OOTD: Go green wear blue

rockpaperdresses, cathrine nissen, scandivian blogger, Copenhagen, magstræde, go green wear blue, H&M Conscious Denim, Liberty for Nike, Decadent, denim jumpsuit rockpaperdresses, cathrine nissen, scandivian blogger, Copenhagen, magstræde, go green wear blue, H&M Conscious Denim, Liberty for Nike, Decadent, denim jumpsuit
Sneakers – Liberty for Nike (alternative, Liberty for Vans) // Jumpsuit – H&M Conscious Denim // Bag – Decadent // iPhone cover – Skinnydip London // Photos – Wearemad

Godmorgen – tænk sig at vi har vundet en hel time! Vintertiden er her, og jeg vågnede underligt frisk kl 08.00 til trods for at være kommet i seng omkring kl. 02.00. Så hvad skal den ekstra time dog bruges på?

Vi har en kilometerlang liste: Vasketøj, male entré, finde paller på nettet til vores opbevaring i kælderen – vi har desværre fået ødelagt en del ting efter regnskyllene. Vi skal have ryddet ud i kælderen, og så tror jeg, vi skal kaste os over at få bestilt nogle kasser fra Gobox til de ting, vi har allermest kær. Vi skal have sat greb på klædeskabene. Have repareret gulvvarmen i badeværelset og hallen. Rydde op i værktøjskassen.

Jeg tror roligt, jeg kan skyde en hvid pil efter at nå det hele. Især når Netflix også lokker med flere afsnit af Walking Dead og vi også er et afsnit bagud på Homeland. Seriøst, de serier! Det føles som om, det ikke er mig, der sluger dem. Men dem der sluger mig. Og min tid. Mit liv, haha!

I fredags, efter en meget lang 12-timers arbejdsdag for mit vedkommende, skulle vi have lidt datetid hjemme; god mad. Et glas vin måske. Vi endte på sofaen med pizza og seks afsnit Walking Dead. Verdamt Netflix – den starter jo automatisk næste afsnit og så har Rockeren ingen viljestyrke, “for nu har vi set de første 17 sekunder, så nu er vi nødt til at se det næste afsnit også”. “Hej chef, jeg kan ikke komme på arbejde, chef, der er zombier i mit fjernsyn, chef, og jeg kan ikke finde remoten”. Det var dét liv. Og på hver aftentur med Frida kigger jeg mig over skulderen, ser om forbipasserende halter og stønner. Jeg har tænkt meget på, om dyrene i serien nu også lever op igen? Altså, bliver køerne (der bliver gået til den på fritgående kalvekød i den serie) også omvandrende zombier? Eller er de dead-dead? For det var da en måde at få sin hund til at leve for evigt på, hvis det nu var, det var, at vi levede på Georgias stepper med en zombie i hælene.

I kan godt høre, at den serie fylder en del i mit liv ikke? Men i dag først når tjeklisten er kørt igennem! Og jeg har smidt arbejdstøjet til fordel for mit blødeste jumpsuit, som jeg har på her. Jeg købte det fra H&M Conscious Denim-kollektionen, lige da det var landet i butikkerne. Jeg mener, hvis vi nu køber forsvarligt og lidt mindre og passer lidt bedre på jorden (og dropper skyllemidlet osv.), så må vi kunne udskyde de apokalyptiske tilstande her på Frederiksberg, så jeg slipper for at kigge mig over skulderen på aften-prutte-turen?

Vi ses senere, hvor jeg forhåbentligt har siddet med revisoren og ladet ham svare på en del af jeres vidunderligt kærlige og sjove spørgsmål til ham (I kan stadig nå at stille spørgsmål til ham).

Og bare lige lidt om hvad det der H&M Conscious Denim går ud på: Kollektionen er lavet af bæredygtige materialer; øko-bomuld, genbrugt uld etc. Der er brugt 56 % mindre vand og 58 % mindre energi sammenlignet med andre denimkollektioner. Og to af stylesene er fremstillet af genbrugt bomuld fra deres garment collecting-initiativ – I ved, der hvor vi som kunder kan gå ned og aflevere vores tøj i butikkerne og få et lille gavekort i stedet. En del af den bomuld er blevet genanvendt.

