Der skal sgu da være tid til at pille næse

Der er stadig hacker bøvl med mit feed. Selv om det er blevet renset og gjort ved. Bloggen kan det ikke ses på. Men min bloglovin er helt af helvedes til. Der er dukket en masse filmanmeldelser op – de kommer altså ikke fra mig. Selv om jeg kan se, at et par af jer allerede har liket – haha! Giv endelig ikke de hackere noget kærlighed 🙂

Nu til sagens kerne. Gang på gang formår jeg at sige ja til alt for meget. Nogen af jer har læst med LÆNGE. Sidste forår var jeg fuldtidsradiovært, deltidsstuderende, fuldtidsblogger og for en kort periode nærmest fuldtidsbutiksansat. Det var ALT for meget af det gode. Og så græd jeg snot (flot, har lige stavet det “snåt”). Jeg var eddertræt. Og så fik jeg sagt butiksjobbet op. Men klarede stadig radio og studie og bloggen. Da vi skulle af sted til Cuba skete det lidt igen. Jeg var hængt alt for hårdt op lige inden afrejse, og da min bedste veninde og far kom på besøg inden afrejse, så græd jeg igen. Kender I ikke det, hvor vejrtrækningen sidder helt oppe i halsen? Hvor brystet snører sig sammen og maven føles helt eksamensagtig – til den tynde side, jep. Sådan havde jeg det også der.

Nu har jeg det begyndende igen. Jeg får sagt ja til for mange aftaler, ender med at aflyse nogen. I øjeblikket ser skemaet således ud: Fuldtidsarbejde, fuldtidsblog, fuldtidsstudium. Med fuldtid så er det arbejde på radio 5-6 dage om ugen, bloggen bruger jeg 5-6 timer på dagligt og så er der naturligvis studiet; et tilvalgsfag (som jeg endnu ikke har formået at læse det store til). Og faktisk også en bachelor der skal skrives. Men som sådan kalenderen er proppet, så kan det tænkes, at jeg vil udsætte den endnu engang – til foråret. Og så er jeg jo også begyndt på et ret intenst træningsforløb, og det kræver faktisk en del både træningsmæssigt men også madmæssigt. Større indkøb, nye madvaner. Det er en hel livsstilsændring. Så bestyrer jeg Frederiksberg Centrets blog OG så er der naturligvis også kaffeaftaler, middage og andet sjov.

Så jeg er hammertræt. Og i dag styrtede jeg hjem fra arbejde med kæmpe migræne. Jeg havde trænet kl. 07.30, været på arbejde 09.30. Og når vi møder ind på redaktionen til sådan en sendedag, så er det VANVITTIGT. Vi producerer tre timers radio på typisk 2 timers forberedelse. Jeg når ikke altid på toilettet. Og frokost er en by i Rusland. I dag havde jeg fået lidt grøntsagsstave og noget hummus, og det er den undelynemig ikke meget, når kroppen har været tæsket igennem. Så jeg cyklede hjem og kunne ikke se ud af det ene øje (wtf?) og gik i seng på to panodiler og en stærk ipren. Ad. Jeg havde ikke engang haft tid til at pille mig selv i næsen, hvis jeg ville (eller nogen andre for den sags skyld).

Jeg kan godt se, at min evige tidsoptimist (den der gør, at jeg ALTID kommer 5-10 minutter for sent) ikke kan administrere tiden. Må jeg derfor være så fræk og spørge, hvor meget I propper ind i kalenderen? Hvordan ser jeres dage ud? Hvad er normalen? Og hvor meget tid skal man sætte af dagligt til at pille næse og bare være? Jeg har brug for en vaneændring og et realitetstjek, for jeg tror, jeg kører mig selv ned.

 

////

English recap:

I am finding myself rather beaten down. Last year in spring I had a meltdown. My chest hurt, I couldn’t breathe and one night I couldn’t figure out how to put my key in the lock. I was so confused and stressed out. I feel it’s slowly happening again. I am too much of a time optimist. The same optimist that always gets me 5-10 minutes late. It is putting too many plans in my calendar. I work full-time at the radio. Full-time with the blog. And then I still study at the university. And have started training and changing my eating habits. And then there’s all the dinners, coffee with friends – and just the time you need on a daily basis to pick your nose! I am the worst time planner ever! And before I end up with chest pains once again I would like to hear you guys, how does your days look? Just to be inspired. How much should you plan for one day? I think I need a reality check!

59 kommentarer
  1. Min kalender ser i denne uge således ud:
    Mandad, onsdag og torsdag – forelæsninger, gruppearbejde osv. Fra 9-15/16. Så træning fra 16-17.30/18. Så aftensmad
    Tirsdag og fredag – fra 9-12 læsning, 12-14 træning, 14-? Diverse aftaler
    Weekenden – læsning (det jeg ikke har nået), arbejde, frivillige Jobs, aftaler

    Meget stringent, men sådan kan jeg godt lide det.. Dog er det ikke hver dag jeg træner, men jeg sætter altid tid af til det haha 😀 og så er der selvfølgelig alt det man ikke kan komme udenom. Mit studiejob er meget svingende, men så planlægger jeg bare ud fra det 😀

    1. Hov, jeg glemte næsepilleri.. Typisk en time eller to om dagen til at lave intet(aka læse blogs/bøger/sladder). Weekenden kan det være mere eller mindre 🙂

  2. Det lyder ubehageligt, jeg håber du har fået det bedre? Og det er måske lidt vigtigt at bare tage en god gammeldags madpakke med så du sikrer dig at du får noget mad? 🙂 Migrænen er helt sikkert kommet fordi du ikke har fået nok mad og drikke. Men ja næsepilleri skal der være tid til! Jeg fungerer simpelthen ikke uden et par timer om dagen til at stene/kigge ud af vinduet/læse blogs/se dårlig tv! I projekt perioder på mit bachelor studie arbejdede vi fra 8-21/22/23 (og dertil kom så transport til og fra skole), men når man kom hjem så skulle der smørres madpakke til næste dags ca 15 timer, snakke lidt med sin kæreste, svare på sms’er og påkald og så på hovedet i seng. Jeg må indrømme at i de perioder var jeg nok så tæt på en depression, som man kan komme, for det var 3-4 uger af denne skuffe (og med 1-2 weekend dage sådan også)! På mit kandidat studie har vi ikke projekter på samme måde, og her efterfølgende har jeg svært ved at forstå at jeg overlevede de perioder i min bachelor! Jeg har brug for min tid til at lave ingenting (måske lidt mere end andre) men jeg tror nu at de fleste har brug for et par timer hver dag til at lave ingenting? 🙂

    1. I øvrigt så sagde en af mine undervisere til mig i en af de perioder, at han havde da tit havde haft perioder hvor han arbejdede 18-20 timer om dagen i nogle måneder.. Og nej det var ikke en joke! Jeg ved bare, at det ville jeg aldrig kunne klare, så der er nok forskel på folk.. så man må nok bare finde ud af hvad man selv holder til? 🙂

  3. Førhen var jeg nøjagtigt ligesom dig – jeg fik sagt ja til alt for meget. Nu er sagen dog den, at jeg er den heldige “indehaver” af, at jeg både er særligt sensitiv og samtidig har en skadet ryg med kroniske smerter, og i den forbindelse er jeg i løbet af de sidste par år blevet meget bedre til at mærke efter og vurdere hvad der er rigtigt for MIG. Derfor har jeg f.eks. også valgt at droppe studiejobs, og i stedet have en smule mere overskud til de ting der egentlig er vigtige, så jeg ikke bukker under pga. stress og/eller en ryg der ikke makker ret. Fordelen ved ryggen er, hvis man skal se positivt på det, at jeg med det samme kan mærke hvis jeg har lavet for mange ting, og så er der altså bare kontant afregning ved kasse 1 = jeg bliver nødsaget til at tage den med ro.
    Nogle gange ville jeg ønske, at jeg var en af de der orakel-studerende der jonglerer rundt med både studiejob, studie, venner, kæreste, familie og byture, men det har jeg været nødt til at acceptere (nogle gange er det absolut stadig svært!), at det kan JEG simpelthen ikke. Netop den erkendelse og selvransagelse tror jeg er enormt vigtig, så man ikke slår sig selv oveni hovedet med sin imaginære utilstrækkelighed, fordi vi netop ikke er ens alle sammen og ikke har de samme skavanker at slås med. 🙂

  4. Min kalender er fyldt med svingende intensitet. Jeg har været nede med en depression, fordi jeg ikke kunne sige nej, så jeg er ekstra opmærksom på at holde fri. Mandag er typisk en arbejdsdag 8-16, hvor tirsdag og torsdag er der undervisning og læsning 8-16, onsdag er læsning fra 9-14, frivilligt arbejde derfra, og salsa om aftenen. Fredag er lidt en joker – nogengange bruges den til tømmermænd, arbejde, læsning eller navlepilleri. Jeg forsøger at træne mellem 2-3 gange om ugen, og så vinterbader jeg en gang om ugen. Hertil kommer der veninder, kollegieliv, kæreste og familie.
    Min weekender er hellige, så der læser jeg ALDRIG, og jeg skal helst have én dag om ugen, hvor jeg bare tøffer rundt hjemme uden planer, men hvor der er tid til at være langsom. desuden er søvn alfa og omega for mig – får jeg nok søvn, så kan jeg klare alt bedre 🙂
    For mig handler det rigtig meget om følelsen – salsa og vinterbadning er næsepilleri for mig, og her har jeg mulighed for at lade op. Så det er mit bedste råd – undersøg hvor meget tid du har brug for til at slappe af. Og hvilke aktiviteter giver energi, og hvilke tager.
    Min mor sagde altid til mig: Du kan gøre lige hvad du vil, men du kan ikke gøre alt. Så benhård pririotering hjælper.

