God karma

jalan besar gangster Kitties, somewhere else, rockpaperdresses, cathrine nissen

Hello ladies!

I sidste uge var jeg ramt af lidt kedelig karma – eller bare uforsigtighed. Jeg smadrede en af mine nye pæne kopper. Jeg fik en bøde for at køre på en ensrettet gade på cykel under razzia (ja ja, min egen skyld). Jeg lavede hul i mine nye skidelækre strømper. Små ting, virkelig små ting (undtagen den der bøde – 1000 kroner for at køre ensrettet i 50 meter OMG! – så drop dog ensrettet for cykler).

Men allerede denne uge vender det! Og det er min søde læser Trines skyld. Trine har arbejdet i Singapore og er lige kommet hjem. Hun læste, at jeg fortrød, at jeg ikke købte flere gangsterkatte med hjem fra byen i november. Hun tilbød at købe to sæt med hjem. Og forleden var jeg så forbi hende på Nørrebro for at hente mine nye katte. Og hun var simpelthen så sød!  Jeg havde lidt lyst til at invitere mig selv på kaffe. Og Frida som var trasket med derned. Jeg nøjedes med at stå i uldne sokker i hendes lækre lejlighed. Og så talte vi om vind og vejr og rejser og indretning og boligprojekter. Og hunde.

Det understreger lidt følelsen af, at jeg har en masse veninder i jer. Det er sgu skørt! Trine kender mig jo på mange måder, og vi talte som var vi veninder om stort og småt. Jeg får mails med tips til Californien fra jer, gode fif og input til de helt store tanker. Det er eddermame god karma!

Jeg får tit spørsmål fra andre veninder, om det ikke er lidt sært, at der er så mange, der er engagerede i mit lille liv. Men ærligt talt? Det er en kæmpe, kæmpe ære. At I har lyst til at være med mig i de her år af mit liv. Når jeg har været sindssygt ensom i mit lille studie på første år af Talentholdet, mens jeg har spist frokost alene, så har bloggen været grundlaget for ikke at blive sindssyg! Det er en kæmpe ære, at I faktisk har lyst til at engagere jer. At I beder mig om mening om brudekjoler, tip til jeres rejser og et par ord om kærestesorger. Det er en KÆMPE ære.

Fordi jeg føler I kender en stor del af mig, så gør det også lidt ondt, når jeg bliver misforstået, eller der bliver læst noget mellem linjerne (det kan ikke altid undgåes i det skrevne). Fx i går mht. min kæreste, som jeg på 9. år synes, er verdens bedste mand. Vi er vidt forskellige på rigtig mange punkter. Han er rolig og tænksom. Jeg er mere energifyldt og impulsiv. Han er sværere at imponere, og jeg falder hurtigt og hårdt. Han er stille og eftertænksom, og jeg skruer op for bilradioen og synger med.

Jeg har oplevet flere tætte veninder stille spørgsmålstegn ved, om jeg “virkelig kan leve med at være sammen med en mand, som er så anderledes end mig” og videre den vej. Selv om det var af omsorg, så gjorde det ondt. Skideondt. Jeg har valgt mig en mand. Kritik af ham er kritik af mig. En mand som på rigtig mange måder gav mig en ro og en selvtillid for 8 år siden, da jeg havde travlt med at rende efter drenge for at give selvtilliden et nøk op. En mand som giver mig lyst til at aflyse alle planer og blive hjemme en fredag og se X Factor. Og lørdag og søndag med.

Vi startede samme sted – i en musical. Og vi har fået masser af muligheder for at vokse fra hinanden. Men det er ikke lykkedes, selv om det har været rigtig, rigtig svært til tider. Vi er trods alt gået i vidt forskellige retninger. Det største, hårdeste og vigtigste arbejde jeg kender, det er dét jeg lægger i vores forhold. Han er meget af det, jeg ikke selv er. Vi giver virkelig meget til hinanden. Og det er ikke perfekt, vores forhold. Jeg er ikke perfekt! Jeg fylder, taler ad helvede til. Jeg var ung, da vi fandt hinanden. Men det har der været plads til. Jeg ved lige nøjagtig, hvad der skal stå i min tale til ham på vores bryllupsdag. Jeg har valgt ham.

