Hvad mand ønsker sig

adam_ønskercol1
Contains adlinks: 1 Armbåndsure-bog // 2 Ur  // 3 Jeans fra Won Hundred // 4 Skjorte // 5 Slipsenål // 6 Seler // 7 Timberland via Sarenza // 8 Halstørklæde // 9 Ur // 10 Pynteklud // 11 Pyntepin (eller denne) // Middage på fx Condesa, Barburrito, Foderbrættet // God vin // Vinsmagning på Lundgrens

Jeg er vel hjemme fra Amsterdam, og ved I hvad? Jeg har kæresteweekend. Helt fra i dag, klokken 18.00 til mandag morgen, hvor virkeligheden igen tager fat. Hvad skal vi dog bruge al den tid på? Andet end at smovse altså? Vi skal ud og spise, det er i al fald planen. Alt derefter tager vi på gefühlen

For et godt stykke tiden spurgt til, hvad man dog skal give mænd, hvad min kære kæreste ønsker sig. I fødselsdagsgave, julegave, bare-fordi-du-er-så-pæn-og-selv-stryger-dine-skjorter-gave. Min slags ønsker sig INGENTING. Han er ikke glad for konceptet af en eller anden grund. Måske også derfor jeg endnu ikke har fået en fødselsdagsgave til trods for dagen lå i maj? Han har vist glemt, at det kun er ham det gælder. Alle vi andre kan altså godt lide lidt forkælelse hist og her, haha!

Når jeg alligevel tvinger ønsker ud af ham på forlangende fra familien, så er der altid 1. Bjørn Borg-underbukser på listen og 2. hvide langærmede basicbluser fra Nørgaard. Og så er vin og pynteklude også med.

Han elsker generelt pyntesager – garanteret ligesom vi damer elsker at få smykker. Butterflies, slips, pyntepinde med blomster, pynteklude. Men ALTID med link – han SKAL ønske sig helt specifikke ting, og vise os gavegivere hvor og hvordan. For åh, hans smag! Han er så sindssygt svær – så er der lige en syning, en knap eller noget andet, som ikke passer ham. Han er meget sværere at købe gaver til. Hvad han ikke har returneret, som jeg har givet ham.

Jeg har givet ham ur-bogen af Haagen, for han er kæmpe entusiast – men knasterne er ikke lige til et 30.000 kroners Omega-ur. Han er nemlig en samler og har efterhånden et par Skagen-ure. Det er et super “begynder”-ur for mange mænd, der ikke er vant til dem. De er slanke, og passer ind under blazerens og skjortens manchet, og så er de scandi-sleek = minimalistiske.

Jeg har også givet ham en hvid skjorte – favoritten til slapper-brug er fra Gant Rugger eller NN07. Og jeansene? ALTID Dean fra Won Hundred – dem på collagen har han, og de sidder SÅ flot. Til jul gav jeg ham et halstørklæde meget lignende det på billedet. Klassisk. God kvalitet.

Min kæreste er ikke typen, der tager til Strøget for at ose hver anden lørdag. Når han endelig køber er det som oftest klassisk, god kvalitet og så det flere items på én gang. Og alle på collagen kunne godkendes af den velklædte herre. Bum!

God fredag 🙂

English recap:
Just a few ideas for a little treat for the man beside you (well, or your trendy father)! My boyfriend is SO difficult giving presents to – he always returns the items. So I always ask for specific links or directions 🙂 Everything on the collage has been approved by mr. ever-so-stylish 😉

 

12 kommentarer
  1. Hej
    Tak for inspiration mht gaver og tøj til mænd. Har du et bud på en god dansk mandeblog der viser outfit billeder?

    Mvh Sara

    1. Nej det har jeg faktisk ikke – jeg synes faktisk ikke rigtig, der findes nogen herhjemme. “Sissel og Lasse”-Lasse dyrker outfits, men det er ikke rigtig en stil som min kæreste kan lide. Det er mest inspiration på instagram, der duer. Fx Nick Wooster 🙂 KH C

      1. Mange tak for svaret. Jeg var inde og tjekke Sissel og Lasse ud men det var godt nok kedeligt og ikke lige den stil jeg var på jagt efter. Jeg må prøve at søge på instagram.
        Kh Sara

  2. Hej Cathrine. Tak for en dejlig blog. Jeg har nogle problemer med at se din blog og billeder på bloglovin’, jeg ved ikke om du har bemærket det. Ville bare lige sige det til dig 🙂

