaste noget, for at hun skal nå at opleve det. Ting til sin tid, og først og fremmest skal man gøre det for sin egen skyld, og ikke for andres.
    Så lev livet som DU vil (og selvfølgelig tag hensyn til din kæreste), det er kun dig selv der stiller forventninger til dig. Andre skal nok leve med dine beslutninger, og måske forstå og værdsætte dem 🙂

  24. Du skriver så fedt. Har du overvejet at bruge dit journalistgen til at skrive? Selvom jeg er glad for dig i min radio 🙂

  25. Først og fremmest vil jeg sige, at jeg ELSKER din blog! Jeg elsker den måde, du både koncentrerer dig både om de helt nære hverdagsagtige emner og de mere fundamentelle spørgsmål, som vi vist alle rammes af af og til. Jeg må dog sige, at jeg er meget uenig med dig ift. at være særligt sensitiv. Jeg tror, at vi alle er præcist lige følsomme:
    – Nogle har brug for at snakke med andre om deres tanker
    – Nogle reagerer fysisk: ond i maven, hovedpine, latter, gråd
    – Det er forskellige ting, der sætter sig spor i os

    og sådan kunne jeg vist blive ved.

    Og så en lille opfordring: SKRIV SKRIV SKRIV (jeg sluger alt i mig) 🙂

    Virtuelt kram her fra Aarhus

  26. Kan så meget genkende det!
    Men du virker da så fuldstændig fantastisk at du ingen grund har til at bekymre dig.
    Jeg er 25 år og er i gang med at tage en gymnasial uddannelse efter at have brugt et par år på at tage en uddannelse, som jeg i sidste ende ikke kunne holde til i min krop. Dét er et kæmpe nederlag at selv min 20-årigs lillesøster er længere end mig. Alle jeg gik i folkeskole med har efterhånden en uddannelse.
    Er også skidebange for at miste mine forældre og bedsteforældre.

  27. Uhh, kender kun de spørgsmål alt for godt! Især den med børn er svær. Synes slet ikke at det passer ind i min karriere. På den anden side bliver det mega svært (rent kropsmæssigt) efter 30. Har heldigvis 3 år at løbe på endnu, men nyder faktisk at få komplimenter af mine kunder (jeg arbejder i en meget mandsdomineret verden) og tænker tit over, om det bliver ved, hvis man bliver mor.

    Er en relativ ny læser og synes virkelig det er en spændende blog, du har 🙂

    Kh, Tanja

  28. Kommentere normalt ikke så meget herinde, men er trofast læser, for du skriver fantastisk! Og igen et helt igennem fantastisk indlæg! Nøj hvor gad jeg godt kunne det du kan 😉
    Indlægget rammer plet, og man sidder med en sjov følelse bagefter, for det passer så præcist. Er selv helt vildt over-følsom, hvis man kan kalde det. Tusinde tanker, og alt for lidt der kommer ord på. Hvor er du god, bliv endelig ved med at skrive – for din blog er spændende “nok”! Kh

  29. Åh hvor jeg kender det! Og åh hvor ef frustrationen stor når det hele samler sig og vælter ud af en.. Heldigvis har jeg lige som dig også en kæreste som er i stand til at acceptere alle de følelser der vælter ud af en og i stand til at svare på en måde, så jeg bliver rolig igen! Men frustrationer, følelser og panikken ligger altid lige under overfladen :-/ det er SÅ hårdt, men som du selv skriver vil man ikke undvære kreativiteten! og den analytiske evne.. 🙂
    I

  30. Det er så dejligt at du skriver om det – og med så åbenhjertelig en tilgang. Det er svært at have det sådan. At føle så meget og tænke så meget og ikke at kunne slukke for det. For nogle gange kammer det over, og man ryger i et hul. Og nogle gange er det hul for dybt til man selv kan finde ud af at kravle op derfra.
    Jeg overtænker også. Også mange gange mere end hvad der er sundt. Og det er pisse træls meget ofte – de har bragt en depression med sig for nogle år siden.
    Men det hjalp at andre holdt mig fast ved jorden. Du er heldig at du har din kæreste (og venner og familie) til at gøre de forviklede tanker helt simple igen 🙂 Det er team-arbejde! Vi skal bare rammes af virkelighedssansen lidt hårdere end andre. Men jeg tror at det så betyder at vi også at vi får flere af de gode følelser også. Lidt perks ved at være overtænkende og overfølsom må der altså være.
    Anaïs Nin har i øvrigt sagt engang: I despise my own hypersentiveness, which requires so much assurance. It is certainly abnormal to crave so much to be loved and understood.
    Men bare rolig Cathrine — du er sgu skøn. Også med alle følelserne, gode eller dårlige i hobetal.