Han har på mange måder ikke lyst til at være en del af bloggen, men han glæder sig ved, hvor meget den betyder for mig. Ligesom jeg ved, hans arbejde betyder sindssygt meget for ham, og som jeg giver plads til. Han ved, at jeg er umiddelbar og ærlig, og det giver han plads til på bloggen. Jeg skriver med komik, jeg griner ad mig selv, ad ham til tider. Men han må aldrig blive målt og vejet, som han blev i går. Hvis jeg vurderer ham som dejlig og helt rigtig, så håber jeg, alle andre også gør det 🙂

Plates: Jalan Besar Gangster Kitties by Somewhere else

38 kommentarer
  1. Jeg er en af de der stærke single-kvinder, som sagtens selv kan fixe og ordne. Også for andre. Skifte sikringerne, løfte de tunge poser og vil hellere drikke en dåseøl end en cosmopolitan. Og jeg har jo ikke *brug* for en mand. Næ nej – jeg kan selv, og jeg vil selv!
    … Og alligevel sidder jeg her med gåsehud på lårene og en lille tåre i øjet. Dét dér. Det er jo derfor, jeg også vil finde en mand engang. En som kan trække mig i den anden retning.

    Spørger man mig, så har du lige beskrevet kærlighed med ord, som jeg ikke kunne sætte sammen. Tak.

    1. Hvor er du bare kær. Tusinde mange, mange tak!
      … Og hvor er du pissesej! Da jeg flyttede sammen med min kæreste, var det mig der tog værktøjskassen med ind i forholdet. Men siden har jeg godt nok dovnet den på el-fronten. Men jeg er sikker på, at jeg kan lidt, hvis det virkelig gjaldt 😛
      En mand skal i sidste ende også være krymmel på toppen – at have det sindssygt godt med sig selv er det allervigtigste. Kram

  2. jeg har ikke for vane at kommentere på blogge. Jeg nyder at læse dem, men jeg er ikke en af dem, der engagerer mig aktivt. Alligevel synes jeg, at du – og din mand (Adam, right?) fortjener et virtuelt kram. Jeg synes, det er stærkt både at turde vælge og turde kæmpe. Og jeg synes det er endnu stærkere, sågar modgt, at blotte sine følelser og forsvaresine valg! Særligt i dette lidtunderlige virtuelle space, hvor alle, undtagen jer tre, kan undgå at lægge navn og ansigt til udtalelserne!
    Vi kender vel allesammen det med svære valg. Og at alle valg både kræver fravalg og kampe. Og vi kender vel også at forskellighed kan være fantastisk, og faktisk det, som ender med at blive bærende!

    Hov, jeg stopper lige min strøm (den er svær at overskue på en lille iPhone skærm). Det jeg ville sige, er at det er stærkt at du tør vælge, forsvare, føle og kæmpe!!! Og længe leve forskellighed i forhold (og i mennesker!)

  3. DU er så sød! Og dig og Adam er nu altså mit yndlings-blogger-kærestepar (selvom Adam ikke er en del af bloggen, men stadigvæk). Faktisk går jeg selv og drømmer om en mand der 1) har lige så god stil som din og 2) kan få mig lidt ned på jorden. En mand som er jeg selv vælger og kæmper for og som er MIN mand. Så søde Cathrine, jeg forstår dig fuldstændigt, og jeg har glædet mig i lang til at I skal giftes, ja til han frier til dig, og jeg glæder mig så meget på jeres vegne. Det er lidt underligt, for når du er glad, bliver jeg også mere glad, og når du er lidt trist, så sender jeg dig masser af visuelle kram. Som du selv siger; lidt som en veninde. Alt lykke fremover <3