  5. Jeg tror, det handler meget om, hvad man er for en person. I dag har jeg været på uni i to timer, og da jeg kom hjem, var jeg så træt, at jeg troede, jeg skulle falde i søvn midt i aftensmadlavningen. Efter to timer. Hvor jeg sad på en stol, mens en dame sagde en masse kloge ting. Ynkeligt.

    Jeg var også engang sådan en, der lavede tredive forskellige ting om dagen, men så faldt jeg i et hul for nogle år siden og kom aldrig rigtig op igen, så i stedet har jeg bare vænnet mig til livet i hullet. Det var jeg nødt til. Og det betyder altså, at der er skuet HELT ned for niveauet, for ellers er jeg snotgrædende 9/10 dage. Og det gider jeg ikke være. Så vil jeg hellere lave få ting og nyde dem, fordi jeg har tiden og overskuddet til det.

    Men altså, det forekommer mig lidt, at du bare så gerne vil SÅ meget, at du altid ender med at køre dig selv ned. Det skal du altså holde op med, for ellers ender det garantrisse med, at du en dag kører dig selv derned, hvor du ikke kan komme op igen, og det kan vi ikke have. Slet ikke fra mit egoistiske synspunkt, hvor jeg helst ikke vil undvære dig i blogland. Så er du lige sød at lytte lidt bedre til din krop, hva’? 😉

  6. Jeg har nok en ret atypisk hverdag. Jeg arbejder nemlig 4 dage i træk 12½ time ad gangen og så har jeg 6 dage fri. Så når jeg har job så går hele dagen/natten med det, det er nemlig 2 dag, 2 nat. Men når jeg så har fri er mine eneste aftaler faktisk hvad jeg nu lige finder på. Jeg skal afleverer og hente sønnen og holde hus selvfølgelig. Men ellers har jeg ret frie dage og jeg nyder det. Tror ikke jeg vil kunne fungere optimalt hvis jeg skulle køre 8-16 job og samtidig få familien til at fungerer. Tager hatten af for alle dem der gør det, det er jo nok størstedelen. Men det er rart at kunne handle midt på dagen.. selvom der tit er overraskende mange folk på det tidspunkt?!

    Men jeg vil sige som jeg sagde til min veninde, som kørte på nøjagtigt som dig. Sig fra, sig stop. Det stresser dig ubevidst at du aldrig har tid til at sætte dig ned og slappe af i længere tid og til sidst så går du ned med stress. Prioriter det der er vigtigst for dig. Er det arbejdet og bloggen? Eller er det studiet og bloggen? Eller arbejdet og studiet? Eller kun een af tingene? Det må du gøre op med dig selv. Du kan jo altid vende tilbage til en af tingene hvis du sætter det på pause. Men du bør i hvert fald tænke over det.. Det er en forkert vej du er på og tror ingen af os ser at du pludselig går helt ned 🙂 Kram herfra..

    Troede altså også lige at de dumme ting i feedet var forsvundet men ak nej så kom de igen i dag. I øvrigt er det ikke film anmeldelser, men links til hvor de kan downloades, så de er ikke så gode at sprede :/

  7. Langt væk fra stress og jag og på farten på den anden side af verden, sender jeg lige et kæmpe virtuelt kram! Jeg er selvsagt ikke ret stresset for tiden, men derhjemme i verdens trummerum har jeg let til tårer og ondt i maven, hvis kalenderen er fyldt. Jeg har oftest weekenderne frie, fordi det er der jeg kan trække vejret, samle energi og lade op. Hverdagene er normalt fyldt op med arbejde hver eftermiddag fra kl. 14-15-tiden. Og så er det læsning til studie og forelæsninger om formiddagen. Lige nu er jeg dog langt væk fra alt det, men når vi kommer hjem igen, og det hele venter igen, så er jeg i hvert fald motiveret til at få en fast rytme i hverdagen med plads til at trække vejret og pille næse 😉 Jeg håber virkelig du snart får tid til det samme! Pas på dig selv, og lyt til din krop – både når den siger fra og til 🙂

  8. Den migræne du har haft, lyder som præcis det samme jeg lider af; migræne med aura. Det lyder enormt fancy, men i virkeligheden betyder det bare migræne med synsforstyrrelser. Det er enormt ubehageligt, for man kan ikke fokusere og jeg tror hver gang, at jeg er ved at blive blind.
    Desværre opstår det typisk hos mig, når jeg er stresset, så måske er det det samme hos dig? Det lyder i hvert fald til, at du har lidt for meget om ørerne.
    Jeg kender godt det med at lave alt for mange aftaler og pludselig bliver en aftale, som man virkelig har set frem til, en belastning. Dét hader jeg virkelig.
    Der er nok ikke andet at gøre, end skære ned på noget af alt det arbejde?

    Knus herfra : )

  9. Jeg synes virkelig, at du burde skrue ned for alt, der hedder blog, events og middagsaftaler – alt undtagen dit arbejde – og så fokusere på at få skrevet den bachelor dér. Især med tanke på fremdriftsreformen, som kommer lige om lidt og sikkert giver dig en kæmpe lammer. Og opgaven behøver jo ikke engang at være god, du skal bare bestå.

  10. Min kæreste og jeg lever også til tider en ret hektisk hverdag/uge, hvor programmet er fyldt til bristepunktet med arbejde, studie, familie, venner, praktiske gøremål og selvfølgelig hinanden. Det sidste halve års tid har vi prioriteret at gå tidligt i seng hverdag, og så i de weekender hvor vi ikke er i byen om aftenen. Det har virkelig gjort en stor forskel! Vi lægger os ind ved en 21-tiden, hvor vi så har tid til at ligge og slappe af sammen, se film og serier på computeren eller iPad’en. Når klokken bliver 22 slukker vi og lægger os til at sove. Det betyder at vi får mellem 8-9 timers søvn hver dag – og det har altså Gjort en kæmpe forskel set i forhold til overskud. Og ja, så føler man sig lidt gammel, vi er i virkeligheden kun 24 og 28, når man en lørdag aften er så træt, at man er faldet omkuld før midnat og vågner igen ved en 8-tiden, men det er faktisk også ret rart! 🙂 så måske du skulle få presset nye sengetider ind, hvor der også er lagt tid ind til næsepilleri og afslappende hygge 🙂

  11. Jeg vil bare lige fortælle dig, at hvis du bruger 1-2 år på at blive kørt ned i et hul, sådan rigtigt, så kan du godt forvente at skulle bruge mere end dobbelt så længe på at komme op igen. Pas på dig selv.

  12. Hold op hvor lyder det alt for bekendt og virkelig som en hverdag jeg kunne have planlagt. Jeg propper også kalenderen med alt for meget, fordi jeg gerne vil nå det hele og ikke gå glip af noget. I år er jeg så startet på min kandidat og der måtte jeg virkelig tage et realitetstjek – fuldtidsarbejde, frivilligt arbejde, træning og deltidsstudie er ikke muligt.
    Min uge er derfor mere løs nu, men det betyder ikke at jeg når mere – bare at jeg har tid til næsepilleri og sofaligning.
    Jeg har studie 7 timer om ugen, arbejde 12 timer og træning ca 5 timer (privilegium at kunne arbejde som træner og få trænet der). Derudover læser jeg nok ca 20-25 timer om ugen og blogger i 10-14 timer. Så ugen er presset og jeg fået helt sikkert ikke den søvn jeg skal.
    Mit bedste råd er at sætte dig ned og skrive “hvad er det jeg gerne vil af de ting jeg laver?” For skidt pyt med om studiet bliver skubbet og skidt pyt med om bloggen kun får 4 timer nogle dage – så længe du er glad. Prioritering er skide svært men nødvendigt. Håber du finder ud af det. Knus

  13. Puha Kath, det virker som om du skal skrue ned. Det træningsprojekt virker altså som ret hårdt – kan det slet ikke gøres anderledes og måske mere fleksibelt?

