Mormor fryser

billige bodystockings, føtex, rockpaperdresses, cathrine nissen, frossenpind, hvordan holder man sig varm om vinteren
Hej, det er mormor her!

Hvordan tager man relativt æstetiske billeder af 0,5 m2 gråmeleret bomuldsstof? Det gør man bare ikke. Men pyt skidt!

“Du skal sørge for at holde underlivet lunt, ellers får du betændelse”, siger mormor her i kor med alle andre mormødre i verden. Det værste, jeg ved, er at fryse. Jeg har haft frakke på siden september, og jeg dyrker lag på lag men ikke på den bohemede Marant-måde men nærmere på den uldne-og-lange-underbukser-agtige måde.

Derfor er bodystockings en fast ven af selskabet. Jeg slider dem op, smider dem først ud, når der er hul i skridtet (mærkeligt de bliver slidte dér, jeg har jo ingen kanter i den ende?). Jeg trængte virkelig, virkelig til nogle nye, og jeg fandt i eftermiddags et par glimrende bodier i Føtex, såmænd. Jeg har ikke haft tøj fra Føtex siden jeg gik med overtræksbukser. Men det er jeg altså ikke for fin til! Og slet ikke når prisen ligger på 79 bananer for en enkelt.

[show_shopthepost_widget id=”392842″]

English:

Brrr… It’s so freaking cold in Denmark at the moment and I know we have a lot more wintery cold to come. Ugh! The worst thing in my world is freezing, being cold. So I always layer it! But not in the bohemian Marant-ish way. No, in the woolen scratching way. Always. The only real way. You can only be a fashionista to some extent. At some point keep your body well and warm is more important. And a body stocking is the way to go! The ones in the picture I bought today at a Danish supermarket but a lot of brands make them so it shouldn’t be difficult to find!

15 kommentarer
  1. Kunne være, at jeg skulle lægge vejen forbi Føtex så. Jeg er nemlig en frossenpind af kaliber!

    Ellers kan jeg også virkelig anbefale Johas uldundertøj i uld/silkeblanding. Altså Joha til kvinder, ikke til børn 🙂

    1. Fedt med gode tip nu jeg fryser sådan, selv om jeg forestiller mig prisen er lidt en anden. Men jeg må tjekke det ud – i voksenstørrelser selvfølgelig 😉 KH

  2. Jeg spørger sikkert super dumt, men jeg har endnu ikke været med på bodybøglen endnu (man er vel jyde). Har man undertøj på under sådan en? 🙂

    1. Haha, spørg løs! Der findes kun dumme svar, siger nogen! Ja jeg har mit helt almindelige undertøj under 🙂 I hvert fald i den der slags fra føtex, hvor der ingen støtte er i. Nogle gange har de indbygget bh, og der er det naturligvis lidt meget med dobbelt op 😉 KH

  3. Medmormor her.
    Åh jeg er med dig! Man skal ikke fryse! Jeg har tonsvis af små-jakker og cardigans (og tre forskellige vinterjakker i forskellig ende af varmheds-skalaen). Jeg kan bare ikke passe bodier… jeg kan ikke lukke dem forneden :/ Længe leve den lange overkrop! MEN jeg har underskørter til mine kjoler og cykelshorts til når det bliver ekstra koldt. Jeg har underkjoler der kommer ovenpå, når det bliver virkelig koldt. Jeg har uldstrømpebukser og knæstrømper, overknees og thight-highs (sidstnævnte i forskellige materialer, så de virkelig kan varme godt). … Nu jeg tænker over det, er det måske lidt en voldsom samling, men man skal IKKE gå ned på holde-varmen-tøj! Ellers bliver man syg!

    1. Medmormor, amen!
      Der må da være lavet nogle i Topshop eller Asos’ “Tall”-linjer, tror du ikke? Underkjoler/skørter hjælper dog også helt sikkert. Og nej for filan – aldrig, aldrig, aldrig fryse, ALDRIG gå ned på uld og lag. Ahhh! Jeg bliver også helt panisk hvis jeg glemmer halstørklæde eller vanter om morgenen. Huen kommer også snart på 😀 KH

  4. Jeg er også kuldskær!! Af uransalige årsager er jeg kommet til at dyrke en hobby, der bare på alle måder hedder KOLDT med KOLD på, og det er altså lidt af en udfordring her om vinteren. Jeg har en islandsk hest (der pt ligner en bjørn mere end en hest) og jeg rider kun udendørs HELE året rundt. Meget skønt om sommeren, men uf, nu begynder det at blive koldt! Jeg har derfor i dag måtte investere i denne forfærdelige “ridekedeldragt”, men hvad den mangler i charme satser jeg på at den har i effektivitet.
    http://nordjyskislaenderudstyr.dk/til-rytteren-75/beklaedning-11/maddox-ridedragt-heldragt-751.html

  5. Åh jeg er så meget med her – faktisk også på de grå Føtex banditter. Så bløde jo 😀
    Men nu er jeg jo næsten også mere mormor end dig. Har jo en datter som om maaaaange år en dag gør mig til mormor (forhåbentlig). Men jeg har også flere rynker end dig. Øv!

Læg en kommentar