  31. Efter at have læst dit indlæg har jeg sgu lyst til at give dig en stor krammer. Jeg kender dig overhovedet ikke, men nu har jeg fulgt med her på bloggen et godt stykke tid, og det her indlæg rammer virkelig bare i maven. Selvom jeg er 18 og langt fra børn og ægteskab etc., føler jeg med dig! Jeg er også selv, det der i daglig tale bliver kaldt “overfølsom”, og selvom det er pissehårdt til tider, er det jo også en eller anden form for gave. Som der bliver nævnt i en af kommentarerne, lærer vi os selv meget bedre at kende end så mange andre, fordi vi bruger meget mere tid på at spekulere over tingene og det, vi føler. Og som mange af de andre også siger, så er det virkelig sejt, at du tør dele de her tanker med os! Kh (og knus) Mathilde

  32. Det er så dejligt at du skriver om det – og med så åbenhjertelig en tilgang. Det er svært at have det sådan. At føle så meget og tænke så meget og ikke at kunne slukke for det. For nogle gange kammer det over, og man ryger i et hul. Og nogle gange er det hul for dybt til man selv kan finde ud af at kravle op derfra.
    Jeg overtænker også. Også mange gange mere end hvad der er sundt. Og det er pisse træls meget ofte – de har bragt en depression med sig for nogle år siden.
    Men det hjalp at andre holdt mig fast ved jorden. Du er heldig at du har din kæreste (og venner og familie) til at gøre de forviklede tanker helt simple igen 🙂 Det er team-arbejde! Vi skal bare rammes af virkelighedssansen lidt hårdere end andre. Men jeg tror at det så betyder at vi også at vi får flere af de gode følelser også. Lidt perks ved at være overtænkende og overfølsom må der altså være.
    Anaïs Nin har i øvrigt sagt engang: I despise my own hypersentiveness, which requires so much assurance. It is certainly abnormal to crave so much to be loved and understood.
    Men bare rolig Cathrine — du er sgu skøn. Også med alle følelserne, gode eller dårlige i hobetal.

  33. Det er så dejligt at du skriver om det – og med så åbenhjertelig en tilgang. Det er svært at have det sådan. At føle så meget og tænke så meget og ikke at kunne slukke for det. For nogle gange kammer det over, og man ryger i et hul. Og nogle gange er det hul for dybt til man selv kan finde ud af at kravle op derfra.
    Jeg overtænker også. Også mange gange mere end hvad der er sundt. Og det er pisse træls meget ofte – de har bragt en depression med sig for nogle år siden.
    Men det hjalp at andre holdt mig fast ved jorden. Du er heldig at du har din kæreste (og venner og familie) til at gøre de forviklede tanker helt simple igen 🙂 Det er team-arbejde! Vi skal bare rammes af virkelighedssansen lidt hårdere end andre. Men jeg tror at det så betyder at vi også at vi får flere af de gode følelser også. Lidt perks ved at være overtænkende og overfølsom må der altså være.
    Anaïs Nin har i øvrigt sagt engang: I despise my own hypersentiveness, which requires so much assurance. It is certainly abnormal to crave so much to be loved and understood.
    Men bare rolig Cathrine — du er sgu skøn. Også med alle følelserne, gode eller dårlige i hobetal.