Contains adlinks

rockpaperdresses, cathrine nissen, scandivian blogger, Copenhagen, magstræde, go green wear blue, H&M Conscious Denim, Liberty for Nike, Decadent, denim jumpsuitrockpaperdresses, cathrine nissen, scandivian blogger, Copenhagen, magstræde, go green wear blue, H&M Conscious Denim, Liberty for Nike, Decadent, denim jumpsuit rockpaperdresses, cathrine nissen, scandivian blogger, Copenhagen, magstræde, go green wear blue, H&M Conscious Denim, Liberty for Nike, Decadent, denim jumpsuit
English recap:

I might as well say it: I have no life. No other life than the one in front of the TV these days watching the Walking Dead. Oh my lord. We spent all Friday night supposed to have a date night after a way too long day at work. But then we accidentally turned on the telly, and Netflix just switched on (damn you, not-so-smart-tv). And before we knew it we’d watched no less than six episodes of the show. Leaving me looking over my shoulder on my night walk with Frida the pug. Looking for people moaning and dragging their twisted feet. My reality check is a bit off these days going through season three of Walking Dead, haha!
And to avoid the apocalypse in my very posh neighborhood I am trying to shop less and be just a bit more conscious – hence the jumpsuit from H&M Conscious Denim. I am not sure if it makes any difference on the whole zombie issue, haha, but at least it feels better to go green and wear blue!

rockpaperdresses, cathrine nissen, scandivian blogger, Copenhagen, magstræde, go green wear blue, H&M Conscious Denim, Liberty for Nike, Decadent, denim jumpsuit rockpaperdresses, cathrine nissen, scandivian blogger, Copenhagen, magstræde, go green wear blue, H&M Conscious Denim, Liberty for Nike, Decadent, denim jumpsuit

27 kommentarer
  1. Du ser skiiiide godt ud i den denimdragt.. meget casual, men sej på rocker-måden! God søndag – jeg håber, at I når bare halvdelen af det I skal.

  2. Den er god den zombie-serie, men jeg blev nødt til at stoppe efter 5-6 afsnit, jeg kan simpelthen ikke tåle det! Jeg ved jo godt at de ikke findes, men min fantasi ved det åbenbart ikke 🙂 Så er det bedre med Homeland, SOA, Game of Thrones og hvad de ellers hedder alle sammen!
    Og lex outfit BTW 🙂

    1. Jeg må også indrømme at det unødvendig stress. Mit hjerte løber af sted med mig og maven vender sig. For meget spænding. Men den klamme og meget eksplicitte stil – den har jeg efterhånden vendt mig til 🙂 KH

  3. Jeg kunne godt tænke mig at høre dine tanker om forbrug i forhold til miljøbevidsthed (som i: idé til indlæg. Jeg kan bare ikke lige finde den der idé-bank, du har et sted 🙂 ). For jeg er begyndt at tænke enormt meget over ikke at købe ting, jeg ikke har brug for, eller stoppe mig selv, når jeg får den der “den er så billig, så hvis jeg ikke gider bruge den om et halvt år, kan jeg bare sende den til genbrug”-tanke. Egentlig synes jeg lidt, det er en lettelse at få ryddet ud og ikke have så mange ting, både i det lille og det store billede. Det er jo helt vildt, hvad man kan få samlet i sådan et skab, selvom man kun bruger halvdelen (hvis overhovedet så meget). Du har skrevet en del om, at du hellere vil købe mindre og gå efter ting i lidt bedre kvalitet, men det ser stadig ud, som om du shopper ret meget – i hvert fald i forhold til mig 🙂 (og det har sikkert også lidt med økonomi at gøre, for jeg er også begrænset på den front, men det er ikke det, der er det interessante for mig). Som sådan er det jo også bedre for miljøet at købe ting, der holder i lang tid og eventuelt kan genbruges af andre i stedet for at gå i stykker og blive smidt ud – men det er stadig ting, der er blevet produceret, transporteret og forhandlet, og som sådan i forvejen har belastet miljøet. Uanset om det er miljøbevidst produceret eller ej.
    Hvad tænker du i forhold til det? Jeg synes, det kunne være så fedt at få en diskussion omkring forbrug, da det ellers ikke er noget, man ser så ofte på modeblogge! Og netop dine læsere plejer at have mange kloge betragtninger om mange forskellige emner.
    Og som en lille eftertanke, så synes jeg også, det er svært med den slags kollektioner her. På den ene side er det så fedt, at producenter gør noget for at ændre produktionsprocesser osv., så de bliver mere miljøvenlige – men på den anden side siger de jo: “skån miljøet; køb noget mere!”. Og det ved jeg godt, at de er “nødt til”, når det nu er deres beskæftigelse at sælge tøj. Og selvfølgelig skal de have noget markedsføring ud af det. Men jeg synes stadig, det skurrer lidt i ørerne. Derfor prøver jeg virkelig også at holde mig til ting, jeg ellers har “brug for” og alligevel ville købe i en eller anden form, når det kommer til f.eks. H&Ms Conscious-kollektioner.

