Last OOTD of 2014

rockpaperdresses, cathrine nissen, Sälen ski nytår, Iro sequin jacket, Sadie Williams UK, Necklace, vibe harsløf, miu miu ballerina rockpaperdresses, cathrine nissen, Sälen ski nytår, Iro sequin jacket, Sadie Williams UK, Necklace, vibe harsløf, miu miu ballerina rockpaperdresses, cathrine nissen, Sälen ski nytår, Iro sequin jacket, Sadie Williams UK, Necklace, vibe harsløf, miu miu ballerina rockpaperdresses, cathrine nissen, Sälen ski nytår, Iro sequin jacket, Sadie Williams UK, Necklace, vibe harsløf, miu miu ballerina rockpaperdresses, cathrine nissen, Sälen ski nytår, Iro sequin jacket, Sadie Williams UK, Necklace, vibe harsløf, miu miu ballerina

Ballerinas – MiuMiu // Dress – Sadie Williams for &Other Stories (other items from the collection) // Jacket – Iro // Necklace – Vibe Harsløf

År totusindeogfjortens sidste sæt tøj blev til en glimmer- OG tylkjole. Kan mindre gøre det? Det var trods alt den sidste dag på et ret så rimeligt år.

Jeg fornemmer, at det er smart at sige, man ikke tror på nytårsforsætter. Jeg kan sgu egentlig godt lide at se tilbage på et år, og så se hvilke knapper jeg kan skrue på for at gøre det næste endnu bedre. Eller bare anderledes.

2014. Året har virkelig været fint. Faktisk mega monster fint.

Året startede ud med, at jeg og mit webhjem flyttede på Stylista! Jeg blev for første gang i livet en kvinde med realkreditlån og renter – det lyder måske ikke ophidsende, men grunden til det, huset, dét er fa’me fedt. Så var der de mange rejser; til Barcelona, Paris, Hamborg, Sardinien, Singapore, Oslo, Amsterdam, Sälen, Stockholm. ENDELIG, med røven i 2014s vandskorpe landede jeg et drømmejob på DR med rimeligt timeantal og mulighed for at kunne udvikle mig selv og føle jeg er en del af noget – det tog også kun fire år, haha! Min søster og jeg fik en drøm til at gå i opfyldelse – vi købte nemlig billetter til Eurovision-finalen! Bloggen og mig som radiovært kom i Costume – det var kæmpe kæmpe kæmpe stort. Så jeg købte bladet tre gange, hahaha! Bare så jeg har back up! Jeg betalte en mindre formue for at komme ud af kageformen og i rugbrødsform, og det er de bedste penge jeg har brugt – næstefter huset, altså. Så var der min 25-års-fødselsdag ude i gården, hvor de allerbedste venner hang ud med tæpper og drak øl til langt ud på natten. I ved, sådan en lun dansk sommernat. Det vil jeg meget gerne gentage, når jeg bliver 26 år, for jeg tænker på den aften nærmest hver dag. Så var der mødet med et idol – generelt set er jeg relativ upåvirkelig, når jeg møder og interviewer store musikere, men Pharrell gav mig i den svedige hænder og frygt for dårlig ånde, da jeg skulle hilse på ham i foråret. Jeg var helt ude af kurs, og fik i øjeblikket kun fremstammet “Thank you for giving us so much joy in your music” – jeg havde en plan om noget dybere og større, men klappen gik ned, som jeg overførte min håndsved til hans pæne mandehånd. Men hva’ faen skal man egentlig med Pharrell – når man får lov til at møde jer IRL?! Det var virkelig en stor oplevelse, da jeg kunne invitere sammen med Oriflame, et samarbejde jeg i øvrigt har været ret stolt af! Jeg gav mig selv en meget smuk 25-års-fødselsdagsgave. Og så tog vi også til Paris for at se Bey og Jay, og det var virkelig en kæmpe, kæmpe musikalsk oplevelse. Og jeg fik lov at få et par musikoplevelser med min bedste veninde inden hun rejste til New Zealand – at stå der med sin bedste veninde og synge med på Møs udgave af Say you’ll be there under den danske sommersol på Northside – det var et øjebliks lykke. Og apropos gammel Spice Girls – jeg så Mel C i levende live til P3 Guld. Mit hjerte sprang flere slag over. Og så købte jeg min første “plastikblomst” – en plastikgrankæde til vores store vindue, som har pyntet fint hele julen! Og nårh ja! Jeg lod nærmest 20 års lange lokker falde til fordel for en page!