    Min uge ser således ud: man-fre står den på arbejde fra 0730-16. Jeg har gerne ville træne, men kommer ikke til det ret meget. Har haft aftaler man-ons om eftermiddag og 2 af aftenerne. Torsdag kan jeg pille næse lidt og pakke da fre-søn står på tur til jylland. En uge hvor jeg synes der er alt for meget renderi – max 1-2 aftaler om ugen plejer jeg at sige. Orker ikke mere men i denne uge holder det ikke :/

  14. Jeg kender det alt for godt selv. Jeg siger også ja til for mange aftaler, fordi jeg virkelig gerne vil med til det hele. Men når dagen oprinder, så kan jeg godt se, at det ikke kan hænge sammen rent tidsmæssigt. Jeg har erkendt, at jeg som særlig sensitiv, har meget brug for at trække stikket ud – ofte. Og mere en andre skal. Det er drønhårdt at erkende og ikke mindst vænne sig til. Jeg har endnu ikke helt lært at tilrettelægge min kalender, så den passer til mit temperament og aktivitetsniveau. Men jeg er blevet bedre til at sige: Okay, jeg har haft for meget på det sidste. Næste weekend skal jeg ikke lave nogle planer”. Kun hyggelige ting og få ordnet de ting, der ellers stresser mig i hverdagen, når jeg ikke har tid. Og det giver mig virkelig meget på overskudskontoen. Mit bedste råd er: Giv dig selv lov til at pille næse. Gå død på sofaen. Ikke lave noget en hel formiddag. Det er så lækkert, men det er også skide svært, når man gerne vil det hele.

  15. Jeg har det helt modsat dig for tiden. Jeg er netop gået i gang med at skrive speciale, og ud over det har jeg kun et par ganges træning om ugen. Jeg har altid været et A-menneske der har det bedst når jeg er i gang tidligt om morgenen, men den sidste uge har jeg ikke kunnet motivere mig selv til at stige ud af kassen. Jeg er derfor tidligst på skoen kl: 10, hvilket er sent for mig. Jeg har for meget tid! Kan ikke overskue at jeg har 7 mdr. til at skrive specialet – det er for mig helt absurd. Det er den mærkeligste følelse nogensinde og i dag står derfor også i jobsøgningens tegn, så jeg forhåbentlig snart kan få noget mere at give mig til. Det handler nok om a finde en balance.

  16. Tag det fra én, som pt. er nede med stress, fordi hun ikke tog sin krops advarselssignaler alvorligt: stress er noget LORT, og det tager (som Kir siger) ofte dobbelt så lang tid at blive rask, som man har været stresset. Og dine symptomer ER stresssymptomer! Det kan man dø af. Så tag det meget alvorligt. Hvis du vil have en sund forskrækkelse, så læs min blog. Jeg har nu været hel- og deltidssygemeldt siden marts, og jeg bliver nok ikke raskmeldt i år..

  17. Jeg istemmer koret; skru ned for en af tingene. Det er et ganske simpelt svar, men er drønsvært at praktisere i realiteten.

    Men jeg har ofte kigget sådan på det, man kan enten efter grundige overvejelser selv vælge at skære noget væk. Eller man kan vælge at fortsætte i samme gear og BUM en dag ende i fosterstilling på stuegulvet i kæmpe stressanfald, og derfor blive nødt til at skære alt fra i en længere periode. Og ikke mindst bruge enorm lang tid på at få rejst sig ordentlig op efter sådan en omgang fosterstilling. Jeg synes det er rarere selv at have valgt, hvad jeg vil skære fra, end at lade stressen vælge for mig.

  18. Kære Cat.
    Jeg kender dig ikke rigtigt (og alligevel kender jeg dig forbandet godt, for jeg har fulgt med på bloggen i en evighed), men jeg synes du er eddersej. Jeg fristes dog til at sige: TAG DET ROOOOLIGT. Du skal nok nå det hele – karrieren stikker ikke af fordi du tager lidt Cat-tid og det samme med bacheloren. Til gengæld kan det godt være at dine kaffedates bliver træt af dig. Jeg er selv lige som dig, jeg arbejder dog “kun” ca. 55 timer om ugen og ALDRIG i weekenden. Oven i kommer træning (5 timer), indkøb, madlavning, kaffedates og alt det løse. Det der med ingen arbejde i weekenden er den bedste beslutning jeg nogen sinde har taget. Det er min regel. Så kan jeg nemlig godt klare en uge med 12-timers dage…

    Tag en dyyyyb indånding – sådan nogen som os er nogle skrøbelige størrelser – vi skal passe på os selv (vores chefer gør det nemlig ikke).
    Kram fra mig og roser for en fantastisk blog.

  19. Wauw Catrine, du skal virkelig have ros for at være så modig og ærlig! Det er der virkelig mange der kunne lære noget af. Jeg er af den opfattelse, at så snart man har erkendt et problem, kan det kun gå en vej- og det er frem af. At den vej så er svær at komme ud af pga. vaner, rytmer osv. er en anden ting.

    Mit skema svinger meget. Lige for tiden har jeg arbejdet lige rigeligt (ca 20 timer ugentlig) og haft for mange aftaler, hvilket så er gået ud over min træning og veninde-aftaler.

    Mandag: 7.15-12.30: studie. derefter, læse, træne, lave mad.
    Tirsdag: Fri fra studiet, dvs. læse, træne, lave mad. Evt. arbejde hele dagen.
    Onsdag: 8-12: læse. 12.15-17.30: studie. Derefter, træne og lave mad.
    Torsdag: 8.30-13: gruppemøde. 13-15: forelæsning. imorgen, arbejde fra 16.30-21.30.
    Fredag: enten studie 7.15-11, eller arbejde hele dagen (11-21.30)
    Lørdag: som regel arbejde hele dagen+læse+træne og aftaler
    Søndag: som regel arbejde, læse, slappe af, træne og aftaler.

    Har nok 2-3 timer hver dag til mig selv. Se fjernsyn, slappe af, læse blogs osv.

  20. Har du overvejet at snakke med en coach? Eller tænkt over at du måske stiller for store krav til dig selv, med alle de ting du gerne vil! Jeg ville sætte studiet på pause, hvis jeg var dig! Er det ikke det der betyder ‘mindst’ for dig?

  21. Ved præcis hvordan du har det. Jeg har også været inde i en periode over det sidste år, hvor jeg fik sagt ja til alt alt ALT for meget. Det endte i stress, gråd, følen sig utilstrækkelig og trøstespisning (som totalt fuckede en livsstilsændring op, som ellers havde kørt godt for mig i et års tid).

    Jeg tror jeg er lidt ligesom dig: Man får masser af spændende tilbud som er svære at sige nej til. Og samtidig er man ekstremt pligtopfyldende, og kommer måske til at sætte andres behov før sit eget.

    Selvom jeg egentlig godt ved, den er gal, har det taget lang tid for mig at reagere på det. Men nu har jeg taget en beslutning. Jeg har sagt det ene af mine to studiejobs op (og det var ellers et job jeg virkelig elskede), har sat tid af til at få klaret de ting der før gav mig dårlig samvittighed i hverdagen (såsom lektier og opgaver), og prøver I det hele taget bare at prioritere mere mig-tid, selvom det er svært.

    Jeg går på kandidaten af mit studie nu, og mange af mine undervisere bliver ved med at tude os ørerne fulde med, at vi de første år af vores arbejdsliv skal løbe ekstra hurtigt og lave ekstra opgaver for at bevise vores værd. Det er jeg fuldt ud indstillet på, men jeg håber, at jeg inden da kan nå at finde en sundere balance i det hele. 🙂

  22. Pas nu på dig selv!

    Jeg er selv i fuldtidsjob i London og har været det et par år – var så heldig at få et job indenfor mit fag tre uger før jeg skulle forsvarer min bacheloropgave.
    Jeg følte mig enormt heldig, ikke blot at lande drømejobbet, men osse at kunne bo i den fedeste by i verden (i min optik ;))
    Jeg arbejder mandag til fredag fra 9 morgen til 6-7-8-9 stykker om aftenen. Udover det har jeg aldrig rigtig fri, da der altid kan tikke en mail ind, som jeg bliver nød til at reagere på.

    Derudover træner jeg mellem 5 og 10 gange om ugen, afhængigt af presset på arbejdet. Så en almindelig dag kan starte med morgencardio klokken 7, arbejde til klokken 7-8 stykker og derefter en tur i fitnesscenteret. Så er jeg hjemme omkring klokken 9-10 og skal så købe ind og sørge for næste dags food prep.

    Jeg røg ned i et hul for et par måneder siden og endte faktisk med mavesår. Er heldigvis kommet ovenpå igen og er blevet bedre til at lytte til min krop. Hvis der ikke er energi til træning, så springer jeg den over og går hjem og ser Youtube videoer i stedet. Hvis venininderne vil ud kan jeg godt sige nej, hvis jeg kan mærke det stresser mere en det gavner. Osv…

    Lyt til din krop, vi er sgu for unge til at blive syge af at arbejde! 🙂

  23. Uhh, jeg kender det godt. Alle de ting man gerne vil og synes er spændene og alle de ting man burde.
    Men det kan gå galt. Helt galt. Jeg gik et år med trykken for brystet, lægesamtaler, astmatests, astmamedicin, specialister osv inden det hele ramlede og jeg kun kunne ligge i min seng i flere måneder.
    Og det er bare super svært at komme tilbage igen. Derfor planlægger jeg altid alene tid. Tid hvor jeg ikke skal noget som helst, andrt end det jeg lige får lyst til.