    1. Jeg sad med præcis samme tanker! Kunne være rigtig spændende med en diskussion om forbrug.
      Jeg er slet ikke fan af H&M’ CSR kampagner. Det klinger sgu så hult med “Conscious” kollektioner, når man tager i betragtning hvor ekstremt meget billigt og lavkvali tøj de producerer, og ikke mindst deres produktionsmetoder. Det skal endelig ikke forstås som en kritik af dig og dine indkøbsvaner, Cathrine, men mere en opfordring til en diskussion af emnet 🙂
      Og ja, jeg køber også selv ind i H&M, så ingen moralsk opsang herfra.

      1. Jeg kan sagtens følge jer! At skabe kollektioner der i sidste ende skal sælge og derved skabe både forbrug og produktion, der så forurener. Uden at være sat 100 % ind i H&Ms CSR-politik, så er det meningen at mere og mere genbrug skal blive en del af deres kollektioner, at vandforbruget generelt skal mindskes osv. Man kan læse en hel del her.

        Jeg vil egentlig ikke gå for meget ind i lige præcis H&M, for jeg kommer virkelig på dybt vand, jeg ved ikke nok. Men jeg mener, at de gør mere end mange andre. Men de er også store og har et ansvar, der er større end mange andres… Det er et interessant emne uden tvivl. Jeg kommer det i min lille bog 🙂 KH

  4. Jeg ELSKER The Walking Dead – og slugte hele 4. sæson over to dage… Nu har jeg de vilde abstinenser. På en måde er det lidt sørgeligt, men på den anden side er det sgu også ret fantastisk, at man kan blive så underholdt af (og committe til) en tv-serie i disse zapper-tider 🙂

    1. Haha du er for vild Stine, jeg forstår dig så mega godt 😀 Vi har også snart slugt sæson 3 på denne weekend. For filan! Det er en afhængighed! KH

  5. Har lige hørt dig på p3 for første gang. Det var sjovt at høre din stemme efter at have læst din blog i et år. Din dejlige personlighed skinder igennem alt hvad du gør! Jeg elsker at læse din blog (og nu også at høre dig i radioen) fordi du altid siger din mening og giver dit syn på tingene. Der er så mange bloggere der skaber en illusion af at deres liv er lyserødt og det altid skinder på deres vej, så det er dejligt med en ærlig blogger der fortæller tingene som de er. Det outfit du har på på billederne i dette indlæg, er i øvrigt viiildt flot! Knus og kram Julie

    1. Åh for filan Julie, du er simpelthen så sød. Det er så hyggeligt, når I lytter med og skriver, når jeg er i radioen. På insta, her osv. Jeg er total på måsen i al taknemmlighed. TAK! Kæmpe knus lige tilbage!