Hvornår har I sidst siddet og set jeres insta-stream igennem? Der er godt nok mange minder samlet et sted, genialt. Der var mange af de gode ting, jeg allerede havde glemt lidt. Og så var der også nogle ting, jeg gerne ville have forblev glemt, haha! For der skete også nogle lettere dumme ting:

Jeg startede året med at fri til min kæreste. Han sagde nej (vistnok fordi han synes, det er mandens opgave). Så brækkede jeg tåen. Da en jernhest røg ned over – og den har faktisk drillet mega meget på skiferien og givet nogle korte dage. Æv sgu da. Jeg hoppede i med begge ben, da min tandlæge mente, jeg skulle have en bideskinne – 3.000 kroner senere, og jeg har ikke brugt den én eneste gang. Jeg stjal A$AP ROCKYs håndklæde på Northside – lige dele dumt og sjovt. Blev så komfortabel med min cykelhjelm, at jeg en dag glemte at tage den af INDEN jeg kom på kontoret. Bar en hjemmelavet kreation af en parasol og svedte som et svin under lamettaen. Vi fik lavet et kvart ton tungt spisebord, som blev hentet igen få måneder efter, da det simpelthen var så dårligt lavet; “hej venner, det der bord, I var otte mand om at slæbe – det skal vi ikke have alligevel, gider I lige bære det ud?”. Forudbestilte den der dumme Kählervase, og solgte den igen, da hysteriet tog over ved dens ankomst. Da jeg valgte at skrive eksamensopgave om Say Yes To The Dress – eller i virkeligheden smart, for så havde jeg en undskyldning for at kværne ti sæsoner. At forsøge at lirke seks fliser op, der har ligget samme sted i 30-40 år uden at fjerne alle fliser – det tog en halv dag. Men er i dag vældig pænt med blomster i. Så revnede mine bukser i øvrigt, og jeg opdagede det først efter en hel dag på arbejde… Antallet af hundelorte jeg har trådt i er uden sammenligning, og så har jeg gået ind i tre skilte/lygtepæle, fordi jeg har gloet på min telefon, mens jeg gik.

Så! Hvad kunne være et par målsætning for i år, totusindeogfemten?

? Jeg gad godt bruge færre penge. Sidste år var sgu et dyrt år, et vildt ekstravagant år – med hus, indretning af det, SU-smæk, koncerter, rejser osv. Færre penge brugt kunne være drømmen, og så få banket den smule gæld af jeg har.

? Jeg gad godt blive bedre til at sætte mit arbejde i skema, for jeg kan i princippet arbejde 24/7/365. Men nogle faste arbejdsrutiner med bloggen – det kunne være sejt, så jeg holdt bedre fri.

? I min familie kommenterer man, er små politimænd, og man blander sig. Det ligger helt klart også i mig, og det gad jeg godt lige skrue lidt ned for. Det må være lidt træls, når nogen kommenterer på, hvordan man koger et æg eller hvor mange stykker pizza, man har spist. Ja, jeg ved det jo sådan set – hvor træls det er at høre på, jeg er jo vokset op med det.

? Nu har vi endelig fundet og købt spisebord, og så kan vi igen invitere folk forbi til mad. Jeg så, at MM havde en idé om at ses med venner to gange om måneden til middag eller lignende – det tror jeg, jeg vil kopiere! Bruge mere tid med gode mennesker omkring mig.

? Fortsætte min træning. Det ville være så fedt at stå på tærsklen til 2016 og stadig være stærk og sej.

? Så kunne det være sejt at begynde at bruge skiftesko. Altså blive typen med skifteskosmuleposen. Jeg er virkelig en gummistøvlerøver om vinteren, men jeg føler mig så fodformet efter en hel uge i dem. Jeg gad godt være sådan en, der lige skifter sko, når jeg møder på arbejde – det er heldigvis en målsætning, der er til at komme omkring!

? Og så skal jeg altså lige komme igang med at bruge læbestilt igen. Det har jeg helt glemt. Men jeg føler mig ærligt talt ret smart, når jeg husker det.