    Min hverdag ser således ud.
    Mandag – arbejde 8-16, træning 17-18 – alenetid 18-22
    Tirsdag – studie 9-19, 20-22 fransk
    Onsdag – alenetid – 9-18, træne 19-20
    Torsdag – studie 9 – 18.30 – middagsaftaler mm.
    Fredag – studie 8 – 17 , middagsaftaler mm.
    Lørdag – 10-12 træne, 12-15 alenetid, 15-17 fransk, 17-23 middag mm
    Søndag – lige det jeg har lyst til.

    Det skifter selvfølgelig fra uge til uge, men jeg sætter mig ned hver søndag og skriver det deltajeret ind i min kalender. Jeg pendler til og fra studie, så der får jeg læst.

    Pas på dig selv! Det er svært at komme igen efter langvarrig stress. Og langvarrig stress får man depresioner af. Og psykologer de er herre dyre.

  24. Åh ha – det er vigtigt at passe på sig selv. Og så lige tænke engang: “hvem er det jeg gør det for”? Det hjælper i hvert fald mig, når jeg har for meget i kalenderen. Der er jo ingen, der siger til mig, at jeg skal fylde den op – det gør jeg selv frivilligt, så når der er for meget, ved jeg, at det skyldes min egen lyst og trang til at nå det hele. Men lysten går jo ingen steder, vel? Så nogle gange skal man bare hive stikket ud – ligeså længe det tager for, at man er ovenpå igen.

    Min uge:

    Mandag: arbejde 8-16, træning 18-19 (hver anden mandag er det studie)
    Tirsdag: arbejde 8-15, studie 17-20
    Onsdag: arbejde 8-16, aftaler/blog derefter
    Torsdag: arbejde 8-16, træning 17:30-18:30
    Fredag: arbejde 08-15, lektier resten af dagen og aftenen (en gang i mellem aftaler)
    Lørdag: lektier om dagen, fri om aftenen til aftaler/blog
    Søndag: måske lektier, hvis ikke så er der fri til aftaler/blog, indkøb, rengøring, vaske tøj eller madlavning

    For mig er min uge er alt for skemalagt – og det er slet ikke min stil at have noget i kalenderen HVER DAG. Så nogle gange dropper jeg alt (på nær arbejde og studie) og holder fri. Bruger tid på mig selv eller med kæresten, eller sover (hvis jeg er træt). Et godt tip er, altid at have en hverdagsaften (hvis man er heldig så to) uden planer. Uden blog, uden lektier, uden aftaler – bare “alene-tid”. Det er ikke altid, jeg selv er god til at overholde det. Desværre, men det er nødvendigt. Når man så har lidt extra energi, så kan man lave spontane aftaler – og være 100% tilstede.

    Søde Rockpaperdresses, træk lige stikket ud, ikke? Ellers kører du dig selv midt over – og det går ikke <3

    Mange hilsener,
    Anne // http://www.thecopenhagendiary.com

  25. Av, av. Det lyder virkelig ikke særlig godt det dér. Du må gøre noget! Ja, det er svært at sige fra – men hvis ikke du gør det nu, så virker det som om din krop har tænkt sig at gøre det for dig. Det der med øjet, det er et klart stress-symptom. Ikke som i “nøj hvor har jeg da godt nok travlt” men som i “ADVARSEL – system shutdown” Det skal du tá alvorligt – og ikke kun i en periode. Det kalder på omlægning.

    Her lidt om min tid:

    Jeg arbejder i en anden by, end der hvor jeg bor og har ca en time i bil hver vej – det er fuldtid og jeg er derfor væk fra 7-17 hver dag, pånær fredag, hvor jeg typisk er hjemme kl 15. Af og til har jeg aften- og weekendarb. og her tager jeg så den offentlige, hvilket gør turen lige knap 20-30 min længere. Går i seng kl 22 (det burde jeg i hvert fald gøre hver dag) og står op ca 05.45 for at kunne mødes med kørselsordningen kl 07. Dvs hver dag når jeg kommer hjem har jeg ca fem timer til alt det sjove: træne, se venner, købe ind, lave aftensmad. Ser bl.a. derfor fx ikke venner hver uge, og når jeg gør, er det oftest i weekenden. Jeg træner 2-3 gange i ugen (enten 1/2 times løb eller hård flow yoga, puls, dans eller lignende). Jeg har måttet indse at det er svært at nå mere, hvis jeg vil være et velfungerende, ustresset menneske, der også har tid til at kigge min kæreste dybt i øjnene hver dag. I mine øjne lyder det derfor helt vildt dét, du har gang i. Så: Pas på dig selv – du er så skøn! Og skal holde mange år endnu.

  26. Hvad med kun at blogge hveranden dag? Det tager vi ikke skade af, så kan vi bare glæde os mere til nye indlæg 🙂 Det kan give dig ret mange ekstra timer. Som jeg så foreslår, du ikke programlægger noget nyt i!
    Har du mulighed for at droppe nogle timer på uni? Måske et par uger, og så bruge tiden på at få fyret den bachelor afsted. Som en anden skrev: Den skal vel egentlig bare bestås. Så kan du få lukket det kapitel, og så ser programmet pludselig bedre ud efter jul, “kun” med blog og job.
    Synes det virker helt vildt, at du samtidig påtager dig fx opgaven med Frederiksberg Centret. Du HAR jo ikke tid. Pas nu på dig selv.

    Jeg selv går i skole fra 9-14 hver dag. Derudover har jeg for tiden cirka 1-2 timers lektier dagligt, 2 timers træning i løbet af ugen, en weekend om måneden et frivilligt arbejde. Og det er det. Jeg kunne godt finde overskud til mere arbejde. Men jeg kunne aldrig, aldrig, aldrig holde til dit program, heller ikke bare for en periode 🙂

  27. Pas på dig selv, søde Cathrine. For der er desværre ikke andre, der kan sige nej for dig.
    Som jeg skrev på min blog i går: “Jeg minder mig om, at det er vigtigt at sige ja, men for at sige ja og samtidig gøre ja, så skal man også nogle gange sige nej og gøre nej. Og det er okay.” (http://baermonster.wordpress.com/2014/09/23/gron-bananis-eller-smoothie/)
    For hvis du siger nej, siger du også ja til dig selv. Og selvfølgelig skal man ikke sige nej til alting, men det giver vist også sig selv for dit vedkommende. 🙂
    Jeg lærer stadig. Lige nu kan jeg mærke, at jeg kører i et gear, der ikke bliver ved med at kunne være så højt. Lige nu er det fint, det er spændende og det er sjovt, men jeg skal snart huske at gøre mere plads til venner og til ingenting. For ingenting er vigtigt, og ud af ingenting kommer der overraskende ofte faktisk en masse ting.
    De færreste fortryder som gamle, at de ikke har arbejdet mere. Det er vigtigt at være tro mod sig selv, for der er kun en af dig.

    Knus og god kampgejst til at sige nej engang imellem
    /Luna

  28. Jeg arbejder til dagligt som psykolog med stressramte, og det jeg som oftest ser, kan udtrykkes i den klassiske stresssætning: ubalance mellem krav og ressourcer. Men ikke blot krav og forventninger fra kæreste og arbejdsgiver, men i mindst lige så høj grad fra os selv (idealforestillinger om at være perfekt, den gode pige, og søde veninde etc.). I dag hersker der nogle meget stærke fortællinger om det perfekte og rigtige liv, og vi, inkl. undertegnede, lider alle under disse i større eller mindre grad – kunsten er, som mange af dine følgere allerede skriver, at kunne slappe af, og vælge efter hvad der faktisk er vigtigt for os selv. Og når jeg skriver os selv, mener jeg netop ikke valg som fremmer karriere og popularitet, men valg som er vigtige for vores krop. For guds skyld: HUSK KROPPEN! Vores sind og sjæl vil tusinde ting og ekstra til, men sandheden er stadig den samme gamle sang, at der kun er 24t i døgnet, og at der ud af de 24 skal prioriteres mellem 6-9t til søvn, hvis man skal holde sammen i længden. Sindet og viljen er ikke problemet her, det er kroppen: Kroppen bremser det moderne menneske, kroppen er gammeldags indrettet, og derfor er det klart at vi moderne mennesker får nogle alvorlige udfordringer, når vi planlægger hen over hovedet på kroppen. Man kan ikke altid hvad man vil, men hvis man holder sig gode venner med kroppen, så kan man utrolig meget:)

