Kødædere og for mange heste

Jeg er ved at drukne i en virkelig irriterende eksamensopgave, som skal afleveres den 2. juni. Jeg forestiller mig også, at I er et par stykker der er ved at kløjs i det? Det er selvfølgelig en begrænset periode, og om to ugers tid er det hele overstået, og på magisk vis når man jo alligevel at aflevere et eller andet. Kvaliteten kan måske i mit tilfælde diskuteres. Men jeg kan ikke koncentrere mig, og så længe jeg når at aflevere! Der er så meget her i huset, som tager min opmærksomhed; rod, rengøring, indretning, håndværkere. Jeg har i øvrigt måtte genoverveje min beslutning om at tage pause fra studiet fra juni. Jeg kommer nemlig nok til at skulle ansøge studienævnet om en eller to måneders længere studietid – man må jo max være 5 år om sit bachelor. Det har jeg været til oktober/november. Så det er måske meget smart bare at køre på for at vise sin velvillighed? Det ville sgu være dumt at have spildt over 2,5 års bachelorstudie ved at komme til kort til det allersidste og ikke få lov at færdiggøre.

Dét der stadig kan få mig til at springe fra studiet eller bare tage den pause, jeg har ævlet om, det er arbejdet. Jeg kan virkelig mærke, at min tilstedeværelse på arbejdet er mærket af mit manglende fokus. Jeg har simpelthen stadig for meget om ørerne med studie og blog, til at jeg rigtig kan få søsat karrieren. Altså få ændret mit visitkort fra vikar til fast vært. Jeg byder ikke ind med idéer. Jeg præsterer faktisk kun helst lige nøjagtig dét, jeg bliver bedt om. Jeg har tager alle de vagter, jeg får. Men det er også det. Og det er sgu ikke sådan, man kickstarter den helt store karriere. Ved at være Goodie two shoes, der aldrig melder fra på en vagt, hun får udstukket. Næ! Men skal sgu kræve mere! Og selv indtage og kræve land! På mange måde er underholdningsbranchen virkelig kødædende. Hvis ikke du konstant flytter dig, så bliver du opslugt af nogen andre. Du skal holde dig attraktiv, byde ind, skubbe andre til siden og vise, at du er bedre end dem. Fyre idéer af. Være på. I virkeligheden slet ikke mig. Jeg bryder mig ikke om rundsave på albuerne, og jeg har ikke overskud til at byde ind med tusinde idéer i øjeblikket. Min hjerne er fuldstændig optaget og fyldt ud, helt ud til kanten. Jeg kan ikke byde ind, jeg kan ikke skubbe på, jeg har ikke overskudet. Og tænk også hvis jeg gjorde det, kom med en hammer god idé, og de sagde “FEDT, Cathrine, dét gør vi, skide god idé!”, så forpligter det jo også! Så skal jeg jo have plads og tid og droppe studiet, hvis jeg landede en mega fin idé. Selv om jeg har nået meget i en alder af 24 år, så er det ikke nok, og det kan jo ikke holde mig flydende for evigt i den branche, jeg skal vise, at jeg er bedre i dag end i går.

Æij hvor jeg bare til tider hader mig selv for ikke at knokle på med studiet, medens jeg var på Talentholdet. Der var tiden, set i bakspejlet, bedre. Men det anede jeg ikke, jeg ville jo bare være tilgængelig. Det kunne jo være, at den store chance lå liiiige om hjørnet, og så skulle man jo være på pletten. Jeg hader, at jeg satser på så mange heste – ikke af lyst men af tvang. Jeg føler, jeg står stille på arbejde og ikke rigtig rykker op i hierarkiet. Jeg føler, jeg står stille på studiet, og bliver ved og ved og ved med at læse. Og i torsdags skulle alle os P3-piger samles til god mad, men pga. sygdom og manglende overskud måtte jeg melde fra. Selv om jeg ved, at den del dér, minglingen, er SÅ vigtig i denne branche. Jeg har gang på gang på gang set, at det hele handler om forbindelser. Men jeg havde ikke overskud til andet end ro og hygge hjemme. Så jeg havde bare mega dårlig samvittighed, og den der irriterende følelse af at gå glip af noget i maven, som jeg ellers ikke har mærket siden jeg i 3. g ikke var inviteret med til klasse-kom-sammen. Jeg ser sgu lidt sort på det hele pt. men jeg har heller ikke rigtig kræfter til at gøre noget ved det. Ikke som tingene er nu. Jeg må bare aflevere opgave. Skrive BA i juli/august/september og så tage et fag til i efteråret – så er den skid forhåbentligt ude…