    1. Haha, jeg er vild med det – at vi er et par, man kan heppe på. Det er (næsten) som at være en del af Brangelina! Vi må lige finde på noget godt med Cathrine og Adam. Cadam? Ej det lyder sgu sært.
      Jeg glæder mig også til, at vi en dags kal giftes, og jeg ved, at I er der til at glæde jer med mig <3 Kram

  4. Jeg kender det godt! Min kæreste og jeg har været sammen i to år, og jeg har ofte fået kommentarer om, hvor forskellige vi er. På MANGE måder, både de positive og negative. Men det er jo lige præcis det der gør, at vi er sammen. Vi opvejer hinanden ved at være forskellige, og det – føler jeg – gør os stærkere. For det meste i hvert fald… 😉

    1. Sådan har jeg det også! Det er da klart, det også kan være roden til skænderier. Men vi er jo større end dem! Kram

  5. Sikke et fint indlæg! Jeg er så enig i dine betragtninger. Min (verdens bedste) mand er næsten lige blevet 39 og jeg 23. Det virker for mange som fuldstændig vanvittigt og især hans venner, som idag også er nogen af mine bedste venner, syntes jo at han var bindegal, da vi for 4 år siden faldt pladask for hinanden på vores fælles arbejde. Jeg var jo et barn, ik? Og jo, alder kan sagtens være det ødelæggende for et forhold, og hvis han, havde haft børn og havde været fraskilt, så havde det hele sikkert set helt anderledes ud. Det havde han (heldigvis) ikke. Og efter 4 år har jeg ikke fortrudt det mindste. He’s my person.

    1. Hvor er det bare dejligt Line. Hvor er I seje, at I turde stå ved kærligheden. Især nu du var så ung da I mødtes – det er stærkt. Jeg husker selv hvordan det var, da jeg var 17. Det lyder som om, I har fat i det helt rigtige! http://weheartit.com/entry/39371958 God dag! KH

  6. Min mand og jeg er også meget forskellige – jeg søger roen i ensomhed og tosomhed mens han elsker festivitas og nye mennesker. Jeg strukturerer og planlægger og han er impulsiv og glemsom. Men vi elsker hinanden og ikke mindst hinandens forskelligheder og hvor er det skønt at leve sammen med en som kan og gør alt det som man ikke selv er særlig god til. For os har det været en gave at lære af hinanden….også selvom forskellighederne ind imellem gør at bølgerne går højt. Hvis han søgte roen lige så meget som mig, så tror jeg aldrig vi ville komme uden for en dør! Hvis man omfavner forskellighederne tror jeg kun det gør parforholdet stærkere.

  7. Hold op hvor er det flot skrevet, Cathrine! Jeg talte forleden med min veninde om forhold, kærester og kærligheder. Min kæreste og jeg har været sammen i mere end 9 år. Og som du også skriver, så har der været naturligvis været en risiko for at vi voksede fra hinanden, når vi har mødt hinanden så tidligt i vores liv. Min veninde konkludere at selvom både min kæreste og jeg er vokset og har ændret os i løbet af vores forhold, så er det heldigvis i en retning, som gør at vi ikke er vokset fra hinanden. Jeg føler mig SÅ heldig over at have så mange år med ham jeg allerbedst kan li’, så mange oplevelser, minder, så meget eventyr. Tænk at det kan lade sig gøre at vi kan vokse i samme retning og at det kan gå så godt for lige præcis os? Det er fandme fedt!

  8. Sikke dog en ualmindelig kærlig beskrivelse – jeg sidder helt med gåsehud og lidt blanke øjne 🙂 Den måde du beskriver din kæreste og jeres forhold på, efterlader vist ikke nogen i tvivl om, at I har valgt rigtigt ved at vælge hinanden! Min mand minder om din – i hvert fald ud fra de beskrivelser, du giver af ham – han er også rolig, stille og ikke center of attention hverken privat eller på arbejde. Jeg har ligesom du, også veninder der har stillet forsigtig spørgsmålstegn ved mit valg, netop fordi han ikke er den store snakker, og derfor måske lidt svær at komme ind på livet af, men jeg har heldigvis aldrig været et sekund i tvivl om mit valg – og han er uden tvivl den bedste mand, jeg kunne ønske mig 🙂