  29. Det skal du altså lige passe lidt på med Cathrine! Jeg har undervisning/selvstudie 2 dage om ugen, arbejde 2 dage om ugen og så en “fridag”, hvor jeg bør læse, men ikke altid får det gjort 🙂 Jeg forsøger at komme i fitness 2 gange om ugen og så har jeg højst 1 ugentlig “date” med en veninde el. lign. (måske bare en time eller to til kaffe). Jeg elsker at have tid til mig selv og hygge lidt, så det prioriterer jeg altid. Nogle dage når jeg det naturligvis ikke, men jeg forsøger at holde nogle aftener om ugen fri – også selvom det bare er et par timer. Og så er min søndag aften som udgangspunkt hellig – der skal der laves god mad, hygges, ses serie el. lign. Bortset fra eksamensperioderne, så synes jeg at jeg overholder det ret godt, men det handler også meget om ens behov. Jeg ved med mig selv, at jeg har behov for at slappe af derhjemme (især om aftenen) og derfor sikrer jeg, at jeg kan det. Håber du finder en god løsning, så du ikke hele tiden havner med for meget om ørerne! Lav en liste med prioriteringer og fjern alt det overflødige – og så lyt til din krop, den er slet ikke så dum endda 🙂

  30. Hej!

    Som så mange andre, kender jeg godt følelsen… Dét der paradoks i, at der er så mange dejlige ting, man gerne vil nå, som så ender med at være grimme stressfaktorer, selvom de jo, når de står dér helt alene og frister og bare venter på at blive plottet ind i kalenderen virker så gavnlige for en selv eller nogen, man holder af. Men som jeg så nogle gange ikke formår at gennemføre ‘ordentligt’ (jeg gik 20 minutter før min yogatime sluttede i mandags fordi jeg ingen energi havde og mine tanker stressede over det næste på programmet, og selvom jeg intet andet skulle efter arbejde end at forberede en lille hyggelig ting til min bedste venindes bryllup, så endte jeg med at stirre på den samme side i et ligegyldigt magasin hele aftenen og udskyde bryllupstingen til næste mandag, hvilket jeg så fik dårlig samvittighed over, for hvis jeg nu alligevel skulle overspringshandle, kunne jeg så ikke have gjort det ordentligt og nydt at læse et HELT magasin eller en bog?) eller ikke nyder til fulde. Den gnavende dårlige samvittighed og følelse af utilstrækkelighed. Som så bliver endnu værre når jeg indser, at det hele foregår i MIT hoved. Ingen andre har forventninger til os end os selv. Det ville være super, hvis der fandtes sådan et personaliseret guddommeligt prioritetsskema, der kunne fortælle en, hvad der i lange løb ville være mest givende at sige JA og NEJ til – både sådan mentalt, fysisk, fagligt, karrieremæssigt, osv. Det ville være skønt, hvis jeg kunne undgå at være den utilregnelige veninde, der indimellem eller rigtig tit aflyser eller virker drænet for energi – eller tuder over hvor tidspresset jeg er. Jeg kan lide at blive mindet om, at det kun er MIG, der bestemmer hvad jeg bruger min tid på, så det bør være en kunst, jeg kan mestre, at prioritere rigtigt. Jeg kan lide, at mine venner tænker på mig som et overskudsmenneske med masser af energi og et højt abstraktionsniveau, og bortset fra den grimme overfladiske indrømmelse, så elsker jeg jo også alle de ting, jeg så gerne vil lave. Samtidig med, at jeg prøver at huske, at jeg (og de eventuelt involverede) skal have et fuldt udbytte af de ting, jeg giver mig i kast med – det MÅ ikke bare være en fin flok prikker i kalenderen, der kan skrives om til en flok fine afsnit i min dagbog. Det ville være fantastisk, hvis jeg kunne glide lige energisk og tilstedeværende fra den ene røde, lilla eller blå prik i min kalender til den næste hver eneste gang… MEN. Sådan er min verden – måske også din? – desværre kun i glimt, så jeg prøver at blive god til på den ene side løbende ‘at mærke efter i maven’ og på den anden side at være realistisk og kritisk og huske at spørge mig selv, hvem der egentlig får glæde af det, jeg siger ja til, og hvor mit fokus bør være fra dag til dag… Inde i hovedet kan det virke som sådan en harmonisk og hyggelig idé at drikke rødvin med mine veninder (‘det skal der ALTID være plads til!), men i virkeligheden kan det være, at jeg kun tænker sådan fordi jeg allerede har den stemningsfulde instagram-dokumentation i hovedet og egentlig ville have haft mere brug for at … pille næse alene. Giver den strøm overhovedet mening?

    Jeg har et ugeskema i et word-dokument, men nogle af tingene er ønsketing, som jeg har det fint nok med (haha, som om…!), at jeg ikke altid når. Det er de ting, jeg kan ‘falde tilbage på’ hvis jeg skulle ske at kede mig en mandag aften fx. For så BØR jeg bruge det tidsrum på at læse eller lytte til noget tysk, så jeg ikke forsømmer det sprog, som jeg brugte så mange år på universitetet på at specialisere mig i, men som jeg nu ikke anvender i min hverdag. Stressende at have sådan nogle faktorer i skemaet? Nej, ikke mere. Men jeg når dem sjældent. Det giver mig dog ro i sjælen at have det dokument. Under skemaet er kolonner med ting, jeg gerne vil huske, at jeg gerne vil… temainddelt.

    Nå… Men virkeligheden ser sådan ud:
    Mandag-fredag: Op kl 6 og løbe/gå/cykle til fitness og træne en times tid. Yoga, svømning, pilates – ment som fysisk men også mental træning. 8-9: Morgenmad på kontoret og dagens bloglæsning/avislæsning. 9-18: Arbejde. 18-19: Langsom gåtur hjem eller ud – igen ment som en del af dagens motion men også som et tidsrum til at høre mig selv tænke og slappe af. 19-23: Sociale aftaler eller freelancearbejde (jeg har to) eller fotokursus eller løbeklub. Enkelte dage, spiser jeg morgenmad med mine veninder og dropper motionen. Eller mødes med dem til frokost, hvis nogen er i nærheden.
    Weekender: Tid sat af til lange løbeture og praktiske gøremål, og selvom det er skønt at have aftaler om alt fra galleribesøg til fester, eller planer om selv at udforske det der nye hyggelige sted, så ved jeg også, at det er den største luksus at vågne op en lørdag og kunne gøre “hvad jeg vil” (det kan man jo strengt taget altid).

    Åh, jeg ved ikke hvilke råd jeg har, til dig eller til mig selv… Jeg har boet i London i tre år nu, og i alt for lang tid har jeg lidt under tanken om, at alle aftaler var gode idéer, fordi jeg jo skulle opbygge et liv her, når det i virkeligheden har betydet, at jeg har haft alt for tætpakkede dage og aftner i …tre år. Jeg blev færdig med min kandidat på KUA lige før jeg flyttede hertil, og det var en vild frihed for mig at ‘nogen’ havde lavet en struktur for mig – jeg skulle arbejde 60 timer om ugen og resten af tiden var min. Ih, hvor var det et nemt og skønt alternativ til selv at skulle administrere al min tid… Problemet var bare, at jeg undervurderede, eller negligerede, hvor hårdt det var at arbejde. Mit første rigtige job. Jeg tænkte bare på det som en mørkegrå bjælke i min kalender, som jeg så skulle sørge for at akkompagnere med alle de røde og lilla bjælker, der overhovedet kunne stoppes ind før og efter. Uden at mærke efter, om jeg overhovedet havde energi til de 8 kilometer lange løbeture langs Themsen, der virkede som sådan en romantisk og fornuftig idé til alle de lange morgener der kommer forud for de mange timers kontorsidderi…. Der skal være en balance. Man vil ikke køre sig selv ned, men man vil heller ikke gå glip af noget.. Men hvad er dette ‘noget’? Det forsvinder jo ikke, man er jo ikke mindre sig selv, bare fordi man prøver at fokusere på kvaliteten frem for kvantiteten. En ting er, hvad vi tror, vi bør have energi og overskud til, og en anden ting er, hvad den dumme migræne egentlig prøver at sige… En ting er at kigge på sit liv ud fra et skema, som man måske justerer hen ad vejen ift hvad man kan magte, og en anden ting er at huske at tænke over, hvad man (og andre) så egentlig fik ud af det, man nu fik gjort…

    Åh, ville gerne læse det, jeg har skrevet igennem og redigere lidt i det for at spare dig for sådan en ustruktureret smøre, men nu får jeg stress af, at have brugt en halv time på at plapre løs, hvor jeg egentlig burde forberede en rapport til min chef… Og hvis jeg gemmer dette svar til at kigge på senere, så får jeg ikke kigget på det igen… For i aften skal jeg jo have husmøde med mine flatmates og så i biografen, og, nå, ja, ordne en masse praktiske og hyggelige småting både før og efter. Jeg kunne gøre det på mobilen mens jeg powerwalker hjem gennem byen, men det er også urealistisk… Haha.