Faktisk er noget af det eneste, der stadig fungerer, og som jeg føler, jeg har nogenlunde kontrol over – det er bloggen. Jeg har godt nok ikke meget overskud til mailbakken, selve stylista-flytningen gik sgu heller ikke optimalt – der har været sindssygt meget bøvl også for jer. Men dén del bliver i disse dage fikset og gjort ved, der er nemlig en stor teknisk forbedring undervejs. Så vender jeg tilbage til kommentarfeltet igen, og I får alle de mangler opfyldt, som I har bedt om: søgefelt, mulighed for at lægge sin URL osv. Dét er der styr på, bloggen. Og den giver mig en uendelig glæde, en følelse af at have styr på bare en lille del af mit liv. Et sted jeg er chef, og jeg har kontrollen. Hvad skulle jeg gøre uden dén? Og jer?

Jeg har i øvrigt i sidste uge fået tage nye værtsbilleder, så jeg i det mindste har noget ordentligt materiale at sælge mig selv på. De gamle værtsbilleder er flere år gamle og fra min tid på DR MAMA, de var liiiige skøre nok med hop og hestehale. De her passer bedre til mig. Cathrine, 25 år liiige om lidt. Forsøger ihærdigt at passe alle sine heste. 

 

Foto: DR Presse, fotograf: Agnete Schlichtkrull

 photo p3_1_zps5ff3fc7f.jpg  photo p3_3_zps5c447e90.jpg  photo p3_5_zpsd12fb80b.jpg  photo p3_4_zpsd5bb9a18.jpg  photo p3_2_zps503c28d6.jpg  photo p3_vaeligrt6_zps2e0079fc.jpg

31 kommentarer
  1. Jeg synes, du er fucking nice, Cathrine. Så’ det sagt. Yndlingsbloggen over dem alle.

    Nå! Ikke mere tid! Jeg må tilbage til eksamensopgaven, der er due tomorrow!

    Kh Maria

  2. Hej C.
    Jeg forstår helt sikkert alle dine tanker!! Men hang in there!! Selvom det er så rocker-hårdt!! Du gør det bare så godt det hele!!
    Tanker fra Ditte Marie, som selv sejler rundt!

  3. Jeg vil bare lige stikke hovedet ind og sige: Pas nu på dig selv! Tag nogle dybe indåndinger og husk på, at alting nok skal gå – det gør de som regel altid 🙂 God vind med den der opgave, jeg skal selv aflevere om en uge og det kan ikke gå hurtigt nok!

  4. Sikke da en suppedas. Jeg forstår ikke, at din tid på Talentholdet ikke har “nogen vægt” i forhold til den bachelor. Jeg læser på Aarhus Uni, og her kan ens tilvalg erstattes af relevant anden uddannelse eller erhvervserfaring. Det havde været en mulighed, men så var du jo gået glip af Retorik-delen, hvilket jo (antager jeg) ikke er dit ønske.

    Men som du selv siger, så få gjort den bachelor færdig, og SÅ kan du give den gas på P3. Det er jo kun 6 måneder, og hvad betyder det, når det er hele livet det gælder..

