Summer vacay – where to go?

paris_15hamborg18 cuba_18 paris_2 parismad_8
I er sgu så søde, hvor er jeg glad for, at I forstår jer på et godt gammeldags grin jf. indlægget i går. TAK! Jeg har været særdeles sløv til mange kommentarer på det sidste, men jeg har også arbejdet meget mere end sædvanligt de sidste to uger. Fra næste uge finder vi et mere normalt leje, ahhh!

Nu til at give lidt igen. Jeg fik så vanvittigt mange kærlige tanker og gode idéer til vores kommende ferie, som ser ud til at blive til #rockpapercali. Californiens vejr er altså bare bedre end sydstaterne, når vi er i august og september. Selv om sydstaterne stadig er en kæmpe drøm – på et andet tidspunkt! Nu har vi begge bedt om ferie, og så snart der er go på den front, så køber vi billetter.

Men er I begyndt at tænke ferie? Vi er egentlig så tidligt ude, at min chef ikke gider tage stilling til, om jeg kan få fri, haha! SÅ jeg forestiller mig, at mange af jer endnu ikke har planlagt det store – inspirer endelig, hvis I har planlagt.

Ellers vil jeg benytte lejligheden til at give jer et par destinationer. Det er da blevet til lidt rejseguides over tiden.

? NEW YORK – New york bliver ALDRIG so last year! Min all time yndlingsby (en delt førsteplads med Paris), jeg har været der ad to omgange tilbage i 2012. Og dengang lavede jeg et lille kort over Manhatten med små gode steder og oplevelser. Jeg beskrev også en halv dagsoplevelser som foreslag til planlægning. Jeg gav også tips til bedste pizzaer på østkysten – og nårh ja, bedste burgeroplevelser.

? ROME – Vi tog til Rom for at fejre vores seks-års-dag. Det var virkelig en dejlig tur. Rom er så smuk, og maden så overdreven lækker. Seriøst – pizza fra et gadehjørne er jo nærmest gourmet! Desværre var jeg lidt en bøv og fik ikke rigtig lavet så meget guide. MEN der var da lidt om deres foodhalls, hah, og nårh ja – et tip om at spise på Da Enzo i Tastevere og nyde selvsamme område, som er vores yndlingsområde. En ekstra feature skulle være at tage en halv dag på cooking class hos chef Andrea Consoli. Det gjorde vi, og det var en virkelig sjov oplevelse.

? PARIS – Byen der haft mit hjerte siden jeg besøgte den første gang tilbage i 1997. Okay, dengang vidste jeg det ikke helt, at den sådan ville blive nummer 1 i min bog, men jeg har været der så mange gange siden. Bedste fine by. Der var jeg 8-9 dage i efteråret. September – og det var så vanvittigt varmt og lækkert, og knapt så turistet. Her fik jeg lavet tre guides – hvor skal I shoppe?  Og hvad skal I lave? Og vigtigst måske, hvad skal I spise?

SINGAPORE – I det sene efterår var jeg for tredje gang i Singapore. Jeg må bare indrømme, at den lille skøre klat af en by/land har mit hjerte. Man kan få det hele i Asiens navle (egentlig en lidt klam sammenligning, haha!). Og hvis I er derude, på backpackertur fx, så læg et par dage i byen. Fine dining, skørt kulturmix. Det hele. Og lige nøjagtigt dét har jeg samlet HER.

? BARCELONA – Selv om startede ferien ud i et trafikuheld, hvor vores taxa blev påkørt på motorvejen, så præsenterede byen sig altså fra den rigtig pæne side. Der var sol og sommer, selv om vi var i de tidligere forårsmåneder. Vi havde nogle mægtige madoplevelser, og de er alle noterede HER. Vi havde kun to små døgn i byen, men nåede alligevel en spurt rundt til det allervigtigste, og hvad vi nåede er noteret HER.

