Som at være på date med 30 piger

oriflamecol

oriflame4
Hvor er de her billeder allerede GAMLE! Altså ikke fordi os på billederne er det, men de er fra før jul. Et af de bedste blogarrangementer, jeg har været til, det var dén aften, hvor jeg havde fornøjelsen af at møde rigtig mange af jer. I samarbejde med Oriflame kunne jeg invitere en del af jer på DONUTS (mine fingre sopper rundt på tastaturet af bar mundvand) og goodiebags.

Jeg var sgu nervøs, husker jeg. Det bliver jeg ellers sjældent, men tænk nu, hvis jeg ligesom ikke levede op til jeres forventninger IRL. Eller jeg sagde noget dumt. Eller min stemme gik i overgang. That happens under pressure! Jeg husker, at jeg krammede (næsten) alle (hvis man ikke fik kram, så var man sgu selv ude om det), og det lettede stemningen for mig. Det var sgu lidt ligesom at skulle på date med 30 på én gang, og jeg husker også, at nogen af jer var lidt nervøse.

Arrangementet var finalen på mit ambassadørskab for Oriflame, som jeg, ærligt talt, har været herre stolt af. Det var virkelig nogle fine timer. Og det var det bedste blogarrangement, fordi jeg fik lov til at møde så mange af jer og tilmed forkæle jer lidt med quiz (rimelig egoboostende at have quiz om sig selv på programmet, haha!) og dertilhørende vinder-gaveposer. En topfin aften, som jeg også gerne havde fortalt jer om lige efter – jeg mistede min telefon dagen efter arrangementet med alle billeder på og kunne derfor slet ikke dele oplevelsen herinde. En sød mand fandt dog min telefon på gaden og jeg blev genforenet, thank God!

På torsdag er der endnu et lille event i samarbejde med ZALANDO – jeg er dog ikke vært, men kommer forbi en times tid. Det er Stylista, der holder, og der er stadig pladser! I skal bare skrive en mail til summerlook@stylista.dk, hvor du oplyser dit fulde navn og alder samt navn og alder på den ven, du tager med. Det hele foregår mellem klokken 18-20 på Åboulevarden i København. LÆS MERE HER. Det kunne være så hyggeligt at gense nogen af jer.

oriflame2

5 kommentarer
  1. Cathrine jeg elsker virkelig din blog, men jeg synes det er så ærgeligt at du har fået lavet din indlæg om, til at man skal trykke på “continue reading”, hvis man vil læse hele indlægget. Jeg må ærligt indrømme at jeg hader at skulle gå frem og tilbage imellem indlæggene og det gør desværre at jeg ender med at droppe det helt.

    Har du overvejet at gå tilbage til det gamle?

    1. Hej Christina 🙂 jeg knytter lige en kommentar.

      Jeg er normalt heller ikke helt så vild med sådan nogle “læs videre”-knapper, men jeg har bare gjort det til en vane at åbne linket i en ny fane i browseren og lade originalsiden stå åben ved siden af og lukke den nye fane ned når jeg er færdig med at læse indlægget – så slipper jeg nemlig også for at hoppe frem og tilbage i min browserhistorik 😉

  2. Hej Cathrine,

    Jeg elsker simpelthen din blog og jeg glæder mig til at læse dine indlæg hver eneste gang!

    Udover en stor omgang ros, så er min mail egentlig mere et spørgsmål rettet til eventet med Stylista. Jeg skrev nemlig en mail til dem d. 19. marts om at min veninde og jeg rigtig gerne ville deltage i deres arrangement. Dagen efter (altså d. 20. marts) fik jeg desværre at vide at der ikke længere var plads. Men nu skriver du, at der er plads hele 3 dage efter at jeg fik afslag? Kan det virkelig passe?

    Jeg ved egentlig ikke helt hvorfor jeg skriver til dig og spørger, men jeg føler mig ærlig talt lidt snydt :p

    I hvert fald: keep up the good work med bloggen! Jeg elsker den og jeg håber at få muligheden for at møde dig til Stylista-eventet!

    //Annemette

    1. Hej Annemette,
      jeg beklager, jeg ikke har svaret dig tilbage. Det er virkelig pinligt værternes side. De bad mig om at lave lidt larm, men de havde faktisk allerede antallet. Jeg er virkelig ked af, at du måtte skrive forgæves og så skrive til mig. Næste gang så holder jeg noget selv, og så er der sgu styr på det! KH

Læg en kommentar