  5. Kære Cathrine, jeg forstår virkelig godt din situation! Dét der med at skulle igennem en periode, hvor man bare ikke har noget som helst overskud, fortryder tidligere valg og hvor man faktisk gerne ville have været et andet sted i sit liv. I vinteres blev jeg færdig med min kandidat efter 7,5 års studie, det egentlig kun skulle have taget 5-5,5 år. Der har været så mange nederlag i løbet af studiet at jeg nogen gange har overvejet, at jeg aldrig skulle være begyndt eller om jeg skulle droppe ud og begynde på noget helt andet. Det er ikke til at sige, hvad der er rigtigt og forkert – om man skal fortsætte eller droppe ud. Det eneste jeg kan sige er, at alting nok skal gå ligemeget hvad! Jeg gav den gas, sparkede røv og kom stortudende gennem mit speciale, der endte med et 12-tal. Og fik job umiddelbart efter. Hold kæft hvor har det været hårdt – ville ønske jeg kunne have vist tidligere, at alting nok skulle gå, for det gør det! Hepper så meget på dig!! Alle gode tanker herfra 🙂

  6. Mange bolde i luften på en tid og i lang tid kan være hårdt.. We all know it. Pyh – det kan tage pippet fra én. Man vil være alle steder 100 procent, og ender med ikke at yde det maksimale nogle steder overhovedet.
    Jeg tror, at det vil være mest rart at færdiggøre uni, din bachelor – muligvis bliver det ekstra hårdt for en tid, men så får du en bold mindre at jonglere med, og kan dermed fokusere mere og bedre på de ting, du aller helst vil! Håber, det hele kommer til at gå op i en højere enhed!

  7. Du skriver ofte at du har travlt og at der er så mange ting at se til med studie, radio, blog, hus mm.
    Alle de ting du skal nå, kan somme tider give mig helt sved på panden -bare at læse om. Det er så sejt at du når alt det du når! Dine blogindlæg og kvaliteten af disse giver dog aldrig nogensinde anledning til at tro at det er gået hurtigt.. Dine indlæg er altid MEGET gennemarbejdede, flotte og velskrevne. DU er så sej!
    Jeg hepper på BA overstået og radio. så kan du evt. skære lidt ned på bloggen, dine læsere forsvinder ikke, heller ikke selvom du kun har et indlægt fx hver anden dag 🙂

  8. Det er netop, de her ‘Tanketorsk’-indlæg, der gør din blog til verdens bedste. Din ærlighed og menneskelighed. Du er ligesom os andre, og du viser os det! Tak for en underholdende og ærlig blog. Du er sej! 😉

  9. Måske du skulle bruge lidt ekstratid på studiehesten den kommende tid, så du kan få sat den på fold 🙂 der er jo ingen der ved om du faktisk har endnu mere travlt om et års tid..
    Pas på dig selv!

  10. Forstår virkelig godt, at det er hårdt! Men få nu den bachelor lavet færdig, den skal jo bare bestås. Du vil være så stolt bagefter!

  11. Eeeej hvor ser du bare sød og fin ud – især på de første to billeder.
    Det er nok meget normalt, som ung kvinde, at have det som du beskriver. Jeg har godt nok ikke universitetsopgaver at slås med, men så har jeg en masse andet.

  12. Sikke noget med møg, Cathrine med det hele men hæng i, hæng i! Og lad være med at punke dig selv for manglende overskud. Jeg ved ikke om det er en trøst, men jeg mærker intet til den – jeg mærker kun en skøn, positiv pige der skriver spændende og medrivende og jeg elsker og glæder mig til hvert eneste indlæg – det føles som et kram og gir smil på læben – det skal du vide 🙂

  13. Det er sgu ikke nemt, når man samtidig med at man har pisse travlt, også har en masse forventninger til det niveau man skal levere ting på. Man KAN simpelthen ikke levere 100% på alt – og da slet ikke hvis man også skal gøre det efter de standarter man har til sig selv (og de er – tror jeg – høje ved dig).
    Men det sidste du skal gøre er, at give dig selv ekstra dårlig samvittighed. Det øger presset og kan ende med en masse stress. Personligt “savner” jeg dig ikke i kommentarfeltet. Det er hyggeligt når du svarer tilbage – jojo – men jeg ved jo at du læser, og finder styrke og smil, i hvad vi skriver til dig. Det er vigtigst for mig som læser, at du ved at vi læsere også er her når du har 300.000 ting der skal nås og gøres. Du KAN ikke være alle steder på een gang. Så ro på, kære Cathrine. Også med alle de “jamen” og “men” indvendinger der måtte komme. Det bliver et hårdt forløb med den bachelor, samtidig med arbejde og bolig og håndværkere osv., men vi er mange der hepper! Og sender knus. I overflod!
    (Pisse lækre billeder, i øvrigt!)