? CUBA – Det er så spændende at følge med i, hvad der sker mellem Cuba og USA i øjeblikket. Men også lidt incitament for at komme af sted NU, hvis man vil opleve Autentica Cuba. Landet uden 3G og mange steder helt uden telefonforbindelse. Min telefon var ubrugelig i tre uger. Ret dejligt at opleve. Se her er noget at læse. Gode Esther delte tips ud til mad og strande og senere også til shopping og danseklubber – det var før, vi selv var der. Vi selv gav tips til Havana her og tips til Trinidad her (vores storfavorit) og lidt tip til Vinales.

? SARDINIEN – Måske vores mindst velovervejede ferie nogensinde, haha! Vi tog af sted morgenen efter, at jeg sent var kommet fra Roskilde Festival. Vi var helt kværnede og havde tre uger forinden købt turen. Der skulle bare ske et eller andet. Men Sardinien var så vanvittigt lækker. Hvis pengene ikke er kæmpe store men drømmen om kridhvide sandstrande stadig er der, så vil jeg altså anbefale jer Sardinien. Det lækre italienske køkken, sol, azurblåt hav. Det var et dejligt sted, som vi også sagtens kunne tage tilbage til med børn en dag. I får tips til Sardinien her.

? HAMBORG – det er min nyeste guide, og den tog I så flot imod forleden. Det er altså en kæmpe, kæmpe fornøjelse og al besværet værd, når I er så glade for de små guides, tak! Her er der samlet 25 gode ting at tage sig til i byen, der i allerhøjeste grad overraskede mig – mad, oplevelser, drinks, områder. Alles.

Det er da blevet til lidt! Derudover har jeg også tippet om billige Lonely Planets, som er uundværlig på rejser. En lille guide til hvordan man pakker backpacken bedst muligt efter mit hoved. Og så var der også nogle gode travelsize beautyprodukter, som jeg holder af.

Er der egentlig nogen af jer, der ikke bare har gemt guidsene på computeren, men taget dem og kunnet bruge dem?

Jeg læste engang én i et kommentarfelt, der skrev, at hun ikke fattede, hvorfor alle bloggere pludselig var selvudnævnte rejseeksperter. Det er egentlig ikke dét, det går på for mig. At lege ekspert. Jeg synes bare, man skal dele gode oplevelser, så andre slipper for at give overpris for en eller anden attraktion, som er ligegyldig. Eller hugge i en kedelig bøf på en overvurderet restaurant. Jeg vil hellere spørge min far til gode madoplevelser i Hamborg fx, end jeg vil stole på en gammel guidebog (ikke at det er enten/eller). Hvis nogen jeg kan relatere til, har haft en god oplevelse, så tror jeg på, at det også kan være det for mig.

GOD rejselyst <3

paris_10 cuba_6 sardinien_10 sardinien14 A small selection of all the travel guides I have done over the course of the past three years. Some of them are written in English but some you might have to pull through google translate, sorry for the inconvenience.

singapore_2 Processed with VSCOcam with f2 preset cuba_13 barca_tanker barca_1-1

26 kommentarer
  1. Årh, en rejse til Cali er da liiiiige hvad man drømmer om i disse grå dage! Jeg skal selv til New York her i uge 7, det bliver nu heller ikke dårligt! Så jeg takker for linket til guiden 😉

  2. Tit bliver guidebøger også betalt for så at inkludere restauranttips m.m., så madens kvalitet er tit ringe ift. restauranter anbefalet af personlige beretninger 😉

  3. Jeg har indtil videre kun påskeferien på plads – jeg tager min mor og søster under armen og smutter til London i 6 dage. Next to NYC er London min aller-yndlings. Jeg har boet der, så glæder mig til at komme ‘hjem’.
    Selvom jeg kender London rimelig godt, er jeg alligevel ærgerlig over du ikke har en guide dertil, for jeg kan nemlig godt lide at læse rejseindlæg. Det er lidt som at få tips fra én man kender, frem for at læse i bog om det 😀

  4. Både påsken og sommeren er på plads: Påsken går til New York og sommerferien skal bruges i Asien, aka. Thailand.
    Jeg har været begge steder, men det er nye lokationer for min kæreste, som jeg glæder mig til at vise verdens forskelligheder (og lige de to rejser bliver meget forskellige). Jeg ved godt, at folk siger, at østen er no go om sommeren, men jeg har altså været i både Vietnam og Thailand og haft ganske glimrende vejr i juli.
    Forøvrigt kan min pc ikke loade dit fine New York-guide-kort – er det min der driller?

