Dagens: Valmuerød

 photo dagens270514_4_zps94f8a127.jpg  photo dagens270514_1_zpsad645c2c.jpg  photo dagens270514_2_zpsca5b3ce2.jpg  photo dagens270514_3_zpse3e71e2e.jpg  photo dagens270514_5_zpsdd8f0346.jpg photo dagens270514_6_zps3346bfbc.jpg  photo dagens270514_7_zpsa1427283.jpg

Shoes – MiuMiu // Dress – Kokoon // Jacket – Rika // Bag – Mulberry // Earrings – Graaehovind // Heart ring – Pønt // Watch – Triwa (pretty cool too)

Vi har ikke noget dueligt internet hjemme. Det har været i udu siden i søndags og kan først fikses på fredag! Er de overhovedet klar over, hvor lang tid det er at være uden internet?? Telenor, you S.O.B’s! Jøsses. Og når jeg så er afhængig af internet for at kunne lave min programanalyse til aflevering på mandag og i øvrigt i mit blogarbejde – det er ulideligt. Som at være tilbage på Cuba bare uden de gode drinks, haha! Så i dag har jeg siddet på Meyers det meste af dagen for at forsøge at skrive lidt opgave og blogge, her er wifi. Men det er sørme dyrt, jeg kan jo ikke sidde her uden at købe et eller andet. Så det er blevet til en skidegod kaffe og en sygt lækker tartar. Den gik ikke for fire år siden; der sad jeg på læsesal med lunken leverpostej. Nu er det upscale-eksamensskriveri. Det kunne være jeg skulle finde en bibber til i morgen 🙂

Men hvis bloggingen ikke er helt stabil indtil fredag, så er det altså derfor. Og det er sgu da skideirriterende, når jeg både har en lækker konkurrence til jer, flere dagens, billeder fra vores gård, og lidt inspiration fra den fineste barnedåb vi var til i søndags. Nårh, men så kan jeg måske koncentrere mig om at nå deadline på eksamen? Det kunne være ret lækkert! Jeg krydser også fingre for jeres slutspurt, we can do it!

I var så søde at like løs på mit outfit i søndags, så jeg fik min lille mand til et tage lidt billeder af mig. Han er fanme sød. Kjolen er nemlig ret fantastisk. Den er fra Kokoon, som er et af mine danske yndlingsmærker. Det eneste ved mærket, som er lidt øv, det er prisen, haha! Men det er jo 100% silke, alt sammen og fittene er fantastiske og klassiske, så det er jo ting, der holder! Men det lille greb i lommen har fået mig til at tænke meget længe over, om jeg mon skulle købe kjolen eller lade være. Og da jeg endelig nåede et “ja sgu”, så er den nærmest udsolgt! Den er lidt stor i den. Jeg kunne godt bruge en 34, men den kan altid syes lidt ind. Hvis ellers jeg gider. Hvis jeg tager en fin simpel blonde-bh på, så kan det måske også være fint med kig til den?

Anyhoodles, jeg smutter! For jeg har én time tilbage i Meyers vindue med computeren, før jeg må smutte! Min niece har fødselsdag, tre år, stor pige! Og turen går derfor mod Hørsholm kl 16-ish 🙂 Måske vi ses i morgen?

4 kommentarer
  1. Ih, jeg kan simpelthen blive så irriteret over manglende internet. Det er utrolig så afhængig man (jeg) er blevet. Det med at være online konstant er alligevel noget andet end de 10 minutter jeg fik på modemmet da jeg var barn 😉 Kan i øvrigt anbefale BIBLIOTEKET på Rentemestervej, hvis du mangler billige internetsteder, haha. KUA kan altså også lidt nu hvor de har fået lavet fine KUA2 🙂

  2. Nøøøj, en fin kjole! Og du har da helt ret – prisen er godt nok høj, til trods for at kjolen er SÅ smuk! Jeg ville egentligt bare fortælle dig, at jeg nyder at høre P3 når du er på. Normalt er jeg ikke en særlig stor P3-fan, og er bestemt ikke gået i spåner over, at Monte Carlo stopper. De har aldrig rigtig været “mig” – men derimod når DU er på! Det er det eneste tidspunkt jeg gider at høre P3 på 🙂 Så tak! (og også for bloggen, naturligvis. Den nyder jeg lige så meget, hvis ikke mere)

  3. Hvor er den bare fin 🙂 Jeg ender også tit i udsolgts situationer når det er et større greb i lommen, hvor er det bare typisk!

Læg en kommentar