  6. Det var lige godt grov’, så lækker du er i den dragt. Hele det outfit, faktisk. Det rocker du!

    Når jeg cykler hjem fra sygehuset efter endt aftenvagt og det er mørkt og blæsende, så ser jeg mig også over skulderen ved hver en lille lyd der kunne minde om en lurende zombie. Jeg FORDØMMER den serie (lige indtil jeg ser et afsnit mere)

    1. Hahaha Anne, for faen, du er den undbrodermig sød 😀 TAK gange en million! … Dumme zombier, haha! KH

  7. Hvor er det bare et superfint outfit!
    Jeg vil bare lige informere dig om, at anden sæson af The Carrie Diaries nu endelig er på det amerikanske netflix! Så vidt jeg husker, var du ret vild med første sæson?
    Hav en skøn søndag! Jeg håber i når alt det i havde planlagt 🙂

    Kh. Katrine

  8. Jeg kan slet slet ikke tåle zombie film, det er mit største mareridt. Især efter jeg fødte vores 2. barn for 4 mdr siden og min mand fjernede den indendørs loftlem, som jeg havde tænkt mig at bruge som flugtvej, hvis verden en dag skulle blive invaderet af zombier.
    Selvom jeg hader zombie film ser jeg dem alligevel jævnligt, du ved, lige for at tage toppen af frygten, og så går jeg rundt som dig og kigger mig over skulderen i flere uger, imens jeg gennemtænker den ene flugtplan efter den anden (jeg er seriøst bange for zombier), men nu hvor jeg har to små børn, kan jeg ikke se filmene for jeg kan ikke se hvordan jeg skulle kunne redde begge unger, og hvis jeg ikke kan lave flugtplaner, så kan jeg ikke se zombie film.
    Ja, det var så min meget ulogiske zombiefrygt 😉

    Håber du nåede lidt på din søndagsplan og husker det er weekend og ser lidt Homeland, den er vi lige blevet færdige med 🙂

    1. Gitte, det gode ved at holde sig opdateret på zombiefronten via film og serier er også, at man lærer overlevelsestaktikker. Men jeg kan simpelthen godt forstå frustrationen med den flugtvej – jeg tænker at jeg må kunne hoppe ud af vinduet fra førstesalen, hvis de først er inde. Du må finde en rebstige eller lignende, survival of the fittest 😀 KH

  9. Netflix er virkelig tricky… Jeg havde holdt mig fra det, men blev NØDT til at oprette en konto efter jeg havde set et par afsnit af Orange is the New Black hjemme hos min veninde. Jeg blev fuldstændigt hooked og brugte for første gang al min data (!). Nu er jeg igang med Homeland, som er mindst ligeså spændende. Jeg elsker serier, men ih hvor tager det altså bare meget af ens tid…. Tid, som kunne være brugt på at læse lektier og skrive eksamensopgave…. Meeen som danskstuderende med særlig interesse for medier, retfærdiggør jeg min Netflix-konto med at jeg jo bliver nødt til at følge med i hvad der sker på seriefronten 😉

    1. Homeland er det vildeste jeg længe har set. SÅ SÅ SÅ spændende! Og så elsker jeg dit ræsonnement – selvfølgelig skal du holde dig opdateret på mediebilledet 🙂 KH

  10. Jeg mener, at i sæson 2, at en ko bliver en zombie. Der hvor de angribes på gården. Men jeg er altså ikke helt sikker. Måske jeg lige skulle nuppe sæson 1 og 2 igen 😀 Jeg er nemlig også helt tosset med den serie 😀

    1. Haha du er herlig Maiken, tak for dit besyv – giv lige lyd, hvis du genser klippet. I gotta know om husdyr kan leve for evigt? Og i så fald – bliver vi så til husdyr, hvis de bider os? Der er lidt for mange spørgsmål 😀 KH

  11. Cathrine! Du fik mig til at klikke den her sag hjem. Nu er den kommet og jeg synes den er fin. har købt den i en str 36 og det virker faktisk som om den er lidt lille i det. Har du samme oplevelse? – og vigtigst – giver den sig lidt, når den er i brug?

    KH Astrid aka http://www.gingerloved.dk

Læg en kommentar