  5. Tak Cathrine for dejlig dejlig ferie-inspo på det helt rigtige tidspunkt!

    Når man sidder i slutspurten af specialet med alt for meget arbejde, så er det fantastisk at tage en virtuel smuttur til Sardinien 🙂 I 10 minutter kan man lige se sig selv putte mand og barn i flyver, kufferten fuld af sandaler og tøj til bare ben, og så nyde dem begge med udsigt over middelhavet. Jeg tror simpelthen det må være næste familierejsemål for os.

  6. Det er farligt at tænke i rejser sydpå med disse grå dage – jeg ender med at købe en rejse spontant og sådan uden videre at tænke synderligt meget over det hehe!
    Det ville nu være dejligt. Især Sardinien eller Cuba. Kan mærke der er noget der tiltrækker mig med Cuba. Men altså, der bliver spinket og sparret herhjemme, da jeg flytter til London til efteråret på selvbetalt uddannelse. Så det er måske ikke lige nu, jeg skal rejse på en dyr udlandsrejse 😉

  7. Min number one yndlingsby er helt klart også Paris. Sådan en fin og skøn by! Men jeg er også meget glad for Amsterdam. Hvis du ikke har været der, burde du også give den by et skud på et tidspunkt 🙂 Hamborg står som mit næste rejsemål!

  8. Ih, hvor spændende! Det bliver I så glade for 🙂 Vi er også tidligt ude og har reserveret et hus i Sydfrankrig!

    Lige et par tips til Cali-turen inden jeg glemmer det:
    1) Når I kommer forbi Monterey på Highway 1, så kør ud til 17 Mile Dr. og kør på den. Jeg mener faktisk, at det kostede penge – det er et ret eksklusivt område med kæmpe huse og golfbaner og så var der bare så smukt! Når 17 Mile Dr. slutter ender man i Carmel. Kør helt ned til vandet – der var den smukkeste strand med det hvideste sand! <3 Vandet var godt nok koldt, men der var virkelig smukt!

    2) Da vi var i San Francisco i slut august var der virkelig koldt. Jeg havde selvfølgelig kun pakket sommertøj, så et godt tip er at tage et par varme trøjer med. Til gengæld er der pænt varmt, når man kommer til LA området og man skal ikke køre langt ind i landet, før der bliver virkelig varmt.

    3) Brug ikke tid på at besøge Solvang, hvis I skulle overveje det. Og drop også Vegas (det var ulideligt varmt i august og in my opion en frygtelig by!). Hvis I alligevel vil til Vegas, så vælg et hotel uden Casino.

    4) Hvis I planlægger at besøge Hearst Castle (kæmpe slot, hvor avisudgiveren William Hearst boede), når I kører på Highway 1 – så tjek lige åbningstiderne. Vi kørte nemlig forbi på en søndag og der var sjovt nok lukket (det havde vi ikke lige overvejet).

    5) Hvis I er til jetski, så bør I prøve det. Vi lejede én til deling nede på Marina Del Rey i L.A. og det er meeega fedt 🙂 Vi var også på "hourseback riding" tur – det kan også virkelig anbefales!

    6) Lej en bil, hvor taget kan tages af

    Ps. Ih hvor er jeg misundelig 🙂

  9. Jeg ELSKER dine rejseguides! Spækket med flotte billeder, personlige kommentarer og ideer til hvad man skal spise/købe de forskellige steder 😛 Lige dét, som en god guide i mine øjne skal indeholde!

    En bloggers rejseguides er jo meget mere personlige end de generelle/”konventionelle” rejseguides. Hertil kommer, at konventionelle rejseguides i bogform oftest ikke opdateres løbende – de kan jo ikke udkomme hele tiden – og derfor er der måske ikke det nyeste af det nye med ; det kan en blogger! Hertil kommer, at en blogger-guide ofte er noget mere overskuelig, end at skulle sætte sig ned og læse en guidebog på eks. 200 sider, for at få det fulde overblik over mulighederne i den by/land, man nu skal til.

