Home: Kunst

 photo plak_col2_zpse3c78867.jpg  photo plak_3_zpsdf7309c0.jpg  photo plak_col1_zps832c6af7.jpg

Jeg har lyst til at skrive godmorgen, men lige pludselig nåede jeg ikke at skrive indlægget færdigt i morges men måtte styrte ud af døren til massage på arbejde. Kim har stadig magiske hænder og mit hold i nakken kommer og går. Rimelig luksusagtigt. Så et par timers arbejde, og nu er jeg hjemme og sidder i gårdhaven med computer og eksamensopgave. 

Så i stedet ; GOD DAVS! Får I nydt lidt af solen? Hold nu ferie, det er varmt. Jeg havde helt glemt om kedeligheder som sveddrivende barm og snegl på overlæben. Oh well, det er prisen for at sidde og stege i 30 grader. Med faktor 50 på, det er klart! En pris jeg glædelig betaler, så længe ingen kommer for tæt på, de kan jo nærmest spejle sig i mit overskæg pt.

Vi er så småt ved at være dér, hvor vi (eller jeg) tænker på, hvordan væggene skal pyntes her i jordhulen. Det er en smule angstprovokerende at lave huller i fuldstændig jomfrueligt nymalet væg, men det er jo vejen frem. Og derfor kigger jeg også meget efter pynt.

Jeg er sådan én, der søger det personlige og lidt unikke. Og det er jo fantastisk, hvis man har 100.000 at købe kunst for – det er sgu unika. Men min pengepung holder mest af alt til masseproduceret kunst aka. plakater, dog noget mere smagfulde end dem der hang på mit bøgeskab i 90’erne.

Det er super svært at finde det unikke, for plakater bliver hypede og hurtigt udbredt, når de er fine. Så i virkeligheden er det i stedet vigtigt for mig at finde nogen, der betyder noget. Nogen der er personlige, for mig, for os! Jeg har to plakater fra Kortkartellet, en med Frederiksberg og en med KBH’s bydele. Så har jeg en Ehrenstråle-plakat med New Yorks monumenter, som minder mig om den bedste ferie, jeg nogensinde har været på, i New York med min kæreste for et par år siden. Så har jeg en fin én med Audrey Hepburn med et touch af min yndlingsfarve – hun har alle dage inspireret mig tøjmæssigt. Så skal vi jo have lavet vores plantegning, som jeg også tror, bliver vildt fin. Og så er det dét lige nu. Min kæreste har vildt svært ved at beslutte sig og se billeder for sig på væggene, så han er lidt indifferent.

Gode steder at lede er uden tvivl Etsy (hvor jeg har fundet denne fine, jeg overvejer), Just Spotted som Emilie lige har åbnet, Kortkartellet er også en klassiker. Og så er der alle vintagebutikkerne til landkort, gamle biologiplancher osv. fx Frou-Frou.

Hav en delig eftermiddag!

25
11 kommentarer
  1. Altsååååå.. Mange gallerier har jo også noget grafik liggende der er rimelig limited edition og ikke altid koster vildt meget. Men som netop ikke ses vildt mange steder. Her i Kbh ligger Galleri Edition herude på Chr.Havn og laver nogle rigtig fede ting.
    Bare sådan et lille tip. Det ligger som regel lidt over priserne på de sager du nævner, men altså…

    Kh

  2. Cathrine! UH! Der er sådan et skønt lille sted her på Amager. Det hedder Smukt Brugt og ligger på Amagerbrogade 201. Der er gamle kort, fine, smukke plakater og en hel masse andet man nemt kunne komme til at forelske sig i. Det er ikke en skrammelbutik, og alt er så lækkert udvalgt. Jeg tænker at noget af det faktisk kunne være lige dig.
    … Jeg har så selvfølgelig allerede presset hvad jeg kan få på mine (nye) vægge, til maks. Så jeg må ikke købe nyt kunst. Uden at skulle have noget andet ned. Misunder dig lidt din situation. Åh der findes så meget fint!!

  3. Min mand er illustrator, og laver både ting på bestilling og sælger ud af eksisterende, hvis man kan lide stilen. Hans speciale er karikaturer, og han er også pissegod til at lave personlige og lidt skæve tegninger af huse (urban sketching): tomasbjornsson.dk

  4. Du bliver nødt til at tjekke butik CMYK kld ud som ligger på jægersborggade på Nørrebro. Samtlige værker derinde er håndtegnet af mindre kendte og ukende illustratorer og grafiske designere, og derfor føles de ret unikke, og der er noget for enhver smag 🙂

    Hjemmesiden er ikke noget at råbe hurra for, men den lille butik er virkelig hyggeligt og finurlig, en oplevelse i sig selv! 🙂 Og så kan mange af værkerne købes for en slik og bliver printet på stedet. De har samtidig ofte galleriudstillinger, med lidt dyrere værker, og de holder jævnligt intimkoncerter og andre fede små late night events, sammen med flere andre butikker og caféer på jægersborggade.

  5. Min lillebrors kone, Amalie (amaliemuff.dk) laver nogle rigtig fine plakater, og costumizer dem efter en by/havn der betyder noget særligt for dig. Man vælger også selv farver, så man kan ende med at få noget ingen andre har. Hun er smadder dygtig og hendes ting er populære uden at være overeksponerede.

  6. Der er så mange fine plakater 🙂

    Jeg har også et tip til dig. Hjemmesiden hedder flatonwall.dk, hvor de selvfølgelig har nogle fine færdiglavede plakater.
    Det ekstra er, at de har en “unik” sektion, hvor du kan designe din egen plakat dog kun med tekst og tegn. Min søster har fået lavet nogle super fede hos dem.

  7. Prøv at google Last Touch! Her kan man leje billeder, vi betaler 75 kr om måneden for vores, og det er 2,5 x 2,5 meter. De ligger godt nok i Jylland, men leverer lige til døren

  8. Prøv at tjekke @vannorde s shop @klipklip på IG – hun laver de FEDESTE papirklip med citater! Kh Rikke

Læg en kommentar