    Måske vi bare skal fortsætte med at ‘lave for meget’ og så bare huske at det er okay at filosofere lidt over det fra tid til anden. Forhåbentlig gør motion og sund kost at vi har det bedst mulige udgangspunkt for faktisk at gøre alle de ting, vi gerne vil…

    Anyways, du er skøn.

  31. Jeg synes, dit skema er imponerende! Jeg ville køre helt død. Min kalender ser meget anderledes ud.

    Går på et studie, hvor der ikke er særlig mange forelæsninger. Så jeg har enormt meget fritid. Forsøger at læse pensum det meste af den. Ellers synger jeg i et kor, svømmer, ser mine venner og hygger mig i weekenden. Det passer mig fint. Jeg har lært på den hårde måde at der ikke skal så meget til for at jeg føler mig stresset: har et halvt år i gymnasiet, jeg ikke rigtig kan huske pga. en mild depression. Forhåbentligt bliver der dog snart tilføjet et studiejob til min kalender.

  32. For at være helt ærlig, så tror jeg du skal være meget hårdere! Især når det slet ikke er første gang, at du er på vej til et stress-knæk. Enten så skal du skære med hård hånd og ikke bare noget “jaja, så tager jeg lige en slapper de næste 6 mdr.” For som det lyder på mig, så skærer du sporadisk lidt ned, indtil det hele bobler over igen – går i cirkler, kan man sige. Eller også skal du have noget professionel hjælp – fra lægen eller en anden der ved hvad det hele drejer sig om.

    Jeg tror desværre ikke på, at du ved selvhjælp kan komme ud af “pleaser spiralen”, for på mig virker det som om det er ganske naturligt for dig, at sige ja til alt for meget – indtil du ryger helt ned under gulvbrædderne.

  33. Nu har jeg selv været jævnt ramt af stress, så jeg vil give dig det vigtigste råd jeg kan – og som jeg konsekvent lever efter, selvom det betyder at jeg må takke nej til sjove ting ind i mellem. Hver onsdag holder jeg fri, når jeg har fri fra arbejde. Jeg træner aldrig onsdag og jeg ses aldrig med nogen onsdag. Det er en hellig dag, så jeg kan køre mit program resten af ugen.
    Det lyder i øvrigt således.
    Mandag til fredag arbejder jeg. Som regel fra 8-8.30 til 17-17.30-18 (og ofte længere, hvis jeg har event med job). Mandag, tirsdag, torsdag, lørdag og søndag træner jeg. I hverdagene direkte efter arbejde og i weekenderne om formiddagen. Hvis der er tømmermænd, så springer jeg nogle gange en weekendtræning over. Og ellers står den fra 19.30 og frem på venindehygge, mandehygge, middage, film og alt hvad der ellers er i en normal hverdag. Men ikke onsdag. Onsdag er hellig – og det ved alle mine venner. Det kan virkelig anbefales. Det er der jeg får handlet godt ind, gjort lidt rent, gloet på blogs, pinterest mm i mere end.. Ja, det her. Og se nu hvilken dag det er I dag. YAY, ONSDAG 🙂

  34. Kender godt problematikken! Det værste er, når de Jobs man har er ’sociale’ altså det faktum at man er ‘på’ – så er det svært for mig at været noget for nogen når jeg kommer hjem!

    Pt kunne det være værre! Jeg arbejder 32 timer som pædagog i en vuggestue. Når jeg er færdig der, har jeg mandag, tirsdag, torsdag, fredag og ca hver anden weekenden hold i fitness (sådan nogle wuhuu kom lad os give gaas hold – hvor man er pænt meget på!) Som bonus er der jo pmøder, forældrearrangementer, fordrag og kvartaltuddannelser om aftenen og i weekenden! Så jeg prioritere næsepilleri når jeg kommer hjem i hverdagen! Ingen aftaler! Meget meget sjældent i hvert fald. Det må klares i weekenden 🙂 Og der er min kæreste og jeg gode til at aftale én af aftnerne hjemme på date! For så meget ser vi heller ikke hinanden i hverdagen, selv om vi bor sammen….

  35. Jeg er lidt et andet sted i mit liv med to børn på 6 og 8. Min drøm har heldigvis aldrig været at få et hus med have, men derimod at fordybe mig i et spændende arbejdsliv. For mig frigiver det tid at bo til leje på 120 m2 og have råd til rengøringshjælp! Viceværten tager sig af alt andet, og da jeg bor i udlandet, får børnene varm mad i deres skole tre dage om ugen! Jeg er ikke typen, der ville kunne være ligeglad med, at have og hus ikke var i orden, så derfor den noget nemmere løsning, for man kan sagtens indrette sig, så drømmene kan forfølges, men det kræver selvfølgelig, at man er særdeles bevidst om, hvad man vil bruge sin tid på og desuden giver pokker i konventioner og andres forventninger.

  36. Altså lige nu er jeg et rigtigt dårligt eksempel 😉 Jeg er lige påbegyndt fuldtidsjob, der svinger meget i arbejdstiderne.
    “Normalt” står jeg op kl.6 og går i seng kl.22. Jeg tager på job kl.7 (har en times transport) og er normalt hjemme omkring kl.18. Når jeg kommer hjem, er jeg ofte bare træt og gerne vil slappe af. Jeg småskriver på min blog, og nogle gange har jeg også arbejde med hjem. Lige nu er jeg dog ved at have lidt overskud igen, så jeg tager ud og mødes med veninder, når jeg kan – omkring kl.19-20 til sengetid (eller senere;) ). Det fungerer – men jeg ville gerne f.eks. træne igen. Jeg ved dog, at det er noget, jeg ikke kan pt., så jeg prioriterer at være social over det. Tilgengæld er weekender blevet hellige. En dag er altid reserveret til afslapning, nogle gange bruger jeg timer på at forberede blogindlæg til ugen, og ellers ses jeg med alle dem, jeg savner.

  37. I mine ører lyder det sådan små-groteskt, når man skriver, at man kører 3 x gange fuldtid og undrer sig over, om det mon er for meget. Svaret er JA, JA og kun JA!
    Og så er jeg ligeglad med, hvem man er. Det er for meget!
    Efter jeg fandt ud af, at jeg er særligt sensitiv har jeg endelig lært at sige nej; det er som om jeg endelig har en lovlig grund til at sige nej nu.
    Nogle gange er der så selvsagt noget, man må give afkald på. F.eks. måtte jeg give afkald på et svinelækkert undervisningsjob på universitetet her på 5. semester velvidende, at en gut som jeg ABSOLUT ikke bryder mig om, ville få det, men sådan måtte det være, for man kan ikke alt. Det kan man bare ikke! Ikke hvis man gerne vil være sund og glad samtidigt i hvert fald, og det har jeg bestemt, at jeg gerne vil. Min uge ser ca. således ud:
    Jeg arbejder 8 timer, har frivilligt arbejde i 3 timer, løber to gange og studerer 25-35 timer. Jeg forsøger så vidt muligt at undgå at studere i weekenderne. Derudover hænger jeg selvfølgelig ud med mine venner, veninder, familie og svigerfamilie – og så bestræber jeg mig på at gå i seng kl. 22 hver aften (godt hjulpet på vej af min militær-kæreste). Men ellers bruger jeg faktisk også vældig meget tid på at lave meget lidt. På at se ‘Den Store Bagedyst’, lave lækker aftensmad, hækle lidt, læse blogs, den slags.
    Hvis det går frygteligt meget hurtigere end det for længe af gangen, så bliver jeg enten stresset i hovedet (med 100% sikkert dårligt selvværd til følge) eller fysisk syg. Og det gider jeg simpelthen ikke.

    1. Som særligt sensitiv er det også virkelig vigtigt at man husker at lytte til sig selv og bare være – jeg har det på samme måde, med at hvis jeg køre for hårdt på ender jeg med at have dage hvor jeg bare ikke kan. Lidt rart at høre jeg ikke er alene 🙂

  38. Søde Cathrine – jeg slutter mig til de andre bekymrede læsere! Der er absolut intet galt i at ville nå det hele og være ambitiøs, men det kan hurtigt få den helt forkerte virkning. Personligt har jeg altid brug for flere timer for mig selv hver dag hvor jeg bare er, ikke skal tage stilling til min uni, hvad det nu lige var jeg skulle læse i filosofi og om jeg ikke lige burde tage en ekstra vagt i baren på uni når nu de mangler.

    Min uge ser således ud (ret smadret efter en rustur i weekenden, har pt heller intet studiejob):
    Mandag: 8-12 forelæsninger, 1 times træning, 1 times oprydning/madlavning whatever.
    Tirsdag: Ingen forelæsninger, tilgengæld en masse læsning og latin analyse. ca 5 timers lektier og 1 times arbejde på plakat til barens næste fest.
    Onsdag: 8-12 forelæsning, 12-15 praktiske ting som at handle og osv, 16-18 læsning.
    Torsdag: forelæsning 9-12, møde i baren 12-13, læsegruppe herefter, træning til sidst.
    Fredag: Forelæsning 8-12, gudtjeneste + frokost 12-14, 14-16.30 arbejde i baren (+ foredrag kl 15.15, som jeg må høre mens jeg står bag disken, fordi de manglede), 18 aftale med min bror.