    Hilsen

    1. Tak Hannah, jeg har lagt mærke til at flere har problemer – altså flere blogs viser ikke billeder på bloglovin. Jeg må undersøge sagen nærmere og snart påkalde mig en løsning. Det er ikke første gang, jeg nævner det for vores teknikere. Tak for head’s up igen 🙂 KH

  3. NøJ, hvor jeg kan genkende det med kræsen mand. Spørger altid hvad min kæreste synes om dét og dét og dét, i desperat forsøg på at afkode hans smag. (Han har faktisk også det sorte Skagen ur på din kollage)

    1. Det er også et nydeligt ur! Det er Skagen generelt synes jeg. Jeg kender efterhånden min kærestes smag rigtig godt, og de gange hvor jeg ikke lystrer, der er det min egen irritation over “at det da ikke kan være så svært”, og så ved jeg godt, at den nok ikke går 🙂 De mænd!
      KH C

  4. Som en af de få (hvis ikke eneste) mandlige læsere, så er det rart at se, hvad din kæreste ønsker sig. For det kan sgu være svært at finde ønsker til tider. Og ja, pynteting skal man ikke gå galt i byen med. Især lommeklude er altid rart at have et stort udvalg af 🙂

    Det med ure. Ja, det er en ting, man kan gå meget op i. For mit vedkommende har jeg kigget og kigget og kigget på nettet. Nok lidt som piger kigger på kjoler. Min økonomi strækker ikke til så meget for tiden, så jeg kigger mere fremad mod min speciale/første-job gave til mig selv. Og jeg har et meget smukt Tissot Heritage Visodate i sigte: http://www.tissot.ch/?collections/products/408/n/TISSOT_HERITAGE_VISODATE_AUTOMATIC/T019.430.16.031.01 . De har fundet nogle gamle modeller frem fra 50’erne og genskabt dem. Enkle og enormt smukke.

    I den anden ende kan jeg godt li’ dykkerurer. Jeg dykker ikke så meget, men de er robuste og bliver smukkere med alderen. Seiko har lavet nogle stykker, som er næsten så legendariske som Rolex og Omega i urkredse. Her taler jeg om SKX007, som blev udviklet i 80’erne: http://www.uretilalt.dk/shop/skx007k2-seiko-ur-8061p.html Enkelt og passer sammen med cowboybukser, t-shirts og mere afdæmpet tøj.

    Nå ja, som snakken dog går. Ja, det var bare lidt, hvad jeg går og drømmer om 🙂 Fun fact, Skagen ure er næsten slet ikke så danske som de prøver at fremgå. Det er et Texas firma som nu hører under amerikanske Fossil. Det startede godt nok dansk i 1989, men har altid været meget internationale i deres forretningssans. Men ja, de er pæne og glider nemt ind under skjorten.

    1. Sjov historie med Skagen – i designet har de virkelig formået at holde fast i det minimalistiske og skandinaviske, noget mere rent i stilen end Fossils egen urlinje. Min kæreste er faktisk også rykket videre fra Skagen til vintage og er meget glad for Omega med et par stykker i samlingen. De er så smukke! Selv om de naturligvis er høje i pris, så er vintage oftere noget billigere end de nyproducerede 🙂
      Jeg elsker alle dine tips – jeg giver dem videre til min kæreste. Han vil nyde at læse dem! KH

      1. Ja, Fossils ure er godt nok slet ikke min stil eller smag i forhold til Skagen, som har et fint nordisk design.

        Fedt at du viderebringer mine anbefalinger. Jeg håber, at han kan bruge dem. Tissot uret er bare blevet lidt en besættelse. Heldigvis med en pris på 3-4.000,- så er det ikke uopnåeligt.
        Og vintage junglen er et spændende sted at rode rundt. Man kan finde ure med gode historier og patina. Man skal dog være opmærksom på tilstanden. Ellers kan der nemt komme efterregninger på 3-8.000,-, hvis man er uheldig. Og det er langt fra den sjove regning at få. Jeg har selv været så heldig, at min kæreste købte et ret flot vintage ur fra russiske Vostock fra start 80’erne, som senere har fået mange lange blikke. De kan findes rundt på Etsy, hvor folk sætter dem i stand til en fin pris på omkring 400-2000,- 🙂

        1. Chrono24.com er et super sted at søge vintageure – og så er min kærestes favorit Krognos på Frederiksberg Allé! Bare et lille tip til en fellow vintage-ure-elsker 🙂
          KH C

Læg en kommentar