How to build the perfect wardrobe

stil

Graphics via Into mind

Meget apropos ryddelighed, orden og manglende plads, så fandt jeg denne lille “post-it” på pinterest forleden.
Min kæreste havde kort for inden sagt, at jeg ikke skulle regne med, at vi kunne blive boende på fabrikken til evig tid. Ikke sådan som jeg fylder. Det var ellers planen, vi har lovet hinanden at blive gamle her, for vi elsker stedet. Men pladsen er trang – selv for to mennesker. Jeg har simpelthen for meget. Opbevaringspladsen er for lidt. Så jeg kommer til at skulle gå grundigt igennem ALT, hvad jeg ejer. Jeg elsker idéen om, at alt hvad man ejer bør kunne pakkes i en rygsæk – det holder ikke for mig, men idéen er fin, og man kan jo godt stræbe mod et par rullekufferter. Eller én container frem for to.

Nuvel. Jeg så først den simple closet detox hos Katrine, men den hænger altså på mange områder også sammen med den nye jeg fandt via pinterest. Det er to sider af samme sag sådan at gennemgå tøjet fx – hvad skal blive, hvad skal ud?

Med den begrænsede skabsplads bliver jeg nødt til at tænke, at jeg skal elske hvert og et stykke tøj, der får plads – hvorfor det også er nemt at gå uden om sort og andet “basic”. Hvem elsker en meleret grå t-shirt?

Allerede nu har jeg to ikea-poser fyldte – noget af det kunne meget vel komme på tictail, hvis interessen for den slags stadig er der?

Det må blive en hjemme-fra-Paris-ting. Og for nogen af jer måske også et lille lækkert søndagsprojekt? Så længe musikken er høj på anlægget, så kan den slags oprydning være ganske hyggelig – og overskuddet og følelsen af luft bagefter må veje godt til i den positive ende!

GOD søndag <3

closet detox

12 kommentarer
  1. Du må meget meget gerne sælge ud på tictail. Jeg ville elske at overtage noget af din smukke garderobe 🙂

  2. Jeg glæder mig virkelig også bare, til jeg får mulighed for at begynde at arbejde frem mod den perfekte garderobe igen. Lige for tiden er jeg nok mere bare nødt til at gemme alt hvad jeg har, for ellers ville jeg blive nødt til at gå nøgen rundt haha xD

    Mere lavpraktisk – har du nogen gode forslag til selve opbevaringen? Min kæreste og jeg har lavet det lækreste åbne garderobesystem. Eller det troede vi i hvert fald, at vi havde. Det har dog vist sig, at være alt for rodet at se på, og det støver alt for meget i soveværelset. Æv!
    Har du nogen gode idéer til, hvad man kan gøre, som både er praktisk og pænt? (:

  3. Jeg har den første grafik hængende inden i mit skab. Men den er så dækket af tøj, så jeg ikke ser den med mindre jeg virkelig rydder op… Fail?

  4. Ja tak til tøj på tictail!! Jeg vil mega gerne købe dine leftovers! Der må være guld imellem… 😉

    1. Hi Kathrin, don’t know if you understood any of my writings in Danish – one of them I found on Wearemad, no source credited, the other on Pinterest – no source either, as I wrote. I didn’t know Anuschka’s blog, and it’s quite difficult to find the source on pinterest. But thanks for letting me know – of course I would credit the work – it’s a done job 🙂 // C

  5. Jeg elsker den der følelse af at have ryddet ud i sit tøj. Jeg tror at tøjkriser for mit vedkommende først og fremmest skyldes, at der er for meget støj i min garderobe. – At jeg har for meget tøj, som jeg simpelthen ikke bruger, men som jeg har beholdt, fordi jeg havde alt for mange dårlige undskyldninger for ikke at beholde det. 😉

Læg en kommentar