    Weekenden holder jeg som regel fri, specielt den her efter min rustur, bruger weekenderne generelt på læsning, praktiske ting og hygge aftaler.

    Jeg er sikker på jeg ikke er den eneste der i hvert fald sætter pris på dit hårde arbejde med bloggen!

    Kærlige kram herfra – Chris B

  39. Hej søde rocker

    Kender det der show alt for godt, og jeg har selv kørt det længe!
    Jeg har selv altid haft pisse travlt. Det sidste var en uddannelse på fire år, og det tog simpelthen totalt overhånd. Jeg endte på uddannelsen med et gennemsnit på 11,3 eller sådan noget, og mit sociale liv var totalt smadret. Jeg var totalt smadret. Det der var tilbage var smerter i brystkassen, hovedpine hele tiden, dårlig mave, en masse sure veninder, søvnløse nætter, følelsen af ikke at kunne slappe af nogensinde. Jeg var i sådan en konstant stress-tilstand, og jeg tror man udvider sin grænse for, hvornår noget er nok. Man kan ligesom ikke mærke det på sin krop, fordi man hele tiden presser den over den grænse, hvor andre måske ville sige “hold, hold, hold”.
    Det er som om, at når jeg sætter mig ind i noget, så er det aldrig halvt, men hundrede procent, fordi jeg er engageret, og det er pisse hårdt. Jeg har lidt på fornemmelsen, at du har det på samme måde? Jeg går i sådan et totalt fordybelsesmode, hvor ingen kan forstyrre mig!
    Efter min studietid fik jeg job med det samme, hvor det bare kørte derudaf. Nu har jeg sagt op efter to måneder. Jeg har ikke nogen plan b, og jeg har bestemt mig for, at det er meningen med det hele. Jeg har altid haft en plan, haft styr på det hele, gjort det rigtige, haft alt for travlt med et eller andet, aldrig ro i hovedet, og nu har jeg bestemt mig for at sige stop. Er pisse træt af at høre mig selv synge den samme sang hele tiden (ikke no-stress-sangen, men stress-sangen)
    Måske skulle du overveje at gøre det samme? Det med øjet, synes jeg, er tegn på, at kroppen prøver at ruske lidt i dig! Jeg har i hvert fald bestemt mig for, at jeg vil gøre det, der gør mig glad, og så er jeg ligeglad med, om mine forældre eller nogen andre synes, det er usmart. De skal ikke leve mit liv, og det vigtigste i livet er sgu at være glad. Du er pisse dygtig til alt det, du laver. Man skal også bare huske at være glad, kunne slappe af og pille i den skide næse.

    Kh herfra

  40. Jeg kender godt din situation, Cathrine (dog siger jeg fra længe før du gør), og mit bedste råd må være at tage dig tid – og jeg mener virkelig tid, som en hel morgen/formiddag/eftermiddag/aften om ugen eller hver anden uge som det lige passer, og kun gøre ting du ved, gør DIG glad, uden du bekymrer dig om andre og deres forventninger (eller dine egne for den sags skyld). Det kan være at se en film med kæresten, drikke kaffemed yndlings-veninden eller bare tage et langt, varmt bad og pleje dig selv, hvhvor du ikke tænker på blog, arbejde osv. Og så som mange af de andre også har påpeget, prioriter hvad der føles mest vigtigt for dig lige nu og på længere sigt 🙂 Kh Mathilde

  41. Kender så godt “den sammensnørrede mave”-følelsen! Lige nu har jeg fuldtidspraktik på VEGA i kommunikationsafdelingen, fuldtidsstudie og Topshop som deltidsarbejde ved siden af 1-3 gange i ugen – derudover skal jeg også mestre at være en god veninde, dyrke motion men mest af alt: være der for mig selv – men det er jeg ikke god nok til.

    Jeg er edderogmame også bare ramt og træt, når jeg kommer hjem. Derudover ringede jeg til min mor den anden dag med tårer i øjnene, hvor jeg måtte erkende, at det bare er så hårdt det hele lige nu, samt at jeg må skære ned – men hvordan skærer man ned, når man ved, at man gerne vil det hele? Så jeg forstår fuldt ud dit dilemma. Det er ikke rart, når der er for meget overvægt på to do-listen, så overskudsbalancen går i minus. Jeg trøster dog altid mig selv med, at det jo kun er for en periode….. men det virker ikke altid, når man står midt i det.

    Sender dig et virtuelt-kram samt positive tanker. Mon ikke vi finder ud af det begge to – det plejer vi jo. Det er ikke for sjov, at vi er generation “Girl Power”! 😉

  42. En aftale hver anden dag. Maks! Og aftaler er også tid hos lægen eller psykologen fx.

    Efter at have skullet ud af sengen, i bad, ud med hund, tøj på, og spise noget OG være et sted til et bestemt tidspunkt, så er der ikke mere tilbage i mig. Det er VILDT anstrengende. Og her har jeg ikke engang talt med andre mennesker endnu. Eller blogget. Eller svaret mails.

    Sociale ting kan jeg kun, når det går ekstra godt. Har fx ikke været med til min mors 60 års fødselsdag eller min venindens 40 års fødselsdag, for det er alt for hårdt, hovedet bliver mega overstimuleret.

    Det eneste du kan bruge mit skema til er, at se hvor du IKKE vil hen. Det er halvandet år siden jeg blev sygemeldt med stress, der også havde givet en svær depression – og ovenstående er så meget som jeg kan pt….

    Jeg ville faktisk skære både studie, den ekstra blog, dit intensive træningsforløb og erstatte med “alm” træning – og højest blogge her hver anden dag.
    Jeg har netop lagt et indlæg op om alle de udfordringer, der er i at være usynligt syg og den dag man ikke kan give den en ekstra tand længere.

    Så når du faktisk kan høre, at kroppen siger fra fx ved tudeture – så er du altså nødt til at tage det alvorligt.
    <3 !

  43. Først og frmmest – pas på den migræne.
    Jeg fik et lignende tilfælde for 2 år siden, da jeg havde booket mig selv op med gymnasium og sport (med skadek) på eliteplan med et EM. Jeg fik migræne med aura (synsforstyrrende) – og jeg har hørt at det kan komme i forbindelse med stress!!
    Nu er jeg student og arbejder 8-15 som børnehave vikar og træner kun 3 gange om ugen. Jeg skal virkelig vænne mig til at have ‘fri’-aftener og pille næse tid – som for mig kan være mere stressende end at have noget at lave!
    Jeg skal lære at kede mig – kunne lyde som om du heller ikke evner det 😛 eller i hvert fald kunne bruge mere af det!

  44. jeg arbejder typisk fra 7-15 og står op omkring 5-5.30, så jeg kan nå en god hundeluftetur inden arbejde.
    Når jeg kommer hjem fra arbejde lifter jeg igen hunden, gerne en lidt længere tur end hvad jeg mår om morgenen.
    2-3 gange om ugen træner jeg direkte efter arbejde.
    Prøver så vidt muligt kun at have en aften aftale om ugen i hverdagene fordi jeg kan mærke på mit energi niveau, mit humør og effektivitet på arbejdet at jeg ikke holder til mere. Bliver simpelt drænet for energi hvis ikke jeg slapper af hver dag.
    Weekenderne er fri leg, der planlægger jeg blog indlæg, afprøver opskrifter, ser familie og venner. Nogle indlæg, opskrifter m.m bliver også lavet i løbet af ugen, men kalkulerer ikke med det.

    Måske du skulle sætte forventninger til dig selv og hvad du tror andre forventer af dig, lidt ned. Nogen lærer det aldrig før de har kørt sig selv ned, inklusiv mig selv, som måtte sygemelde mig et helt semester pga. stress/depresdion, men nu ved jeg at jeg må fokusere på ting der giver mig energi frem for at dræne.

  45. Åh, det er slet ikke sjovt at være der. Jeg har brugt virkelig lang tid på at lære at lytte til – og reagere på – min krop. Kæft, hvor er det værdifuldt at kunne lige nu, med ret spændende konsekvenser! Sådan noget med for eksempel reelt at mærke (!) at min krop har mere lyst til et stykke frugt, end til kage. Det har været vildt for mig – at lade være på grund af lyst til noget andet.

    De tre ting, der har hjulpet mig mest: Yoga, mindfulness og bogen, The 4 Hour Workweek. Bogen er vildt god med tips og inspiration til, hvordan man kan ‘ukomplicere’ sit liv. Få prioriteret og taget nogle strategiske beslutninger, i stedet for bare at lade sig rive med af alle mulighederne. (Og inden du panikker over at skulle få tid til at læse bog, så er den ret letlæst og kan sagtens tages i små trin med en inspirationsbid ad gangen.)