  9. Jeg er sikker på, at det er den helt rigtige mand, du har valgt. Jeg synes i hvert fald, at han fremstår som både sød og meget betænksom. Min kæreste og jeg er lidt ala det samme – bare omvendt. Jeg er den stille, rolige og lidt forsigtige type, mens han er meget udadvendt, sprudlende og modig. Men af en eller anden grund passer vi perfekt sammen. Man siger jo, at modsætninger mødes – og det kan jeg kun skrive under på 🙂

    Ps. Lad dig ikke gå på af, hvad nogle skriver herinde. Måske har de ikke læst med så længe og har derfor ikke læst de mange indlæg, for du også fortæller hvor højt du elsker ham og hvor fantastisk han er. Selvfølgelig er ingen parforhold perfekte (i hvert fald ikke ret mange) og jeg elsker at du viser begge sider – og det tror jeg også, at mange andre sætter pris på.

  10. Kære C,
    Jeg læste godt kommentaren igår, og havde lyst til at sende dig det vildeste kram! Fordi jeg kan slet ikke nikke genkendende til det, som blev skrevet. Hver person får selvfølgelig sit indtryk af alt hvad der skrives – både her og på resten af nettet – men… Jeg er alligevel på en måde ked af, at der skulle stilles spørgsmålstegn… For jeg sys ikke det var fair overfor dig – eller din kæreste for den sags skyld. I mine øjne virker I som et rigtigt godt match! og vigtigst af alt: man kan som læser ikke være i tvivl om at du elsker ham – og at han elsker dig.

    Du deler rigtigt meget af dit liv – og jeg ELSKER det! Det er så dejligt og hyggeligt at følge med, og man lige dele griner og græder med dig 🙂 Så du må endelig ikke stoppe! Som læser er man så priviligeret at få lov til at “kigge ind ad nøglehullet” til dit liv. Men det er altså ikke vores opgave som læsere at agere psykolog overfor dig – hvis du spørger mig.

    og ligesom jeg selv kan blive ked af det/skuffet/ligefrem sur, når veninder spørger til hvorfor jeg lever mit liv som jeg gør eller whatever, så forstår jeg virkelig godt du blev ked af det. Og det blev jeg ked af. Så i dag får du krammet! Håber det luner på en kedelig, grå januar eftermiddag 🙂

    Nå, indlægget blev måske lidt rodet, men håber det giver mening 🙂

    KRAM fra Pernille

  11. Jeg elsker din blog.
    Jeg elsker, at du tør stå ved, at alt ikke er rosen rødt hele tiden.
    Jeg elsker, at du tør skrive det alle vi “normale” mennesker gør af “unormale” ting, men som ingen rigtig vil være ved.
    Af alle de blogs jeg følger, er din den eneste, hvor jeg føler, at det er et “rigtigt” menneske, der skriver!
    Det er simpelthen så befriende, at ikke alle indlæg handler om en uopnåeligt dyr garderobe, et hjem udelukkende møbleret med designermøbler og en kæreste der overdynger dig med diamanter.
    Og som bonus er dine “triste-dage”-indlæg aldrig sådan rigtig triste. Man får fornemmelsen af, at du har haft en møg dag/oplevelse, men man forlader din blog med et smil på læben, da du altid formår at smøre et lækkert tykt lag selvironi og humor over selv de mest regnvejrs-grå sider af livet.

    -Og mht. din mand så siger min mor tit til mig, at det er godt, at jeg har fundet så rolig en mand, når nu jeg selv kan være lidt af en temperamentsfuld-trunte, og det tror jeg hun har ret i. Hvis han var lige som mig ville jeg f***** ikke have ham som mand/kæreste. Jeg er fuld af beundring over at han holder mit til tider underlige jeg ud! At han er stærk, hvor jeg er svag (og omvendt) ser jeg kun som en fordel, for sammen er vi uovervindelige!

