OOTD: Villa, VW, Vovse

OOTD, dagens, rockpaperdresses, cathrine nissen, pink gucci soho disco, aurelie biderman
OOTD, dagens, rockpaperdresses, cathrine nissen, pink gucci soho disco, aurelie bidermanAhhhhh SØNDAG! Din lille delikate størrelse. Nårh man har været i weekendmode siden fredag 15.30, så føles søndag kl. 10.56 som ren bonus. Jeg har stadig en hel dag foran mig.

Tænk sig, at det sneede i går, WTF? Jeg havde bare ben forleden. Well, denne søndag er også kølig, men den er solfuld og det gør så glad. Den skal spenderes med en agurk og en lakrids. Vi tager ud på Wulff&Konstali, man kan ikke bestille bord, så det er lidt et sats, om man skal sidde ude i kulden og vente i 30 minutter eller om man stryger lige ind. Men det er byens bedste brunch, hvis I spørger mig, så jeg venter gerne.

Min kæreste og jeg har gjort et for os (nok for de fleste) rimelig stort køb – vi har sørme købt en bil. Sgu! Det virkede på en eller anden måde lidt impuls-agtigt. Vi har de sidste fem år diskuteret frem og tilbage, om vi skulle have os en bil. Vi har begge familie nordpå – det tager faktisk ligeså lang tid at komme til min mor i Fredensborg med det offentlige, som det gør for min veninde med toget til sin familie i Fredericia. TO TIMER! Det tager tredive minutter i bil. Det betyder, at vi nærmest ikke besøger min farmor, min mor, min kærestes forældre. Det er simpelthen for besværligt. På mange måder virker det også fjollet at have en bil stående, når nu vi bor i byen og primært cykler. Derfor har vi også haft kig på en mikrobil, som det så sødt kaldes.

Hvorfor det så lige faldt på plads i går, det var fordi min søster og hendes mand solgte deres VW Up! – den blev sat til salg i går, og der kom en fyr senere på eftermiddag for at kigge på den. Vi tog en hurtig beslutning, og det føltes trygt at købe en brugt bil, der havde været i familien, og tilmed en ordentlig én af slagsen, en folkevogn. Jeg har det som om, der ingen grænser er for, hvad vi skal fremover – IKEA! Bernstorffparken med Frida. Wulff&Konstali (det ligger sørme upraktisk godt inde på Amager). Familien nordpå. Måske en lille bilferie en dag. Tænk sig den FRIHED!

Jeg har allerede tænkt tanken, hvilken pæn lille nøglering bilnøglen skal sidde i – man er vel kvinde, haha! Jeg har fikset ejerskifte i går, og fra næste lørdag triller vi rundt en lille dyt. Villa, VW, Vovse. Well, den vej går det for de fleste af os, og det er sgu dejligt.

Vi ses senere, god søndag :-*

Ballerina – Chloé // Trousers – Karen By Simonsen // Jacket – COS // Bag – Gucci // Bracelet – Aurelie Bidermann // Lips – Too Faced “Melted”
OOTD, dagens, rockpaperdresses, cathrine nissen, pink gucci soho disco, aurelie biderman
OOTD, dagens, rockpaperdresses, cathrine nissen, pink gucci soho disco, aurelie biderman
OOTD, dagens, rockpaperdresses, cathrine nissen, pink gucci soho disco, aurelie biderman
OOTD, dagens, rockpaperdresses, cathrine nissen, pink gucci soho disco, aurelie biderman

9 kommentarer
  1. Åh, herhjemme har vi virkelig også sukket efter en bil i mange år efterhånden. Og det har bestemt ikke gjort det nemmere af alle de gode roadtrip-oplevelser vi har fået med hjem fra USA. Der oplever man virkelig hvor givende det er med en bil. Indtil videre har vi dog ikke kunne forsvare det, for vi bor jo i byen og kan cykle til alting. Men det ville unægteligt gøre det nemmere at besøge begge vores familier i Jylland – det tager over 4 timer hver vej at komme hjem, og det er altså hyggeligt at bruge de timer i en bil og lave et lille roadtrip ud af det end at sidde i et fyldt tog. Well, vi må lige vente lidt endnu. Lige nu er der andre drømme 🙂