    Du kan skabe en sindssygt dejlig og spændende hverdag ud af de byggeklodser, du har, Cathrine! Jeg glæder mig til (måske) at følge med i, hvilken hverdag der føles rigtig for dig!

  46. Hej

    For præcis 9 mrd siden (og flere år op til) var jeg præcis som dig. ALTID travlt, ALTID (alt) for mange aftaler og fuld fart på…. Nu har jeg en datter på 9 mrd, og ja jeg er et helt andet sted i mit liv end dig pt, men bliver alligevel ramt af din tekst, og får lyst til at skrive en kommentar. Jeg har hen over de sidste uger fundet ud af at jeg har forsøgt at køre samme tempo som tidligere, nu med barn. Det fungere ikke, laaaang historie kort så tabte jeg alle “kortene” på gulvet en dag, og græd og græd. Over ikke at føle jeg slog til, og over ikke at kunne klare så meget som tidligere. Der er mange aspekter i at finde ud af hvad der fungerer “livs-tempo-mæssigt” for én selv ud fra hvor man befinder sig i livet, men hvis man tager den realistiske hat på, så kender man jo egentligt godt selv svaret/løsningen. Måske “egner” du dig simpelthen ikke til at have gang i så meget på een gang! Det lyder måske hårdt, men jeg tror det er faktum. Nu har du gentagne gange forklaret hvordan du føler, hvad det gør ved dig at have så meget igang, og hvis du ikke skal ende med at bliver VIRKELIG ked af det, så må du igang med at prioritere og vælge noget fra. Så travle perioder sætter altså sine spor på den lange bane. Sig fra nu overfor dig selv nu. De kærligste og ret så rodede hilsner fra en træt Mor, det er blevet klar over at 1!! aktivitet om dagen er rigeligt pt., for at “have tid” og rette overskud til det der er aller vigtigs lige nu, selvfølgelig min datter.

  47. Ååh, jeg kender det alt alt for godt! Jeg siger ja til alt for mange til fordi jeg gerne vil det, men er begyndt at indse ( langsomt, men det sker) at det er bedre at sige nej til nogle ting og så give sig hen til det man siger ja til, ellers bliver det hele lidt halvhjertetet.
    Men på trods af dette er jeg i skrivende stund bestyrelsesmedlem i 2 bestyrelser, frivillig træner i en, 2 Jobs, koordinator for nye udenlandske studerende og repræsentant for et amerikansk universitet. Og nå ja, også læser jeg en kandidat…

  48. Jeg kan altså godt forholde mig til det du beskriver. Jeg har et job på 32 timer/ugen, et freelance job på nogle timer om ugen samt har et frivilligt arbejde hvor jeg er leder for en gruppe og bruger derfor også nogle timer om ugen på det.
    Med andre ord: i min “fritid” arbejder jeg også…
    Det er altså hårdt, men som nyuddannet føler jeg at jeg bliver nødt til at bygge mere og mere på mit cv da mulighederne er begrænsede for os uerfarne.. Jeg går derudover med den bekymring over hvad jeg så skal gøre når min projektansættelse slutter til foråret.
    Hovedpine får jeg netop når jeg er anspændt og stresset, og får det desværre oftere og oftere nu.
    Jeg når ikke rigtig se min familie heller selvom vi bor sammen, så min mor prøver også at overtale mig til at droppe mine fritidsbeskæftigelser. Men jeg tør ikke rigtig.. Det er skørt men jeg føler lidt at det vil være som at give op på en måde, at indrømme at man ikke kan klare det hele.
    Men jeg kan godt se at det altså ikke fungere i længden, så man skal også lytte til sin krop.
    Puha..

  49. Hej Cathrine,
    Jeg har det på præcis samme måde som dig lige nu – og som alle de andre, der har kommenteret 😉
    Havde en depression i foråret og efter jeg er kommet ovenpå har jeg bare bygget op, op, op med aftaler, studie og arbejde. For NU skal jeg igang igen – på alle fronter! 😉 Min migræne viser sig ligesom din på den slags dage, hvor man bare ikke får trukket vejret ned i maven.
    Jeg er har virkelig behov for at lade op alene, for at kunne nyde at være mega social og ‘på’ – ellers falder jeg helt ned i et ‘hul’.

    Derfor prøver jeg at indrette mine uger, så jeg har to dage, hvor jeg er alene – 1 hverdag og 1 weekend-dag. Selvfølgelig skal der læses og ordnes ting, men du ved, ingen job og ingen undervisning. Dage, hvor det er ok at tulle rundt uden make-up og tage tingene i eget tempo. Det er skide svært at ‘have tid til’, men virkelig nødvendigt for mig – og sikkert også for dig 🙂

    Og skyd så bare den skide bachelor endnu en gang!

  50. Bliver ærligt talt lidt forbløffet over at læse både dit indlæg og de mange kommentarer. Selvfølgelig har man ikke tid til det hele, men for mig er det ikke så svært at finde ud af det. Jeg arbejder 40+ timer om ugen, træner og har aftaler, men har aldrig i mit liv følt stresset, andet end måske lige en uge med mange deadlines/større arbejdspres. Måske hænger det sammen med, at jeg i høj grad er tidsrealist og af natur er meget struktureret, samt at jeg virkelig ikke lider af “fear of missing out”. Jeg tager med til ting, hvis jeg har lyst til det og har aldrig dårlig samvittighed over at melde fra, hvis jeg ikke har lyst/tid til en middag/bytur/whatever. Kan blive helt træt af de veninder, der lige kan presse en kop kaffe ind en halv time mellem 2 andre aftaler. Så vil jeg hellere ses lidt sjældnere, men til gengæld have tiden til rigtigt at ses. Men for mig er det som skrevet ikke så svært, da det kommer meget naturligt, og jeg hader at gøre flere ting halvt, men hellere vil fokusere på, hvad jeg kan nå og så gøre det ordentligt, hvis det giver mening! 🙂

  51. Puha, jeg er også lidt inde i sådan en periode….
    Føler, at jeg bruger hverdagene på ikke at drukne og weekenden på at trække vejret og komme op til overfladen, før det starter forfra mandag.

    Mandag 8-10: Forelæsning
    Mandag 10-?: Bachelorskrivning
    Tirsdag: BA-skrivning
    Onsdag: Arbejde 9-17
    Torsdag: Arbejde 9-17, læsning 17-?
    Fredag: Undervisning på tilvalg 9-11 og 15-17, frivilligt arbejde i studiecaféen samt læsning i mellemtimerne – og så fredagsbar, hvor jeg også tit står i baren.
    Puha, og så hvis man putter oven i hatten, at jeg prøver at søge udveksling til næste år, og at der er to semesteropgaver, der skal skrives ved siden af BA’en, samt nogle helbredsproblemer, der nægter at gå væk igennem et halvt år… Shit, det er en whiny kommentar, men nogle gange føles det bare som om, at man har taget for meget på sine skuldre.
    Det bliver fantastisk at være færdig med min BA og udvekslingsansøgningen, da de nok er de to værste ting – der er deadlines, og der skal nås en masse, og det ligger hele tiden i baghovedet.

    Nå, nok brok – min pointe er nok bare, at du slet ikke står alene. Vi skal nok bare allesammen blive bedre til lytte til os selv og trække vejret 🙂

  52. Hvis du vil have min helt ærlige mening, så tror jeg du fokuserer for meget på at leve for i morgen. Det lyder som om du kæmper en brav kap for at få så mange ting bygget på dit CV og i din erfarings-rygsæk, at du glemmer bare at være til og leve i nuet og arbejde på dig selv – og netop have tid til bare at pille næse en gang imellem. Selvom det måske er dét du tror du gør. Det er selvfølgelig meget individuelt hvor meget man kan overskue at have i sin kalender – personligt er jeg selv tilbage på skolebænken efter 1,5 års erhvervserfaring. Men jeg var SLET ikke klar til det job-ræs i en alder af 23 år. Jeg havde en forfremmelse over mig inden for en overskuelig fremtid, men jeg takkede nej selvom det ville have betydet alverden for mine jobmuligheder fremadrettet. Men det er lige netop dét det handler om – ikke altid at stile fremad, holde op med at fokusere på at livet skal bevæge sig i en horisontal retning mod lykke eller noget bedre. Selve turen skal jo for fanden også være en god oplevelse. 🙂

    Jeg synes det er super fedt at der er så meget fokus på bl.a. stress, men jeg ærger mig over at se, hvor mange der ikke rigtig når videre end at blive klar over at de har et problem, og det ærger mig at vi er så mange som kan nikke genkendende til problemet, men ikke kan nikke genkendende til at sige “fuck det”. Det næste skridt er jo at gøre noget ved det – og der kommer som regel ikke nogen helt og redder én. Det kan jeg skrive under på. 🙂

Læg en kommentar