Selv dronningen går på lokum

Den selvtillid. 

Sådan et indlæg sætter sindssygt mange tanker igang hos mig, hos jer – jeg kan blive helt benovet over, hvor meget mine ord kan medføre af tankestrøm fra jer. Det er vildt stort for mig, mit hoved og mine små fingre. Jeg bliver sørme så klog, og I giver så meget indsigt. Så først bare TAK!

Vi lever altså i en verden, hvor det kræver en ualmindelig god GPS for at kunne navigere i det mediehav, vi alle svømmer i. Vi bliver bombarderet med indtryk; filtre, vinkler, poses, beskæringer, photoshop. Det er virkelig nemt, synes jeg, at lade sig rive med og tage alt for gode varer. Det unornmale bliver normalen, hvis blot det deles nok. Kildekritik og realitetssans er to VIGTIGE kundskaber og karaktertræk at have i dag. At sammenligne sig med modeller, som tjener penge på at have lært at svinge måsen bagud og tvinge det famøse thigh gap frem (seriøst, hvem har fundet på et begreb for lårluft??). At sammenligne sin bolig med boligstylisters glimtende boliger i bladene – jeg har erfaret, at der er lånt rigtig mange møbler til almindelige shoots hos almindelige mennesker – det vi ser i bladene er altså delvist skabt, selv om det virker ægte. Hey – der er en god grund til I kun har set mit badeværelse, for resten ligner stadig Jerusalems ødelæggelser. At sammenligne sig med bloggere der har lært deres vinkler at kende godt og grundigt og som i øvrigt vælger ca. 90-100 billeder FRA til hvert outfitpost. Det er alt sammen en garanteret rute mod ulykkelighed. Og som jeg også skriver; jeg er helt klart en del af det glimtende hav, og jeg smider også billeder af sted med en perfekt skummet latte og masser af balloner. Jeg prøver dog at være mere end endimensionel, for balloner hører trods alt til sjældenhederne. Men det er klart, at når vi inviterer verden ind i fx vores hjem, så gør vi det først, når det stråler – ligesom jeg også gør hovedrent og rydder op, hvis vi får middagsgæster. Vi har jo ikke lyst til at vise sure underbukser og nullermænd.

Det mest fjollede er, at den der konkurrence eller hvad man kan kalde den; den foregår i vores hoveder. Der er jo ingen der siger til os; “SHIT HVOR ER DER BARE LIDT LUFT MELLEM DINE LÅR!” eller “WHAT?! SPISER DU PÅLÆGSCHOKOLADE TIL MORGENMAD?!”. Det dér pres kommer fra os selv. Vi sammenligner os med det utopiske, i stedet for blot at lade sig inspirere. Jeg kan være noget så slem til at sammenligne. Så kan jeg lige været nået til et sted i min karriere, hvor jeg tænker “FEDT!”, og så kigger jeg på min sidemand og ser, at han/hun allerede er et skridt længere fremme, og så mister mit eget store skridt værdi. Ej det er da for dumt! Kristine B skrev: Jeg ville ønske, vi kunne tænke lidt mere som mænd, de går ikke op i deres udseende i samme petitesser som os. Det, tror jeg, er så rigtigt. De fleste mænd, jeg kender, de klapper sig selv på skulderen, når succesen indtræffer. Og når den så ikke lige er der, så piller de ikke sig selv fra hinanden, som nogen af os kvinder er så dygtige til. 

Vi skulle tage at være bedre til at dele ud af vores usikkerheder, så de kan blive bidt over af vores nærmeste. Louise skriver: Måske nogle af os bare vender det indad og bebrejder os selv i stedet for at vende det udad, og sige fuck verden (ikke på den selvfede måde, men på en det-kan-ikke-være-mig-den-er-helt-gal-med-måde). Vi skulle tage at vende det udad. Vi skulle tage at fortælle hende foran os i køen i Netto, at hendes sko er alt for fede. Og så skulle vi alle sammen tage og dyrke noget mere Ninjamotion, haha! Jettes mor har opfundet et begreb for den slags motion, der dyrkes uden at blive delt med andre end de andre i fitnesscentret!