? I øvrigt også se lidt mere op. Det kan godt lyde lidt poetisk; “kig op og se verden omkring dig“. Jeg mener det bare, så jeg undgår flere skilte og lygtepæle.

Ellers tænker jeg bare, at det er fortsæt lige ud. Håbe på godt helbred, leve livet, spise godt. Kysse på min hund. Og kæreste. Har I nogle målsætninger? Eller retninger I kunne tænke jer at udforske?

rockpaperdresses, cathrine nissen, Sälen ski nytår, Iro sequin jacket, Sadie Williams UK, Necklace, vibe harsløf, miu miu ballerina rockpaperdresses, cathrine nissen, Sälen ski nytår, Iro sequin jacket, Sadie Williams UK, Necklace, vibe harsløf, miu miu ballerina rockpaperdresses, cathrine nissen, Sälen ski nytår, Iro sequin jacket, Sadie Williams UK, Necklace, vibe harsløf, miu miu ballerina rockpaperdresses, cathrine nissen, Sälen ski nytår, Iro sequin jacket, Sadie Williams UK, Necklace, vibe harsløf, miu miu ballerina

2014 was filled with a lot of great moments – us buying a house. HUGE! Going to concerts with Pharrell (whom I met just before the concert and even though I am used to interviewing quite a lot of great musicians I got SO nervous and stumbled and mumbled when I got my ten seconds with him), Beyonce and Jay-Z, Justin Timberlake – the list is long. I had to so many trips abroad; Hamburg, Stockholm, Sardinia, Paris, Singapore, Barcelona etc. Bought the most beautiful bag of my dreams – the pink YSL-clutch. Got to spend a lot of time with great friends and new friends. It was a very extravagant year. And expensive one as well, haha!

I also happened to tear a pair of favorite trousers apart on the bum – unfortunately not to notice it until after a long day at work. I proposed to my boyfriend – and he rejected (something about it being a man’s job). I broke my big toe. We decided to go for the concrete dining table – a quarter ton. But then receiving it with a lot of flaws in it – then having to call all of our friends once again to help carry it out of the house. I have lost count on how many times I have stepped in dog poo – not my dog’s but dog strangers’. I have been too busy staring at my phone walking down the street resulting in me kissing street signs etc. 

I have a few goals and wishes for next year – less money spending, I need to start a saving. More lipstick during the week. More dinners with friends and more looking up instead of on my phone to avoid collision.

Happy 2015!rockpaperdresses, cathrine nissen, Sälen ski nytår, Iro sequin jacket, Sadie Williams UK, Necklace, vibe harsløf, miu miu ballerina

13 kommentarer
  1. Godt nytår, Cathrine! Jeg elsker sådan nogle indlæg. Masser af tekst, gode pointer og brug af smilebånd 🙂 Og så fra din hånd — det bliver ikke meget bedre 🙂
    For mig har 2014 også været helt vildt. Frivilligt at flytte uden at have en lejlighed at flytte ind i, ny by, nye venner, en hulens masse aha-oplevelser, nyt job og en masse selverkendelse. Koncerter. Nottingham. Nåja, og en Cathrine-krammer en dag i Illum i foråret. Det har sgu været vildt.
    Jeg kan godt lide din måde at skrive det på; at man gerne vil skrue på nogle knapper. Det lyder virkelig fint.
    Jeg vil prøve at være mere organiseret (det kræver jobbet godt nok!), lave mad efter opskrifter lidt oftere, og ikke mindst vil jeg være (virkelig prøve på) at være mindre hård ved mig selv og være mere egoistisk når jeg træffer valg.
    Jeg glæder mig til at læse med igen i ’15. Og heppe, som altid 🙂

  2. Hvor er det et fint opsamlingsindlæg på året der er gået! Instagram er virkelig god til mange ting, og jeg tror jeg vil være bedre til at dele de små øjeblikke netop på IG i 2015. Det var nemt da vi var ude at rejse – vi var for fanden omgivet af pæne og inspirerende ting konstant!
    Og hold op hvor har du været berejst i 2015! Jeg håber på at krydse endnu en tur af i løbet af året der kommer, men med SU er det lidt svært at spå om – det handler om min opsparingsstædighed i løbet af året, haha. Nogle gange har jeg ærlig talt rygrad som en regnorm 😛