  2. Vi har også lige fået bil, og det er virkelig en frihed jeg ikke kunne være uden nu. Bor midt i Aalborg så den bliver ikke brugt så meget i hverdagen, men lige og kunne trille hjem til familien i Midtjylland, uden al den besvær er altså guld værd 🙂

  3. Bare vent om et halvt år er det dit kæreste eje. Vi fik bil for et år siden (vi er begge stadig studerende, men uden kasko koster den os faktisk kun en 400 i drift om måneden ift. til offentlig transport) og det er bare så dejligt. Man kan tage på miniskiferie, besøge familie, transportere en masse. Det er bare så fleksibelt. I næste uge tager vi fx til Århus for at se Danmark spille USA (manden er amerikaner, så det bliver så sjovt). Kampen slutter kl. ~22 og vi har begge undervisning kl. 8 om morgenen. Hvis vi tog det offentlige ville det koste os 1600 kroner og vi ville være hjemme kl. 3 om natten. Lige nu holder vores parkeret, da udstødningsrøret er faldet af, men det bliver fikset i morgen. Savner den!
    Jeg synes ikke man skal tænke på, hvad en bil koster at anskaffe en bil, når man køber den (vores er også brugt). Det er lidt som tasker. Det handler om hvor meget glæde man har af at have den. Jeg håber, at I bliver glad for købet 🙂
    – Pernille

  4. Det er så dejligt befriende med en bil! Tillykke med det…

    Og så bliver jeg altså nødt til at kommentere på dit radioindslag den anden dag med billetter til MØ.
    Hold nu k… hvor var historien om fåret MØ det sjoveste jeg længe har hørt! HAHA!! Skide god radio 😀

  5. Tillykke med bilen, hvor er det skønt for jer!
    Jeg fik mig også en fin lille WV Up! i december, og er meget glad for din. Min søde kæreste forærede mig en nøgledims, som man kan sætte udover bilnøglen, så bilnøglen er hvid i stedet for sort (håber det er til at forstå). Virkelig fin lille gimmick, der gør at jeg føler mig helt unik, da det kun kan fås til en WV Up! -og der skal ikke så meget til før jeg jubler og er glad 🙂 – blot en lille idé til jeres nye fine bil.

  6. Tillykke med bilkøbet! 😀 I bliver glade for den, VW laver intet mindre end fantastiske biler!
    Jeg ved præcis hvordan det er. Inden for 1,5 år har min kæreste og jeg både købt lejlighed, vovse og VW sammen 🙂
    Mine veninder driller mig ofte med at vi er Hr. og Fru Danmark med “de 3 V’er”, men jeg kunne ikke være mere ligeglad, for jeg har fast tag over hovedet, er mobil som aldrig før og er elsket af hele to handyr i hjemmet 😉 Det er jo intet mindre end fantastisk!

  7. Jeg.Elsker.Min.Bil!
    Færdig.

    Men den er så forfærdelig upraktisk i København. Og dyr. Forleden orkede jeg ikke metro ind til city (Fra Amager!) og tog bilen. Det tog 4 gange så gang tid, kostede 100 kr i parkering og jeg var ved at ryge i luften af raseri (Fredag eftermiddag…..)

    Man bliver bare så forfærdelig glad for den, at man helst bare vil køre i den hele tiden. Og betale prisen. Kolde morgener og sædevarme….Mmmmmm!

    Bor i øvrigt et rocker-stenkast fra W&K, så næste gang, du er herude, så siger du til! Var på DR i mandags til møde, men nåede ikke at sige hej 🙁

Læg en kommentar