  12. Selvfølgelig skal han ikke måles og vejes her! Ingen andre end dig, og selvfølgelig Adam, har overhovedet ret til at vurdere dit forhold eller om du mon trives i det.
    Folk må tænke, hvad de vil, men jeg finder det direkte uforskammet, at udlevere din kæreste, og dermed dig, i DIT kommentarfelt. Jeg synes din håndtering af situationen var umådeligt moden og dybt beundringsværdig. Havde det været mig, ja så havde jeg nok have følt det som et angreb og reageret derefter. Der er du sgu god, Cathrine!

    Min kæreste og jeg er også så forskellige, som man kan blive! Vores eneste fællesnævner er nok, at vi begge er helt hysterisk pjattede med vores katte (nogle vil sige at det er lidt patetisk, haha) og at vi begge er nogle madører. Men der er en grund til, at han, som den eneste mand i mit liv nogensinde, har kunne give mig lysten til at blive hos ham hver dag.
    Jeg har aldrig følt mig så sikker på noget, som jeg er på, at vi skal være sammen – på trods af alle vores forskelle. Mig: impulsiv, grundlæggende optimisk, distræt, lettere ustabil i perioder og lidt flyvsk. Ham; velovervejet, grundlæggende pesimistisk, stoisk, rolig, stabil og en træmand. INGEN skal påstå at vi ikke er perfekte for hinanden – ligesom I er det!

    De allerbedste tanker og dyb respekt for din ærlighed

    Stella

  13. Jeg synes, han lyder helt perfekt. Og man kan tydeligt mærke gennem dine indlæg, hvor meget du elsker ham. Man bliver da lidt misundelig til tider 🙂

    Kh. Katrine

  14. Åhh jeg bliver helt ked af det på jeres vegne at læse, at du fik de kommentarer om din kæreste. Og uendelig trist over at se, at din svigermor også kunne læse de ord. Jeg tvivler ikke på, at det er, som du siger ‘kritik af ham, er kritik af mig’. Av! Det er svært med det skrevne ord – det kan blive misforstået og misfortolket, og pludselig er én fjer blevet til 10 høns. Jeg vil egentlig også bare stille mig op i rækken af positive tilkendegivelser. Hvis der er noget, der skinner igennem din blog, så er det blandt andet din kærlighed til ham. Enkelte gange, hvor du så fint har fortalt om din lykke sammen med Adam, har jeg siddet med kuldegysninger tilbage 🙂 Som du så godt pointerer her, så har du jo valgt ham til – med alle hans facetter (og jeg tror i øvrigt ikke han er den eneste mand, der er svær at købe gaver til – min stedfar har de sidste mange år bare fået en deo i julegave, fordi jeg ikke aner, hvad jeg ellers skal give manden).

  15. I er så skønne sammen, og jeg er ikke i tvivl om at I elsker hinanden!
    Vi er alle forskellige, og kærlighed opstår de mærkeligste steder…jeg ved at rigtig mange ikke forstår mit valg af mand, men det er ok – for jeg forstår det! Og når man kender sin mand igennem så mange år, så vokser man også sammen 🙂
    Knus og kram til jer begge <3

  16. Jeg vil lige være endnu en i rækken af de mange kommentarer, der unægteligt kommer, når man, så fint som du gør i dette indlæg, siger fra over for nogle lidt uretfærdige kommentarer omkring noget af det allerhelligste – ens forhold. Jeg læste indlægget uden at så meget som overveje, at din kæreste er “uopdragen og arrogant”. Nogle mennesker er svære at give gaver til, og det siger jo intet om deres måde at være kæreste på. Og hvis det gjorde, er det også dumt at tro, man kan vurdere en bloggers kæreste gennem en andenhåndsfortælling om ham.