  14. har fundet ud af at ben og jerry is med penutbutter styrker koncentrationsevnen i eksamens perioder. Jeg har indtil videre fået et 10 tal og 12’er på den front. såååå. syns bare jeg ville give tippet om det koncentrationsfremmene middel ben og jerry is videre

  15. Har en opgave på 20-25 sider, der skal afleveres om en uge. Jeg er gået i gang, men intet går min vej, og på trods af at skrivningen skulle være gået i gang, så er jeg ikke engang færdig med læsningen endnu. For et kvarter siden satte jeg mig reelt ned og begyndte at tude, fordi min karma har været helt fucked de sidste par dage, og jeg stresset og intet kan. Så jeg synes, det er ret sejt, at du kan jonglere med 30 bolde – også selvom der ryger én på gulvet engang imellem…

  16. Er sikkert på det hele nok skal løse sig. Du gør i hvertfald et rigtig godt stykke arbejde med bloggen – den eneste jeg gider læse hvert eneste indlæg 🙂 Keep up the good work, girl 😉

  17. Hej Cathrine, Jeg er selv særligt sensitiv og præcis som du, også en del af generation Y.

    Derfor håber jeg, at du vil læse denne artikel og se det som en forklaring og ikke en form for angreb mod dig som person: http://www.huffingtonpost.com/wait-but-why/generation-y-unhappy_b_3930620.html

    Det hjalp mig at læse lidt om, hvordan vi som generation har høje forventninger til alt her i livet. Vi er ikke nået særligt langt i livet (jeg er 26) og det hele skal nok gå. Hvorfor har vi så travlt med at nå alt på én gang?!

    Pyt om du bliver ved med at flytte dig på dit arbejde – så længe du kan li at møde op og får noget ud af det 🙂 Husk på, hvem du arbejder for! Forhåbentlig er svaret dig selv 🙂

    Jeg kender også de dage/uger/perioder, hvor alting bare er lidt for meget af det gode. Husk at det som regel er vores egne forventninger, der får os ned med nakken!

    God søndag 🙂

  18. Hej seje Cathrine. Tak for en dejlig blog. Du virker som sådan et rart menneske med masser af gang i – og du tør dele ud af dig selv! Så nu deler jeg nogle tanker med dig. “Jeg hader, at jeg satser på så mange heste – ikke af lyst, men af tvang” skriver du, og jeg tænker straks: Hvem er det dog, der tvinger dig? Det er vel dig selv og dine egne ambitioner (som jo også er gode at ha) Men! Man skal også give sig tid til livet – det spontane og dét der foregår mellem arbejde og mere eller mindre vigtige aftaler.

    Jeg forstår faktisk slet ikke, hvordan du kan have så mange bolde i luften hele tiden – det er SÅ utroligt sejt; men men – måske er det også lidt for sejt eller lige til at blive forpustet af i længden? Jeg bider mærke i, at du mener, du skulle have slidt mere med studiet MENS du var på talentholdet – men helt ærligt, hvorfor ikke bare give dig selv lov til én ting ad gangen – plus blog – den må du jo helst ikke droppe 🙂 Det jeg prøver at sige er: Ro på. Du skal nok nå det hele og det dér med at arbejde, blogge og studere på én gang er måske for stor en mundfuld i længden? Som i: Kan man virkelig klare det flere år i træk? Jo flere ting man skal nå på én gang desto mere halvt må man gøre den alle. Det er næsten lidt overmenneskeligt at skulle overskue så meget!