    Da jeg i efteråret selv skulle til Paris (for gud ved hvilken gang) undersøgte jeg forskellige bloggeres guides til byernes by for at finde nogle nye ting, som jeg endnu ikke havde opdaget/smagt/købt. Her faldt jeg fx over mettesparis, som havde utroligt mange gode anbefalinger til spisesteder i Paris og min søster og jeg endte derfor på 3 vidt forskellige, men virkeligt lækre og gode restauranter i løbet af de 3 dage, vi var afsted. Jeg havde med sikkerhed aldrig fundet de steder alene – og nok slet heller ikke ved at kigge i en konventionel guidebog.

    Og finder man en blogger, som man synes godt om, og som det virker til at man har meget til fælles med, er der jo en ekstra stor chance for, at man ikke går galt i byen ved at følge vedkommendes guide 🙂

    Jeg skal da fx helt sikkert have din guide til Paris med næste gang og din New York guide skal helt sikkert med under armen når rejsen næste gang går til det store æble 😉

    Kh Pernille

  10. På sin vis kan jeg godt følge kommentaren med at bloggere er selvudnævnte rejseguides. Jeg har i hvert fald aldrig nogensinde brugt noget fra en blog vedr. rejser og springer generelt let og elegant over de indlæg – jeg synes de er ret (læs: meget!) kedelige, men det er jo heldigvis smag og behag. 🙂

  11. Vi har lige lagt sidste bestilling til vores påsketur til Japan. Vi nægter åbenbart at nøjes, så vi skal både til Tokyo, Kyoto, Osaka, Hiroshima, Himeji Castle, Ishigaki, mv. Og så lever vi med at vi ikke ser den nordlige del af Japan og ikke stopper op ved Fuji Mt. 🙂
    Til sommer står den umiddelbart på sommerhustur med heeeeele familien (vi gjorde det første gang sidste år – 15-20 familiemedlemmer samlet i en uge; det’ faktisk ret sjovt) og muligvis en tur i feriehus i Alicante..
    Endelig pønser vi på en tur til NYC til september – jeg er ved at løbe tør for Levi’s, så det begynder at blive kritisk 😉
    Ellers er Cuba også på listen.. gerne inden det er “for sent”, og så vil vi gerne genbesøge Australien snart.. Og mase en skiferie ind til nytår.. Suk.. Ville gerne snart vinde i Lotto..

  12. Åh, jeg kan allerede mærke at jeg får svært ved at skulle læse med i sensommeren/starten af efteråret herinde, nu hvor I tager på roadtrip 😉 Haha. Jeg elsker simpelthen friheden i at kunne køre rundt, beslutte fra dag til dag, hvad man har lyst til at opleve, afprøve alle hjørner af det amerikanske køkken og bare sidde og kigge ud af vinduet og stirre på de fantastiske landskaber, der suser forbi en. Jeg håber I får en fantastisk god tur i hvert fald!
    Selv håber vi på at turen går til Indien. Det er overhovedet ikke sikkert det kan lade sig gøre, for opsparingen er ret tom lige pt, haha. Og så er det også regnsæson. Vi må se. Det kan også være vi bare tager til Bornholm 😉

  13. Først og fremmest tak for en skøn blog, og altid skønne skønne billeder! Du kan altså det der med billeder (thumbs up). Vi har selv lige booket flybilletter i foregårs til Californien – og vi rejser allerede den 17 april – wuhuuu.!! Og så står den ellers på roadtrip, noget som vi længe har drømt om. Jeg er super glad for at vi skal afsted så tidligt, 1. da vejret også ser ud til at være ok i april/maj og 2. fordi det er meget billigere og 3. så slipper vi for de pokkers mange mange turister som der er i højsæsonen – halleluja for at være studerende og selvstændig, så kan mange tage afsted lige når det passer en 🙂 God tur når I når der til, glæder mig til at følge med via bloggen og instagram – er sikker på at der kommer nogle fine billeder 😀 /Sandy