    Anyhow, jeg er sikker på du ikke ville blive med din kæreste på 9. år, hvis ikke han var lige i øjet. Jeg føler også nogle gange, jeg bliver nødt til at indirekte forsvare min kærestes facon, da han også kan virke utaknemmelig ift. gaver og gestusser, og svær at imponere. Men tænker at det er fordi det kun er de to personer i selve forholdet, der ser hele det andet sammensatte menneske og med glæde køber hele pakken. Og egentlig også fordi et forhold er mere end summen af sine dele – sådan kan jeg godt lide at tænke på det. Som du selv siger, giver man hinanden en masse.

  17. Da jeg læste dit indlæg i går, var noget af det, som jeg lagde mærke til også at han blev beskrevet som en anelse usympatisk og uopdragen og jeg måtte lige standse op og tænke om det nu også kunne være rigtigt.. For jov, som du lige fik ham udpenslet i går så lød han lidt, som en utaknemmelig rad der ikke kunne sige ‘tak’ eller værdsætte en tur til Rom.

    Men da hele indlægget var læst igennem (samt kommentarerne og dine svar), så blev det jo klart, at meget(!) kan misforstås på skrift og at vi kun får et meget lille billede af, hvem Adam er som menneske og derudover kunne jeg ikke forestille mig, at du nogensinde ville være sammen med en usympatisk person!

  18. Som det første vil jeg påpege at jeg overhovedet ikke har fået et negativt syn på Adam i dine posts. Tværtimod! Hemmeligt drømmer jeg om, at når min kæreste og jeg er blevet ældre (vi er begge 19) så vil vi skabe samme dejlige hjem, med en fantastisk hun og opleve vidunderlige ting sammen.
    Og jeg har faktisk oplevet lidt af det samme for ikke så længe siden. Min kæreste og jeg er meget forskellige, hvilket kan føre til at jeg bliver såret og han bliver irriteret på mig. Og min holdning er at sådan vil nogle forhold bare være. Hvis vi havde samme meninger til alt og altid skulle være enige, ville det så ikke være lidt små kedeligt?
    Jeg husker tydeligt, at du engang efter et skænderi, havde kastet dig op på cyklen i storm, for at han så kunne ringe og bede dig om at komme tilbage. Hold da op, hvor har jeg haft lyst til det samme! Det der romantiske drama haha!
    Nå men for at komme til sagen. Jeg har selvfølgelig delt disse små “dramaer” i mit forhold med mine tætte veninder, hvilket ikke altid har ført til den response jeg regnede med. De kender ham ikke, og derfor kan det nemlig lyde som om at han kun tænker på sig selv og ikke behandler mig ordentligt. Hvilket gør hamrende ondt at høre, for sådan er det jo ikke. Jeg er nok bare dårlig til at fortælle om de søde, romantiske og vidunderlige ting han gør. Så det vil jeg være bedre til. Min bedste veninde brød nemlig sammen og sagde at hun ikke mente at han behandlede mig ordentligt og det skulle jeg ikke finde mig i. Jeg var fuldkommen mundlam og lamslået. Så nu har jeg sat mig for at blive bedre til at dele de gode oplevelser. For hvad skulle jeg dog ellers gøre?

    Hold da op en roman det blev til.
    God aften fra en ægte Adam-fan! 😉

  19. Jeg må indrømme, at jeg aldrig havde tænkt over, hvordan du beskrev ham. Folk indeholder mere end fem sætninger på skrift, og jeg er sikker på at I passer godt sammen. Jeg tror, at han grounder dig lidt, når du er flyvsk, og du viser ham de højere luftlag, når han er for meget nede på jorden. En virkeligt god kombi. Jeg er selv typen, der har brug for én, der ikke overtænker ting lige så meget som mig, som ikke bekymrer sig lige så meget og som har en mere rolig tilgang til livet. Man kan selvfølgelig være for forskellige, men man kan også møde hinanden i sine forskelligheder, og skabe harmoni.
    Syntes også, at det var lidt synd, at din svigermor kunne læse alle de kommentarer 🙁
    Dog tror jeg, at I har det godt sammen, og at I gør hinanden stærkere 🙂

    Hav det rigtigt dejligt (sammen)!
    – Sarah

    PS. Det blev lidt Joan Ørting-agtigt i tonen, sorry.
    PPS. Først da jeg så din svigermors kommentar gik det op for mig, at de nok hedder Wichmand til efternavn. Jeg har altid troet at din kærestes insta-navn awichmand var lidt á la sandwichmand… Jeg ved virkeligt ikke hvorfor.