    Du er kun 24, har gang i så meget spændende – er i et langt og trygt forhold og bor i eget hus. Der er med andre ord totalt meget fut i dig, og du skal nok føre det til noget (mere) altsammen – også hvis du blir nødt til at geare lidt ned. Selv er jeg 27 og har lige fået fast job efter uni. Jeg bor stadig til leje i en bette lejlighed med min kæreste, har ingen børn og er ikke gift. Og jeg stresser ikke over det – for bare rolig: Dét skal andre nok gøre for én 😉 Så lyt til dig selv – og giv dig selv plads til også bare at være – livet er for kort til altid at være på vej og i hvert fald for kort til stress og jag!

  19. Din blog er min yndlingsblog over dem alle! Det er så fedt at du noget på hjerte og du er så utrolig god til at skrive! 🙂 Det er også virkelig rart, at du fortæller om alt det, der ikke er så godt og bare skal overstås. Den slags har vi jo allesammen, men det er alligevel rart at vide man ikke er den eneste <3

  20. Fuck it — jeg sender sgu også dig en krammer. Åh får knuder i maven af at læse din kommentar. Jeg har haft det ligesom dig flere gange under studiet. Hvordan man kommer forbi det? Jeg begyndte bare at skrive. Jeg sænkede mine forventninger til mig selv og produktet helt, og skrev. Det var faktisk dér – når al overtænkningen blev slået fra – at jeg kom igennem det. You can do it! Jeg er sikker på det! Hephep!

  21. Du er så sej, at du har så mange bolde i luften på een gang. Jeg kan sgu godt forstå du synes det er svært! Jeg håber du får overstået din bachelor, så du ikke skal bruge tid og overskud til at bøvle med studienævn – især ikke de de her fremdriftstider 😉 I øvrigt nogle helt fantastiske billeder af dig <3

  22. Ig jeg havde lige skrevet en kommentar, som forsvandt. Men jeg vil bare sige, at jeg synes du er SÅ sej! Du har virkelig gang i mange ting, og jeg kan godt forstå det er hårdt! Kæmpe kram til dig, og jeg håber du klarer dig igennem, så du ikke skal til at bøvle med studienævnet i disse fremdriftstider <3 Fantastiske billeder af dig i øvrigt 🙂 Nu vil jeg også videre med mine eksamensopgaver, jeg har vist allerede brugt ALT for meget tid på at læse blogs i aften.

  23. Efter mange års studier og fem års “klat-arbejde” (vikariater) er jeg også ved at være ret træt af det hele. Vores generation ligger så kæmpestort pres på sig selv, og hvad vi skal opnå, og helst altsammen inden 30 års alderen. Jeg er selv 33 år, gift, har en god uddannelse og 5 års arbejdserfaring. Men det er bare som om jeg aldrig bliver helt tilfreds? Det kan altid blive bedre, og når det bliver det- så er der bare noget andet der er galt. Men vi er desværre født i en tid, hvor jobbene ikke bare lige ligger og venter på os. Mine forældres generation blev tidligt gift, fik børn, har aldrig været uden arbejde, og bliver nu betalt for at blive på arbejdsmarkedet. Forstå mig ret, det er dejligt for dem. Jeg føler bare ofte, at jeg står og speeder op ved startlinjen, men jeg får ikke lov at spæne af sted. Jeg har altid troet, at når jeg blev “voksen” havde jeg fast arbejde og børn på dette tidspunkt. Men lige nu er jeg fastlåst i en situation – og det er mig selv der fastlåser mig(!) – hvor jeg ikke helt tør at satse på familielivet og blive gravid, for hvad nu hvis det faste, forjættede, arbejde venter lige om det næste hjørne? Hvad nu hvis jeg gik glip af det? Kunne jeg magte det? Jeg er kommet frem til, at jeg er i fare for at kegle rundt de næste mange år, og til sidst stå og ikke have noget “to show for it”. I stedet for at slappe af, og lade livet ske, så vil jeg have kontrol, jeg vil vide alt, jeg vil planlægge og jeg vil have alt på en gang. Min største frygt er at mens jeg jagter en eller anden karrieremæssig drøm, så får jeg ikke satset på mit private liv. Så står jeg måske om 10-15 år uden hverken børn eller job!! Jeg tror, at jeg er kommet frem til, at det er det nære liv jeg skal satse på nu. Jeg har forhåbentlig min mand og evt børn for livet – jobs kommer og går. Men puha, jeg er ikke meget for at give slip… Derfor samler jeg enormt meget på ordsprog for tiden, som skal få mig til at “fokusere på det jeg gerne vil fokusere på”. Du må gerne få et par af dem:

    Please all, and you will please none.

    Everything is gong to be okay in the end. If it is not okay, it’s not the end.

    Hvis man virkelig vil noget, så skal man lade være med at klynge sig så hysterisk meget til det. Lad det gå, og så kommer det helt af sig selv (dette har jeg selv opfundet, formuleringen i hvert fald) 😉

    Gav noget af det her mon mening? Det var mest af alt bare mig, som kastede frustrationer over eget lille liv ud over din blog, Cathrine!
    Håber du, eller andre kan bruge det til noget.

    Vh hende der vil ALT på ÉN gang:-)

  24. Jeg kender det simpelthen så godt, følelsen af ikke at slå til, eller af, at man ikke kan overskue tingene. Har på det sidste kæmpet utroligt meget med netop den følelse – jeg læser også på universitetet og det her semester har været én lang kamp med at finde ud af, hvad jeg skulle skrive i min BA næste semester, hvad jeg skal læse på tilvalg og hvilken kandidat ud fra det tilvalg, jeg vælger, en masse opgaver, som hverken underviserne, administrationen eller vi vidste hvordan skulle se ud, en del fag, som enten er svære eller bare komplet meningsløse, en kæreste-type, der var svær at regne ud og et job, hvor jeg følte, at jeg kørte i tomgang.

    Nu har jeg fået styr på de fleste af de faglige ting, nåede alt til deadline, er kommet ud af forholdet og har fået nyt job – altsammen på ca. en måned.

    Det lyder som om jeg bare plaprer – men dét, jeg prøver at sige, er: nogle gange kolliderer det hele, og man føler ikke, at man kan følge med. Men gør dit bedste, vær realistisk omkring hvad du reelt kan nå, find ud af, hvad der er vigtigst for dig – og så gør det. Dét, og ikke 1000 andre ting, som du føler, at du BØR gøre.
    Jeg anede ikke hvad jeg skulle skrive min BA om – indtil jeg snakkede med en veninde, der sagde, at jeg da sagtens kunne skrive om noget, jeg havde skrevet om før, bare det interesserede mig, hvor jeg ellers brød mit hoved med at finde på en ny dyb tallerken. Jeg holdt op med at kræve for meget af mig selv, og det er så meget bedre på den anden side. Langt færre heste.

    Og som et lille PS. – Du er gudesmuk på de billeder 🙂 De er endda bedre end dem med Oriflame. De er mere dig.

  25. Det er med at holde tungen lige i munden!! Du jonglerer med SÅ mange bolde.. Mange havde tabt dem for længst. Men heldigvis formår du at holde spotlightet og boldene i luften. Jeg håber du kan få dig bare en lille udsættelse måske? Men ja, det handler i bund og grund nok om at få den BA ud af verden hurtigst muligt, så du kan få rundsaven spændt på albuerne og pudset pæren (hjernen) så den kan lyse med idéer..

    Så lige en lille side bemærkning: Smukke, smukke, SMUKKE pige!!! Hun har haft et taknemmeligt job hende fotografen 😉

  26. Meget spændende læsning! Jeg er selv for gammel til at være GYPSY, men jeg kan genkende en del, både fra bekendte og blogland! Især det der med “You are not special” og forventningen om at alle andre har et meget federe liv, synes jeg er interessant. Og så er det sjovt at se, hvordan de sociale medier er med til at forstærke dette. Cathrine, det må du skrive et indlæg om!!!!

Læg en kommentar