  14. Uh jeg synes, at det trækker lidt i mig for at komme til Paris igen!
    Jeg bor pt. i Spanien, men det lægger ikke en dæmper på rejselysten. Jeg skal dog heldigvis forbi Málaga, Granada og Madrid i løbet af de næste to måneder. Madrid er min absolutte yndlingsby, så I nogensinde skulle dertil så siger I bare til, hvis I vil have tips!
    Jeg skal til Berlin for første gang (først i efterårsferien), men der kunne jeg godt lige bruge en lille guide, for der er godt nok mage guides i mange retninger ift den by! Men jeg glæder mig! Og glæder mig også allerede til at høre om jeres Californien-tur! 😉

    Kh. Josefine

  15. Jeg har endnu ikke brugt bloggeres rejseguides, men når jeg på et tidspunkt skal ud at rejse til et sted du (I/dem jeg følger) har været så kunne det måske nok være jeg ville gå tilbage og læse indlægget.. Pt. tiltaler storby-ferier mig ikke lige så meget som friluftsferier, så det bliver nok på andre blogs jeg kommer til at samle rejse-inspiration. Er dog sikker på at de kommer andre til gavn.

    Selvom Solvang i sig selv ikke er et besøg værd for danskere (med mindre man lige føler for en æbleskive eller et stykke wanna-be smørrebrød), så er området fyldt med mange fine vingårde og en rigtig smuk natur (Santa Ynez Valley). Hvis I tager dertil så stop og få en øl på “Figueroa Mountain Brewing Co.”. Det er et ret hyggeligt sted, hvor man kan møde de lokale amerikanere. Baren ligger i sammen med selve produktionen, og derfor også i et industrikvarter – tag dertil en dag, hvor de har live musik.

    San Diego og Santa Barbara er helt sikkert et besøg værd, men der har jeg kun besøgt de traditionelle turistattraktioner, så det kan I lige så godt læse om i en turist-guide.. Jeg tog toget fra San Diego til LA, hvilket klart kan anbefales, hvis I gerne vil have en strækning uden bil. Toget kører langs kysten meget af vejen og det er så smukt. LA er også et must-see grundet alle attraktionerne, men det er bestemt ikke her jeg ville bruge størstedelen af min tid, hvis jeg var jer.. Desværre nåede jeg ikke San Fran da jeg var der, hvilket jeg virkelig fortryder, da jeg har hørt så meget godt – men jeg kan jo altid tage tilbage.. Rigtig god fornøjelse.

  16. Juhuu – jeg elsker dine rejseindlæg! Især dine Cuba-indlæg gik helt ind under huden på mig. Jeg har desværre ikke fået brugt dine guides endnu, da mine ture simpelthen ikke har gået de steder hen, som du har skrevet om, men det er helt 100% at jeg vil bruge dem, når jeg en dag står i Cuba, Singapore eller på Sardinien.

    Faktisk er det kun nogle få uger siden, at jeg gik ind under din kategori “travel” og læste alle indlæggene dér. Og nød dem. Helt vildt. Jeg er overbevist om, at du burde rejse rundt fuldtid og berette om dine mange oplevelser! 😀 Go, go, gooo.

    Håber at have nogle tips til et Cali roadtrip om en måneds tid eller to. Og så glæder jeg mig til at se, hvor jeres næste rejse tager jer hen.

    Travel-love til dig!

  17. Min sommerferie står på bryllupsrejse med min mand. Vi blev gift i august sidste år men besluttede at vente med honeymoonen til sommer, så det bliver altså nu til sommer. Vi skal fem uger til Mellemamerika – lander i Guatemala og flyver hjem fra Nicaragua, alt derimellem tager vi på gefühlen 😉 ville ønske tiden gik lidt stærkere; jeg har lige købt sandaler på udsalg…! Sommer ftw!