  20. Åh, det rammer – du har fat i det helt rigtige her; at spørgsmålstegn eller kritik af ens kæreste er lige som kritik af en selv, endda selv om det udspringer af omsorg. Man kan aldrig selv bestemme hvem man falder for, og hvis man ikke er ens, men derimod så anderledes som man nærmest kan være… Så er det hårdt arbejde i et forhold. Det er også det mest givende i hele verden! Præcis det samme har jeg oplevet med min – nu – ekskæreste. Vi var hinandens modsætninger, fuldstændig som du og Adam – men jeg var aldrig i tvivl om, at jeg ville være sammen med ham. For det var sgu helt magisk. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at I har et fantastisk forhold, netop fordi I holder af hinanden og komplimenterer hinanden som I gør.

  21. Jeg læste godt med i går, og kunne godt mærke at jeg lige skulle finde ud af hvad jeg mente. Det er jo så “nemt” at tænke at man er med i jeres hverdag, og kender og forstår jer, og så er der ikke langt fra at begynde at dømme og have meninger hvor man – jo faktisk – slet ikke har et stærkt nok grundlag at gå ud fra.
    Jeg er lærer, og jeg kan godt mærke at jeg skal være obs på at det er en ting mine elever skal have med fra mine timer; der skal være en adskillelse mellem holdning og analyse, og man skal kende genrens præmis. Der skal være en forståelse for hvornår holdninger skal tage del i en snak, og hvornår man skal lade ligge og bare acceptere, uden at tænkte for meget i hvad der (måske ikke) bliver skrevet.
    Der er blog-mediet svært. Vi føler jo, at vi er med dig, og at vi kommer med ind i din stue, so to speak. Men her er det at vi som læsere skal huske at adskille; at vi ikke kender til alt, trods alt. Som det burde være.
    Jeg har også selv siddet og fanget mig selv i at tænke en gang imellem, og så stoppet mig selv igen.
    Jeg er jo en heldig tilskuer til dit liv, og jeg føler mig priviligeret og heldig over at jeg må læse med hvad du tænker og overvejer. Hold nu kæft, hvor er jeg glad for din blog.
    Men så skal jeg også lige stoppe mig selv lidt. Huske at heppe på dine valg, og ikke dømme og overtænke. Huske at jeg kun kender dele af din (og din søde kærestes) historie, og det er som det skal være. Jeg får som læser lov til at komme ind i glimt. Det er ufint af mig, synes jeg, hvis jeg bliver grådig.
    Det er ikke en kritik af de piger der skrev i går (for det er et specielt medie, sådan en blog), men jeg tænker, at det er meget godt lige en gang imellem at blive mindet på, hvad vi læser med i. Så tak for dit indlæg i dag, Cathrine. God karma sendes din vej!

  22. Er vidst også nødt til at kommentere her;-) læste med stor undring debatten i går. Jeg har aldrig et sekund været i tvivl om at du elsker din Adam!!! det lyser ud af det du skriver om ham. Jo du er sarkastisk (og jeg elsker det) men sådan omtaler man kun en man elsker højt og respektere. Modsætninger mødes og når det lykkes opstår der magi;-)

