Prinsessen holder fridag

 photo vespa_5_zps871e6ed4.jpg
Jeg er “born and bred” i provinsen, og i Fredensbrog havde de hårde negle en knallert. Jeg var ikke en hård negl, så jeg havde bare min cykel. Som 15-årig ville jeg give min venstre arm for en mintfarvet Vespa, så jeg selv kunne køre i skole. Ud over bakker og marker, derud af. De af jer der kender Fredensborg Kongevej mod Hørsholm, ved at den lidt for vild og farlig på cykel. Så det kræver en motor mellem benene. Min mama syntes dog dengang, at det var lidt fjollet at bruge penge på, når jeg få år senere kunne få kørekort – ikke at der fulgte en bil med da jeg så fik kørekort, haha!

 photo vespa4_zps1ed25189.jpg
 photo vespa_1_zps25848f8e.jpg

Dagen inden jeg brækkede min storetå, var jeg inde i Nyhavn med Kat for at hente en flot cremefarvet bandit, barndomsdrømmen. En SMUK cremefarvet Vespa med rødt læderbetræk. Hold op en fest! Det var SÅ fedt at køre gennem byen og hjem på den, selv om jeg må indrømme det lige krævede lidt mod. Jeg følte mig meget som en cyklist; blød og sårbar – jeg kom til en enkelt gang at stikke lappen ud, da jeg skulle dreje i stedet for at bruge blinklyset, hah. Men trafikken opfatter altså én som bilist, når man kører Vespa med den motorkraft. Jeg måtte altså ud på vejen, i myldretid blandt bilerne – det føltes lidt vildt. Jeg kan ikke lade være at tænke på de drenge, der sydpå, kører ræs ind og ud mellem bilerne. At de tør!

Desværre brækkede jeg jo tåen dagen efter, så jeg fik ikke ræset så meget, som jeg ville. Det kræver en del vægt og en sund fod at få dyret parkeret, og det kunne jeg ikke lige præstere efter ulykken. Og hvis ikke man kan parkere, så kommer man ikke så langt 🙂 Min kæreste har dog kørt en smule på den, og lige inden jeg måtte aflevere den igen, så var jeg igen ude og ræse. Blandt andet ind til fin middag. Vi er helt solgt på den og har talt, bare sådan lidt småt, om at få os en. Tænk lige på, hvor vildt fint det kunne være, hvis man  brugte den som bryllupskøretøj efter en vielse, someday?? Ville det ikke være fantastisk? Altså vi skulle jo bruge den hele året, og især sommeren. Vi talte bare om hvor fint det kunne være at køre ned ad Frederiksberg Allé på sådan en smuk dag. Vi trillede faktisk ned ad gaden for is, mens vi havde den til låns, og det føltes SÅ yndigt, nærmest, antikt! Som en bid af gammel tid. Som Audrey Hepburn i Prinsessen holder fridag. Og jeg fik sågar et par pift af nogle forbipasserende fyre, da min kæreste tog billeder. Mænd og motorkøretøjer og damer, haha!
 photo vespa_3_zps2b984c78.jpg

Gleaceau Vitamin Water (det der 50 Cent-vand) har haft en konkurrence kørende HER, hvor man kunne oploade sit eget design af en Vespa. Tre designsturende har så udvalgt i alt 40 bidrag, som var allerfinest, og mit job som dommer er så at udvælge én vinder, som får speciallavet sin egen Vespa. Og jeg er skidemisundelig, ærligt talt. Nogen af mine favoritter lige nu er HER, HER og HER.
 photo vespa_2_zps4187628d.jpg

8 kommentarer
  1. Den er bare saa fin. men er heller ikke helt sikker paa jeg ville turde koere paa den inde i midtbyen. En lille sjov sidenote, nu du naevner bryllup, saa blev min mor for praecis 2 aar siden idag, viet med hendes mand, og de koerte afsted fra kirken paa deres cremefarvede Vespa – som de i ovrigt er virkelig glad for og bruger dagligt i Aalborg 🙂 jeg synes I skal koebe en, men en mint farvet 🙂

  2. Looooove it! 😀 Kommer helt til at savne min egen scooter nu! Jeg boede langt ude på landet, da jeg gik i gymnasiet, og frem for at skulle bruge 1-1 1/2 time på at komme i skole med bus, fik jeg en scooter af mine forældre – så var køretiden pludselig kun på 20 minutter. Der er dog ikke rigtig nogen, der tror på mig i dag, når jeg fortæller, at jeg har kørt scooter som teenager. Måske de ikke er vant til piger fra landet? Haha 😉

    1. Præcis samme historie her – kan godt savne min bronzefarvede hot 50’er ind i mellem – faktisk bliver jeg helt nostalgisk når jeg spotter én, og jeg har endda bil til rådighed. Der er altså bare noget særligt ved at køre scooter om sommeren – knap så meget om vinteren.

      I dag ville jeg dog også vælge en Vespa, hvis jeg nogensinde fik behov for et sådant køretøj igen.

  3. Jeg kan da godt forstå, at du fik nogle pift med på vejen af forbipasserende hankønsvæsner! 😉 Hvor er I yndige (dig og Vespa’en), I klæder hinanden!
    Ville også elske at trille rundt på sådan et fint køretøj -den er jo meget smukkere end en bil! Desværre bliver man bare lige så våd på en Vespa som på cyklen. Men det er også det eneste minus, jeg kan komme på 😉

  4. Hvor er du bare fin på den vespa! Det er da vildt ærgeligt at du skal aflevere den tilbage igen. Mon ikke Vitamin Water kunne se en marketing mæssig fordel ved bare at give dig den for evigt 😉 Sikkert ikke helt sådan det fungerer… Kjolen, vespa og Frederiksberg i baggrunden er virkelig Pariser-agtigt. SÅ pænt!! 😀

  5. Åh! Er bundforelsket i den Vespa! Og i den kjole! Jeg har læst et eller andet sted, i et andet indlæg, at du var i tvivl om længden? Don’t! Den er SÅ fin, og længden er helt perfekt. You look perfect as usual 🙂
    Min veninde – hvis mand har en motorcykel – har faktisk sagt at hun synes jeg skulle have en Vespa eller en fin gammel Put Maxi, for det passer så godt til bykørsel! Skulle det være en Put Maxi, skulle den være gul. Min mor havde en fin gul Put da hun var ung. Det ville altså være fint 🙂 *Drømmer videre*

  6. Jeg kom helt til at tænke på min grøn metallic Puch Maxi K, og knallerter var ikke in at køre på hvor jeg kom fra og det var langt ude på landet, det var kun for tabere (eller det var den officielle holdning).
    Men den transporterede mig de 20 km til skole i 10.klasse og de 14 km til Gymnasiet alle tre år.

    Jeg havde ikke noget imod at eje en knallert igen, og der er et eller andet over en Vespa fremfor de moderne scootere der afløste klassikerne Ciao, Puch og Piaggio.

Læg en kommentar