  3. Sikke et dejligt, opkvikkende indlæg. 🙂
    Jeg har ikke som sådan nogen forsætter for det nye år – men der kommer eddermame til at ske noget alligevel, som f.eks. at føde min kærestes og mit første barn, gifte mig med selv samme kæreste og holde barnedåb for selv samme barn – alt sammen indenfor et halvt år. :b
    Så måske skal jeg bare go ahead og lave et forsæt for 2016 allerede – nemlig at tage en slapper. 😉

  4. Hold nu op, hvor er du smuk!
    Jeg håber, du får et dejligt 2015 – med eller uden nytårsforsæt 🙂

    Mit 2014 har været det vildeste år hidtil – jeg blev gift med mit livs kærlighed og min søns dejlige far. Vi rykkede alt op med rod i Aarhus for at flytte tættere på familien og forhåbentlig nogle bedre jobmuligheder. Jeg afleverede mit speciale. Både min mand og jeg scorede et fedt, men udfordrende job. Vi har været så heldige, men er også noget forpustede. Hverdagen med et lille barn og to jobs er noget af et puslespil.

    2015 skal være et roligt år, har vi besluttet. Vi leder efter noget lidt større at bo i, men er enige om at vi kun gider flytte for det næsten helt rigtige. Vi skal etablere os bedre i vores jobs, vi skal etablere os bedre i vores nye by – møde nogle nye mennesker, og gerne nogle med små børn! Og så skal vi rejse med vores dreng, og vi glæder os!

    Christine

  5. Du er så fanfuckingtastisk!!!
    det er nogle cool fortsæt som jo nogenlunde overskueligt skulle være til at holde. Og så ser du I øvrigt skide dejlig ud i den kjole!

    Mit no. One fortsæt er at jeg skal købe flere sko – egentlig ikke fordi jeg ikke månedligt taget et par med mig hjem. Men sko passer altid også selvom man synes ens topmave er lidt større idag!
    Derudover så er forestillinger jeg mig at jeg i år (hvertfald for en månede eller to) skal have adresse i dk igen.
    i forlængelse så har jeg for første gang holdt nytår uden for dk og det vil jeg gøre igen om et års tid.
    Jeg til at bruge min guitar igen – savner sgu at jamme lidt på den.
    og så en helt basic – jeg skal til at lave rigtig aftensmad igen. Har formået at leve af havergryn, take-away eller helt hoppe over dette måltid!

    1. Ahmen hold kæft hvor er du sød Sascha altså! TAK! Fanfuckingtak 😀 Flere sko er da til at klare 😀 og den med aftensmad er jeg helt med dig på. Jøsses hvor jeg har levet og åndet takeout, risengrød og rugbrødsmadder i noget der ligner for evigt! KH

  6. Godt nytår søde Cathrine !

    En ganske smuk kjole, lige min smag 🙂 Det må have været en kølig affære at få skudt de smukke billeder !
    Godt mål du har sat dig for det nye år, det er altid godt at være åben og mærke efter, det synes jeg nu du er godt til.
    Varme 2015 hilsner fra Maria

    1. Det var faktisk ikke så slemt – det var tøvejr og tog ikke mange minutter 😀 Ja’ jo prof’ 😛 KÆMPE godt nytår til dig kære Maria! KH

  7. 2014 var også et vildt år for mig – jeg slog op med min kæreste, blev student, flyttede fra Falster til København, startede på universitet alt sammen med en kronisk sygdom, der ikke vil lade mig være i fred. Så mine nytårsforsæt handler om at opleve mere sjov og spas, kys og kærlighed, blive rask og symptomfri, være sund og spise økologisk, gå til koncerter, gå med læbestift og flere højhælede sko. Jeg glæder mig sådan til at følge dig (og okay, også mig selv) det næste år frem 🙂 Jeg er vild med tal, der slutter på 5 eller 0, så 2015 kan KUN blive et rigtig godt år.

    1. Haha, jeg tror dig, når du siger det Sofie, det bliver et godt (og visuelt pænt) år! Sikke en omvæltning du også har været igennem. Jeg håber, der bliver plads til kærlighed og læbestift og økologi og mindre sygdom :-* KH

Læg en kommentar