  34. Hej Cathrine!
    Jeg føler med dig i dine tanker. Tak for (endnu) et fantastisk indlæg. Jeg har det meget med at få dårlig samvittighed og ‘ondt’ af andre – sådan helt ned i maven – hvis jeg nu skuffer dem. Hvis min kæreste troede, jeg var hjemme kl. 15, og jeg så først er der kl 16. Eller hvis jeg ikke besøger min mor eller far så meget, som jeg burde. Får du det også sådan? Det er den overfølsomhed, jeg kæmper mest med :-). Knus

  35. Åh Catrine 🙂 Det er loddet at være særligt sensitiv. Jeg genkender tankemylderet og gråden så godt! Jeg har også en periode her for tiden hvor jeg ville ønske, at der var en mute eller sluk knap for tankerne! Og drømmene… Puha! Det er som om at de bliver vildere jo mere man har at tænke på. Det er altså helt befriende at vågne fra de drømme… Jeg ville også ønske at der var et filter mellem mig og verdenen nogle dage, ligesom kunstneren louloui fortæller om. For et par uger siden gik kæresten og jeg tur inde i byen da der pludselig kommer en helt forfærdelig lyd. Den gjorde mig virkelig bange. Det var en brandbil der kom ræsende. Men den havde ikke den almindelige lyd(som også er skræmmende nok). Denne her havde en hujende lyd udover sirenerne! Og jeg kunne mærke vibrationerne fra lyden 🙁 Der begyndte tårerne at trille, og jeg blev virkelig bange. Og jeg var bange flere timer efter 🙁 Jeg fortalte kæresten at jeg blev bange og at jeg faktisk fældede et par tårer. Så holdte jeg om hans arm for at få noget tryghed <3 Du jonglerer ord som ingen andre, og jeg glæder mig altid til at læse dine indlæg 🙂 Det er jo ved at læse dine indlæg, sammen med Sofiesblog at jeg lærte, at jeg er særlig sensitiv. So keep up the good work <3

  36. Åh Catrine 🙂 Det er loddet at være særligt sensitiv. Jeg genkender tankemylderet og gråden så godt! Jeg har også en periode her for tiden hvor jeg ville ønske, at der var en mute eller sluk knap for tankerne! Og drømmene… Puha! Det er som om at de bliver vildere jo mere man har at tænke på. Det er altså helt befriende at vågne fra de drømme… Jeg ville også ønske at der var et filter mellem mig og verdenen nogle dage, ligesom kunstneren louloui fortæller om. For et par uger siden gik kæresten og jeg tur inde i byen da der pludselig kommer en helt forfærdelig lyd. Den gjorde mig virkelig bange. Det var en brandbil der kom ræsende. Men den havde ikke den almindelige lyd(som også er skræmmende nok). Denne her havde en hujende lyd udover sirenerne! Og jeg kunne mærke vibrationerne fra lyden 🙁 Der begyndte tårerne at trille, og jeg blev virkelig bange. Og jeg var bange flere timer efter 🙁 Jeg fortalte kæresten at jeg blev bange og at jeg faktisk fældede et par tårer. Så holdte jeg om hans arm for at få noget tryghed <3 Du jonglerer ord som ingen andre, og jeg glæder mig altid til at læse dine indlæg 🙂 Det er jo ved at læse dine indlæg, sammen med Sofiesblog at jeg lærte, at jeg er særlig sensitiv. So keep up the good work <3

  37. Det der med at være hyper opmærksom på andres velbefindende og sindsstemninger og blive mærket af dem, det oplever jeg i hvert fald. Du er i hvert fald ikke alene med dine tanker 🙂 Tak fordi du skrev her, Sofie! Kram lige tilbage

  38. Tak for svar! :-). Du virker simpelthen som sådan en rar person, tak, fordi du blogger og deler dine tanker.

  39. Super indlæg, Cathrine. Sådan har jeg det også. Men jeg græder ikke. Kun indeni. Jeg ville ønske jeg ville være bedre til at græde, især foran andre. Vær glad for du kan det 🙂 Og gør så noget, der gør dig glad. Det hjælper mig. Om det er at sige nej eller måske at sige ja.

  40. Så fint og rørende, kan genkende hvert et ord!

    Fik en klump i halsen da du skrev din kærestes reaktion, for den kender jeg fra min kærestemand og jeg bliver helt ulykkelig ved tanken om at han bliver ked af det på mine vegne.

    Men det er virkelig fantastisk at have sådan en som ham, en der er bundpælen når man selv flagrer løs og omkring.

Læg en kommentar