Jeg tror ikke, der bliver mindre fokus på sundhed, og på at vise vores stilling til den slags. Jeg er ikke på en for-imod-vogn, “vi – de slappe” og “dem – de fitnessfreakede”. Jeg skal da igang igen på et tidspunkt, og indtil det øjeblik kommer, hvor jeg har lyst og tid for min egen skyld, så navigerer jeg uden om dårlig samvittighed og fitness-poses og proteinopskrifter. Jeg tror at være bevidst om, at jeg stresser mig selv ved at se, hvad andre formår, det er et langt stykke af vejen. Jeg er sgu da også lidt misundelig på dem, der formår at få job OG træning OG livet til at hænge sammen! Men det kan jeg jo ikke bruge til en døjt. Min bedste veninde er marathonløber og træner temmelig meget, men hun har da også sine sideeffekter ved træningen. Vi jager alt det vi ikke har, og det er ødelæggende i stedet for at stoppe op og nyde. Hvis vi har købt et stykke kage, så er det da at nyde det. Hvis vi går i fitnesscentret, så er det da at nyde at være der. Ikke for noget, ikke for nogen. Lad os være kritiske, lad os være realistiske. Jeg har altid haft sådan en sætning, som jeg har gentaget for mig selv; “Dronningen går jo også på lokum”. Virkelig åndssvagt, I know. Men det er et realitetstjek. Vi kommer alle af det samme men har altså bare hver vores vej og valg. Vi har alle ejet et knust hjerte, fået tyndskid, og snublet på gaden. Nobody’s perfect, selv om “somebody’s” prøver ihærdigt på at overbevise os andre om det modsatte.

Maria L skrev: Det er i mine øjne en lidt syg kultur, at vi går så meget op i at være perfekte, at SE perfekte ud og fortælle og dokumentere for omverdenen, hvor sunde og lækre vi er, mens folk går ned med stress og ikke føler, der er plads til at være anderledes eller bare ked af det. I forhold til dit seneste indlæg om at være ved at være klar til at få børn stritter dette nærmest stik i den modsatte retning – her møder vi en mere selvoptaget og ung udgave af dig. Sådan som vi alle er fra tid til anden. Også mødre. Men når man får børn blir man nok nødt til at glemme sig selv lidt mere; mine veninder med små børn har dælme ikke tid til at lakere negle eller kigge sig længe i spejlet og ærgre sig alt for længe over det strækmærke på låret. Og de bruger mere tid på at kigge på deres børn, være i nuet i stedet for at lægge billeder af børnene eller dem selv ud på insta i fint tøj på en baggrund af pæne tæpper. Det er et valg. Et valg om at koble lidt ud af ræset om at blive den mest perfekte kvinde; et valg om at man ikke nødvendigvis behøver at høste anerkendelse fra andre end de allernærmeste, dem der virkelig betyder noget, et valg, som man jo også kan ta før man blir mor.

Tak Maria, og tak alle sammen. Jeg har læst hvert et ord mindst et par gange. Tak for en god debat og tak fordi I også tager stilling til hinandens ord og tanker!

 

12 kommentarer
  1. Det er faktisk rigtig rart med et realitetstjek engang imellem – det får mig lige til at tænke lidt… Jeg tænker da også tit på, at mine madbilleder på Instagram aldrig er ligeså fine som de andres, at jeg aldrig har lige så pænt hår som Emily Salomon, og at min indretning aldrig bliver minimalistisk nok til Blogland. Men jeg kan faktisk godt lide det. Og selvom jeg ikke har nogen luft mellem lårene what so ever, så går jeg jo op i mode og trends ligesom alle andre. Og det er derfor jeg blogger; for at dele min hobby med så mange som muligt 🙂

    – Sara // http://www.sarasskab.blogspot.dk

  2. Jeg så den anden dag et program hvor Thomas Hartmann sagde:

    “kvinder har en tendens til at sammenligne andre menneskers udstillingsvindue med deres eget pulterkammer”.

    Det synes jeg var et rigtig godt billede på hvad det er vi rent faktisk gør. Den har jeg taget til mig, og prøver at minde mig selv om fra tid til anden… 🙂

  3. Jeg har egentligt en kæmpe tankestrøm om det her emne, og det kan godt nok være svært at få det hele ned på skrift! Men jeg synes det er fedt du bringer det op og at du inddrager vores kommentarer.

    Jeg har selv døjet med rigtig dårlig selvtillid som følge af mobning, både fordi jeg er rødhåret (og dermed bleg) og har døjet med ekstra kilo altid.
    Det er endda stadig som om voksne mennesker mener det er okay at kommentere på min hudfarve, eller mangel på samme – det er jo ikke fordi jeg ligner et spøgelse, men alligevel har jeg da hørt kommentarer på stranden som ‘wow, hun trænger da også til at være her’. Altså come on. Desuden synes jeg altid det er de danske kvinder der er stride mod hinanden og jeg forstår ikke hvorfor. -Jeg er lige kommet hjem fra USA og jeg overdriver ikke når jeg siger jeg fik mindst 2 komplimenter fra fremmede kvinder om dagen. Som du skriver, hvorfor ikke komplimenter en i køen i Netto, folk bliver som regel mega glade.