  18. Vi var 3,5 uge i Californien i sommers, og min kæreste skrev om vores tur her: https://heinojorgensen.wordpress.com/.
    Vi havde mine brødre med på 12 og 14, og de skulle skrive dagbog hver dag, og derfor tænkte han, det gør jeg da også lige, så dem hjemme i Danmark kan følge med. Derudover var vi derovre for at besøge min søster, så hun var også med på noget af vores rundrejse. Nogle ting er nok ikke så aktuelle for jer, men vi måtte planlægge et program som var spændende for alle, så nogle dage måtte man gå lidt på kompromis, men alt i alt endte alle ud med at have en fed ferie.

    Der er mange steder hvor det er godt at booke på forhånd, så som Hearts Castle, Alcatraz. (De fleste steder mener jeg at det er 90 dage før der åbnes for billetsalget, men det står på hjemmesiderne).
    Derudover var nogle af vores favoritter: Monterey Bay Aquarium, Gilroy Premium Outlets, Hearst Castle, Standford University, flere autentiske diner-oplevelser, McWay Falls, Pfeiffer Beach, Universal Studios, San Diego Zoo, Sea World, Old Town San Diego, Laser tag, Baseball-kamp, The Cheesecake Factory 🙂

    Vi synes personligt selv ikke at LA er alt for mange dage værd, men det er jo nogle ting man skal se når man er på de kanter. Vi havde inden afrejse fået anbefalet et spisested, som vi kørte efter, og det var vildt godt. Det ser ud af absolut ingen ting udefra,, men var det bedste mad vi fik på turen – det er en mexicansk restaurant der hedder: La Cabaña. Dog synes vi alle at Universal Studio var fedt, og vi havde da også ofret ekstra penge på et front-of-line pass – hvilket var ensbetydende med at vi slap for at stå i de lange køer der var alle steder. Og da vi samtidig var der, da de åbnede så kunne vi nå at prøve nogle af de forlystelser mine brødre havde udset sig inden der kom alt for meget kø. Og dermed gemme front-of-line passet til der var begyndt at komme flere mennesker (det må nemlig kun bruges én gang pr. forlystelse). Det giver desuden plads i den forreste vogn, hvis man vælger at tage på “bus”tur rundt i filmbyen også, hvilket bestemt også er en oplevelse.
    Derudover ligger der i LA området også en bane, hvor man kan bestille tid til at køre i hurtige biler på en bane. Kæresten var ude og køre 5 omgange i en hurtig bil. Og to andre var ude og drifte i en bil med en proffessionel drifter. Det er temmelig dyrt, men alle pengene værd!

    Af byer syntes vi bedst om San Francisco og San Diego, de har meget mere charme end LA.

    Derudover var det must at opleve noget amerikansk sport/fan-kultur mens vi var der. Men på det tidspunkt vi var der på, var det kun baseball der var på programmet, men det var også en sjov og vild oplevelse, og vi var alle bidt af at lære reglerne, som vi ikke helt havde styr på inden kampen. Og så er det både hyggeligt at se på ude på parkeringspladsen inden, men også at se nogle af dem der gik amok inde på stadion, og råbte og skreg.

    Sequoia National Park ligger i forlængelse af Yosemite og byder på mange af de samme ting, da vi var der omkring d. 4. juli, var det svært at finde overnatning, på trods af at vi var ude i virkelig god tid. Derudover var vi også i Big Basin, som er en park med redwood træ syd for San Francisco.

    San Francisco er en oplevelse helt for sig selv, og snyd ikke jer selv for at udforske denne by. Det kan anbefales at købe et transportkort til x antal dage, da det er meget hårdt at gå, på grund af de mange stejle gader, man kan desuden køre med sporvognen, som man ellers hurtigt kommer til at bruge mange penge også. Derudover ligger der et lille gratis sporvognsmuseeum, hvor man kan se kablerne, og gamle vogne, det er ikke noget der tager lang tid at se, men meget sjovt at se, hvor lav-teknologisk det stadigvæk foregår. Derudover er Alcatraz en kæmpe oplevelse (og her skal man også bestille billetter i god tid). Golden Gate kan være svær at se ordentlig i juni til midten af august, da der ofte er meget havgus, som genere. Så hvis I dag har klart vejr, så skynd jer der ud.
    Sidst men ikke mindst var Musée Mécanique et sjovt og hyggeligt indslag, hvor der var spillemaskiner både nyere og gamle. Det koster ikke noget at komme ind, men det koster så noget at spille. Men et hyggeligt afbræk.

