Maybelline: Fin foundation til prisen!

Maybelline, foundation, rockpaperdresses, cathrine nissen

Maybelline, foundation, rockpaperdresses, cathrine nissen

INDLÆGGET ER LAVET I SAMARBEJDE MED MAYBELLINE/L’ORÉAL

Da jeg så forsiden på denne måneds Costume, var jeg altså dybt imponeret over makeupartistens arbejde med modellens hud. Den er KOMPLET fejlfri! Huden er fejlfri men ikke plastret til, den virker let og naturlig dækket, og jeg aner lette fregner gennem den foundation/airbrush. Det er godt arbejde!

Og lige nøjagtig også sådan, jeg gerne vil have min hud. Jeg er i virkeligheden heldig og hjulpet et godt stykke på vej med en ret fin hud – heldige asen, I know. Jeg gør ikke noget særligt – jow, jeg spiser ikke særlig fedtet mad – til gengæld lidt for meget sukker, som jo ikke er så godt. Ellers gør jeg nok det almindelige – solfaktor i min dagcreme, masser af vand. Og da jeg ikke spiser fisk, så også nogle fiskepiller. Meget handler også, tror jeg, om gode gener.

MEN man kan jo også hjælpe huden på vej. Jeg har før nævnt min rigtig gode, farvede ansigtscreme, som jeg har brugt i godt et års tid. Den er dog temmelig dækkende for mig, og nogen gange er det finere med lidt lettere dækning.

Jeg har brugt makeup fra Maybelline, siden jeg stod ved de oplyste plastikstande i Matas i Hørsholm Midtpunkt for tolv år siden. Noget af det første jeg købte var den der mascara-klassiker, den lyserøde beholder og grønne håndtag på selve børsten – modelklassikeren. Senere har jeg opdaget deres Color Tattoo 24HR er en mega vild øjenskygge, der bliver siddende, hvor den bliver lagt! Define-a-lash-mascaraen brugte jeg, indtil jeg skiftede til Clinique, men den kan egentlig det samme som min nye favorit; skille vipperne.

Nu har jeg testet en ny foundation fra mærket; Dream Wonder Nude. Den skulle være tolv gange lettere end Maybellines klassiske foundation. Den har en særlig applikator, som er dråbeformet, der doserer den rette mængde. Der findes fem nuancer i Danmark, og jeg har testet fire af dem – to går fint til min skandinaviske hud: Natural Beige og Sand.

Ærligt indrømmet – jeg giver ikke meget for de der “tolv gange hurtigere/bedre/smartere/lettere”. For en forbruger som mig, giver det ingen mening – jeg tester ikke så nøje, og jeg kan ikke sammenligne med andre produkter. For mig er det ret simpelt – dur det? Eller dur det ikke?

Og ja, den dur. Den er meget let at arbejde med, den er ikke “kaget” at komme på, og den er NEM at blende i dagcremen for et endnu lettere udtryk. For jeg vil til hver en tid bruge min dagcreme under – lade den synke ind og så tilføje foundation. Dream Wonder Nude fugter nemlig ikke noget særligt. Den før arbejdet, den skal – den dækker let, og den synker hurtigt ind, så jeg kan komme min yndlingsmakeup på – rouge. Hvis en foundation ikke tørrer hurtigt, så lander min rouge i klatter på kinderne. Det er lidt surt at opdage, når man går på toilettet inden frokostpausen på arbejde.

Derudover må jeg indrømme, jeg rigtig godt kan lide flasken – dét at den er flad og relativ lille gør, at den ikke fylder meget i min makeuppung. Det er egentlig vigtigere end selve applikatoren – jeg kommer alligevel foundation på håndryggen, før jeg fordeler.

Alt i alt – en let foundation, som dækker fint og giver min hud en ensartethed, som hvis ikke rammer modeldamen på Costume-forsiden (de har altiså også arbejdet med higlighter osv.), så tæt på. Jeg vil foreslå at blande den i ens dagcreme for en endnu lettere dækning og samtidig fugt – måske særligt fint om sommeren, hvor huden generelt ter sig bedre og lettere dækning er nok.

Foundation kan købes hos bl.a. Matas.
Maybelline, foundation, rockpaperdresses, cathrine nissen

10 kommentarer

Læg en kommentar