    Jeg er heldigvis kommet ud over den dårlige selvtillid, (selvom alle har de velkendte fuck-jeg-føler-mig-som-en-udskidt-banan-dage.). Faktisk fik jeg tatoveret ‘Love yourself’ på mit håndled, for netop at minde mig selv om at jeg er god nok og hvis nogle mener jeg ikke er, så er jeg da ligeglad.

    Vi er allesammen helt fine som vi er! (ja, også selvom du gerne vil have mindre fregner, fladere mave og thigh gap). Så nu tager jeg min faktor 50 og sætter mig ud i solen og plejer min bleghed!

    Kærlighed herfra Cathrine!

    Chris B.

  4. Jeg elsker dine indlæg og især dette fordi man bliver mindet om at du også bare er et menneske på lige fod med alle os læsere. Jeg er sgu glad for at jeg faldt over din blog i sine dage!

    Og et lille tip… Hvis du på et tidspunkt har en dag, hvor du føler du intet kan eller duer til, så husk at du engang var den hurtigste sædcelle i flokken! 😉

  5. Hvor er du bare god til at formulerer dig. Jeg elsker, elsker, elsker at følge med her på bloggen, og bliver altid så glad når jeg ser et nyt indlæg fra dig. Du har bare en helt speciel måde at skrive på, som gør det så interesant at læse, og jeg syntes at du har nogle rigtigt gode holdninger og er god til at ytre dig på en måde så du ikke træder nogle over tæerne.

  6. TAK for det her realitetstjek. Kunne godt lige bruge sådan en daglig dosis en gang om måneden!
    Det er så dejligt at vide at vi jo egentlig alle er i samme båd – vi prøver for hårdt at ligne og efterleve et glansbilled, hvilket ofte får os ned med nakken fordi det sjældent kan lade sig gøre at efterleve denne facade. Det er godt med inspiration, men vi skal også huske at være tro mod os selv (og omverden).

    Jeg havde tyndskid i sidste uge. Amen!

  7. Vil da bare lige tilføje, at du da i mine øjne overhovedet ikke er perfekt. Det skal du heller ikke være. Tror du forstår hvad jeg mener 🙂 Det er jo derfor jeg følger med, fordi jeg sætter pris på dine unikke og skæve sider!
    Jeg er heller ikke perfekt og det har jeg heller ikke tænkt mig at blive.

  8. Enig og godt formuleret. En fejl, jeg selv besidder, og som jeg ville ønske, jeg ikke havde, er, at jeg ligesom dig altid sammenligner mig med folk. Jeg har en tendens til at føle, at jeg er kronisk bagud. Jeg er lige blevet student, og alle siger, det er den fedeste tid nogensinde (!). Jovist har jeg det sjovt, men samtidigt føler jeg, at jeg ikke kan finde ud af at nyde det, fordi jeg hele tiden tænker på, at mange andre har opnået meget mere, end jeg har, og at jeg derfor ikke har noget at fejre. Det er en sørgelig tendens, at folk tænker sådan, og jeg ville ønske, at jeg ikke gjorde det og mere levede i nuet og var stolt af mig selv. Det er flot, at slutte med et snit på 10 og en 12’er i huen. Alligevel siger jeg hele tiden, at “det er ingenting, det vil alle og enhver kunne have gjort, hvis de gad, og det er jo slet ikke lige så svært, som din bachelor, dit arbejde, dit træningsprogram, din kandidat, dit liv” osv. osv. Man burde lære at være stolt af ens egne resultater og ikke sammenligne dem med alle andres og for guds skyld ikke sammenligne ens liv, for vi er alle sammen forskellige mennesker, og vi ønsker at leve forskelligt og opnå forskellige ting. Med det vil jeg ønske dig en god dag og gå i gang med mine forberedelser til mit studentergilde i aften til trods for adskillige tømmermænd (og ingen fitness de næste mange dage) med håb om at kunne nyde det fuldt ud. Kh Clara

  9. Du er så spot on, Cathrine. Kommenterer så godt som aldrig, men indlæg som dette, fortjener at få noget credit. Man kan, og skal ikke være perfekt hele tiden, eller bestræbe sig på at være det. At leve i en verden hvor man aldrig helt føler, at man kan leve op til ens egne forventninger, er alt for trættende og slet ikke det værd. Livet skal leves og værdsættes, det har det seneste år i sær lært mig. Derfor kan man godt spise sundt, dyrke motion, været dedikeret til ens arbejde eller studie, bo pænt osv, men man skal ikke glemme og leve, og man skal især ikke glemme, at ingen er perfekte hele tiden, selvom det ind imellem kan se sådan ud. 🙂

  10. Et lille tip hvis du godt kan lide marmor og har google crome: Tryk på applikationer oppe i venstre hjørne, tryk på webshop ned i højre hjørne, søg på marble, vælg temaer under søgefeltet og så tag den første. Det er gratis og smukt! Mega smart 😉

Læg en kommentar