Breaking boundaries

graenser_1 Det har været en kæmpe, kæmpe dag på oplevelsesfronten. Jeg har været på Kurhotel Skodsborg i forbindelse med VitaminWell-bootcampen.

Vi startede med en introduktion til crossfit, som ikke udfordrede mig stort – det er en træningsform, jeg har prøvet en hel del efterhånden (det er SUPER effektivt). Hvis man ikke har prøvet det før, så er det dog en ret god idé med fokus på teknik først. Men derefter – resten af dagen, dét var en udfordring og en oplevelse af de store.

Jeg har været på Skodsborg et par gange men faktisk aldrig prøvet deres spaafdeling. Det var der tid til i dag. Det er superlækkert, og der er mange små rum og sanseoplevelser. Men den helt store WOW-oplevelse var saunagus.

En af de helt store forandringer jeg kan mærke i mig selv efter, jeg er begyndt at træne, det er meget større gå-på-mod. Jeg tør. Og jeg gør. Jeg prøver ballet. I går var jeg til tre-timers-yoga-arrangement. I morgen vil jeg prøve Sofies løb af. Jeg har fået et helt nyt mod, der bryder mine egne grænser. Før ville jeg tænke “det kan jeg ikke”, eller også ville jeg slet ikke tænke tanken. Men nu prøver jeg virkelig at sige ja og bryde mine egne grænser for og tanker om, hvad jeg kan. Det har virkelig givet mig en større selvtillid og mere mod hele vejen rundt i hverdagen.

Saunagus har jeg prøvet i DGI-byen, men uden det var noget vildt. Det var det altså her. Vi sad på to træbænke på rad og række. En mesterinde forklarede os, hvor vigtigt det var at lytte til os selv og mærke efter. Hun hældte vand på kullene, spredte varmen med et håndklæde. Tilføjede dufte; først noget anis og citron, senere lavendel. Det blev mere og mere varmt, intenst. Blodårene udvidede sig, og blodet strømmede rundt i kroppen. Det blev hårdere og hårdere at trække vejret. Jeg blev svimmel og havde brug for vand. Vores mesterinde spurgte, om jeg virkelig havde brug for vand, eller om det blot var en distraktion, jeg søgte, fordi det var så hårdt og intenst. Jeg blev siddende. Udholdenheden, der skulle til for at blive siddende, mindede om udholdenhed, når jeg løber, som jeg ikke bryder og derfor hurtigt har lyst til at droppe det. Det var hårdt, og jeg skulle presse mig selv for at blive på bænken. Hun kastede isklumper på vores ryg og på brystet, og det lettede. Mine grænser var rykkede. Fokus lå kun på at trække vejret og være til stede.

Tredive minutter senere var vi færdige med første sæt i sauna, og så gik vi ned til Øresund. Jeg er så angst for havet af uransagelige årsager (sådan er det jo ofte med angst – det kan ikke forklares), og endnu mindre bryder jeg mig om kulde (hvorfor svømmehallen er en by i Rusland). Men da vi først stod dér på badebroen, så faldt badekåben og jeg gik i, ned ad stigen, ud i vandet, op igen. Det stak som knive i fødderne. Blodet, der havde flydt i hele kroppen i varmen, strømmede til maven for at beskytte de vitale organer. Suset, oplevelsen. Det var kæmpe, kæmpe stort. Super mærkeligt og ret vidunderlig kropsfornemmelse på samme tid.

Det lyder måske småt, men selv sådan en lille ting; 1) at gå i havet, som jeg ellers sjældent gør, og 2) at gå i to grader varmt vand – det rykkede lidt i mig. Det rykkede en grænse. Og jeg blev så glad og stolt af mig selv.

Gid man hver dag kunne udfordre sig selv i det små (andet end på mængden af kage kroppen faktisk kan nedbryde). De små ryk gør én til et større menneske.

Hav en herlig søndag og masser af vikingekram fra vinterbaderen!

5 kommentarer
  1. Sejt og inspirerende! Det kunne vi alle lære noget af, altså det at rykke grænser – komme ud af vores comfort zone! At det så er letter sagt end gjort er en anden sag!

    1. Altså ren fysisk – når du sidder i en sauna, så vil dine blodbaner blive forstørrede, åbne sig og blodet bruser mere. Når du så giver kroppen et kuldechok, så løber al blodet til de vitale organer med det samme for at beskytte mod chokket. Det kan du rent fysisk mærke, og det er super mærkeligt og virkeligt stort. Og så er det tilmed sundt. Det er derfor sauna-rul-i-sne er blevet praktiseret i stor stil nordpå 🙂
      Selv saunadelen er en psykisk rejse og en sag om udholdenhed. Det er så varmt at alt i din krop fortæller dig, du skal lade være og gå ud. Når du så fokuserer på dit åndedræt, og står det igennem, så gør du det i kraft af nu’et. Du fokuserer kun på åndedrættet, på dette sekund – og det er overvældende.

  2. Hvor er du sej 🙂 og hold op en flot mave du har, gid det var mig. Det giver lidt motivation til at steppe op på træningen.

Læg en kommentar