  23. Hej Cathrine

    Jeg kommenterer næsten aldrig, men måtte simpelthen give dette indlæg et stort kram med på vejen. Selvfølgelig er Adam helt fantastisk, ellers var du jo ikke kærester med ham. Og der er vist ingen tvivl om, at jeres kærlighed er stor. Det er flot og rummeligt af dig, at du ved, at han er taknemmelig på sin egen måde, og at man (som du har skrevet om før) har forskellige forhold til gaver, fødselsdage, osv. – ligesom han sikkert er rummelig i forhold til et eller andet, du gør/siger/kommer til. Jeg er også typen der bliver vildt begejstret for (gode) gaver, og højt og smilende siger tak og allerede taler om hvordan jeg kan bruge gaven, hvor min kæreste klart er mere til den afdæmpede side. Hans taknemmelighed viser sig mere løbende, end i det ene øjeblik. Det er et smukt og meget ærligt indlæg du har skrevet, og jeg værdsætter virkelig at du er så ærlig om så mange aspekter af jeres liv og forhold! Det gør jer til “rigtige mennesker” bag skærmen. tak for det.

    kram fra lærke

  24. Jeg kommenterer også kun meget sjældent… men her bliver jeg alligevel nødt til at sende noget afsted.

    Jeg havde overset tråden i går, så har lige kigget på den nu, plus det svar du sendte afsted i går. Jeg må nok sige du er overbærende, tolerant og gør alt hvad du kan for ikke at støde nogen med det du skriver. Det er virkelig flot! Tænker her især på din mavefornemmelse i det øjeblik du skrev og sendte din kommentar. Altså tænker maven godt kan føles lidt underlig, når der bliver gået til én på et så privat område. Men alså wow du har et stort og åbent hjerte!
    Hvis du havde skrevet noget mere snappy, havde det jo også været på sin plads.

    Beundrer dit arbejde med bloggen – beundrer ALT dit arbejde med bloggen. Så er det sagt. Og selvom du skriver at du er beæret og føler at du har veninder i alle os læsere – og tro mig, vi er ikke i tvivl om at du synes godt om os 😉 – så er beæretheden (helt sikkert ikke et ord) allermest på vores side. Du vil dele ud af dit inspirerende væsen og lader os få SÅ mange forskellige facetter med.

    Pas på dig selv 🙂

  25. Jeg skriver kun kommentarer på blogs når jeg mener jeg har noget godt at sige, og denne gang vil jeg bare gerne understrege, at jeg ikke kan forstå, hvis der har været nogen som helst form for kritik af din kæreste herinde. For det første hører det ingen steder hjemme at kritisere når man ikke kender hele historien (uanset, hvad historien er, synes jeg). For det andet, synes jeg kun din kæreste virker umådelig fantastisk. Han gør dig glad, og det er det vigtigste! Husk på, at du er skide god til at sige din mening, og stadig undgå at træde nogen over tærerene (hvis man føler dig trådt på, skal man da virkelig også være sart), sådan generelt set. Respekt for at du gang på gang indvier os i dit personlige liv her.

  26. Det er BEFRIENDE, at du skriver så ærligt om dit liv i en tid, hvor vi allesammen har travlt med at fremstå perfekte… Keep up The good Work!

  27. Jeg skriver godt nok aldrig kommentarer på blogge, men dette indlæg er blevet ved med at vende tilbage til mig, så jeg bliver nødt til at skrive et par ord til det.

    Først og fremmest er det sådan et godt indlæg! Jeg kan virkelig godt lide alt det du har skrevet i det, og jeg er SÅ enig.

    Når du skriver om din kæreste i dette indlæg, føler jeg, at du beskriver mig, for sådan er jeg også. Det er så ærgeligt, at folk tror man er uopdragen mm. bare fordi man har en lidt mere stille måde at modtage tingene på, og er lidt mere eftertænksom -derfor kommer tingene ikke altid med det samme, og det skal der være plads til.

    Jeg elsker virkelig dette indlæg, for jeg håber, at når jeg en dag skal have én person i mit, så bliver personen og forholdet forhåbentlig som du beskriver herinde. For tit har man bare brug for en, som er noget af det modsatte af en, og som derved kan give én det man i virkeligheden har brug for.. 🙂

    Jeg glæder mig til at følge med hos jer..

    God aften til dig og din kæreste 🙂

Læg en kommentar