    Til sidst vil jeg nævne at der er store temperatur forskelle på San Fransisco og resten af Californien. Der var store temperatur-svingningerne hvis man sammenligner.
    I San Francisco havde vi alle lange bukser og en softshell jakke på det meste af tiden, da havgus og blæst gør at det er decideret koldt. Og andre steder var det som at træde ud i en varmeovn når man steg ud af bilen, for at skulle noget. Og dette på trods af at vi holdt aircondition på et absolut minimum, da vi ikke syntes det var rart, og det gjorde at flere døjede lidt med små-sygdom. Da alle butikker, biler, hoteller osv. er iskolde, og udenfor er der ofte meget varmt. Så kroppen bliver udsat for nogle gevaldige temperaturskift. Så hvis I skal begge steder i den periode, så sørg for at pak en jakke eller andet som er god til vinden.

    Vi har deadline i forhold til sommerferieønsker på mit arbejde på mandag, og får svar på om det kan lade sig gøre på fredag om en uge, på mit arbejde. Men ja det er meget forskelligt fra virksomhed til virksomhed 🙂

    Det blev et meget langt og rodet indlæg, men håber at det giver bare lidt indblik og gode ideér til jeres tur.

  19. Jeg elsker rejseindlæg og tips 🙂 Bruger ofte også en del! Man hører mig ofte sige til min kæreste: Skaaaat, ved du hvad vi skal i ‘indsæt land eller by’ – hvor jeg ved det fra? Øh en af mine bloggere har lige været der 😉
    Og ja, hjemme ved mig er I ‘mine’ bloggere :p

    Sommeren går højest sandsynlig til Firenze + et andet sted i slut sommer hvis dansk sommer ikke er i top – men først skal en tur til Thailand i feb ‘overstås’ 😉

  20. bedre?

    Vi var i florida i sep 14 – over 30 gradee hver dag – torden efter kl 19 en 5-6 gange på de 3 uger. Synes nu ikke det var galt?

  21. Fantastisk med rejsetip! Selvom jeg synes Lonely Planet laver de absolut bedste guide bøger, så sætter jeg virkelig også pris på andres tip og erfaringer.
    Min kæreste og jeg pønser på at tage til sydøst Europa (Kroatien, Bosnien, Montenegro) i 2-3 uger til sommer. Det er steder jeg aldrig har været og jeg ved ikke helt hvad jeg kan forvente. Men det finder jeg både spændende og eksotisk. At tage et sted hen uden en masse forventninger.
    Det er især naturen, historien og det lidt uventede der tiltrækker mig ved dette område 🙂

  22. Jeg ELSKER rejseguides fra bloggere og bruger faktisk blogs meget aktivt som inspiration til rejser. Tripadvisor, yelp osv rer præget af meget forskellige brugere og kan være svær at regne med og når jeg finder rejsetips fra en blogger, som jeg synes har god smag, synes jeg jo, det er skræddersyet til mig. Og med lækre billeder kan jeg samtidig drømme sig lidt væk.

  23. Hej Cathrine!
    Nu har jeg rigtig længe beundret de billeder du lægger op her på bloggen, på facebook og på instagram. Jeg tager selv rigtig mange billeder og jeg overvejer inden længe at skifte mit canon ud (eller ihvertfald bare objektivet) derfor er mit spørgsmål, hvilket kamera du bruger når du får taget billeder af dine outfits og de billeder som du har lagt op i dette oplæg. Hvilket kamera og hvilket objektiv? Jeg er meget nysgerrig 🙂
    På forhånd tak for svar og for de mange billeder af din hverdag, der altid sætter et lille smil på mine læber.
    Vh. Louise :- )

    1. Hej Louise,
      jeg har på listen af få beskrevet mit udstyr, for der er rigtig mange af jer der spørger til det 🙂 Det kommer snarest! KH

Læg en kommentar