Aftenens detaljer

 photo detaljer_zps08a0610d.jpg

Godmorgen d’damer og d’herrer!

Den gode skrivekarma vendte tilbage i går, måske ikke 100 % power, men det gik da, og jeg har nu skrevet 8 ud af 20 sider. Det er okay med to uger til deadline. Selv om jeg nok skal skrue op for tempoet, når de kommende dage byder på lidt for mange overspringshandlinger; fødselsdag, et blogarrangement onsdag, en gårddag i ejerforeningen og en barnedåb. Men jeg skulle gerne være godt i mål come Sunday, så jeg kan få sendt litteraturliste til godkendelse tidsnok til godkendelse. Det skal nok gå, fordi det skal det! Jeg håber også, at I der meldte tilbage i går med opgavepres kan få fut under skriverierne og snart se enden på det hele. I er stærke og snart i mål!

I dag bliver det dog ikke til meget opgaveskrivning, men det er okay. Det vidste jeg. Dagen foregår i højt tempo først med arbejde på Amager, så hjem og hente tøj og pakkenelliker. Så skal jeg sidde i stolen kl. 14.30 hos Sanne og dulles. Det glæder jeg mig så meget til! Hun er så megadygtig, og vi er vist ret meget på samme spor. Klokken 17.30 starter Elle-awardshowet med rød løber. Selv om jeg mangler min krykke, Tine kan ikke få det til at hænge sammen med tiden, så glæder jeg mig. 

Kjolen blev vist til den gulvlange grå fra Conscious Exclusive – jeg opgav at tælle stemmerne, men mit umiddelbare indtryk var, at den grå vandt en my flere hjerter. Til gengæld regner jeg med, at den røde tylsag kommer på, når jeg snart holder fødselsdagsfest! Alle er pleased, for sådan et handicap har jeg, haha!

Nårh men jeg skal have den grå kjole på, det høje hår og så har jeg fundet de der Fendi-stiletter frem, som, jeg tror, bliver ret cool. Kjolen har nemlig en slids nederst bag på, så kan man lige spotte hælene. Så har jeg lånt de fineste perleøreringe og ring fra GraaeHovind, som har butik lige et stenkast fra mig. Tasken? Det er en lille 25-års-fødselsdagsgave fra mig til mig. Jeg har længe drømt om en clutch fra YSL, de er så klassiske og yndige. Jeg var egentlig gået efter en nude, men den var selvfølgelig ikke til at støve op, så det blev til en pink. Tre pink dametasker (Mulberry Alexa, Gucci Soho Disco og nu YSL)? Det er måske liiige i overkanten. Who cares! Den er så fin, og den kommer til at stråle til den neutrale lysegrå farve på kjolen.

Kryds fingre for at jeg ikke spilder på kjolen, at jeg ikke snubler i flæserne, og at jeg kommer til at blende fuldstændig ind

9 kommentarer
  1. Du kommer til at se godt ud, no worries herfra 🙂
    Glæder mig til at se billeder, for sådan nogle vil du vil helst også please os med, ikke? 😀 Og du har gjort det rigtige kjolevalg, det er jeg sikker på.
    Du må have en rigtig god aften 🙂

  2. Åhha hvor bliver jeg stresset nu. Jeg skal skrive 20 sider og aflevere d. 3 og har sådan ca. skrevet… 0. Lavet en del forarbejde – bevares, men alle ved jo det er siderne der tæller. Scheisse.

    Men hvor bliver du bare fin og hvor bliver det et kæmpe glædesmoment midt i al skrivefrustrationen .Glæder mig til at se billeder! Krydser samtlige fingre får, at du kan styre kjolen 🙂

  3. Du kommer til at overstråle alle modedamerne! Elsker den kjole så fuldstændig vildt, så glæder mig i den grad til at se billeder 🙂 God aften!

  4. Jeg glæder glæder glæder mig til at se billeder! 🙂 Tak for kæmpe inspiration – både på tøj-fronten, men også livet generelt! Held og lykke med opgaven, og nyd alle dine overspringshandlinger fuldt ud – det er dem, der gør livet sjovt en gang imellem 😉

Læg en kommentar